Hjemmelavet geigertæller sikrer tillid til Fukushima-målinger

FUKUSHIMA 5 ÅR EFTER: En gruppe ingeniører og teknologientusiaster gik i dagene efter Fukushima-ulykken sammen i gruppen Safecast. De udviklede en open source geigertæller, der har været med til at kaste lys over, hvor alvorlig situationen i grunden er.

Da det i dagene efter den 11. marts 2011 blev klart, at flere reaktorer på Daiichi-atomværket i Japans Fukshima-region var blevet alvorligt beskadigede, herskede uvisheden. Ingen vidste, hvor store mængder radioaktivt materiale, der blev udledt fra værket – eller hvor det helt præcist endte henne.

En del af svaret kom fra en lille gruppe ingeniører, hackere og tekniske eksperter. Startet af tre venner i en Skype-gruppe, begyndte Safecast, som gruppen kaldte sig, i dagene efter Fukushima-ulykken selv at indsamle data og udvikle en open source geigertæller.

»Vi var i en situation, hvor vi, vores venner, familier og bekendte, ja befolkningen i hele Japan potentielt var i fare, og der var ingen, som vi kunne stole på til at levere klare data,« siger Pieter Franken, der er en af grundlæggerne af Safecast.

Geigertæller spændt på siden af bilen

En uge efter ulykken spændte Safecast-medlemmer en geigertæller fast på ydersiden af en bil og kørte i retning af Fukushima. Turen gav de første af det, der siden er vokset til mere end 40 millioner målinger af radioaktivitet rundt om i Japan.

»I tiden efter Fukushima-ulykken mistede den japanske befolkning tilliden til regeringens målinger af radioaktivitet. Data indsamlet af Safecast og andre, lignende grupper gav et detaljeret indtryk af, hvad situationen i grunden var. Deres data har været med til at genoprette tilliden til målinger foretaget af den japanske regering,« siger Ryugo Hayano, professor i kernefysik ved Tokyo University og redaktør af det anerkendte internationale tidsskrift Nuclear Physics A.

Konsulent for atomstråling for EU og tidligere leder af den britiske regerings komité for strålingsfare Ian Fairlie har samme holdning.

»Safecast er en af de eneste gode ting, der er kommet ud af denne forfærdelig ulykke. Deres geigertæller er bedre end mange fabriksmodeller – specielt når det kommer til softwaren,« siger han.

Fra surreelle til manglende tal

I sekunderne, minutterne og timerne efter at Tohoku-jordskælvet ramte den 11. marts, fik tal en nærmest surreel størrelse. Jordskælvet blev målt til 9,0 på momentmagnitude-skalaen – det kraftigste jordskælv målt i Japan og det fjerdekraftigste nogensinde, siden målingerne blev indført. Skælvet skabte en op til 40 meter – næsten samme højde som Rundetårn - høj tsunamibølge, der skyllede ind over landet.

Videoer på eksempelvis Youtube viser den uimodståelige, insisterende kraft af bølgens vandmasser, der bliver ved og ved med at skylle ind over alt, og trække mennesker, biler, træer, selv hele huse med sig.

Læs også: Fukushima-chef: Oprydning kan tage op til 200 år

Mere end 15.000 mennesker mistede livet. Omtrent det sammen som hele Ikasts eller Middelfarts befolkning. Én skole i Miyagi-området havde dagen før tsunamien 108 studerende og 13 lærere. Dagen efter var blot 3 lærere og 34 elever stadig i live.

Mange japanere siger selv, at de som folk er vænnet til naturkatastrofer. De bor i et land, hvor jordskælv, tsunamier, tyfoner og vulkanudbrud hører med til livet. Fælles for disse katastrofer er dog, at de varer i relativt kort tid, og det kan rent fysisk ses, hvilke skader de forårsager.

Efter Fukushima-ulykken var situationen anderledes. Stod Japan over for en radioaktiv katastrofe, der kunne være mere destruktiv og have mere længerevarende konsekvenser end tsunamien? Var der, som visse tidlige rapporter og kommentarer fra regeringen og Tokyo Electrical Power Company (Tepco), der drev værket, antydede, intet at være bange for?

MIT og Japan

Pieter Franken er ingeniør og entreprenør. Han og Sean Bonner (hacker, journalist og aktivist) og Joi Ito (leder af MIT Media Lab og entreprenør) starter i dagene efter Fukushima en fælles Skype-gruppe for at udveksle informationer og diskutere, hvad de kan gøre.

Gruppen vokser og tæller hurtigt en mængde ingeniører, hackere og tekniske eksperter, som alle er indignerede over den manglende adgang til troværdige data fra officielle kilder. Løsningen må være at få så mange geigertællere i hænderne på mennesker rundt om i Japan som muligt. Først skridt er at købe geigertællere og sende dem til mennesker rundt om i deres kontaktnetværk.

Læs også: Gå med rundt på Fukushima-værket og se alle ødelæggelserne

Samtidig modificerer de en geigertæller, så den kan spændes fast til ydersiden af en bil, og kører til Fukushima, hvor de måler radioaktivitetsniveauerne.

