Historisk øjeblik nærmer sig: Nu skal kometen harpuneres

Der skrives rumfartshistorie, når et menneskeskabt objekt onsdag lander på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Aldrig før har en komet fået besøg, og landingen vil blive fulgt med spænding over hele kloden.

Landingsmodulet Philae separeres fra ESA-rumsonden Rosetta kl. 9.35 dansk tid, hvor afstanden til kometens centrum vil være 22,5 kilometer. Det vil tage radiosignalet fra rumsonden godt 28 minutter at nå frem til modtagestationer på Jorden, så kort efter kl. 10.03 vil det stå klart, om Philea løsrev sig som planlagt.

Læs også: Nu kredser rumsonden Rosetta om kometen 67P

Hvis det er tilfældet, vil landeren sende et par flotte billeder af Rosetta ned til Jorden, og så vil den stille og roligt dale ned mod kometen. Det vil tage Philae syv timer at nå helt ned til landingsområdet, der har fået navnet Agilkia, og som på billederne fra Rosetta ser ud til at være et relativt jævnt område, der er fri for store sten.

Omtrent sådan kommer det til at se ud, når Philae daler ned mod kometkernen. (Grafik og foto: ESA/ATG medialab/Rosetta/Navcam) Illustration: ESA/ATG medialab

Hvis alt går efter planen, vil rumsonden klokken 17.02 lande på kometen (eller mere præcist kometkernen) – og det vil være første gang nogensinde, at det sker.

For det er absolut ikke hverdagskost at lande på et himmellegeme. Faktisk er det kun lykkedes at lande på seks af solsystemets faste kloder, nemlig Månen, Mars, Venus, Saturns største måne, Titan, og de to asteroider Eros og Itokawa. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko bliver altså det syvende himmellegeme og den første komet, der landes på.

Læs også: Her skal menneskeheden for første gang lande på en komet

Historiens første landing på en komet kommer forhåbentlig til at gå stille for sig, forstået på den måde, at Philae skal nærme sig kometen med en ganske lav hastighed, der svarer til almindelig ganghastighed for et menneske.

Landingen er en stor udfordring, fordi kometen ikke er større end en lille by, og tyngdekraften på overfladen er nogle hundredtusinder gange mindre end på Jorden. Der er altså ikke meget kraft til at fastholde Philae, og man risikerer, at sonden blot støder fra som en hoppebold og forsvinder ud i rummet igen.

For at forhindre dette scenarie er landeren udstyret med små raketdyser, som affyres opad i 15 sekunder for at holde Philae nede, når den når overfladen. Og endnu vigtigere er de to harpuner, som skydes ned i kometen og sørger for at fastholde landeren – ikke blot ved landingen, men under hele resten af missionen.

Vel nede på 67P/Tjurjumov-Gerasimenko vil Philae straks begynde sin videnskabelige mission. De mange instrumenter – blandt andet et boresystem, der skal hente prøver op til analyse i et minilaboratorium – bliver aktiveret, og via Rosetta sender landeren et panoramabillede af kometens overflade ned til Jorden. Med lidt held kan dette første billede være klar ved 18-tiden.

Hvis Philae bare klarer en uge i det hårde miljø på overfladen af kometen, er missionen en stor succes. Men forskerne håber selvfølgelig, at landeren bliver ved med fungere i de kommende måneder, hvor 67P/Tjurjumov-Gerasimenko kommer stadig tættere på Solen, så is og støv frigives fra dens overflade, og kometens karakteristiske hale vokser sig stor.

Emner : Kometer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Faktisk er det kun lykkedes at lande på seks af Solsystemets faste kloder, nemlig Månen, Mars, Venus, Saturns største måne, Titan, og de to asteroider Eros og Itokawa.

... og Jorden :-)

  • 0
  • 0

Rossette-stenen bærer den samme tekst, skrevet på tre skriftsprog. Demotisk skrift, Old græsk og Hiroglyfer.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke valget af landingsstel. Hvorfor fravalgte man at skyde 3-5 harpuner fra en sikker afstand af 100m, stabilisere sig dér, og så trække sig langsomt ned på kometen mens et passende landingssted vælges undervejs? Det er kun 1-3 harpuner ekstra, men sparer meget af stellet. Desuden kunne man mindske mængden af støv der bliver hvirvlet op lige ved Philae - harpunerne skydes vist ud med 350m/s.

Uanset om Philae ville få en fart op eller ned efter afskydning, ville linerne kunne bruges til stabiliseríng både undervejs og ved landing.

  • 0
  • 0

Jeg tror de 3-5 x 100m line ville være et stort mareridt at holde styr på. Og eftersom sonden alligevel skal være badet i støv og damp (på grund af solens opvarmning af overfladen) senere hen gør det ikke meget med den smule der kastes op af harpunerne.

Mvh Monberg

  • 0
  • 0

Det valgte landingsprincip er, at sonden falder stille og roligt ned på kometen, som den holdes fast mod ved at affyre raketter og harpuner samtidigt.

Enhver affyring af raketter etc. på vej ned vil få Philae til at fjerne sig ukontrollabelt fra kometen.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke valget af landingsstel

Måske derfor du ikke er en del af gruppen, Thomas!

  • 0
  • 0

Enhver affyring af raketter etc. på vej ned vil få Philae til at fjerne sig ukontrollabelt fra kometen.

Næ, den er jo fastgjort et sekund senere. 100m afstand, harpuner med cirka 100m/s (ikke 350 som jeg opfattede fra NatGeo-udsendelsen http://natgeotv.com/asia/comet-catcher-the... ), det giver 1 sekund rejsetid for harpunen.

Måske derfor du ikke er en del af gruppen, Thomas!

Nogle af os prøver at tænke over teknikken - andre kan bare kommentere uden overvejelse ... ;-)

Jeg tror de 3-5 x 100m line ville være et stort mareridt at holde styr på.

Se, dét er et brugbart svar. Linerne kan godt vikle sig sammen hvis de er lidt løse, og Philae skal bremses blidt hvis den får lidt fart opad, men det kan gøres med el-motorerne. Da sikkerheden er afgørende, kan tvivl om linerne være grunden til at man fravalgte det.

Men afstanden til de 3-5 nedslagspunkter kan måles præcist, og linelængden tilpasses i hvert tilfælde så der højst er et par meter line i overskud. Et TOW-missil har en tynd ledning på flere kilometer som fylder ret lidt, så pladsen er næppe afgørende.

  • 0
  • 0

Næ, den er jo fastgjort et sekund senere.

Og hvis linerne ikke er fastgjort på kometen i alle punkter, er sonden tabt. I modsætning til det valgte princip, hvor sonden med stor sandsynlighed bliver liggende på kometen selv om harpunerne ikke får godt fat i underlaget.

I øvrigt virker et system med afskudte harpuner, liner, motorer, kompleks styring osv. meget mere usikkert end det valgte minimumssystem, der med nogen sikkerhed kan klare opgaven.

Jeg er nu ret imponeret over, at det kan lykkes at få sonden bremset op under frigivelsen fra Rosetta, så den netop falder ned på det valgte landingssted på kometen.

  • 0
  • 0

Og hvis linerne ikke er fastgjort på kometen i alle punkter, er sonden tabt.

Forklaring udbedes - nogle liner kan godt tåle at sidde løst når man har 3-5 at gøre med - jo flere liner, desto større sikkerhed. Såfremt de skydes med en vinkel på 5 grader til "lodret", fås en spredningsradius på godt 8m.

I modsætning til det valgte princip, hvor sonden med stor sandsynlighed bliver liggende på kometen selv om harpunerne ikke får godt fat i underlaget.

Korrekt, men det kræver et komplekst landingsstel på 10 kg, og en opadvendt dyse på et par kg. Det meste af denne vægt kunne være brugt til videnskabelige instrumenter istedet. Den største risiko ved den valgte løsning er "tumbling"; at Philae tumler rundt på stellet i nedslaget og lander på siden, hvilket vil gøre de fleste instrumenter ubrugelige og dermed gør missionen mislykket.

I øvrigt virker et system med afskudte harpuner, liner, motorer, kompleks styring osv. meget mere usikkert end det valgte minimumssystem, der med nogen sikkerhed kan klare opgaven.

Alle tingene er der i forvejen, der skal blot lidt flere til i mindre udgave.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten