Hjælp os med at brygge en Ingeniøren-øl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjælp os med at brygge en Ingeniøren-øl

Hvad skal vi med et bryggeri, hvis vi ikke brygger øl? Sådan tænkte vi, da Ingeniøren tidligere på året flyttede ind i Trekronergade 26. Bygningen var oprindeligt bestemt til at være bryggeri, da den blev bygget i 1899 som Trekroner Bryghus. Der blev dog aldrig brygget en eneste øl i Trekronergade. Men det skal der laves om på nu. Ingeniøren vil nemlig bygge sit eget byggeri i den gamle bygning – og vi vil selvfølgelig i forlængelse deraf have vores egen øl.

Som sædvanlig vil vi have baglandet i orden og har derfor inviteret otte passionerede og dygtige ølelskere, som alle er undervisere eller studerende på projektet DTU Bryghus, til at hjælpe os med etableringen af bryggeriet og med selve brygningen. I forbindelse med dette vil de skrive om alle aspekter af ølbrygning (og selvfølgelig om selve projektet) på ing.dk – du finder deres blog her.

Men vi har endnu ikke fundet ud af, hvilken øl vi skal brygge. Det skal være en lækker kvalitetsøl, en, vi kan være stolte af, en rigtig Ingeniøren-øl – og til det har vi brug for vores ølentusiastiske læseres hjælp. Vi tror, der er rigtig mange af jer derude, der ligger inde med opskrifter, I er stolte af, og som I gerne vil dele.

Vi vil derfor invitere jer til at deltage i vores ølopskriftkonkurrence – vinderen bliver Ingeniørens øl.

Nørrebro Bryghus i Ryesgade kommer måske i fremtiden til at kigge mod det gamle hvidtølsbryggeri i Trekronergade, hvor Ingeniøren er flyttet til og snart begynder at brygge øl i samarbejde med DTU og læserne. Foto: Ty Stange Illustration: Ty Stange

Letdrikkelig og forfriskende

Mikkel Størling studerer fødevarevidenskab på KU, som giver adgang til brygmesteruddannelsen, og er en af otte bloggere på Bryggeribloggen. Han har tre års erfaring som hjemmemikrobrygger og er blevet udnævnt til en af hoveddommerne i konkurrencen. Vi spurgte ham, hvilke krav han har til de opskrifter, I skal indsende, og det blev til følgende liste:

*Opskrifterne må kun indeholde de 4 råvarer humle, vand, gær og malt.

*Opskrifterne skal være baseret på full-grain, dvs. at der udelukkende må bruges malt som sukkerkilde.

*Opskrifterne skal hellere have for mange end for få detaljer, idet udvalgte opskrifter bliver brygget af dommerpanelet.

*Øllen skal være letdrikkelig (uden at blive kedelig) samt forfriskende og ikke for sød.

*Øllen skal være moderat tilsmagt med humle – i lighed med en pale ale.

*Bryggemetoden er underordnet.

*Du må gerne skrive lidt om dig selv og give øllen historie.

*Øllen må gerne hedde noget, men vi garanterer ikke, at vi beholder navnet.

*Vinderen tjener ikke noget på opskriften og må ikke profitere på den.

*Billeder med beskrivelser er meget velkomne.

*Bidrag skal sendes til community@ing.dk, og der skal stå ’Ølopskrift’ i emnefeltet.

*Deadline er den 18. december 2013 klokken 12.

Men hvordan findes vinderen så?

Jo, hver uge udvælges en opskrift (ikke nødvendigvis indsendt den pågældende uge) til finalen, og den lægges på bloggen om fredagen med kommentarer. Dette skulle give i alt 10 udvalgte opskrifter. De otte bloggere vil så brygge disse 10 øl og derefter blindsmage, diskutere og vurdere dem. Vinderen udnævnes 3. marts 2014.

En øl med sjæl

Mikkel Størling er ikke i tvivl om, at det bliver muligt at udvælge 10 opskrifter, han virkelig tror på, selv om opskrifterne for en udenforstående bliver forholdsvis ’ens’, i og med at der kun er fire ingredienser at gøre godt med:

»Kvaliteten af humle, vand, gær, malt varierer ikke så voldsomt meget, det er mere sammensætningen, der betyder noget. Og så kan man jo ikke løbe fra, at ens egen personlige smag spiller ind, om man kan lide den mere eller mindre sød, bitter osv. «

»Ugens opskrift vælger jeg ud fra min erfaring om, i hvilke proportioner ingredienserne smager godt sammen. Jeg vil sætte opskriften i et blogindlæg og kommentere den, og i den forbindelse vil jeg godt minde om, at selv om jeg vægter opskrifterne i sig selv højest, er det, der tit ’sælger’ en øl, dens historie. I butikkerne kan vi godt lide at tænke på, at vi køber en trappist-øl fra et rigtig kloster – her i konkurrencen vil vi gerne have historier fra hjemmebryggerierne som supplement til opskrifterne. Vi ønsker en øl med sjæl.«

»Derefter brygger jeg dem simpelthen sammen med mine medbloggere, vi blindsmager dem og kårer den, der bedst lever op til de kriterier, vi har udstukket. Vi overvejede at lave en ’læsersmagning’, men i og med at kriterierne er sat op, som de er, bliver nuancerne i de bryggede øl formentlig så diskrete, at det bliver for svært at lave en smagskonkurrence om.«

Ud over at Ingeniøren får sin egen gode ’stam-øl’, har bloggerne tilbudt at lave to andre øl til os: en hightech-øl og en ’sund’ øl.

’En sund øl’ – hvad mener I egentlig med det? Er det muligt at lave sådan en?

»Man kan gribe fremstillingen af en ’sund’ øl an på mange måder. Man kan f.eks. gå efter mindre alkohol eller færre kulhydrater. Det, der kan siges at være sundt i en øl, er polyfenoler samt en lang række mineraler såsom zink, silicium og calcium såvel som kostfibre og B-vitaminer, og dem kan man jo så vælge at skrue op for ved at bruge mere af de ingredienser, der bidrager med disse sundhedsfremmende komponenter. Vi overvejede at få læserne til at sende opskrifter ind med et bud på denne type øl, men vi vurderede, at de kemiske analyser, der skal til for kvalificeret at sammensætte sådan en øl, var for omfangsrige for hjemmebryggeren.«

Hightech-øllen, hvordan skal den adskille sig fra de andre to øl?

»Den vil vi eksperimentere med over tid – det kommer også an på, hvad vi kan få tilladelse til. Der er f.eks. restriktioner på, hvad man må bruge af gmo-råvarer, som vi havde tænkt os at prøve os lidt frem med. Man kunne også tænke sig en glutenfri øl – så vil vi bruge ris eller majs som stivelseskilde og tilsætte enzymerne efterfølgende. Her kan man som selvbrygger formentlig ikke få fat i ingredienserne, så derfor har vi valgt heller ikke at lægge denne type øl ud i konkurrence.«

Hvem tror du vil sende opskrifter ind?

»Det kan være alle mikrobryggere – og der er mange derude. Der har været lidt af en mikrobrygbølge i de seneste 10 år – folk får blod på tanden, når de ser, hvor få ingredienser der er i hjemmebrygget øl, og hvor let det er at have med at gøre. Og så er der alt andet lige større chance for succes med hjemmebrygget øl end med vin, som var stort i 80’erne og tit endte med at blive noget surt pjask. Der sker selvfølgelig fejl, men det er bare nogle, man bygger videre på. De fleste begynder med et ’starter-kit’ og går så hele tiden et skridt tilbage i processen for at udfordre sig selv mere.«

»Jeg håber, at alle hjemmebryggere, der lige er ude over det fundamentale starterkit, vil tilmelde sig. Jeg glæder mig til at høre fra læserne, og jeg tror, det bliver rigtig sjovt og lærerigt.«

