Der sidder 12 forskellige lister (partier, red.) i IDAs 65 mand store repræsentantskab. Men hvordan adskiller listerne sig egentlig fra hinanden? Hvis du føler dig usikker på svaret, er du ikke alene. En undersøgelse fra IDA har tidligere vist, at de fleste medlemmer har overordentligt svært ved at skelne listerne fra hinanden.IDA-valg 2019
Hvis du vil være klogere på forskellene, får du nu mulighed for at stille præcis de spørgsmål til IDAs politiske lister, du har lyst til, og som kan ruste dig til at sætte dit kryds det rigtige sted, når repræsentantskabsvalget finder sted i perioden fra den 26. marts til den 11. april.
Kom med dine spørgsmål
Dine spørgsmål vil blive brugt som afsæt for vores journalistiske dækning af IDA-valget, og nogle af dem vil desuden indgå i IDA-Kompasset, som er et online-værktøj, hvor du ved at besvare en række spørgsmål kan få svar på, hvilken IDA liste du er mest enig med.
Der er god grund til at bruge din demokratiske ret, for som IDA-medlem er du med til at betale for foreningens tilbud, men det er repræsentantskabet, der afgør, hvad dine kontingentkroner skal bruges til.
Og det er ikke håndører, det drejer sig om. Ifølge 2019-budgettet forventer IDA at bruge godt 300 millioner kroner på et væld af forskellige aktiviteter lige fra rådgivning af medlemmer, der er gået i stå i karrieren, over afholdelse af konferencer om f.eks. Industri 4.0 til rapporter om førerløse biler og projektledelse.
Skriv dine spørgsmål i debatten nedenfor – eller skriv dem i en mail mærket: 'Valgspørgsmål' til journalist Lene Wessel, lw@ing.dk.
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Kære Steen
Tak for enigheden. Så er vi da i det mindste to om at tage tråden op.
M.v.h. Ernst
I forlængelse af Ernst Krogagers og mine egne 2 indlæg om debat og kommunikation i forbindelse med det forestående valg stilles hermed følgende spørgsmål til listerne.
Vil I medvirke til, at der etableres et debatforum, hvor alle medlemmer i anledning af valget kan diskutere indbyrdes og med de forskellige lister. Afgørende er også, at et sådan forum annonceres iøjnefaldende både i Ingeniøren, på Idavalg.dk og på forsiden af Ing.dk. Derudover bør det også stå i toppen af alle de mails, som IDA sender ud. Jeg har selv p.t. over 30 mails liggende, som IDA har sendt ud alene i år.
Hvor diskussionsforum ligger er mindre væsentligt, men siden Ingeniøren påberåber sig total uafhængighed af IDA, er det måske bedst, at det ligger på IDA's hjemmeside.
Ovenstående spørgsmål til listerne vil også blive sendt som en indtrængende opfordring til IDA's valgudvalg. mvh Steen Palvig
Kommunikation med medlemmerne
IDA’s vedtægter og tilgængelig dokumentation og kommunikation fra IDA understreger medlemsstyring og involvering. I praksis er det umuligt at få den medlemsvalgte politiske ledelse – repræsentantskab, forretningsudvalg, hovedbestyrelse, ansattes råd, IDA privat bestyrelse m.fl. - til at reagere på selv alvorlige henvendelser om dokumenterede overtrædelser af foreningens vedtægter. De svarer simpelthen ikke. De ansatte administratorer kvitterer for videresendelse til den politiske ledelse, men der kommer aldrig nogen reaktion. Heller ikke fra formanden.
Den politiske ledelse skal kommunikere og rådføre sig med ‘listebaglandet’. Listerne er også – ligesom politiske partier – et naturligt kontaktpunkt for medlemmerne.
De alvorlige henvendelser, jeg sendte uden virkning til ledelsen, sendte jeg derfor til listerne. Ingen reagerede – selv efter rykkere – bortset fra senioringeniørlistens listefører. Hun meldte, at de ville se på sagen. Senere mail om, at jeg ikke var glemt, men for en uge siden fik jeg mail om, at hun ikke kunne hjælpe. Svarede ikke på om de havde set på det eller var blevet trynet af ledelsen. Radiodødt som hos alle de andre.
