Hjemmesider afslører både støj og oversvømmelsesrisici på boliger

‘Liebhaverejendom med fuld kælder i naturskønt område med søer. Gode transportmuligheder,’ lyder måske attraktivt i ejendomsmæglerens salgsannonce. Men det kan lige så godt betyde, at huset er bygget i et lavtliggende område med overhængende fare for oversvømmelser, og at der er både toglinjer og store veje i baghaven.

To nye hjemmesider giver potentielle boligkøbere mulighed for at tjekke både oversvømmelsesrisici og støjgener, før man skriver under på købskontrakten.

»Skaderne efter skybrud er meget ubehagelige for boligejerne og er med til at fordyre forsikringerne. Derfor har både vi og samfundet en fælles interesse i at være med til at begrænse vandskader,« siger underdirektør i Forsikring & Pension, Torben Weiss Garne i en pressemeddelelse.

Organisationen har bidraget med en million kroner til Miljøministeriets nye hjemmeside, der viser risikoen for oversvømmelser over hele landet.

Læs også: Hydrologisk højdemodel viser hvor skaderne sker ved skybrud

Modellen skal desuden hjælpe kommunerne med at lave klimatilpasningsplaner, så fremtidige oversvømmelser kan minimeres.

»Miljøministeriet er vi stolte over at kunne levere et avanceret bidrag til at danskerne kan se, hvor man særligt har brug for at sikre sig imod vandskader og på den måde undgå for høje forsikringspræmier – og også for at undgå at man i værste fald ender med at stå med en usælgelig bolig,« begrunder miljøminister Ida Auken (SF) i samme pressemeddelelse.

Sideløbende har BRF Kredit lanceret en hjemmeside, der samler oplysninger om støj, bygningens historie, afstand til institutioner, lokalplaner, osv. om alle boliger, der er til salg.

Desuden har BRF Kredit lavet et samarbejde om køberrådgivning med OBH Gruppen, som skal hjælpe med at lave bygningstekniske gennemgange, undersøge for skimmelsvamp og beregne, hvad eventuelle ombygningsplaner vil koste.

Begge hjemmesider er gratis at bruge, men BRF Kredits køberrådgivning koster fra 4.000 kroner og opefter.

Nogle boligejere frygter imidlertid at især oversvømmelsesrisiko-kortet kan gøre deres boliger usælgelige. Og måske endda få banker til at kræve huslån indfriet.

»Hvem vil købe et hus, der ikke kan forsikres? Det er reelt værdiløst, og hvis banken kræver sit lån indfriet, fordi dens sikkerhed ikke er noget værd, ender huset på tvangsauktion. Det er en forfærdelig situation at stå i,« siger en anonym kilde, hvis familie bor i et hus, hvor forsikringsselskabet nægter at forsikre huset efter flere dyre vandskader til Epn.dk.

Forsikring og Pension mener imidlertid ikke, at oversvømmelseskortet vil gøre fra eller til for ejerne af de mest udsatte huse.

»I langt de fleste situationer kan husene forsikres. Og familier, der er i knibe, er ikke i knibe på grund af de her kort, men fordi de har haft gentagne og høje udgifter til vandskader. Derfor kender forsikringsselskaberne dem i forvejen,« siger Torben Weiss Garne til Epn.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

BRF-siden har nok skelet lidt til Facebook, for data præsenteret i tidslinjeform er da noget mere brugervenligt end tidligere. Desværre er støjoplysningerne vist baseret på tilladelser, ikke målinger, og således holder de næppe i praksis. Jeg kiggede på et par boliger til salg i mit område, hvor jeg er bekendt med støjvilkår og faktisk forekommende støj, og der var det på ingen måde retvisende.

Et jernbane med gods- og passagertransport, hævet omkring to meter over øvrigt terræn på 10 meters afstand, uden støjdæmpning af nogen art: 65 dB. Det må vist være på "skrivebordsniveau". Vejen ved siden af, der er belagt med skærver og er en accellerationsstrækning præsterer 0 dB.

