Hjemmearbejde: Jeg er spændt på, om jeg løber tør for opgaver

Normalt sidder civilingeniør Benny Gøbel på kontor med fem kolleger i Ørsted Markets & Bioenergy, men som størstedelen af sine kolleger har han nu rykket kontoret hjem til sig selv.

Alle medarbejdere i Ørsted, der ikke varetager samfundskritiske funktioner, er sendt hjem fra i dag, men Benny Gøbel har været hjemme lidt længere:

»Jeg hostede lidt, og bad derfor min chef om at arbejde hjemmefra. En del af mit arbejde går ud på at foretage målinger på kraftværker, og signalværdien ville være superdårlig, hvis jeg gik rundt og hostede ude på et kraftværk,« fortæller han.

De kommende 14 dage regner han med at have kontor hjemme, for virksomheden følger regeringens og myndighedernes opfordring

Ifølge kommunikationschef Martin Barlebo følger Ørsted situationen tæt for at sikre medarbejdere og familier og for at bidrage til at mindske smitterisikoen, forklarer han i et skriftligt svar til ing.dk:

»Over hele forretningen har vi lagt detaljerede planer for, hvordan vi kan mindske smitterisikoen og fortsætte med at sikre en høj forsyningssikkerhed og udføre andre kritiske funktioner.«

Opbakning til hjemmearbejde

Benny Gøbel fortæller, at virksomheden har oprettet et site, hvor man kan få svar på de mest almindelig spørgsmål og gode råd om at arbejde hjemmefra.

»Det handler blandt andet om, at vi skal sørg for at holde pauser og indrette en ordentlig arbejdsplads, fordi vi nu sidder et andet sted. For nogle af os er det ikke unaturligt at arbejde hjemmefra, men det er noget andet, når det pludselig er hele baduljen.«

Som formand for VG-gruppen i Ørsted har han har ikke oplevet, at kolleger har stillet spørgsmål ved de beslutninger, der er truffet af virksomhedens ledelse i forbindelse med Covid-19:

»Alle har købt ind på statsministerens opfordring til at arbejde hjemme. Den store udfordring er information og kommunikation. Vi bliver informeret af ledelse om, hvad der sker, men fordi tingene går meget stærkt, er informationen nogle gange forsinket, fordi det skal gennem mange led i stor virksomhed, eller nogen hører noget, som man så ikke kan finde information om nogen steder.«

Ingen adgang til kontrolrummet

For Benny Gøbel, der arbejder med forbrændingsoptimering, får beslutningerne store konsekvenser for arbejdsopgaverne. En stor del af hans arbejde foregår nemlig på kraftværker over hele landet, hvor han som regel bruger et par dage hvert sted. Her foretager han målinger og taler med driftsvagten i kontrolrummet.
Den del af hans arbejde er nu sat på pause:

»I disse dage bliver vi slet ikke lukket ind i kontrolrummet, for de er en del af den vitale infrastruktur. Derfor er vi meget opmærksomme på, at kun dem, der skal arbejde inde i kontrolrum, kommer derind. Det bliver taget meget seriøst.«

Rydder op i opgavebunken

Til gengæld har han nu fået tid til at få ryddet op i opgavebunken:

»Jeg har et ’zero inbox’- princip, som jeg forsøger at håndhæve, hvor alt bliver besvaret og lagt på plads, men den seneste uge er det væltet lidt, så det har jeg fokus på i dag. I går fik jeg lavet et par rapporter færdige og lukket nogle sager. De næste par dage vil jeg læse nogle af de rapporter, der er kommet nederst i bunken.«

Han er vant til at holde videomøder, så det er der ikke noget nyt i, selvom der bliver flere af dem den kommende tid.

»I næste uge skal jeg have MUS-samtale med min chef. Det laver vi ikke om på, men nu kører det bare som en videosamtale. Det er fint nok.«

Hyggelig hjemmearbejdsplads

Mens han må undvære kollegerne, har han til gengæld glæde af sin familie på hjemmearbejdspladsen:

»Min kone underviser på et pædagogseminarium, så hun er også sendt hjem, ligesom min datter, der er studerende. De koncerter, teaterforestillinger og møder, vi plejer at gå til, er aflyst er, så vi er meget sammen. Det er helt hyggeligt. Vi har en datter, der er ude og rejse, og hun kommer heldigvis hjem fra Hviderusland i dag.«

I øjeblikket overvejer han og familien at flytte hjemmearbejdspladsen ned i sommerhuset, hvor der også er en fibernetforbindelse:

»Alt er jo alligevel lukket herinde i København. Så må vi finde ud af, om vi kan have samme effektivitet dernede, eller om vi forstyrrer hinanden for meget og må tage tilbage til lejligheden.«

Lige nu vurderer han dog, at han arbejder mere effektivt end inde på kontoret. Da samtidig er forhindret i at tage rundt til kraftværkerne, kan det vise sig, at hans ’zero-inbox’-princip ender med at tage overhånd:

»Jeg er da spændt på, om jeg kommer til at løbe tør for arbejde. Det må tiden vise. Sker det, må jeg spørge min chef, hvad vi så gør.«