Hjemmebygget rumkapsel skal sende dansk kunstner i rummet

Søndag eftermiddag gennemførte kunstneren Peter Madsen første forsøg med en model af den raketmotor, som skal skyde ham ud i rummet inden for ti år.

Peter Madsen, som har opnået stor omtale ved at bygge sin egen ubåd, har slået pjalterne sammen med rumfarts-arkitekten Kristian von Bengtson om at bygge et hjemmebygget rumskib.

Motoren, som blev testet, var en tredjedel så stor som motoren i det færdige rumskib - og testen her var en vigtig milepæl i udviklingen siger Kristian von Bengtson.

Læs også: Dansk rum-makkerpar tester hjemmebygget raket

»Det gik perfekt og vi er meget begejstrede. Vi har jo været meget spændte på, om der ville være nogle tekniske fejl undervejs. Der er jo så mange dele, som skal virke korrekt,« siger han.

Peter Ubåd skal skydes 100 kilometer op i luften

Motoren består af en oxidationstank, som indeholder 13 kg lattergas, og et brændkammer, hvor selve forbrændingen foregår.

Brændstoffet i prøveraketten er en syv kg tung klods af polyetylen - som er en helt almindelig plastik og kun består af kulstof og hydrogen. Plastikken fungerer altså som en meget enklere måde at opbevare hydrogenen end at have det på flydende form, lyder ræsonnementet, og så er det billigt: 8 kroner kiloet.

Lattergassen strømmer ned gennem syv huller i plastikklodsen, som så brænder indefra.

I den færdige raket bliver oxidationstanken tre meter høj og 63 cm i diameter, mens brændkammeret bliver ca. to meter langt. Her skal flydende oxygen dog bruges i stedet for lattergassen, og til forbrændingen skal bruges 2,54 gange så meget oxygen som plastik, og tilsammen skal bruges omkring et ton drivmiddel i alt.

Kristian von Bengtson er designer og har arbejdet for Nasa af to omgange, først på et designprojekt af et månelandingsmodul og senest som konsulent på en designmanual til bemandet rumfart.

Målet er at bygge en enmandsrumkapsel til Peter Madsen, som skal skydes op over 100 kilometers højde, som anses for at være den officielle grænse til rummet. Rumkapslen skal have en stor plexiglas kuppel, som Peter Astronaut så kan kigge ud af.

»Over 100 km får man den sorte stjernehimmel, og man kan se Jorden, som den ser ud ude fra rummet. Det er det vi tager derud efter.«

Rumdesigner: Vores motor er yderst primitiv

Netop det komplicerede i at sende et menneske rummet har fået branchefolk - og en hel masse andre til at spærre øjnene op i forbløffelse over projektet, som på forhånd har fået etiketten 'bindegalt'.

For hvordan kan to enkeltstående personer lykkes med et projekt, som store organisationer - ja, endda hele nationer, bruger millioner og atter millioner af kroner på?

»Vi arbejder ikke med meget højteknologiske brændstoffer. Vores motor er så primitiv og så simpel, at man ikke skal sammenligne det med andres rumprojekter,« siger Kristian von Bengtson, som forklarer, at de jo har værkstedet i forvejen, får sponsoreret materialerne, og søger fondsmidler til mad og husleje.

Nedtælling: Inden ti år skydes kapslen af sted

Nu skal den lille raketmotor testes en gang mere, og så forventer de to entusiaster, at der skal bygges en raket med den lille motor.

Samtidig skal der bygges en mock-up af selve rumkapslen, og så går de to snart i gang med at bygge den store motor.

Forud for opsendelsen skal der selvfølgelig laves en hel del tests og Kristian von Bengtson er godt klar over farerne. Det har hele tiden været planen, at det bliver Peter Madsen, som skal sendes op i rummet - men rum-designeren vil heller ikke løbe risikoen på grund af sin familie.

»Jeg kender jo statistikkerne. Og jeg kan se på min kærestes øjne, at hver eneste gang jeg nævner noget i retning af, at jeg skal op... at, det skal jeg ikke,« siger han.

»Rumfart er pissefarligt med de hastigheder og de påvirkninger, det indebærer. Men Peter er jo glad for livet, så han ville jo ikke sætte sig op i den rumkapsel, uden at han ved, at det kommer til at fungere.«

Kristian von Bengtson vil meget nødig sætte et præcist tidspunkt på, hvornår de regner med at de få første mand i rummet. Men siger at det 'hverken bliver om et år eller ti år, men formentlig et sted midt i mellem'.

»Jeg tror på, at det lykkes for os,« slutter han.

Dokumentation

Projektets hjemmeside

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver spændende at følge. Med lidt mere publicity omkring projekter som dette kan man måske få hvervet flere til ingeniør-studierne.

Jeg må dog give von Bengtsson ret i, at "vores motor er yderst primitiv", når udblæsningen jfr. tegningen ligefrem sker gennem en dysse. Men så bliver forfædrende da også hædret ;o)

  • 0
  • 0

Tidligt I det 16. Århundrede besluttede Wan Hu at udnytte den avancerede kinesiske fyrværkeriteknologi til at elevere sig selv op i himlen. Han benyttede en stol med 47 raketter. 47 tjenere tændte lunterne og Wan Hu forsvandt med et kæmpebrag og masser af røg. Hverken han eller stolen var at finde da røgtågerne lettede....

  • 1
  • 0

Useriøst...? Det er ikke ikke ordet!

Selvom man antog at projektet skulle gennemføres som skitseret, vil enhver med blot en lille bitte smule kundskab til raketteknologi og rumfart i bredere forstand, kunne se at projektet i sin foreliggende form har så mange udfordringer at løse, at det er dømt til katastrofe. Listen er så lang at jeg end ikke agter at remse bare nogle få op.

Og om jeg fatter at Ingeniøren falder på halen for PM's marketing stunt. Man skal vide at manden er en fantastisk agitator, kalder sig selv kunstner, og er fabelagtig dygtig med et svejseapparat. Det er det bedste der kan siges. Den information der offentliggøres på projektets hjemmeside vidner om en grundlæggende mangel på de udfordringer der ligger i detaljen. Og at den gode hr. von Bengtsson har "arbejdet for NASA" skal vi også falde på halen for?

Man må blot håbe på at PM og Co. besinder sig inden der er nogen der kommer alvorligt til skade. Og inden deres test af raketmotorer midt i København forårsager skade på omgivelserne eller menigmand.

Men lur mig om ikke der inden da også dukker nogle sponsorer op, der godtroende hopper på limpinden og donerer penge til projektet.

Godt at vi har denne debat til at kundgøre hvordan tingene virkelig hænger sammen ;-)

Iøvrigt er der lidt rigeligt faktuelle fejl og forsimplinger i denne artikel som gør den meget sensationspræget. Det klæder ikke rigtig Ingeniøren synes jeg.

H.S.

  • 0
  • 0

Ps. Hvordan skal den raket sættes på "Oversigten" - kan sq ikke finde ud af det.

B.J.

  • 0
  • 0

Henrik, Jeg tænkte det samme om mandens u-bådsprojekt, men se hvad der skete. Jeg er imponeret, han opfylder det vi andre fantaserer om. :-)

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at jer der kalder projektet useriøst og urealistisk har fulgt med i de tilsvarende projekter på det seneste. Eller også blander i det sammen med den helt anden opgave det er at sende en raket i kredsløb.

Scaled Composite er jo et større firma (20-30 mand?), men de lykkedes jo med samme projekt-mål indenfor kun 3-4 år, og et budget på måske 20 mio. dollars. Og det var et proffessionelt drevet projekt med alle de rigtigt testflyvninger som man ville forvente fra et firma der er vant til at udvikle fly. I dag har de vel haft 20 testflyvninger, heraf måske 5 til 100km højde, og har solgt de første adskillige fartøjer til Virgin / Richard Branson.

Peter Madsen's projekt er jo derimod anderledes "hjemmelavet". Men det er stort set identisk med Armadillo's projekt. Armadillo's nu mange raketter/fartøjer er lavet af 2-3 mand i deres (efterhånden mange) weekender.

Motoren ligner til forveksling Armadillo's første (selvom deres første var endnu simplere med en brintoverilte som brændstof, der selvantændte igennem et net af sølv). Scaled Composites motor kører iøvrigt på lattergas og gummi, så den må være meget tæt på det danske projekts.

Begge er "hjemmesløjd" i værkstedet, man når langt med en drejebænk og et svejseapperat.

Det skal dog siges at Armadillo's drivperson var John Carmac, der har nok milliarder på kistebunden, til at tage financieringen roligt. Ikke at det virker som om han har brugt så mange penge endnu - men de har vel trods alt bygget mindst 20 raketter over de sidste 4 år. På den anden side arbejder han så også 50-60 timer om ugen, så der er ikke mange aftener tilovers til rumprojektet.