Jeg har også meget tidligere i forløbet talt med Ingeniørens arbejdsmarkedsjournalist Lene Wessel (LW), som nu dækker valget i Ingeniøren inkl. nærværende debattråd. LW var positiv for dækning af emnet, som var IDA’s fagforeningspolitik. Det blev dog blokeret af Ingeniørens chefredaktør Trine Bjerregaard. Hun påberåbte sig frihedsbrev og sagde, at ingeniøren ikke længere var medlemsblad for ingeniørerne. Det blev også oplyst at Ingeniøren ikke længere optager læserbreve.
Samlet set er der i mit forløb en massiv blokering af ethvert forsøg på at komme i kontakt med både lister og politisk ledelse. En forklaring på det kunne være, at jeg er rablende skør. Det fører for vidt her at beskrive omstændighederne. Det vil ske på Ingeniørens debatsider og om nødvendigt ad andre kanaler.
Uanset dette leder det frem til de centrale spørgsmål til hver af listerne. Der er sikkert nogle, som ikke tør besvare alle spørgsmål.
- Anerkender I, at der har været et forløb som beskrevet ovenfor, hvor I slet ikke har reageret
- Hvis ja er I velkomne til at give en forklaring på, at det gav mening ikke at svare i dette særlige tilfælde. Hold jer ikke tilbage. I har fri tilladelse til at bruge alle data.
- Helt uden forbindelse med det specifikke tilfælde, bedes I svare på om/hvordan jeres listes politik er m.h.t. at reagere på henvendelser fra medlemmer
- Er I generelt enige eller uenige i, at kommer der veldokumenterede henvendelser om ulovlige/problematiske håndteringer i IDA – enten af ansatte eller politisk organisation – så bør sagen drøftes med jeres valgte repræsentanter og de opfordres til at tage det op i de organer, hvor de har sæde ?
Mvh Steen Palvig
Kære Ernst, jeg er fuldkommen enig. Både Ingeniøren og IDA gør i mit univers - på trods af vedtægternes snak om medlemsinvolvering - alt for at undgå åben debat. De svarer ikke på henvendelser og intet sted i den omfangsrige doumentation om valghandlingen omtales medlemmernes involvering. Det er massiv envejskommunikation. Eneste sprække er her, hvor nogle få som sidder og pipper. mvh Steen Palvig
Kære Lene Wessel
Tak for svaret. Det lyder dog, som om der fortsat er udsigt til en ret så tam omgang. I den seneste udgave af Ingeniøren er der intet om valget, selv om I tidligere har skrevet: ”Op til da bringer vi hver uge et interview med et aktivt medlem fra en af IDAs politiske lister.”
Jeg tror, mange gerne ville læse meget mere om, hvad listerne står for, og hvem der repræsenterer dem. Indlæg på ing.dk med mulighed for debat kunne være velegnede dertil. Det kunne givetvis også være med til at øge stemmeprocenten betragteligt; men det vil man måske i virkeligheden gerne undgå …
Med venlig hilsen Ernst Krogager
Kære Ernst Krogager Vi skal nok få sat fokus på IDA-valget, og åbner for dækningen på ing.dk den 19. marts. Selve valget foregår i perioden 26.marts-11. april. Valgresultatet foreligger den 12. april, og det skriver vi selvfølgelig også om på ing.dk. Venlig hilsen Lene Wessel
”Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden,” skal det hedde sig. Men det er godt nok noget af en tam omgang, man hidtil har præsteret. I en tid har der været en lille henvisning til valget på forsiden af ing.dk som en slags blikfang, men de seneste dage har valgdækningen været henvist til rubrikken ”Karriere” i artikeloversigten i nederste højre hjørne – ude af fokus, må man nok have lov at sige. Hvad er meningen? Hvad med at få lidt fut i fejemøget ved fx at lade de enkelte lister have en valgblog på ing.dk, så det ikke kun er formanden (med baggrund i Enhedslisten), der har adgang til eksponering på ing.dk (via Formandsbloggen).