»De første resultater viser, at der var en lang række steder, hvor mængderne af radioaktivitet var langt højere end forventet,« fortæller Pieter Franken.

Der opstår i løbet af kort tid mangel på geigertællere. Producenterne er vant til at levere til et relativt lille, meget stabilt marked. Safecast er nødt til at tænke i andre baner. Samtidig falder tilliden støt til de officielle kilder.

Tilliden falder til nulpunktet

Den daværende premierminister, Naoto Kan, og en repræsentant beser Daiichi-anlægget den 12. marts. Begge forsikrer de fremmødte journalister om, at situationen er under kontrol. Da Kan senere samme dag lander i Tokyo, kan han se, at der i mellemtiden har været en kraftig eksplosion på værket.

Både regeringen og Tepco udsender i den følgende tid modstridende informationer. Den grundlæggende holdning, som skinner igennem, er, at specielt internationale medier overdriver risikoen.

Situationen kulminerer i to omgange. Først en måned efter ulykken, hvor en tårevædet Toshiso Kosako trækker sig som premierministerens specialrådgiver for strålingsfare. Han kan ikke stå inde for, at skolebørn sendes tilbage til skoler, hvor han føler, at der stadig er for høj radioaktivitet.

Senere kommer det frem, at Tepco og kilder i regeringen meget tidligt i forløbet havde adgang til data, der indikerede, at der var tale om en nedsmeltning i flere reaktorer, men valgte ikke at offentliggøre det før meget senere.

»På det tidspunkt var der meget lidt tillid tilbage i forhold til Tepco og regeringen, og det var svært at se en måde at genoprette den tillid,« siger Ryugo Hayano.

Læs også: Fukushima-ulykken skyld i genfejl og mutationer hos mange dyrearter

En måned efter ulykken mødes hele Safecast-gruppen for første gang i Tokyo. Resultatet bliver, at man bliver enige om at designe og bygge sin egen geigertæller.

»Målerne på markedet var ikke bygget til det, vi gerne ville. Vores plan var at skabe mobile geigertællere, som kunne modstå slag og stød, var vandtætte og kunne tage målinger alle steder,« fortæller Pieter Franken.

Gruppen lancerer en Kickstarter-kampagne, som lynhurtigt indsamler de 33.000 dollars, gruppen går efter, og produktionen af den første udgave af bGeigie-måleren går i gang.

Målinger breder sig

Safecast er langt fra den eneste ngo eller kilde uden for regeringen, der indsamler og offentliggør data i tiden efter ulykken. Hayano fortæller, at han selv plottede data fra en grynet pdf-kopi af en fax, der blev offentliggjort på Tepcos hjemmeside. Data kom fra målere lige uden for værket.

»Det var tydeligt, at der i flere omgang var kraftige stigninger i strålingsmængderne. Det lignede klart eksplosioner med udslip af radioaktivt materiale til følge. Jeg udgav mine resultater på Twitter, hvor jeg havde 3.000 følgere,« fortæller han.

Kort efter stod en repræsentant fra Tokyo University på hans kontor. Meldingen var, at man gerne ville bede ham om at stoppe med at udgive data og grafer, da universitetet var bange for, at resultaterne kunne bringe dem i miskredit. En holdning, som Hayano fortæller, var vidt udbredt blandt andre officielle institutioner. Han stod fast og fortsatte. På få dage gik han fra at have 3.000 følgere på Twitter til 150.000.

Nedfaldets non-lineære gang

Safecasts data viste hurtigt klart, at nedfaldet fra Fukushima havde ramt bredt og på ingen måde var direkte proportionalt med afstanden til anlægget.

»Da vi for første gang fik lov til at komme inden for 20-kilometer eksklusionszonen omkring værket, foretog vi blandt andet målinger på en skole. Det viste sig, at strålingsniveauet var lavere der, end det var lige uden for fordøren hos et af vores medlemmer, der bor i Chiba,« fortæller Pieter Franken.

Læs også: Kom med ind i Fukushimas reaktorbygning 3

Flere skyer af radioaktivt materiale var i dagene og ugerne efter ulykken sluppet ud fra værket, og mens meget blæste ud over Stillehavet, faldt store mængder radioaktive partikler også til jorden, blandt andet som regn. Et klart tegn på vind og vejrs indflydelse er, at Safecasts data viser, at der den dag i dag er højere radioaktivitet i Chiba direkte øst for Tokyo end i selve metropolen.

Ved at udvikle en geigertæller, der kan fragtes rundt spændt fast til ydersiden af en bil eller båret som en taske på en cykel eller gåben, kan Safecast indsamle mere granulerede data end mange andre organisationer. Hvor de officielle data i nogle mindre byer eksempelvis tæller syv stationære målinger, har Safecasts mobile løsning indsamlet 800 datamålinger for det samme område.

Et af resultaterne har været, at gruppen har kunnet identificere små, lokale ’lommer’ hvor store mængder radioaktivt vand eller støv har været samlet.

Risiko til debat

Selve målingen af radioaktivitet, hvilke måleenheder der bør anvendes, og hvad sundhedsrisikoen er ved forskellige strålingsniveauer, er emner, som er til debat i forskerkredse verden rundt. En bredt anvendt definition er, at personer, der er udsat for mere end 100 millisievert om året, har en øget risiko for at udvikle sygdomme som kræft på grund af stråling.

I tiden efter Fukushima fandt myndighederne en lomme af radioaktivt regnvand i Chiba, som udledte omkring 4,11 millisievert i timen. I områder tæt på Fukushima-værket, men uden for eksklusionszonen, målte Safecast op til 50 millisievert i timen i specifikke, meget begrænsede områder.

Mens der selv den dag i dag findes nye små hotspots, så er målingerne her lavere, end i tiden lige efter ulykken. Generelt ligger strålingsniveauerne i store dele af Japan, inklusive områder tæt på Fukushima, på niveau med – eller under det – der findes i andre lande. Det kan til dels tilskrives, at Japan generelt har lavere baggrundsstråling, men er samtidig en indikation af den reelle situation.

Ikke aktivist men ’data-vist’

Safecast har siden starten præsenteret sine data på et interaktivt kort bygget over Google Maps. Her kan enhver gå ind og se målingerne. I dag, fem år efter ulykken, er Safecast en af de få organisationer, der stadigvæk indsamler data om strålingsniveauerne rundt om i Japan. Fra starten har der været tale om en open source tilgang, hvor enhver har kunnet downloade
skemategningerne og selv bygge Safecasts specialudviklede geigertæller, der også kan bestilles som samlesæt.

»Vi har fra starten haft fokus på data. Vi er hverken for eller imod atomkraft. Vi plejer at sige, at vi er pro-data. Vi har en grundideologi, der siger, at data skal være frit tilgængelige. Vi har ikke en politisk agenda, og det er måske medvirkende til, at vi stadig eksisterer og indsamler målinger den dag i dag,« siger Pieter Franken.

Safecast er i gang med at udvikle en ny udgave af sin måler, som i stedet for radioaktivitet skal kunne spore luftforurening.

Data mangler stadig

I tiden efter Fukushima var data fra regeringen og dem indsamlet af ngo'er som Safecast ofte forskellige. I den forbindelse har en anonym person udført et kæmpearbejde, som har været med til at genoprette tilliden til den japanske regerings målinger og samtidig måske fungeret som et interaktivt kalibreringsinstrument for alle involverede.

Læs også: Fukushima-ulykke fordobler radioaktiviteten ved Canadas vestkyst

På et nu ikke længere opdateret website har denne person indsamlet og plottet data fra den japanske regering, internationale organisationer og ngo. Det er sket semimanuelt, og der er tale om mere end 110.000 datapunkter.

Hjemmesiden viser tydeligt, at resultaterne over tid begyndte at minde mere og mere om hinanden.

»Generelt var de tidlige resulter sådan, at regeringens tal var lavere end dem fra ngo'er. Det, Safecast og andre, lignende organisationer har gjort, er at give os mulighed for langt mere detaljerede data end tidligere og levere en anden datakilde, der kan være med til at kalibrere og forfine dataindsamling for både regeringen og ngo'erne selv. Denne sammenligning af resultater over tid har også været medvirkende til at genoprette tilliden til den japanske regerings målinger,« siger Ryugo Hakano.

Konsekvenser fortsat ukendte

De store mængder data til trods er der stadig meget, der er uvist om tiden lige omkring ulykken – og de potentielle konsekvenser.

»Der mangler kritiske data fra dagene lige efter ulykken. Det skyldes til dels en fejlslagen indsats fra det internationale katastrofesystem, der var koordineret af International Atomic Energy Agency,« siger Keith Baverstock, Department of Environmental and Biological Sciences ved University of Eastern Finland og tidligere ansat ved WHO's europæiske kontor som seniorrådgiver for ioniseringsstråling og sundhed.

Han vurdere, at en af de største fordele ved Safecasts arbejde endnu ikke kan ses.

»Det, vi kan sige, er, at ngo'er og private mennesker nu har adgang til teknologi, der kan gøre dem i stand til at indsamle data med det samme, hvis en lignende ulykke finder sted. Det har vi aldrig haft før,« siger Keith Baverstock.

Kommentarer (9)

Hvis man går ind på deres side og ser på kortene over strålingsintensitet er det tankevækkende hvor langt hovedområdet strækker sig - 30 - 40 km væk.

  • 0
  • 0

Tak! Har lige bestilt... ikke så meget pga. nedfald og atomkraftværker men fordi alle løber rundt i DK og skråler om Radon.

  • 1
  • 0

Conrad har en geigertæller med datalogger funktion til kr. 2749:

http://www.conradelektronik.dk/?websale8=c...

Kan dette instrument måle radon lige så godt som den norske Canary ?

Tænkte at en geigertæller var god at have i skuffen den dag lokummet for alvor brænder - og hér tænker jeg ikke på radon.

  • 0
  • 0