Historisk lidt vand i reservoirerne: Den norske regering overvejer at skride ind

Norge følger med resten af det Europæiske marked, omend de store vandlagre kan udskyde den store prisstigning. Det er ikke første gang at Norge har været i vandunderskud. En af de største udfordringer er at udvekslingen gennem Norge fra nord til syd er meget træg - priserne i Tromsø i nord kan lægge på 15 øre (DKK), mens i Kristiansstad i syd er på 270 øre. Hvis udvekslingen havde været mere fri, havde prisen været meget mere jævn. Nordmændene må snart sande at de ikke kan altid satse på de lave priser. Vi har jo i dekader brugt de Norske vandlagre som vores "batterier" og i kombination med vindmøller og solceller er vand det mest oplagte lagerform, langt bedre og mere effektiv end kemiske batterier.

"lå på under en tredjedel af det sædvanlige, 200 i forhold til sædvanligvis 300". En tredjedel af 300 er altså 100. 200 udgør to tredjedele af 300. Ifølge teksten blev der kun eksporteret under 100 (under en tredjedel), i modstrid med de angivne tal. Måske skulle der have stået "lå en tredjedel under det sædvanlige".

Energistyrelsen er på vej med nye regler for modhandel, så overskydsproduktion fra vindmøller i højere grad kan bruges til spare på vandet i Norge fremfor at stoppe vindmøller i Danmark eller bruge det til el-patroner i fjernvarmen. https://ing.dk/artikel/fjernvarmevaerker-m... Reglerne er tækt til at træde i kraft til marts 2023. Kunne de fremskyndes?

Store dele af elbehovet på offshore-installationerne i Norge bliver efterhånden dækket af grøn strøm fra land. Det har betydet reducerede CO2-emissioner fra afbrænding af (associeret) gas til elproduktion offshore, og denne reduktion af egetforbruget betyder, at man har (lidt) mere gas til rådighed til eksport. Der er tilsyneladede ikke redundans, så man kan 'slå tilbage på gas' igen. Det vil sige, at begræsninger på elleverancerne fra land - for at spare på vandet i magasinerne - vil komme til at gå ud over omfanget af olie- og gasproduktionen.

Her er en artikel, hvor en britisk ekspert siger, at det vil godt for Europa, hvis Norge begrænser eleksporten.

https://www.europower-energi.no/nyheter/br...

Det gode spørgsmål, som presser sig på, er, hvad Europa har mest brug for 'nu': El eller naturgas fra Norge?

Hvem skal sikre at der også er vand nok til vinteren. Umiddelbart ville jeg tro at kraftværkerne selv kunne have en interesse i også at kunne producere om vinteren, men tilsyneladende synes staten at den skal regulere og sikre det.

Uanset hvordan produktionen begrænses, så vil det medføre højere priser, selvom det ikke er blevet dyrere at producere.

Er der ikke noget med at staten vil støtte de norske forbrugere, så de kan betale elregningen?

Det gode spørgsmål, som presser sig på, er, hvad Europa har mest brug for 'nu': El eller naturgas fra Norge?

Er det spørgsmål relevant? Det er næppe er valg, vi kommer til at stå i. Det, man frygter i Norge er at strømmen må rationeres - og mon ikke den rationering sikrer, at der er el nok til produktionen fra olie- og gasfelterne. Hvis ikke, der er kan produceres nok fra lokal hydro, kan Norge jo importere strøm fra resten af Europa. Så bliver prisen højere i Sydnorge og det vil belønne de vandkraftværker, der har holdt igen med produktionen gennem forsommer og sommer.

Vi har jo i dekader brugt de Norske vandlagre som vores "batterier" og i kombination med vindmøller og solceller er vand det mest oplagte lagerform, langt bedre og mere effektiv end kemiske batterier.

Helt, helt enig, ESOEI for Pumped Hydro er hele 704 og kun 32 for Li-Ion! (Iflg. Wikipedia)

Men Norge pumper vist ikke vandet tilbage i reservoirerne? De er ihvertfald ikke på top 20 over Pumped Hydro lande.

Ville være super optimalt, hvis vi sendte overskuds vindstrømmen til Norge når tyskerne ønsker at betale os for ikke at producere :-) Endnu bedre end den passive deltagelse som energinet pt forsøger at få Norge med ind i.

Norge pumper vist ikke vandet tilbage i reservoirerne

Jo da, men ikke i større udstrækning. Norge har 4.3% af sin installerede vandkrafteffekt som 'pumped storage' iflg. denne oversigt fra IHA: https://www.hydropower.org/region-profiles...

Det er langt fra det europæiske gennemsnit på 22%, hvor lande som Tyskland og Tjekkiet ligger i toppen med hhv. 57 og 51%, Schweiz med 18% og Østrig med 38% ligger hhv. lidt under og godt over gennemsnittet, mens Sverige ligger i bunden med 0.6%. Det handler, sådan populært sagt, om hvorvidt et land har en kystlinje eller ej og om hvor langt bjergene ligger fra en sådan evt. kystlinje. Dette aspekt med kystlinje er vigtigt, fordi det er ikke smart eller ihvertfald ikke trivielt at pumpe vand, der er løbet ud i havet fra en udløbstunnel, tilbage til et magasin med ferskvand.

Her er endnu et link til en artikel, som jeg kun har skrålæst. Artiklen beskæftiger sig med, hvorledes 'pumped storage' kunne stabilisere de norske elpriser:

https://www.hydroreview.com/hydro-industry...

Endnu bedre end den passive deltagelse som energinet pt forsøger at få Norge med ind i.

Kan du uddybe det?

Men Norge pumper vist ikke vandet tilbage i reservoirerne? De er ihvertfald ikke på top 20 over Pumped Hydro lande.

Det er en rigtig dårlig ide. Det kræver oftest et reservoir ekstra at pumpe fra. I stedet lader de være med at køre tubinerne så lageret kan fyldes op naturligt, og det gør det, selvom der kan være perioder hvor det er lidt lavt.

Kan du uddybe det?

Ja, der faktisk et indlæg/post længere oppe, som jeg vist ikke kan forbedre :-) Jeg har pastet det ind her:

Stop vandkraftværker fremfor vindmøller Energistyrelsen er på vej med nye regler for modhandel, så overskydsproduktion fra vindmøller i højere grad kan bruges til spare på vandet i Norge fremfor at stoppe vindmøller i Danmark eller bruge det til el-patroner i fjernvarmen. https://ing.dk/artikel/fjernvarmevaerker-m... Reglerne er tækt til at træde i kraft til marts 2023. Kunne de fremskyndes?

Det er en rigtig dårlig ide. Det kræver oftest et reservoir ekstra at pumpe fra. I stedet lader de være med at køre tubinerne så lageret kan fyldes op naturligt, og det gør det, selvom der kan være perioder hvor det er lidt lavt.

Aha, jeg forstår svaret som at Norge kun har et Top Reservoir, så der er ikke noget at pumpe tilbage fordi vandet der allerede er faldet ned er løbet væk :-)

Giver stor mening som et problem - men så må vi nøjes med den forbedring der kommer af at vi nok i fremtiden stopper Norsk Hydro når det blæser meget istedet forat stoppe Danske Vindmøller! Også en klar, klar forbedring!!

Jeg undrer mig faktisk over det her med, at det skulle være så svært i Norge. Mit kendskab til norsk vandkraft er godt nok begrænset til, at jeg har padlet rundt på søerne bag dæmningerne, men det var dengang mit klare indtryk, at der var adskillige reservoirs i forskellige koter i samme flodsystem.

Uanset hvad er det vel et godt design princip? Altså adskillige reservoirs i forskellige koter!

Istedet for et langt fald, så bryd det i flere sektioner med reservoirs undervejs, så kan en computer optimere på Pumped Hydro delen?

Men jeg kunne godt forestille mig at det e r svært med pumped hydro, når man forsøger at integrere sig ind i eksisterende forhold. Umiddelbart antager jeg at beboere/forbrugere downstream gerne vil have en passende strøm i floden hele tiden og det er ihvertfald svært at sikre UDEN lavere reservoirs :-)

Jeg undrer mig faktisk over det her med, at det skulle være så svært i Norge.

Det er måske heller ikke fordi pumped storage er sværere i Norge end f.ex. i Frankrig. Men behovet er nok mindre.

I Norge har langt hovedparten af elproduktionen, 90% eller mere, været hydro og kun i de senere år er vind og sol kommet til. Hvis der i perioder har været stor vindproduktion, lavt forbrug eller 'spottilbud' på strøm fra udlandet, har man kunnet skrue ned for produktionen af hydro og dermed tilbagholdt vand i de høje magasiner. Det er lettere at stoppe hanen end at pumpe op.

I Frankrig har situationen været anderledes. Her er hydroandelen lav og den supplerer f.ex. Nuclear, der er svært at regulere. Derfor har man brug for at regulere på hydro med mere end blot at stoppe produktionen for at gemme energien til senere brug.

Høj strømpris har måske også noget at gøre med det lave niveau, Jeg kan nemt forestille mig at værkerne har profiteret af den høje strømpris til at sælge så meget som overhovede muligt, selvfølgelig også for at "hjælpe" Europa med strøm. Og selvom kapaciteten nord til syd er begrænset, bliver det vel nok til noget alligevel, hvis man hele tiden kører med max last.