Kære Jens Som du selv fremhæver er Ingeniørbegrebet stærkt forandret gennem tiden. I dag er man ikke kun enten E, B, M eller K fra den ”Polytekniske Højskole”. Der er en lang række uddannelser, der alle leder til Ingeniørfaglige kompetencer, selvom ordet Ingeniør ikke efterfølgende indgår i titlen. Det der samler Ingeniørstanden i Ingeniørforeningen er vores høje faglighed. Det er her IngeniørListen vil lægge arbejdet og give IDAs medlemmer et godt fundament. IDA har ikke brug for en gammeldags fagforenings tankegang, hvor den ene faggruppe promoverer sig selv i forhold til andre medlemsgrupper. I sidste ende skal alle vores medlemmer have den støttet de har brug for, hvad enten de har en lokal aftale på deres arbejdsplads eller de selvforhandler deres arbejdsvilkår. Det vigtigst er til stadighed, at vi har et højt fagligt niveau, så samfundet, arbejdsgivere og kunder ved, at når de møder vores medlemmer, så er der høj faglighed som de kan respektere. Derfor støtter vi både vore regionale organisation og vores fagtekniske netværk, da de er et vigtigt fundament for vidensdeling og netværk dannelse til glæde for alle vores medlemmer.
Jørn Guldberg Listefører IngeniørListen
DIFUS?Aktieselskabet, der udgiver Ingeniøren, og som har IDA som majoritetsejer, har i år skiftet navn til Teknologiens Mediehus fra Mediehuset Ingeniøren. Skal IDA også skifte navn i 2020, når man kan fejre 25 året for fusionen af DIF og I-S?
Hvad angår IngeniørListen, fortæller listenavnet ganske rigtigt ikke meget om, hvad listen mere konkret står for. Forud for valget i 2007 kørte IngeniørListen en kampagne med blandt andet dette indhold (Ingeniøren skal være alle ingeniørers fagblad):
”Det vi ønsker er, at Ingeniøren skal være: • IDA medlemmernes fagblad, som alle andre naturfaglige er nødt til at abonnere på for at kunne følge med. • Der hvor IDA informerer deres medlemmer om, hvad vi laver og hvad vi gør. • Den som sætter dagsorden på nyhedssiden om fredagen. Nyhedsmedierne skal hver uge hente en historie fra Ingeniøren og gøre den til en af "dagens nyheder". • Den netbaserede version skal kun være for medlemmer og abonnenter med samme login som hos IDA."
Som jeg skrev i en kommentar for snart tre år siden (Det "hemmelige" valg): Hvad mener nogen mon om den sag i dag – nu med Kulturarven …
Personligt kunne jeg godt tænke mig en rentonet liste for ikke-socialistiske ingeniører. Dem er der nok en del flere af, end ing.dk i sin nuværende form kunne give indtryk af.
IDA har fået mange nye medlemmer, som ikke har en ingeniøreksamen, men som har job der ligger tæt på ingeniørernes. Det er fint og godt, det giver en stærkere forening - og ofte kan jo ikke vide om en person i et bestemt job er uddannet som ingeniør, cand.scient. eller noget andet.
Samtidig er der også meget større spredning i ingeniøruddannelser rundt omkring end i 'gamle dage'. Nogle er blevet mere teoretiske, andre mere 'bløde', foruden vi har de mere klassiske ingeniører. Også helt fint, der er krav om forskellige kompetencer.
Men hvem og hvad er en ingeniør i dag? Der findes ligefrem en liste, der hedder Ingeniørlisten, som mange, der måske ikke vil stemme på lister, der er målrettet pensionister, ledere, offentligt ansatte eller andre snævre grupper, kunne være fristet af. Men er de mere ingeniører end de andre lister?
Det kunne være rart at få et bud på.
Aktieselskabet, der udgiver Ingeniøren, og som har IDA som majoritetsejer, har i år skiftet navn til Teknologiens Mediehus fra Mediehuset Ingeniøren. Skal IDA også skifte navn i 2020, når man kan fejre 25 året for fusionen af DIF og I-S?