Og Armadillo er da efter rigtig mange op og nedture (og smadrede raketter og eksploderede motorer etc) nået til et sted hvor NASA tilsyneladende seriøst overvejer deres design til et månelandingsmodul, og hvor en flyvning til 100km højde bestemt ikke ser urealistisk ud.

Månelandingsmoduler har nemlig stort set samme design-envelope som et fartøj der skal flyve 100km op fra jorden.

Prøv at se et par af SpaceAccess videoerne på deres hjemmeside: http://www.armadilloaerospace.com/

Men der er meget meget meget langt derfra til et rumprogram der kan flyve personer i kredsløb. Det er der vel stadig ingen der lige forventer at 2-3 mand løser i deres fritid.

  • 0
  • 0

Kun lutter beundring over dit gå-på mod og et ønske om lidt held og lykke. Det er da en ambitiøs hobby der sparker r.., så det vil noget :-) God fornøjelse og rigtig god arbejdslyst!

  • 0
  • 0

Det er hvad vi har brug for, folk der toer og goer. Den smaalige misundelse fra dem, der hverken toer eller goer, og godt er klar over det, er der mindre brug for.

"Go, Hot Dog, Go!" citat Gus Grissom.

  • 0
  • 0

Peter tag en flyvetur og udsæt dig for 3 G siddende i 60 sekunder og du vil forstå min opfordring.

Hvis du insisterer på at stå, så anskaf dig en trykdragt og lav dig en karussel (udenvinduer...rundtosset) der kan give dig en træning, dels i at anvende den meget ubehagelige trykdragt og dels træne dig op til, at kunne klare den ønskede belastning stående, samtidigt med at det vil at give dig nogle personlige oplysninger om din fysiske formåen.

Jeg vil råde dig til at søge hjælp fra flymedicinsk institut. De vil som jeg givet bede dig om at sætte dig ned :-)

  • 0
  • 0

Uanset om det går godt eller skidt....vil Peter Madsen få en fremtrædende omtale i kunsthistorien (hvad gør man ikke for den sags skyld)...Jeg har personligt tilbragt det meste af min tid siddende på min dertil indrettede....det vil jeg også anbefale i forbindelse med opsendelsen...G-force er næsten stærkere end Vor Herre, så tænk dig om.

Mvh

Greenland Art Review

Ps.....vi vil så gerne ,at du kommer tilbage, så vi kan referere til din hjemkomst fra det kunstneriske næsten umulige.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke,

Jeg vil lige bryde lidt ind her, dels med nogle fakta men også for at rette en generel misforståelse om kropsstillingen.

  1. Astronauten står ikke op i raketten, men er faktisk siddende. Det ser bare ikke helt sådan ud, på tegningen. Der er kropsunderstøtning på rumpetten og underlår, samt fiksering af hele overkroppen. Desuden har vi to typer af anti-g dragter liggende, som vi senere vil vælge i mellem: heldragt og til underkroppen. Vi er udemærket klar over problematikken med orthostatis

  2. Men, da vi vælger at lave et langt og kontrolleret burn på 60 sekunder, får vi en acceleration, der er acceptabel iflg. litteraturen (ca 3g). Et eks på dette kan være: http://msis.jsc.nasa.gov/images/Section05/... (Figure 5.3.3.1-1 Linear Acceleration Limits for Unconditioned and Suitably Restrained Crewmembers). Her skal du kigger på -Gz.

Mvh Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Nedturen (den fysiske) står der ikke et kuk om - der må da være nogle 'reentry'- og landingsproblemer, der (også) skal tackles!(?)

  • 0
  • 0

For en trænet person der er god fysisk for m er 3 G stadig en voldsom belastning siddende.

Og G træning og tilvænning uden og med G dragt er noget af det mere ubehagelige jeg har prøvet og jeg kunne slet ikke forestille mig at gøre det "stående" uanset jeg var støttet på rumpetten og overkrop.

Du skal erindre dig at den oversigt, om hvad man kan tåle af G du henviser til, viser maksimalgrænser for trænede personer der er lægeligt velkontrolleret.

Hvis du kunne få Peter til at slanke sig til sulten inder tykkelse :-) Så kunne han sidde på hug og lægge hovedet ned mellem knæene( lille højde mellem hjerte - hjerne) og fast støtte under pande og bagdel uden at det forøgede tværsnitsarealet væsentligt.

