Hjernen – ikke tandsættet – får dig til at skære tænder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjernen – ikke tandsættet – får dig til at skære tænder

Illustration: Colourbox

Et nyt studie bekræfter, at tænderskæren ikke skyldes et skævt bid, som man hidtil har troet. Det er nemlig hjernen, der får kæbemusklerne til at arbejde, og derfor kan stræk- og afslapningsøvelser være bedre end bidskinner og tandslibning, siger professor bag studiet.

Øvelse gør mester. Sådan er det i de fleste sportsgrene eller hvis du vil lære at mestre et instrument. Hvis du intensivt øver dig, vil din hjerne vænne sig til opgaverne og på sigt kunne udføre dem mere præcist, og du bliver derfor en bedre og bedre golfspiller. Et nyt studie viser, at du på samme måde kan træne hjernen til at skære tænder, også kaldet bruxisme.

Og selvom ingen næppe aktivt vil vælge at begynde at skære tænder, så har resultatet betydning for rigtig mange mennesker, siger forskeren bag resultatet, professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

»Når vi kan bevise, at tænderskæren hænger sammen med centralnervesystemet – altså hjernen – er vi også kommet tættere på forståelsen af, hvorfor op mod 20 procent af alle danskere skærer eller presser tænder. Og dermed er vi også tættere på en behandling af den ofte smertefulde lidelse,« siger Peter Svensson om det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Prosthodontic Research.

»For når vi kan vænne hjernen til at skære tænder, kan vi også afvænne den igen,« tilføjer han.

Læs også: Spørg Fagfolket: Tager tænderne skade af danskvand?

Risiko for fejlbehandling

Studiet er et klinisk eksperimentelt interventionsstudie udført på i alt 38 mennesker, halvdelen med tænderskæren (bruxisme) og halvdelen uden, har trænet en sammenbidningsøvelse og fået målt deres hjernes styring af kæbemusklerne før og efter.

Studiet er udført af forskere fra henholdsvis Aarhus Universitet og Nihon University i Japan.

I dag er behandlingen mod skærende tænder ofte en bidskinne. Og i sjældnere tilfælde slibning eller retning af tænderne. Men bidskinnen løser ikke problemet, og tandslibning er en forældet form for behandling af tænderskæren, lyder det fra Peter Svensson.

Ligesom ved andre overbelastninger er det nemlig i de fleste tilfælde nok at lave helt almindelige strækøvelser eller afspænding af musklerne.

»Engang troede man, at tænderskæren skyldtes et skævt bid, og derfor rettede man og filede på tænderne for at opnå et mere jævnt bid. Men man skal ikke røre ved bidet,« siger professoren, der nu arbejder på at finde en metode til at afvænne hjernen at skære tænder.

Læs også: Slut med at lave aftryk: Nu skal tænder 3D-printes

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har i mange ligget og gnavet tænder, især i søvne - har f.eks kærester fortalt mig.
Kunne være dejligt om det var noget jeg kunne få gravet dybere i, så det kunne lindres lidt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten