Hjælp læseren og Det Kgl. Bibliotek: Hvad forestiller billedet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjælp læseren og Det Kgl. Bibliotek: Hvad forestiller billedet?

Klik på billedet, hvis du vil se det i større udgave.

Christian Ejlers skriver:

Kan vedhæftede fotografi, model 1890, fængsle ingeniører med interesse for historie?

Der må være tale om et byggeri af et vist omfang, det kan næppe være foregået ubemærket. Danmark var den gang et foregangsland inden for beton, f.eks. Københavns befæstning, men en militærhistoriker fastslår, at billedet er ikke taget derfra. Også den tids bygningsingeniører var, internationalt, foregangsmænd.

Kan jeg med læsernes hjælp få forklaret, hvad fotografiet forestiller? Det skal indgå i en fotoudstilling på Det Kgl. Bibliotek.

Hvis du kan hjælpe Christian, så skriv dit bud på, hvad billedet forestiller, i kommentarfeltet herunder!

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner en vejkonstruktion i baggrunden, hvor den lille udgravning kan være et vandløb der skal føres under. Så det kan være hvor som helst. Men en der ved lidt mere om klædedragter og lokale landskaber på gamle billeder vil måske kunne stedfæste det nærmere.

  • 0
  • 0

Med den nye meget detaljerede højdemodel af Danmark burde man faktisk kunne finde stedet, eller en liste af kandidat-steder via pattern-matching i 3d.

Det vil naturligvis være bedste hvis man har flere billeder af situationen fra forskellige vinkler til at bygge en 3d model af motivet, men jeg tror faktisk man kan komme rigtig langt udfra dette ene foto hvis man bruger tiden på at estimere en 3d model.

Det ville faktisk være alle tiders studie-projekt...

  • 0
  • 0

Mon ikke det er et dige i baggrunden af billedet; den sandede jord kunne i hvert fald tyde på, at vi er tæt på kysten. Og de er måske ved at lave en rørføring til udpumpning af vand?

  • 2
  • 0

Første gang jeg så på billedet kom en lille pige forbi. Jeg spurgte hende: Hvad forestiller dette? Hun svarede uden betænkning. Det er mennesker, der vil samle vand op! og gik videre.
Så kommer spørgsmålet, hvorfor der og til hvilket formål?

Preben

  • 1
  • 0

Jeg forstår ikke hvordan den runde del af konstruktionen skulle indgå i en støbning eller som bue for en overkørsel. Tilsyneladende har de fyldt op ad siden på den igen, tørbeton på den tid?

  • 0
  • 0

Bemærk også forskallingen helt ude til højre i billedet.

Det ligner at en tilsvarende er fjernet på venstre side af røret og at der er en ret lodret selvbærende væg som resultat (se under de to personer ovenpå venstre side af rørforskallingen).

Det kunne godt tyde på at det er lavet i en slags tørbeton.

Der er heller ikke nogen armering at se nogen steder...

  • 0
  • 0

Jeg kan altså ikke se det større end 800x450 pixels. Det er ikke rimeligt i vore dage med gode scanningsmuligheder at spørge om hjælp på den basis. Og hvad står der på bagsiden?

  • 3
  • 0

Jeg gætter på en kloak. Det ligner meget de billeder man får, når man googler f.eks. sewer 1900.

Et billede i ordenlig opløsning ville hjælpe, hvis man skulle bruge personerne og deres tøj til at finde mere info.

  • 0
  • 0

Et skud i tågen kunne være det enorme dræningsarbejde i sin tid ved Åmosen nær Tissø og Sæby på vestsjælland.
Alene bygget på hukommelsen fra lignende billeder set på Fugledegård formidlingscenter for nogle år siden.

  • 1
  • 0

Jeg synes overhovedet ikke det ligner...

Der er så vidt jeg kan se ikke nogen kampesten involveret overhovedet.

Det de pakker op omkring den buede forskalning må nødvendigvis være en eller anden afart af beton, for ellers bliver konstruktionen ikke stående.

Taget i betragtning hvor langt der er op til bakkekammen i venstre sider tvivler jeg også noget på at det er til en jernbane.

  • 0
  • 0

Det kunne være en banedæmning. De baner, som er åbnet fra 1890, er:
* Skagenbanen den 25. juli 1890 - tidspunktet gør det er nok ikke er den.
* Horsens-Tørring den 1. december 1891. Anlægsarbejder startet juni 1890.
* Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør den 15. maj 1892 - anlægsarbejdet var igang på det tidspunkt.
* Hobro-Løgstør den 15. juli 1893 og Viborg-Ålestrup den 15. september 1893. Anlæg her er startet i 1891.
* Vejle-Give den 2. august 1894. Anlægsarbejdet startet i 1892.

