Hjalp cirkulær strøm Danmark til OL-guld?

2. september 2016 kl. 15:476
Hjalp cirkulær strøm Danmark til OL-guld?
Ifølge statistiske analyser af resultaterne i svømning ved OL i Rio og Barcelona var der fordele ved at blive placeret i banerne 4-8. Tilfældigvis eller snarere ikke tilfældigvis er begge baner bygget af samme italienske firma. Illustration: olympic.org.
Flere forskere har uafhængigt af hinanden opdaget et statistisk mønster, der indikerer, at det kan have en udslagsgivende stor betydning, i hvilken bane i det olympiske svømmebassin en atlet bliver placeret.
Artiklen er ældre end 30 dage

To hundrededele af et sekund. Så lille var forskellen, da den danske svømmer Pernille Blume vandt OL-guld i Rio. Den lille forskel er ganske normal blandt podiepladserne hos elitesvømmerne. Men måske fik den danske svømmer en fordel i forhold til sine konkurrenter.

Ifølge forskere fra Indiana University og Eastern Michigan University i USA samt dataanalytiker og tidligere elitesvømmer Barry Revzin havde svømmerne på bane 4-8 i 50 meter fri nemlig den fordel, at banerne igennem hele OL af uforklarlige årsager var hurtigere, når der blev svømmet i den ene retning.

Pernille Blume startede på bane 4 og vandt som bekendt guld. Sølv og bronze gik en smule overraskende til Simone Manuel og Aliaksandr Herasimenia på henholdsvis bane 7 og 8. Nogle af medaljevinderne fra OL i London 2012 svømmede på andre baner og kom ikke på podiet denne gang, skriver Ritzaus Bureau.

Når der blev svømmet i den anden retning, havde svømmerne på bane 1-3 en lille fordel – muligvis på grund af en svag, cirkulær strøm i det olympiske bassin. En strøm der eksisterer for blandt andet at reducere risikoen for bakterier i henhold til nationale krav fra sundhedsmyndighederne.

Ked af at opdage statistisk fordel

Barry Revzin betegner sig selv som en kæmpe svømmefan og siger, at han blev dybt skuffet, da han kom på sporet af, at der ifølge statistikken var en fordel i at ligge på bane 4-8 i 50 meter fri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg blev grundlæggende ked af det. Det her er ikke noget, du ønsker at se i en af de største konkurrencer inden for sport,« siger han til Washington Post, som har lavet en særdeles imponerende visuel grafik, der let forståelig vis udlægger, hvorfor statistikken viser, at der var noget galt i poolen under de olympiske lege.

Se Washington Posts interessante veludførte grafik her.

Forskerne har ved at analysere alle indledende heat, semifinaler og finaler på 800 meter og 1500 meter ved OL påvist, at der konsekvent blev svømmet hurtigere i den ene halvdel af bassinet, når det gik den ene vej – og i den anden halvdel af bassinet, når det gik tilbage igen.

Pernille Blume vandt OL-guld for Danmark i 50 meter fri, men ifølge statistiske udregninger havde hun en lille fordel af den bane, hun blev placeret i. Illustration: olympic.org.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men 50 meter fri er den eneste distance, hvor svømmerne ikke svømmer et lige antal baner. Dermed bliver fordelen, som svømmerne i den ene side har, ikke udlignet på tilbagevejen.

Svømmeforbund afviser alle påstande

Analysen viser, at svømmerne på banerne med de laveste numre typisk var 0,4 sekunder hurtigere fra enden med startskamlen og ned i den anden ende af bassinet, end de var den anden vej. Modsat var svømmerne i den anden side af bassinet i gennemsnit 0,2 sekunder langsommere den ene vej end den anden vej.

Forskerne har tilmed fundet statistisk belæg for et tilsvarende mønster under legene i Barcelona, hvor konstruktionen og forholdene omkring svømmepoolen var tilsvarende.

Det Internationale Svømmeforbund, Fina, afviser alle bekymringerne om ufortjente medaljer og cirkulær strøm siger, at der ikke er fundet ‘fysiske beviser’ for, at visse baner var hurtigere end andre.

‘Forskernes mønstre er lavet på basis af matematiske analyser uden at tage nogen videnskabelige beviser i det faktiske bassin med i overvejelserne’, skriver de i en e-mail til Washington Post.

Det argument – eller mangel på samme – har forskerne fra Indiana University det svært med. De er frustrerede over, at de føler, at svømmeforbundets medarbejdere ikke tager deres resultater seriøst og på forhånd har afvist at undersøge muligheden for udslagsgivende strømforhold.

Meget, meget skeptisk

Forskernes forundring og frustration blev ikke mindre, da Fina og Myrtha Pools, som har konstrueret svømmepools både i Rio og Barcelona, offentliggjorde to videoer. Ifølge forbundet og firmaet viser videoerne, at der ikke var nogen form for strøm i poolen under de olympiske lege.

På videoerne ser man en række en genstande, som flyder ubevægeligt på overfladen af poolen i Rio. Joel Stager, professor hos Indiana University, er skeptisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det her er et firma med millioner af dollars i aktiver og adskillige ingeniører og hydrologer, og så afprøver de forholdene med en flydende kande? Det her er ikke ligefrem mit ekspertfelt, men jeg ved, at det ikke er så simpelt at måle strømforhold ved bare at smide en kande i en pool,« siger Joel Stager til Washington Post.

Du kan selv se de to videoer, som ifølge Fina viser, at der ikke var strøm i poolen under OL her og her

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. januar 2018 kl. 11:20

Burde det ikke være muligt at standse for alt tilstrømning under kampene? Pumperne (hvis det bliver gjort på den måde) kan så køre igen når atleterne er færdig. Det er jo typisk kun få minutter ad gangen. Og for de rigtige langdistancerne vil en cirkulær strømning nok ikke betyde så meget, hvis den altså er der.

2
4. september 2016 kl. 13:20

Det burde være simpelt at komme noget farvestof i vandet og se om det spredte sig unaturligt.

2
4. september 2016 kl. 00:25

Jeg mener at huske, at der også var teorier om cirkulære strømme til OL for fire eller otte år siden. Dog kan jeg ikke finde et eneste hit om det på Google. Ringer det en klokke hos jer andre?

2
3. september 2016 kl. 18:05

Som jeg læserne graferne (specielt den første graf), er der ikke en fordel på bane 4, hvor Pernille Blume svømmede, men kun på banerne 6-8.

Tvært imod var der en lille modstrøm på bane 4, imod retningen man svømmede 50m på.

Altså hjalp cirkulær strøm ikke Danmark til OL-guld.