At hans lettere vægt også ville være en fordel for rakettens størrelse skal da også ses i det lys :-)

Burt Rutans måde at gøre det på, er smart og er værd at efterligne...principmæssigt! stor højde, god startfart, kun det den nødvendigste vingeareal for landing medbringes, når løfteflyet slippes.......og man kan sidde "normalt" både op og ned

  • 0
  • 0

Både Henrik og jeg vidste og ved det, da vi begge har prøvet, Hvad den mærkelig oplevelse "grey out" er!

Og vi har begge bemærket, at du ikke læser dine indlæg( og vore imellem linierne) igennem inden du udgiver dem.

cylendrisk,acceration, bekraftes!

Du må vænne dig til, at det er pernittengrynenes debatsider du er havnet på :-)

Men jeg ønsker dig da fortsat god fornøjelse.

"Der er jo mere mellem himmel og jord end andre steder. "

"Selvgjort er hjemmelavet !"

  • 0
  • 0

Peter,

Der er ingen der kan tage dine præstationer fra dig mht. dine ubådsprojekter, det er fantastisk godt gået. Men du bruger megen tid i dit svar på at argumentere for successen med dine ubåde, men jeg kan ikke se relevansen, udover at begge slags projekter er store og krævende. Men det ved vi godt du kan håndtere, det behøver du ikke at bevise.

At du kan bygge en (forsøgs)raketmotor der kører i 5-10 sekunder er jeg isoleret set ikke helt så imponeret over, det har altså været gjort mange gange før, også her i Danmark, også af undertegnede selv. Hybridmotorer er et godt valg til jeres projekt af de grunde du nævner, og ikke særligt svære hverken at få til virke og til at virke godt. Det har man vidst i temmelig mange år (40+), så at dette er en opdagelse I har først gjort inden for de sidste par år kan undre. Så jeg forstår nok bare ikke hypen omkring dette.

Jeg er stor tilhænger af alt-space og er enige i de der siger at NASA er blevet et godt eksempel på hvor ineffektivt et så stort og bureaukratisk apparat fungerer, og hvor ultradyrt det er hver gang "de store" skal bygge noget. Men derfra og til at tro at 2 mand og et svejseapparat (ja undskyld forsimplingen) kan frembringe et VTVL fartøj, der kan bringe en person sikkert til 100 km og ned igen, for 1/10 af hvad andre har forsøgt på i årevis, kan jeg ganske enkelt bare ikke tage seriøst. Du skal være velkommen til at overbevise mig om det modsatte, det vil jeg naturligvis tage hatten af for.

Du vil være bekendt med the Ansari X-Prize på USD 10M. Denne blev taget af Scaled Composites formedelst en udgift på USD 20M (og et stort team) i løbet af 3-4 år. Vi taler altså om mindst 100M DKK, og tror du ikke de gerne ville have bygget den for færre penge hvis de kunne? Så havde der jo i det mindste have været gevinst i at tage præmien...

Armadillo Aerospace (som en anden læser også nævner) har af John Carmacks private lomme brugt ca. USD 20M, og de har været et fast team på 5 personer der har været igang siden 2002. De er dem i alt-space der er nået længst med teknlogien, og selv de vover her efter 7 år endnu ikke at sætte sig op i hverken den ene eller den anden af deres nuværende flyvende fartøjer (prototyper til NASA's Lunar Landing Challenge) som skal tænkes at være man-rated. (John Carmack er iøvrigt ikke millardær... kun millionær, i USD. Han er en IT mand der har tjent gode penge på spilsoftware.)

Nå, men nogle reelle spørgsmål som du beder om:

Hvad er et realistisk budget for jeres projekt, og har I funding til hele projektet på nuværende tidspunkt?

Hvad er det beregnede mass-ratio på GLOW, dvs. fully loaded booster plus kabine plus person?

Hvordan vil du sikre at piloten kun bliver udsat for 3G under hele opstigningen, i kraft af at boosteren bliver lettere i takt med at den smider sit 1 ton brændstof af? Kan man deep-throttle en hybridmotor så meget at den helt op til burn-out stadig kun leverer kraft der ikke overstiger 3G for piloten?

Du skriver at du kun vil stabilisere passivt (med finner). Med kun 3G i acceleration, hvorledes vil du stabilisere boosteren ved launch, indtil der er nok hastighed til at den er aerodynamisk stabil?

Vil piloten have nogen mulighed for at se om raketten flyver i den rigtige retning (jvfr. den passive stabilisering), og vil han have mulighed for at foretage en abortmanøvre?

Hvis ikke, hvilken form for ground-support forventer I at have der kan assistere ved en fejlkurs?

Hvor stor er højden ved burnout, dvs. efter de 60s?

Hvorledes vil du tryksætte din LOX i den færdige raket? Vil du anvende tryksatte tanke, eller pumper til at føde LOX'en? Hvis pumpefødet, hvordan skal pumpen så drives?

Det "plexiglas" der skal udgøre kabinens næse, findes der en kvalitet der både kan modstå det udvendige aerodynamiske tryk under opstigningen, samtidig med den ganske høje friktionsvarme, samt efterfølgende vacuum og -90 grader ved 100 km, der forsat er mekanisk stabil ved nedturen hvor der igen skal bedrives aerodynamisk bremsning og deraf følgende opvarming?

Mvh - Henrik

  • 0
  • 0

...vidste du ikke med det samme at det var G-LOC jeg mente ?

  • jeg formodede det, men var ikke helt sikker; derfor spurgte jeg for en sikkerheds skyld.

Men jeg finder det vigtigt, at vi bestræber os på at skrive indlæg - herunder anvende terminologi - der ikke giver anledning til unødige misforståelser hos de (mange) af vore medlæsere, der ikke jævnligt 'færdes' i pågældende fagområde! (Dit eget eks. med "at gå i G lås" viser tydeligt risikoen for at 'forvirringen breder sig').

Jeg 'påtaler' generelt ikke 'almindelige sprogfejl', såfremt disse ikke indebærer risiko for substantielle misforståelser.

Held og lykke med 'projektet', iøvrigt - det ville være fint, hvis I havde et websted, hvor udenforstående kunne følge fremgangen i store træk! :)

  • 0
  • 0

Armadillo Aerospace (som en anden læser også nævner) har af John Carmacks private lomme brugt ca. USD 20M, og de har været et fast team på 5 personer der har været igang siden 2002.

Citat fra http://www.armadilloaerospace.com/n.x/Arma...

"Despite some incorrectly reported figures in the media, there wasn’t very broad development expenditure for the X-Prize. Rutan reportedly spent over $20 million, and I spend about $1.5 million, but I doubt all the other teams put together actually spent more than $1 million in cold cash."

  • 0
  • 0

Da jeg læste artiklen i går, var jeg temmelig skeptisk. Mest fordi jeg ikke troede på, at systemet kunne klare en tur gennem raketligningen med den lille mængde brændstof, I har med der.

Men jeg regner altid efter, når jeg fanger mig selv i sådanne fordomme. Med de oplysninger der var i artiklen (før Peter Madsens indlæg), regnede jeg med et halv ton drivmiddel og en isp på 180 s. Selv med de tal, bliver der 400 kg til tørvægt, hvis målet er at ramme 100km og ikke mere.

Hvis drengene får raketmotoren til at tygge sig gennem alt brændstoffet unden blow-out eller det der er værre, så er der da gode chancer for en lille udflugt inden for 10 år....

Jeg synes Peter Madsen skulle lave en månedlig eller kvartallig blog her på ing.dk om projektets status. Gerne med masser af tenisk info, som sparer os andre for at gribe til ligningern og lommeregnere midt i arbejdstiden! ;)

Mvh. Karl Kaas Laursen

  • 0
  • 0

Så er 3 G ikke skræmmende.

Jeg har flere gange prøvet 2 G stående i 30-60 sek. vel at mærke uden anti-G-dragt.

Mvh

Niels Foldager

  • 0
  • 0

Så er 3 G ikke skræmmende

  • enig (selvom jeg (bortset fra elevatorer!) aldrig har været udsat for 'stående acceleration'); men hvis opsendelsen skal ske lodret, med en acceleration på 3g, vil den stående 'kosmonaut' vel blive 'kropsligt' påvirket af FIRE g - eller hur?
  • 0
  • 0

Kære Hans Henrik

Skal vi ikke blot sige, at disse to kunster/artister har fået al den medieomtale de har ønsket - at Ing hopper på den er uden for et fagblads formål.

Men som sagt - vi er nogle på Kløvermarken, der ser denne opsendelse igangsat før Ritt's boliger.

B.J.

  • 0
  • 0

men hvis opsendelsen skal ske lodret, med en acceleration på 3g, vil den stående 'kosmonaut' vel blive 'kropsligt' påvirket af FIRE g - eller hur?

Korrekt. For at undgå dén konfusion skrev jeg om et G-load på 3G, og det er 3G. Og jeg stod altså i 2G uden anti-G dragt.

I de tidligere indlæg bruges g og G i flæng. Jeg har ikke regnet efter, om Peter kalkulerer med en acceleration på 2g (3G) eller om 3g (4G).

Men også 4G vil kunne lade sig gøre med anti-G dragt.

Niels Foldager

  • 0
  • 0

I de tidligere indlæg bruges g og G i flæng

  • jeg mener, at 'g' er det gængse symbol for (jordens) tyngdeacceleration, jf.:

The strength of the gravitational field is numerically equal to the acceleration of objects under its influence, and its value at the Earth's surface, denoted g, is approximately expressed below as the standard average. g = 9.8 m/s2 = 32.2 ft/s2

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Gravity

Jeg ville derfor skrive: "Men også 4g vil kunne lade sig gøre med anti-G dragt."

  • 0
  • 0

Jeg ville derfor skrive: "Men også 4g vil kunne lade sig gøre med anti-G dragt."

Ja, g er tyngdeaccelerationen.

Jeg skrev 4G, fordi jeg mener 4G. Svarende til en acceleration på 3g. Ingen har talt om en acceleration på 4g.

Niels Foldager

  • 0
  • 0

Hans Henrik Hansen: "Jeg skrev 4G, fordi jeg mener 4G."

  • det udsagn, du citerer mig for, stammer fra Niels Foldager; så hvis du har forståelsesproblemer desangående, bør du udfritte HAM! ('Capisco' betyder (så vidt jeg da ved!) 'jeg forstår' på italiensk).
  • 0
  • 0

Linear Acceleration Limits for Unconditioned and Suitably Restrained Crewmembers). Her skal du kigger på -Gz.

Mvh Kristian von Bengtson

I taler om benytte 3g. Vær lige opmærksom på, at kurven viser G-belastningen direkte, så I egentlig skal gå ind på kurven under 4G (ikke 3G).

Niels Foldager

  • 0
  • 0

Vores løfteraket udvikler størst trykkraft umiddelbart efter tænding, resulterede i 3.2 G. Herefter falder G-trykket i løbet af 20 sekunder til ca. 2,0 g, pga. luftmodstanden som tager til. 20 sek inden i det 60 sek lange 1 trin. burn nås også max Q, Accerationen stiger de næste 20 sek igen og peeker ved 3.0 G efter 40 sekunder.

Det er ikke klart, hvornår du mener acceleration og hvornår G-load. Med en 30 meter rampe mener du vel accelerationen 3 g - mindst? For det giver 42 m/s. Er det styrestabil hastighed?

Accelerationen 3 g medfører et G-load på 4G.

Hvad hvis den skyder dyseindsatsen? Er der afløb i kabinen?

Der fremtoner sig en indikation for en kop kaffe :-)

Niels Foldager

  • 0
  • 0

John Johansen: "Jeg skrev 4G, fordi jeg mener 4G." - Altså en acceleration på fire gange 'udover' Tyngdeaccelerationen!?

4G svarer til en tyngdepåvirkning 4 gange tyngden her på Jordens overflade. Og opnås, hvis man accelererer med 3 gange tyngdeaccelerationen lodret fra overfladen. Fordi vi allerede er påvirket af 1 G, når vi står på overfladen.

  • 0
  • 0

HEAT boosteren udvikler lige efter start en trykkraft på 3.2 gange den kraft gravitationen påvirker raketten med - og derved accelererer den med ca. 22 m/sek 2 bort fra jorden. Piloten oplever 3.2 G

OK - Mere klar tale. Altså kun 2,2 g og 3,2 G. Og kun rampehastighed 36 m/s.

Mvh Niels Foldager

  • 0
  • 0

Her i juni 2011, kun knap 3 år efter denne første omtale i ingeniøren, er det temmelig spændende -og til dels også ganske morsomt- at læse debatindlæggene.

Personligt synes jeg jo, at de seneste dages resultater taler for sig selv: Projektet er kommet godt i gang i løbet af relativt kort tid og for små midler, det ser ud som om at der er styr på hvad der virker og hvad der ikke virker, der er oprettet støtteforening og de økonomiske spørgsmål skulle der vel også kunne findes svar på.

Sagt på en anden måde: Nogle har skrevet historie, andre burde æde deres hat, eller hvad det nu end var der blev lovet lidt højere oppe :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten