Hjernen vil have dopamin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Hjernen vil have dopamin

Nogle foretrækker toppen af Mount Everest. Andre sniffer en bane kokain. Og en tredje gruppe drages til casinobordet. Fælles for dem alle er belønningsstoffet dopamin.

Det er lørdag formiddag, og du er ude at handle. Over kiosken er der opklistret et kæmpebanner med fede typer; 15 millioner i Lotto­puljen - 25 på Jokeren. Ved siden af hænger en farve­glitrende plakat med en smækker kvinde iført bikini, lyserød drink og swimmingpool. Inden du får tænkt dig om, står du i køen til kiosken for at købe en lottokupon.

Tipstjenesten bruger rigtig mange penge på at reklamere for deres spil. Og de virker. Danskerne spiller hvert år for mere end 27 milliarder kr. Langt de fleste spillere kan kategoriseres som hyggespillere. For dem er de 45 kr., en lottokupon koster, adgangsbillet til et par minutter i drømmeverden - for tænk hvis man vandt!

Men for omkring 5.000 mennesker er spil mere end blot drømmen om den store gevinst. For dem er spillet blevet en besættelse. En slags junk. De lider af ludomani.

På PET-centret & Center for Functionally ­Integrative Neuroscience (CFIN) på Aarhus Universitetshospital har forskerne fået otte millioner kroner til at udforske, hvad der sker i hjernen på ludomaner, når de spiller. Håbet er, at man på sigt vil kunne forebygge og behandle afhængighed af spil.

Forskerne koncentrerer sig om stoffet dopamin, som er en neurotransmitter, der fungerer som en slags belønningsstof i hjernen. Adskillige forsøg med dyr og mennesker har vist, at dopamin er et stof, der udløses i hjernen under indlæring, og at stoffet giver en behagelig tilfredsstillelse. Sex, sport og indtagelse af whisky udløser også dette stof. Deraf navnet, belønningsstof.

Dopamin er hovedaktør i andre former for misbrugsadfærd. Derfor er det nærliggende at tro, at det også spiller ind i ludomanernes misbrugsadfærd.

»Folk, der er fysisk afhængige af f.eks. ecstasy, amfetamin eller kokain, hæmmer dopamin­transportørerne i hjernen. De euforiserende stoffer virker nemlig hæmmende på dopamintransportørerne, og hver gang personen tager stoffer, sænkes hastigheden, hvormed dopamin fjernes fra cellerne i hjernen. Den sociale afhængighedsadfærd, som vi ser komme til udtryk hos ludomanerne, øger selve afgivelsen af dopamin i hjernen voldsomt under spil. Resultatet er det samme - mere dopamin i hjernen, men vejene dertil er forskellige,« forklarer Albert Gjedde, professor på Aarhus Universitetshospital.

Sygdom eller personlighed?

Nogle foretrækker toppen af Mount Everest. Andre sniffer en bane kokain. Og en tredje gruppe drages til casinobordet. Fælles for dem alle er belønningsstoffet dopamin.

Men er ludomani en sygdom eller blot et aparte personlighedstræk? Hjerneforskerne mener, at det er en sygdom. Og ludomani har da også opnået en international klassifikation i WHO's liste over diagnoser i 1990.

På behandlingscentret for ludomani i Odense er man lidt mere forsigtig i sin vurdering.

»Vi ser det mere som en adfærdsmæssig forstyrrelse, hvor afhængigheden til spillet er tillært og derfor kan aflæres,« siger centerlederen Michael Jørsel.

Socialforskningsinstituttet lavede en undersøgelse i 2006, hvor man skønner, at der findes 5.200 mennesker i Danmark, der lider af en sygelig afhængighed af spil. Men tallet kan hurtigt eskalere. 80.000 mennesker karakteriseres nemlig i rapporten som værende risiko- eller problemspillere.

»Der skal kun meget små forskydninger til i de menneskers liv, som undersøgelsen kalder risikospillere, før de bliver vaskeægte ludomaner,« fortæller Michael Jørsel.

På behandlingshjemmet forsøger behandlerne at afkode de tanker, der ligger bag spillerens adfærd for på den måde at indlære en ny adfærd.

»Vi forsøger sammen med den enkelte at finde frem til de ting, der driver personen til spillebordet. Hvad er det for en belønning, der ligger i at spille, og hvad er risikoen og omkostningerne. Mange har mistet job, familie og hjem, fordi de har tabt formuer,« fortæller Michael Jørsel.

Succesraten er relativ høj. »75 procent, af dem vi har i behandling kommer videre uden tilbagefald.«

Det er med spil som med hårde stoffer. Nogle er mere afhængighedsskabende end andre.

»De hurtige spil, f.eks. enarmede tyveknægte, casinospil og Oddset skiller sig ud fra f.eks. mere strategiske spil. Spillet er hurtigt overstået, og der satses rigtig mange penge på et spil. Det giver et kick og skaber hurtigt en sygelig afhængighed,« fortæller Michael Jørsel.

I takt med at disse spil er let tilgængelige, blandt andet via nettet, hvor der er åbent døgnet rundt, er det med til at skabe et stigende antal af personer, der lider af ludomani, mener han.

At ludomaner oftere har hang til de hurtige spil, kan der være en neurologisk forklaring på. De hurtige spil er nemlig langt mere effektive dopaminudløsere end andre spil.

Det er især voldelige computerspil, der har været i forskernes - og mediernes søgelys. Fordi de oftest spilles af børn, og fordi man frygter, at spillerne mister evnen til at skelne computerverdenen fra den virkelige verden og går amok i en voldsrus, som vi gentagne gange hører fra USA, hvor skoleelever har majet elever og lærere ned med en maskinpistol, og bagefter har taget deres eget liv.

Den første undersøgelse af computerspils indflydelse på dopaminkoncentrationen i hjernen blev udført af et hold britiske forskere og offentliggjort i Nature i 1998. Undersøgelsen viste, at voldelige spil var tre gange så effektiv som kokain til at udløse dopamin. Dengang var der tale om spil, der inkluderede bevægelser med hele kroppen. Udfordringen var at dræbe så mange modstandere så hurtigt som muligt.

I dag er det helt andre spil, som forskerne er interesserede i.

»De spil, vi udsætter vores forsøgspersoner for, ligner i højere grad de spil, som personerne spiller. De er kognitive udfordrende, som poker eller et spil skak,« forklarer Albert Gjedde.

Ludomaner er ikke en homogen gruppe. Groft kan de deles op i to grupper - en, der foretrækker simple monotone spil, som f.eks. at hive i en pind og håbe på at få en række med trekløvere på stribe, som udløser den store gevinst i småmønter. Og en anden, der foretrækker de lidt mere intelligente spil som poker og Black Jack. Spillepræferencen er i høj grad kønspræget.

»Hovedparten af ludomaner er mænd. Kvinderne udgør kun 20 procent og foretrækker de simple spil på spillemaskiner. De spillere, vi ser ved casinobordet, er mænd,« fortæller lektor Arne Møller, PET-centret & CFIN, der har kigget på spilpræferencen hos mænd og kvinder.

»Automatspillene adskiller sig fra f.eks. pokerspillet. Sandsynligheden for at få gevinst er større, men beløbet til gengæld mindre. Der er hurtig gevinst, og et enkelt spil tager kun få minutter. Dertil er der stor visuelt respons, i og med at konsollen responderer med farver og figurer. De kvindelige spillere, som er blevet afhængige af spillet, er som regel begyndt at spille i en højere alder end mændene,« forklarer Arne Møller.