Hjerneforskere afslører dit sexuelle begær

Kan hjernescanninger afsløre dine inderste tanker, dit seksuelle begær, dine racefordomme og dine løgne?

Det mener flere forskergrupper, efter at der er udviklet nye typer af hjernescanninger de seneste år. Forskerne er ikke i tvivl om, at hjernescanninger til forskellige former for tankelæsning en dag vil blive brugt i det virkelige liv. Udviklingen løber især stærkt i USA, men før eller siden vil teknologierne brede sig til Europa og resten af verden.

Men hjernescanningerne er et etisk minefelt. Forstår vi overhovedet menneskehjernen godt nok til at drage konklusioner om humane tankeprocesser, ud fra hvilke områder i hjernen der lyser op i scanneren, for eksempel når vi lyver?

Er svaret er nej, er mulighederne for fejlslutninger åbenbare. Hvis hjernescanninger derimod kan afsløre vore inderste hemmeligheder, kan man forestille sig en fremtid, hvor mennesker kan føle sig pressede til at lade sig scanne for at bevare deres job, undgå større forsikringspræmier eller bevise deres uskyld i retten.

Derfor opfordrer amerikanske hjerneforskere og jurister nu til, at samfundet udviser rettidig omhu og udvikler neuroetiske retningslinjer, som sætter grænser for myndighedernes muligheder for at læse tanker.

Seksuelt begær kortlægges

Et par tankevækkende eksempler på de nye muligheder og deraf følgende etiske problemstillinger: Mario Beauregard fra University of Montreal i Canada bruger hjernescanninger i forsøg på at finde ud af, hvordan et normalt seksuelt begær kan udvikle sig til dyb afhængighed.

For eksempel viser han sine forsøgspersoner erotiske videoer, og når deltagerne ser scener, der vækker deres begær, bliver de bevidste hjernedele ret så tavse, mens nervecellerne i de basale dele af hjernen, som er involveret i håndteringen af følelser, skamløst kører på højtryk.

En ting er, hvis scanningerne giver et fingerpeg om, hvorvidt en forsøgsperson er til mænd eller kvinder eller begge dele, men hvad nu hvis en skruppelløs forsker pludselig fremviser en video med børn?

Jennifer Richeson fra Dartmouth College i New Hampshire konkluderer, at mennesker efter at have set billeder af folk af andre racer klarer opgaver dårligere end normalt, fordi deres hjerner bruger kræfter på at undertrykke deres racefordomme.

De nævnte eksempler hører hjemme i laboratorierne - endnu - men en ny type løgnedetektor baseret på funktionel Magnetisk Resonans Imaging (fMRI) markedsføres i dag af to firmaer i USA som en supereffektiv hjerneåbner, der kan afsløre bedrag med 99 procents sikkerhed.

»Der er en ny bevægelse i gang, som tillægger relativt skrøbelige videnskabelige resultater alt for stor betydning med hensyn til at drage konklusioner om den menneskelige bevidsthed. Hjernen er en helhed, og sagen er, at vi stort set intet ved om, hvordan helheden fungerer,« siger Albert Gjedde fra PET-centret ved Aarhus Universitet.

»Lysende pletter i hjernescanninger fortæller ikke ret meget om uærlighed eller ekstreme tilbøjeligheder«.

fMRI som løgnedetektor

Det er især psykiateren Daniel Langleben og hans kolleger fra University of Pennsylvania, som har udført de forsøg, der har banet vejen for kommercielt udbud af fMRI hjernescanninger til at skelne mellem sandhed og løgn. fMRI måler blodgennemstrømningen i hjernen, og en høj blodgennemstrømning i et område viser, at nerveaktiviteten er høj.

I et eksperiment, hvor forsøgsdeltagerne skulle skifte mellem at tale sandt og lyve, var der høj nerveaktivitet i forskellige dele af pandelappen. Når deltagerne løj, aktiveredes flere hjerneområder, end når deltagerne talte sandt.

Forskernes konklusion er, at det er mere krævende for hjernen at lyve end at tale sandt, fordi man både skal holde rede på sandheden og løgnen.

Efter de oprindelige forsøg understregede Langleben, at scanningerne var et forskningsværktøj og ikke en metode til at afsløre løgnere, men for to år siden fik piben en anden lyd, da forskergruppen publicerede resultaterne af nye eksperimenter i tidsskriftet NeuroImage.

Hvor de tidlige scanninger viste et gennemsnit af forsøgspersonernes hjerneaktivitet, kan testen i følge artiklen nu med 99 procents sikkerhed afsløre, om en person lyver.

»Vi kan bruge fMRI til at afsløre, om personen hemmeligholder information,« siger Rugen Gur fra forskergruppen til Nature

Duer ikke som bevis i retssal

Holder den i retten? Amerikanske dommere har pligt til at sætte sig ind i nye videnskabelige landvindinger, som kan få betydning for deres kendelser, og videreuddannelse finder bl.a. sted ved The Advanced Science and Technology Adjudication Resource Center (Astar).

For nylig bad centret en række ledende hjerneforskere om at orientere føderale og statslige overretsdommere om hjernescanninger.

Albert Gjedde deltog som den eneste udenlandske ekspert.

»Mit og de øvrige forskeres råd til dommerne var, at de ikke skulle acceptere hjernescanninger til afsløring af løgn som bevismateriale i retten,« siger Albert Gjedde.

»En ting er at lyve om hjerter dame i et laboratorium. Noget helt andet er en retssag, hvor menneskeskæbner står på spil. Her kan en person være usikker på, hvad der egentlig er sket i et begivenhedsforløb. Hvor ligger tvivl på skalaen mellem løgn og sandhed? Hypotesen om, at fMRI kan afsløre en person, der skjuler information, er er langt fra bevist«, siger Albert Gjedde.

Morderhjerner

I andre sammenhænge er hjernescanninger især i form af Positrons Emmisions Tomografi (PET) for længst trængt igennem som bevismateriale i amerikanske retssager. Typisk i mordsager, hvor forsvaret bruger billeder af defekter i hjernen som indicier på, at den dømte var utilregnelig i gerningsøjeblikket og derfor ikke skal idømmes dødsstraf.

Også her mener Albert Gjedde, at bevismaterialet bygger på et usikkert videnskabeligt grundlag, men med hjerneforskningens fremskridt kan situationen være en anden om ti år.

»Forskningen kan føre til, at vi i mange tilfælde må definere alvorlige lovovertrædelser som en konsekvens af sygdom. Det kan ændre vore begreber om straf og få dommerne til at idømme flere tidsubestemte behandlingsdomme frem for fængselsstraffe. Det vil skabe nye etiske dilemmaer, fordi misbrug af tidsubestemt behandling godt kan betragtes som overgreb,« siger Albert Gjedde.

Herhjemme er Det Etiske Råd opmærksom på problematikken omkring hjernescanninger.

»Vi har flere gange drøftet i Rådet, om vi skulle tage neuroetik op, men vi har endnu ikke haft plads i arbejdsplanerne,« siger rådsmedlem Thomas Jensen fra Institut for Humangenetik ved Aarhus Universitet.

Emner : Evolution