TILFØJET 11/11: Vinderen af konkurrencen får lov til at se sin øl blive til virkelighed på DTU bryghus' bryggeanlæg, idet vinderen får lov til at være med til at brygge øllen sammen med os. Når øllen er færdig, får vinderen en fustage af øllen med hjem og mulighed for at låne et fadølsanlæg til udskænkning af den fantastiske øl, vi sammen har tilvejebragt. De nærmere omstændigheder omkring tilbageaflevering af fadølsanlæg og den tomme fustage aftales, når den tid kommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kriteriet "moderat smagt til med humle ligesom en pale ale" lyder lidt mærkeligt. I hvert fald hvis der tænkes på en Indian Pale Ale, som - dømt på udvalget i de supermarkeder, jeg frekventerer - er den almindeligt solgte pale ale herhjemme. Den har bestemt ikke et moderat indhold af humle, men et højt indhold af humle. Historisk har Indian Pale Ale dette høje indhold af humle, fordi øllen skulle kunne overleve transport fra England til Indien i et sejlskib, der sejlede syd om Afrika.
Mht. til sødmekriteriet må det vist være meget personlige præferencer, der spille ind her. Mange belgiske klosterøl af meget høj kvalitet er netop kendetegnet ved en let sødme. Jeg synes på den baggrund, at dette kriterium er alt for meget bundet op på "dommerens" egne personlige præferencer.
Hvis man i øvrigt trækker på årsagen til at øl i Danmark blev så populær en drik, så hænger det sammen med, at det i mange århundreder var sundere end det vand, der var til rådighed.
Og det var det fordi det indeholder tre stoffer, der har desinficerende egenskaber, nemlig alkohol, kulsyre og humle. Evalueringskriterier der trækker på dansk historie burde vel så være knyttet til disse tre stoffer???

  • 4
  • 0

Uanset hvilket slags bryg det bliver, kan man ikke bede Lars Refn om at lave en millimeterpapirsøletiket? (Mod betaling i flydende valuta, formodentlig :-)

  • 0
  • 0

Mht. til sødmekriteriet må det vist være meget personlige præferencer, der spille ind her. Mange belgiske klosterøl af meget høj kvalitet er netop kendetegnet ved en let sødme. Jeg synes på den baggrund, at dette kriterium er alt for meget bundet op på "dommerens" egne personlige præferencer.

Tja, en øl kan nu også sagtens være for sød. Tag nu Ørbæks "Fynsk forår", for eksempel. Den er jo sød på den klamme måde. Det er vist fint med en øvre grænse for sukkeret, da vi er mange der foretrækker en let og bitter øl, som modvægt til de mange (ofte også gode) kraftige belgiske ales.

  • 0
  • 1

Min K-bror er indehaver af et af danmarks ældste nano-bryggerier, da han har brygget konstant siden sin gymnasietid, så nu er vi oppe på 40 års produktion

  • 0
  • 0

Kriterierne er opstillet på denne måde fordi vi ønsker en øl som kan drikkes af langt størstedelen af den danske befolkning. Ingeniør-øllen skal være Ingeniørens faste øl, og derfor har vi valgt de mere ekstreme øltyper fra, dermed ikke sagt at der ikke er plads til at indsende forskellige øl inden for forskellige stilarter. Med de opstillede kriterier kan man jo fint bevæge sig inden for f.eks. pale ales, brown ales, lagers, red ales, ESB. Ja, mulighederne er faktisk mange.

Kriterierne skal heller ikke ses som vores bud på "verdens bedste øl". vi har blot valgt denne smagsprofil på den øl vi ønsker at brygge. og inden for disse kriterier vil vi lave en super lækker forfriskende, tørstslukker. Belgiske ales er skam udemærket og mange af dem er superlækre, det er bare ikke sådan en øl vi ønsker at brygge. Derfor skal kriterierne ikke tolkes som at øl inden for disse rammer er de eneste rigtige. Tværtimod synes jeg at der er en øl, til en hver lejlighed.

Mine smagspræferencer har ikke spillet ind på kriterierne. Vi startede med at lave en smagsprofil på den øl vi ønsker skal være Ingeniør-øllen, så satte vi nogle ord på og opstillede dem som kriterier for opskrifterne. Personligt elsker jeg ekstreme øl såsom DIPA, Barley Wine, Imperial stout, sour ale og lign., det er bare ikke sådan en øl vi ønsker at brygger her.

  • 0
  • 0

Er det ikke lidt mærkeligt at have en konkurrence uden præmie? der må vel være noget i godteposen for vinderen, fx. X kasser af øllet, eller noget andet sjovt?

  • 0
  • 0

Hej Bjørn,

Jeg har snakket med Timothy, der er ansvarlig for DTU's arrangement i dette projekt, om netop dette emne.

Vi er blevet enige om, at du har helt ret så selvfølgelig skal der da være en præmie til vinderen. Hvad den bliver har vi ikke helt afgjort endnu, men vi tænker på noget i stil med, at man får lov til at være med til at brygge det første batch, og, som du selv nævner, får noget af batchet, der er brygget på det nye anlæg, med hjem.

Jeg lover at vende tilbage til dett,m når vi har besluttet den endelige præmie.

Mvh
Mikkel

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten