Hjemmelavet varmepumpesystem giver billig, grøn varme til nyt byområde

Plus17. maj 2021 kl. 14:0318
Hjemmelavet varmepumpesystem giver billig, grøn varme til nyt byområde
Søren Gabriel, Keld Simonsen og Claus M. Davidsen fra bofællesskabet Mageløse foran det næsten Georg Gearløs-agtige system, der sørger for grøn og billig varme (se grafik nederst). Illustration: Michael Rothenborg.
Et hjemmelavet varmepumpesystem i Nordsjælland baseret på afværgeboring giver stor besparelse på varmeregningen og er meget klima- og miljøvenligt. Kommunen vil tage ideen videre.
Artiklen er ældre end 30 dage

Beboerne i de 30 huse i bofællesskabet Mageløse på den tidligere Flyvestation Værløse sparer et klækkeligt beløb på varmeregningen med et hjemmelavet varmepumpesystem, der udnytter varmen fra en afværgeboring.

Afværgepumpningen skal sikre, at forureningen under den nedlagte flyvestation ikke når de store drikkevandsindvindinger ved Søndersø og Kildedal.

Det forurenede grundvand er cirka 10 grader varmt, og det er mere end nok til, at en varmepumpe kan udnytte det – og opvarme det.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
18. maj 2021 kl. 11:59

Til fjernvarme tror jeg mere på store havvandsvarmepumper.

Enig. Esbjerg planlægger sådan en løsning som en del af erstatningen for Esbjergværket. Og så handler det vel altid om at kigge på de lokale forhold, og vælge den løsning som er bedst - og der kan varmeveksling på fx renseanlæg, afværgevand, varmebelastede vandløb mm. komme i spil.

For vandværker er potentialet nok størst i situationer hvor der er problemer med at levere drikkevandet koldt nok til forbrugerne. Samtidig giver lavere temperatur i systemet en mere sikker hygiejnisk kvalitet af drikkevandet ved forbrugeren.

Frederiksberg Forsyning laver en varmepumpe sammen med det nye vandværk og blødgøring. Der regner de med at producere 40 GWh om året på drikkevandet, som sendes ud i fjernvarmenettet (6% af varmeforbruget).

https://www.frb-forsyning.dk/om-os/nyheder/byggeriet-af-danmarks-foerste-hoejhusvandvaerk-starter?PID=18090&M=NewsV2&Action=1

17
18. maj 2021 kl. 07:11

Min skrå bagbo havde en grundvandsvarmepumpe. Et af problemerne her var at "det rene vand" tærede ret alvorligt på rørene. Er der specielle krav til varmeveksleren p.g.a. dette?

Problemet opstår typisk hvis der er agressiv kulsyre i systemet. I vores tilfælde bruger vi grundvandet efter det har været igennem renseanlægget. Rensningen består af iltning (hvor kulsyren vil blive strippet), et sandfilter og for noget af vandet også et aktivt kulfilter. Dertil vil et kalkholdigt magasin også mindske forekomsten af agressiv kulsyre.

Indtil videre har vi ikke bemærket problemer med korrosion. Det er højst et par meter rør (plastic) samt selve veksleren som er i kontakt med grundvandet. Pladerne til veksleren er i rustfrit stål, og fremstod efter et lille års drift helt uden antydning af korrosion. Til gengæld ser vi udfældning af mangan på grundvandssiden, som løbende vil skulle renses af pladerne.

Skulle der senere opstå behov for at udskifte pladerne i veksleren, er regningen overkommelig.

16
17. maj 2021 kl. 20:58

Normalt til grundvandsvarme er det et krav at vandet pumpes tilbage efter at man har tappet varmen. Her slipper de for at lave boringen og der skal ikke pumpes noget tilbage. De skal bot selv pumpe brinen rundt til husene igennem rør der ikke kræver andet end en overfladebeskyttelse.

Med sådanne nye huse er det største forbrug måske 1kW/hus.

15
17. maj 2021 kl. 20:28

Min skrå bagbo havde en grundvandsvarmepumpe. Et af problemerne her var at "det rene vand" tærede ret alvorligt på rørene. Er der specielle krav til varmeveksleren p.g.a. dette?

13
17. maj 2021 kl. 18:56

Hofor har så droppet planerne om varmepumpe på drikkevandet fra Vejlandskvarteret. Knapt halvdelen af den vundne energi gik til ekstraforbrug til opvarmning af brugsvand. Hvilket i sidste ende ødelagde den samlede økonomi.

Ja, jeg kender godt casen og problematikken. Spørgsmålet er om der kunne være en case i en mindre sænkning af drikkevandets temperatur, i samspil med Søndersø. Bare det at kunne høste lidt varme til basisforbruget om sommeren, kunne måske give en besparelse der er værd at gå efter. Hvad tror du?

11
17. maj 2021 kl. 17:59

Hvorfor har man lavet decentrale varmepumper? Jeg kunne forestille mig at en central varmepumpe var mere økonomisk i drift og anskaffelse, men jeg kan se nogle fordele ved det valgte:</p>
<p>Den enkelte husstand regulerer selv hvor meget varme der skal produceres
Ikke nødvendigt at isolere rørene, som det var fjernvarmerør
Ansvaret for varmepumperne lægges over på husejerne

Du har helt ret. Det ville være en endnu bedre business case med centrale varmepumper, men det giver også - som du skriver - nogle ulemper med at man afhænger mere af hinanden. Med decentrale pumper har vi mulighed for at køre i ø-drift på elpatron under evt. nedbrud. Til gengæld koster det så også en serviceomkostning på hvert hus årligt, hvilket bliver en stor del af budgettet, med så lavt varmeforbrug som husene kører med.

Også ja til isolering af rørene. Ved varmt fremløb medregnes varmetabet fra den centrale varmepumpe og frem til husene. Da vi sad med projekteringen, var det et kontraktligt krav at overholde energiramme 2020, hvilket i forvejen var svært uden solceller på husene. Det ekstra varmetab ville have gjort det endnu sværere. Kravet blev dog senere droppet.

10
17. maj 2021 kl. 17:51

Ja, i høj grad. HOFOR undersøger lige nu muligheden ved Søndersø vandværk, hvor varmen vil kunne bruges til fjernvarmenettet i Værløse

9
17. maj 2021 kl. 17:50

Det er en meget lille sænkning i vandløbet - i størrelsesorden 0,1 graders påvirkning. Desværre, for renseanlægget der ligger få 100 meter opstrøms, giver en stor belastning af åen med varmt vand. Vi sænker i spidsbelastning 1/5 af det rensede grundvand fra ca. 9 grader til ca. 3-4 grader. Derefter løber vandet igennem nogle nye rekreative bassiner for så at blive blandet sammen med å-vandet.

6
17. maj 2021 kl. 16:43

Hvorfor har man lavet decentrale varmepumper? Jeg kunne forestille mig at en central varmepumpe var mere økonomisk i drift og anskaffelse, men jeg kan se nogle fordele ved det valgte:

  • Den enkelte husstand regulerer selv hvor meget varme der skal produceres

  • Ikke nødvendigt at isolere rørene, som det var fjernvarmerør

  • Ansvaret for varmepumperne lægges over på husejerne

3
17. maj 2021 kl. 15:59

Man skal vel bare passe på om vinteren, at man ikke får kølet vandet så meget at man risikerer det fryser nogen steder så. Og så ved jeg ikke om nogen vil kategorisere det som vandbehandling og så er det sikkert mere kompliceret.

2
17. maj 2021 kl. 15:23

Ville det mon give mening, at bruge den samme teknik ved vandværker ? De fleste vil jo gerne have koldt vand i hanerne ( i hvert fald den ene af dem ;-)

1
17. maj 2021 kl. 14:38

Hvordan påvirker udledningen af koldt vand egentligt miljøer i åen. Mit umiddelbare gæt er at det sænker temperaturen uendeligt lidt, men man kan jo aldrig vide.