  • 0
  • 0
  • der andre indgange der måske kan give et eller andet, men det kræver lidt arkivsøgning.

Hvis årstal og land er sikkert, så kan man måske komme det lidt nærmere ved at gå ud fra at det er en offentlig opgave af en hvis størrelse, hvor nogle har vundet en licitation.

Og det var måske også af en hvis sværhedsgrad så det har krævet en beregning. Der var på den tid heller ikke så mange Ingeniør virksomheder der kunne det.
Man kan også gå efter entreprenørfirmaer der udførte den type opgaver på den tid.

Når man ser på billedet i øvrigt tænker jeg at en del tømmer og cement må være bestilt til opgaven. Så der kan også være nogle optegnelser at gå efter.

Bemærkning i øvrigt til billedet, det virker som tidligt forår. Der er ingen blade på de store træer endnu. Det virker køligt. Ingen har smidt jakken. Skyggerne står ikke skarpt så det kan måske være overskyet.

Klædedragt og fagopdeling siger ikke umiddelbart mig så meget. Der er ingen der bærer særlige uniformer, eller striber på kasketten som indenfor statsbanerne. Der er kun en enkelt arbejdsdreng på pladsen. Og ellers er det svært at skelne alder og nationalitet og hvor lang tid de har været indenfor denne branche. At nogle virker en smule mørkere er ret normalt for folk der arbejder ude.

Omkring opstillingen til fotografering på stilladset er den vel ikke så typisk, det er i hvert fald oftere at folk er stillet an i søndagstøjet som på et skolefotografi. Der er heller ingen maskiner at se.

Det virker som en tømreformand med en økse over skulderen i forgrunden og hans opmåler ved siden af. Der er et par "ikke håndværkere" - måske ingeniørfirmaet - der står neden for stilladset til venstre. Måske kan stilen i opstillingen eller evt. nogle ansigter genkendes fra andre billeder fra den tid.

  • 0
  • 0

Hvis man ser på mændenes tilsyneladende varme påklædning, samt bemærker det manglende løv på de fire træer oppe til venstre, så indikerer dette, at vi er i vinterhalvåret.

Hvis vi er i vinterhalvåret, så kan det, der ligner sand meget vel være sne. Og hvis vi ser på forskallingen nede til højre i forgrunden, så kunne det også ligne is, der ligger der.
Og så må det løvbærende træ bagved de tre herrer oppe i baggrunden være f.eks. af arten Almindelig Kristtorn, som ikke smider løvet før nyt er godt og vel på vej.

Umiddelbart ser der ikke ud til at befinde sig megen nålebærende bevoksning på stedet - bortset måske lige fra et par graner langt ude i baggrunden lidt til venstre for de før omtalte herrer.

Hvis vi antager, at det er et dige, vi ser øverst i billedet, så er jeg mest tilbøjelig til at erklære mig enig med dem, som siger afvanding af Lammefjorden.

  • 1
  • 0

Det er næppe afvanding af Lammefjorden

Jeg kan heller ikke få det til at give mening, det meste af afvandingen foregår i åbne grøfter.

Det centrale spørgsmål må være hvad der skal igennem buen: Væske eller dyr/mennesker.

Det faktum at "gulvet" er fladt kan man nok ikke tillække for megen betydning, men at der
foregår på det laveste sted i terrænet taler for væske.

Hvis nogen vil kigge på gamle udbud og entrepriser behøver de bare klikke på "kulturarven" i den blå bjælke øverst, den slags blev annonceret meget omhyggeligt i de nu indscannede ingeniørskrifter.

  • 0
  • 0

Re: Årstiden

Det er næppe afvanding af Lammefjorden

Jeg kan heller ikke få det til at give mening, det meste af afvandingen foregår i åbne grøfter.

PHK - påstår ikke det er; men det kunne være et sted som dette ved Lammefjorden

WGS84
55°47'18.0"N 11°32'32.0"E

En vej på toppen af kronen og en krydsende vej over kanalen på den støbte underføring. Iøvrigt ser det ud som om de har omlagt en lille kanal midlertidigt for at kunne arbejde på støbearbejdet. Der er vand i kanalen midt i billedet

  • 0
  • 0

Det centrale spørgsmål må være hvad der skal igennem buen: Væske eller dyr/mennesker.


Hvis du nærstuderer billedet, så vil du se at der løber en vandfyldt kanal bagom de to velklædte herrer i baggrunden.

Det er lidt svært at se om den ender blindt, eller om den fortsætter bag diverse jordvolde i baggrunden, men jeg antager det sidste. Hvad skulle den ellers være der for, hvis ikke der var vand i forvejen.

Så jeg antager at dette enten er det originale vandløb, eller en midlertidig gravet kanal, udenom byggeriet, og at byggeriet derfor skal blive til en viadukt, der skal føre et eller andet henover dette vandløb.