MiljøGIS kendte jeg i forvejen, men deres data harmonerer ikke i mit tilfælde med virkeligheden. Min bolig er opført i 1880 og beliggende på toppen af en bakke, ca 15 m.o.h. Da bygningen har fire sammenhængende længer skal de indvendige tagflader drænes via en gårdsplads belagt med toppede brosten, areal omkring 300 m². Dette sker ved at vandet risler mellem stenene hen til en af tre render, ligeledes udført i samme sten. Renderne fører vandet gennem en vognport og "ud over siden af bakken", sådan at markerne bare får lidt mere vand.

I følge kortet skulle jeg leve med vand i både have og på hestefolde, som skulle være omkring tyve centimeter dybt. I praksis har jeg aldrig set vandpytter dybere end nogle få centimeter på grunden, og de er altid væk på ingen tid. Så i mit tilfælde virker det ikke specielt troværdigt, men ved lukkede overflader, såsom asfalterede veje, pladser og flisebelagte indkørsler i hele kvarterer, kan jeg måske bedre tro det.

Jeg tror egentligt ikke at man kan bruge oplysningerne til så meget, fordi problemerne er mere lokale end data, og med hensyn til støjen bygger det (som stort set alt med støjtilladelser) på en række teoretiske præmisser, der ikke altid er i nærheden af virkeligheden.

Til gengæld kan typer, som dem der for nylig stillede op i Horisont med støjplagede boliger, som de vel at mærke selv tilflyttede, få flere undskyldninger; "mægleren ville kun vise huset frem en søndag, så vi vidste ikke, her var støj", "min mand har altid drømt om et bestemt hus her på Jyllingevej", "BRFkredit sagde, at det højest ville støje 50 dB her, men min støjmåler jeg har købt på nettet siger, at det støjer 70 dB", "..."

Vandet kan være et problem at gennemskue, men man har vel m.h.t. støj altid lov til, at køre hen til den investering på nogle millioner, man skal til at lave, og parkere bilen en fredag eftermiddag - og lytte. Og støjkilder fra transport er sjældent usynlige, så i eksemplet artiklen nævner kunne man måske kigge efter, om Helsingørmotorvejen rigtig nok løber i baghaven, mens S toget standser i køkkenhaven.

Værre er det vel med lokalplaner og kommuneplaner, der dels kan medføre uigennemskuelige konsekvenser på sigt, dels bliver trukket ned over hovedet på folk, der ikke har tilflyttet stedet, men i stedet har boet i et givent hjem længe inden en gene så trækkes ned over hovedet på dem.

  • ud over at vi kan få flere typer som for nyligt i Horisont, der kan fortælle hvordan det er andres skyld, at de er flyttet ind i et "støjplaget" hus. En familie "vidste det ikke, fordi mægleren kun ville vise huset frem en søndag", og den anden beboer var tilflyttet et hus ud til et stort kryds ved Jyllingevej. Det, at man gør det, er jo fint - men havde man så forventet "skovens dybe, stille ro"? Nu kan folk så også snakke om, at et eller andet kort ikke havde korrekte oplysninger, frem for selv at køre ud til den store investering på nogle millioner helt alene, og parkere bilen og lytte en fredag eftermiddag.

MiljøGIS kendte jeg i forvejen, og det med vanddybderne er da fint, men virker ikke troværdigt. Jeg bor omkring 15 m.o.h., og i alle retninger fra min bolig skråner terrænet væk. En gårdsplads med toppede brosten på omkring 300 m² samler selvfølgelig vand ved kraftig regn, og når jorden er mættet løber det bare mellem stenene hen til en dertil indrettet rende, hvor det løber ud bag huset og ned af terrænet - og vander markerne lidt ekstra. Det kunne man godt finde ud af i 1880, og vi har aldrig problemer med regnvand. Trods det, kan jeg på kortet læse mig til, at der står 15-30 cm vand i både min have og i vores hestefolde. Det eneste sted på vores grund, jeg har set vandpytter, det er da vi havde markveje af stabilt grus, hvor der kunne stå vand i hjulsporene. Da de længe er pløjet op, har vi meget sjældent vandpytter, der er mere end 1-2 cm dybe. Tror mest det kan bruges til noget i tætbyggede områder med flise-indkørsler, asfalterede parkeringspladser og veje, samt ved store bebyggelsesarealer - og andre steder, hvor man ikke har tænkt så meget over vandafledning.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten