Hjemmelavet varmepumpesystem giver billig, grøn varme til nyt byområde


Beboerne i de 30 huse i bofællesskabet Mageløse på den tidligere Flyvestation Værløse sparer et klækkeligt beløb på varmeregningen med et hjemmelavet varmepumpesystem, der udnytter varmen fra en afværgeboring.
Afværgepumpningen skal sikre, at forureningen under den nedlagte flyvestation ikke når de store drikkevandsindvindinger ved Søndersø og Kildedal.
Det forurenede grundvand er cirka 10 grader varmt, og det er mere end nok til, at en varmepumpe kan udnytte det – og opvarme det.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Enig. Esbjerg planlægger sådan en løsning som en del af erstatningen for Esbjergværket. Og så handler det vel altid om at kigge på de lokale forhold, og vælge den løsning som er bedst - og der kan varmeveksling på fx renseanlæg, afværgevand, varmebelastede vandløb mm. komme i spil.Til fjernvarme tror jeg mere på store havvandsvarmepumper.
For vandværker er potentialet nok størst i situationer hvor der er problemer med at levere drikkevandet koldt nok til forbrugerne. Samtidig giver lavere temperatur i systemet en mere sikker hygiejnisk kvalitet af drikkevandet ved forbrugeren.
Frederiksberg Forsyning laver en varmepumpe sammen med det nye vandværk og blødgøring. Der regner de med at producere 40 GWh om året på drikkevandet, som sendes ud i fjernvarmenettet (6% af varmeforbruget).
Problemet opstår typisk hvis der er agressiv kulsyre i systemet. I vores tilfælde bruger vi grundvandet efter det har været igennem renseanlægget. Rensningen består af iltning (hvor kulsyren vil blive strippet), et sandfilter og for noget af vandet også et aktivt kulfilter. Dertil vil et kalkholdigt magasin også mindske forekomsten af agressiv kulsyre.Min skrå bagbo havde en grundvandsvarmepumpe. Et af problemerne her var at "det rene vand" tærede ret alvorligt på rørene. Er der specielle krav til varmeveksleren p.g.a. dette?
Indtil videre har vi ikke bemærket problemer med korrosion. Det er højst et par meter rør (plastic) samt selve veksleren som er i kontakt med grundvandet. Pladerne til veksleren er i rustfrit stål, og fremstod efter et lille års drift helt uden antydning af korrosion. Til gengæld ser vi udfældning af mangan på grundvandssiden, som løbende vil skulle renses af pladerne.
Skulle der senere opstå behov for at udskifte pladerne i veksleren, er regningen overkommelig.
Normalt til grundvandsvarme er det et krav at vandet pumpes tilbage efter at man har tappet varmen. Her slipper de for at lave boringen og der skal ikke pumpes noget tilbage. De skal bot selv pumpe brinen rundt til husene igennem rør der ikke kræver andet end en overfladebeskyttelse.
Med sådanne nye huse er det største forbrug måske 1kW/hus.
Min skrå bagbo havde en grundvandsvarmepumpe. Et af problemerne her var at "det rene vand" tærede ret alvorligt på rørene. Er der specielle krav til varmeveksleren p.g.a. dette?
Ja, jeg kender godt casen og problematikken. Spørgsmålet er om der kunne være en case i en mindre sænkning af drikkevandets temperatur, i samspil med Søndersø. Bare det at kunne høste lidt varme til basisforbruget om sommeren, kunne måske give en besparelse der er værd at gå efter. Hvad tror du?
@ Claus
Til fjernvarme tror jeg mere på store havvandsvarmepumper.
Ja, jeg kender godt casen og problematikken. Spørgsmålet er om der kunne være en case i en mindre sænkning af drikkevandets temperatur, i samspil med Søndersø. Bare det at kunne høste lidt varme til basisforbruget om sommeren, kunne måske give en besparelse der er værd at gå efter. Hvad tror du?Hofor har så droppet planerne om varmepumpe på drikkevandet fra Vejlandskvarteret. Knapt halvdelen af den vundne energi gik til ekstraforbrug til opvarmning af brugsvand. Hvilket i sidste ende ødelagde den samlede økonomi.
Ja, i høj grad. HOFOR undersøger lige nu muligheden ved Søndersø vandværk, hvor varmen vil kunne bruges til fjernvarmenettet i Værløse
@ Claus
Hofor har så droppet planerne om varmepumpe på drikkevandet fra Vejlandskvarteret. Knapt halvdelen af den vundne energi gik til ekstraforbrug til opvarmning af brugsvand. Hvilket i sidste ende ødelagde den samlede økonomi.
Du har helt ret. Det ville være en endnu bedre business case med centrale varmepumper, men det giver også - som du skriver - nogle ulemper med at man afhænger mere af hinanden. Med decentrale pumper har vi mulighed for at køre i ø-drift på elpatron under evt. nedbrud. Til gengæld koster det så også en serviceomkostning på hvert hus årligt, hvilket bliver en stor del af budgettet, med så lavt varmeforbrug som husene kører med.Hvorfor har man lavet decentrale varmepumper? Jeg kunne forestille mig at en central varmepumpe var mere økonomisk i drift og anskaffelse, men jeg kan se nogle fordele ved det valgte:</p>
<p>Den enkelte husstand regulerer selv hvor meget varme der skal produceres
Ikke nødvendigt at isolere rørene, som det var fjernvarmerør
Ansvaret for varmepumperne lægges over på husejerne
Også ja til isolering af rørene. Ved varmt fremløb medregnes varmetabet fra den centrale varmepumpe og frem til husene. Da vi sad med projekteringen, var det et kontraktligt krav at overholde energiramme 2020, hvilket i forvejen var svært uden solceller på husene. Det ekstra varmetab ville have gjort det endnu sværere. Kravet blev dog senere droppet.
Ja, i høj grad. HOFOR undersøger lige nu muligheden ved Søndersø vandværk, hvor varmen vil kunne bruges til fjernvarmenettet i Værløse
Det er en meget lille sænkning i vandløbet - i størrelsesorden 0,1 graders påvirkning. Desværre, for renseanlægget der ligger få 100 meter opstrøms, giver en stor belastning af åen med varmt vand. Vi sænker i spidsbelastning 1/5 af det rensede grundvand fra ca. 9 grader til ca. 3-4 grader. Derefter løber vandet igennem nogle nye rekreative bassiner for så at blive blandet sammen med å-vandet.
Det nye Lalandia ved Søndervig bliver opvarmet med "drikkevand" og varmepumpe. Ifølge Sweco genopvarmes vandet af jordvarmen inden det kommer ud til forbrugeren. <a href="https://www.sweco.dk/nyheder/nyheder/lalan..">https://www.sweco.dk/nyhe…;.
@ Karsten
Enig. Samme beregninger har vi gennemført. Men det kommer meget an på hvor langt distributionsnet der kan påregnes.
Det nye Lalandia ved Søndervig bliver opvarmet med "drikkevand" og varmepumpe. Ifølge Sweco genopvarmes vandet af jordvarmen inden det kommer ud til forbrugeren.https://www.sweco.dk/nyheder/nyheder/lalandia/
Hvorfor har man lavet decentrale varmepumper? Jeg kunne forestille mig at en central varmepumpe var mere økonomisk i drift og anskaffelse, men jeg kan se nogle fordele ved det valgte:
Den enkelte husstand regulerer selv hvor meget varme der skal produceres
Ikke nødvendigt at isolere rørene, som det var fjernvarmerør
Ansvaret for varmepumperne lægges over på husejerne
Når man anlægger et jordvarme anlæg, skal man også passe på ikke at lægge det for tæt på vandledningen, da denne så kan fryse :(Man skal vel bare passe på om vinteren, at man ikke får kølet vandet så meget at man risikerer det fryser nogen steder så.
Man kunne også bruge kloakvand til at udvinde varme fra, men det har også problemer da fedt m.m. så vil sætte sig.
Ville det mon give mening, at bruge den samme teknik ved vandværker ? De fleste vil jo gerne have koldt vand i hanerne ( i hvert fald den ene af dem ;-)
@ Søren
Der rammer du lige præcis en af udfordringerne. For selvfølgelig vil vi gerne have koldt vand, men jo koldere det er jo mere energi går der til at opvarme det varme vand.
Man skal vel bare passe på om vinteren, at man ikke får kølet vandet så meget at man risikerer det fryser nogen steder så. Og så ved jeg ikke om nogen vil kategorisere det som vandbehandling og så er det sikkert mere kompliceret.
Ville det mon give mening, at bruge den samme teknik ved vandværker ? De fleste vil jo gerne have koldt vand i hanerne ( i hvert fald den ene af dem ;-)
Hvordan påvirker udledningen af koldt vand egentligt miljøer i åen. Mit umiddelbare gæt er at det sænker temperaturen uendeligt lidt, men man kan jo aldrig vide.