  • 1
  • 0

På bølgegangen virker desuden som om om vandet i den midlertidige kanal ikke står stille, men strømmer som et åløb.

Jeg tror ikke det er realistisk med sne, det er svært nok at grave ud med håndkraft uden at jorden er frossen. Hvis der var risiko for frost ville de vel heller ikke støbe? Og et træstillads ville blive alt for glat at stå på.

Som en tidligere skrev, så ville det være fint med en kopi af bagsiden, hvor det somme tider fremgår hvem der var fotografen og et stempel fra hvor det er fremkaldt.

  • 0
  • 0

PHK - påstår ikke det er; men det kunne være et sted som dette ved Lammefjorden

WGS84
55°47'18.0"N 11°32'32.0"E


Ovenfra ligner det nu en ganske anden arkitektur. Nærmere en bro, med etbærende dæk, båret i hver ende.

Jeg hæfter mig mest ved at man støber i uarmeret materiale, sandsynligvis tørbeton, og dermed har begrænset bæreevne. Jeg derfor at det skal bære en vold ovenpå.

Hvis det er en jernbanedæmning, så skal den være temmelig høj, og tunellen tilsvarende lang, for at kunne fordele skinnetrykket.

Et andet bud kunne være et dige eller en inddæmning, hvor man er ved at anlægge fremløbet til en pumpestation.

Eksempelvis som 55°35'17.42"N 10°11'31.50"E eller mere historisk korrekt dette 55°35'17.29"N 10°10'40.75"E , som viser det endnu eksisterende fremløb til resterne af den gamle pumpemølle ved Langø, som siden 1871 har indgået i Gyldensteen-dæmningen.

(Brug Google Earth' historiske billeder, og rul tilbage til 2011-2012)

Gyldensten er ikke svaret, da dæmningen med møller stod færdig allerede 20 år før ovennævnte billede blev taget, men det kunne være noget lignende.

Se også dette udmærkede værk omkring Gyldensteen-dæmningen, som bl.a. viser en snittegning af den ene pumpemølle, inklusiv frem- og udløb, samt dige.

http://www.dettabteland.dk/fyn/gyldensteen...

  • 1
  • 0

Det faktum at "gulvet" er fladt kan man nok ikke tillække for megen betydning, men at der
foregår på det laveste sted i terrænet taler for væske.


Foregår vandtransport ikke mest optimalt i en cirkulær profil. Her tænker jeg på bundfældning/aflejring?

Profilen på konstruktionen er identisk med de viadukter, jeg husker fra min barndom på Lolland, som førte under jern- og roebanens spor. Dengang blev der ikke ført vanvittigt mange automobiler rundt helt derude på Lars T.s mark, så bredden forekommer også passende.

Men hvis billedet viser de indledende øvelser til anlæggelsen af Odsherred-banen, så undrer det mig alligevel, at viadukten ligger så dybt, og at den er så lang.

En helt anden tanke, der har strejfet mig, er, at der måske kunne være tale om et depot til opbevaring af is, høstet om vinteren og til brug om sommeren.

  • 0
  • 0

Det kunne være et nyt trace, der forgrenes fra eksisterende, hvor der løber en bæk eller afvandings grøft.

Størrelsen af bevoksningen på den eksisterende vil så sige noget om, hvornår den blev bygget.

Den midlertidige grøft er så gravet delvist ind i sandet i den eksisterende dæmning.

  • 0
  • 0

Det kunne være et nyt trace, der forgrenes fra eksisterende, hvor der løber en bæk eller afvandings grøft.

Størrelsen af bevoksningen på den eksisterende vil så sige noget om, hvornår den blev bygget.

Den midlertidige grøft er så gravet delvist ind i sandet i den eksisterende dæmning.

0 0  

I 1860 tror jeg sgu ikke at nogen var så tidsfikseret, som vi er i dag, så hvis man havde brug for et vigespor på den tid, så anlagde man det nok hvor der i forvejen var plads.

Lad mig igen nævne min barndom på Lolland, og den smalsporede roe-bane, som udgik fra Sukkerfabrikken i Nakskov og ud til opsamglingsstederne. Her pålæssede bønderne deres nyhøstede sukkerroer. Og her blev de afsukrede rester også leveret tilbage, således at disse kunne blandes med de grønne toppe høstet fra de selvsamme roer - og give vinterfoder (insilage) til de stakkels dyr.

  • 0
  • 1

Mange af jer kan tænke, men få af jer kan konsenkvere.
surt, men...
Sådan er tingene jo åbenbart sat sammen

  • 0
  • 0

Jeg har en kandidat, som jeg selv kunne finde på at undersøge. 55° 19' 58" N 11° 23' 49" Ø. Krydsning af Slagelse-Næstved over Lindeså. Det passer med terræn og anlægstidspunkt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten