Hjælper broccoli mod tumorer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjælper broccoli mod tumorer?

Hans-Ole Marhauer fra Odense spørger efter sammenhængen mellem kræftforebyggelse og ernæring:

"Kære Panel

Jeg har læst at brocolli-spire indeholder et stof der hedder sulforaphane, som efter de indledende forsøg har vist sig at have en beskyttende effekt mod tumorer.

Hvor meget ved man om dette nye stof og kan det fås kommercielt?"

Svaret kommer fra professor Lars O. Dragsted fra Institut for Human Ernæring:

"Sulforaphan er et omdannelsesprodukt af stoffet glucoraphanin, der findes i broccoli og især i spirerne. Vi ved rigtig meget om det stof; glucoraphanin kan omdannes enzymatisk til sulforaphan når man tygger rå broccoli eller det kan omdannes i tarmen.

Sulforaphan er en isothiocyanat, der i dyreeksperimentelle undersøgelser er anti-tumorigent. Hvorvidt det samme gælder hos mennesker er endnu ikke afklaret, senest vurderede vi evidensen i den internationale kræftforskningsorganisation, IARCs panel om kål og kræftforebyggelse i 2004, og der foreligger en omfattende rapport om dette arbejde (Cruciferous Vegetables, IARC Handbook of Cancer Prevention).

Vi konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens for, at stofferne fra kål har en kræftforebyggende virkning hos mennesker, der er stærkere end den, man får af at spise frugt og grønt i almindelighed.

Det korte af det lange er, at der er tvivl om, om vi ved almindeligt indtag af kålplanter får dannet tilstrækkelig meget af isothiocyanaterne til at vi kan opnå den kræftforebyggende virkning. Dette kræver nemlig aktivering af en nukleær receptor, EpRE, og det har været vanskeligt at vise hos mennesker, hvor vi ikke lige kan tage leverbiopsier.

Glucoraphan og andre glucosinolater i broccoli og kål bliver til flere andre (uvirksomme) stoffer, når kålen spises rå, og det enzym, der omdanner det til isothiocyanat i planten, nedbrydes ved opvarmning ud over en blanchering. Koges kål/broccoli, finder der en vis omdannelse til sulforaphan sted i tarmen, men det er uklart, hvor effektiv den er.

Sulforaphan er ikke uproblematisk, det dræner formentlig temporært glutathion, en af vores vigtige endogene antioxidanter, og det er reaktionen på dette 'kemiske angreb', der sætter en øget opbygning af forsvaret mod fremmedstoffer i gang gennem aktiveringen af EpRE. Stoffet er givetvis til salg via internettet, men jeg kan ikke anbefale enkeltpersoner at eksperimentere med det.

Der findes flere andre stoffer med tilsvarende virkningsmekanisme overfor EpRE, bl.a i løg, hvidløg, gulerødder og karry. Jeg har ikke kendskab til at stoffer med denne virkningsmekanisme har været testet i cancerpatienter som supplement til kemoterapi eller strålebehandling, men de er alle virksomme i forebyggelse af kræft i dyreeksperimentelle studier og indgår i teorierne om, hvorfor frugt og grønt er sundt og muligvis kræftforebyggende."

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten