Historisk lidt vand i reservoirerne: Den norske regering overvejer at skride ind

I 2021 producerede Norges vandkraftværker 137,9 TWh. Illustration: Morten Nærbøe / Wikimedia Commons

Vandreservoirerne ved de norske vandkraftværker er halvtomme, og flere steder ligger niveauerne historisk lavt. I kombination med den senere tids lave elproduktion fra vindmøller og høje gaspriser presser det de norske energipriser i vejret.

Det oplyser Norges statslige vand- og energidirektorat, Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE), i en statusrapport for uge 29.

Ved udgangen af forrige uge var fyldningsgraden i de norske vandreservoirer samlet set på 65,1 procent, hvilket er markant lavere end de seneste 20 års gennemsnit på 73,3 procent. Den laveste fyldningsgrad ses i det sydvestlige Norge (NO2), hvor fyldningsgraden i forrige uge lå på bare 48,3 procent.

Illustration: Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE)

I Norge dækker vandkraft næsten hele elektricitetsproduktionen, og når vandreservoirerne udtømmes, så rammer det forbrugerne.

»Den gennemsnitlige pris på el for Sydvestnorge (NO2) var i forrige uge på 308 øre/kWh, en stigning på 23 procent sammenlignet med ugen før. Det er det højeste ugentlige gennemsnit nogensinde,« fremgår det af NVE’s statusrapport.

De høje elpriser forårsages også af usikkerheden omkring fremtidens gasforsyning og priserne på naturgas. Efter Gazprom onsdag skruede ned for gasleverancer til Tyskland gennem Nord Stream 1-rørledningen steg prisen på gas i Europa nærmest øjeblikkeligt med 10 procent til det højeste niveau nogensinde. Prisen på gas er på et år femdoblet.

Sammen med de høje gaspriser har Norden og resten af Europa den seneste tid haft lav elproduktion fra vindmøller. På grund af det har der været skruet op for den gasdrevne elproduktion, hvilket altså har gjort det dyrere for forbrugerne.

NVE påpeger i deres statusrapport, at selvom elprisen for de sydnorske forbrugere sætter ny rekord, så har den gennemsnitlige for Europa været endnu højere. I eksempelvis Tyskland lå elprisen for uge 29 i gennemsnit på 362 øre/kWh og i visse perioder oppe omkring 700 øre/kWh. Det ændrer dog ikke på, at situation med manglen på vand i de norske reservoirer er alvorlig.

Elsituationen ændres fra grøn til gul

Allerede i maj ændrede det norske transmissionsselskab Statnett status for elsituationen for Sydnorge fra grøn til gul. Dermed blev det vurderet, at risikoen for, at der skal rationeres frem mod vinteren, steg fra under 5 procent til under 20 procent.

Også i Østnorge er vandreservoirerne historisk lave. Her lå fyldningsgraden i forrige uge på 66,9 procent. Hermed sættes der også her bundrekord med den laveste fyldningsgrad i 20 år.

Størstedelen af vandet i de norske vandreservoirer kommer fra smeltet sne fra fjeldene og ikke fra regn. Typisk begynder sneen at smelte og fylde vandreservoirerne op omkring uge 16, men i år har der i visse områder været meget lidt sne, særligt i Vest- og Sydnorge.

Situationen rammer, udover de norske forbrugere, også den sydnorske eksport af el. I forrige uge lå nettoeksporten gennem udlandskablerne på under en tredjedel af det sædvanlige - 202 GWh sammenlignet med de sidste 10 års gennemsnit på 310 GWh.

Alligevel er det en gevaldig stigning sammenlignet med ugen før.

Her lå nettoeksporten fra Sydnorge på bare 62 GWh. Stigningen kommer til trods for, at Norges olie- og energiminister, Terje Aasland (Arbeiderpartiet), for nylig gik ud med et klart budskab til elproducenterne om at spare på vandet for at holde reservoirerne nogenlunde fyldte frem mod vinteren.

Han fortæller til det norske medie Teknisk Ukeblad, at den norske regering »er klar til at iværksætte yderligere tiltag, hvis situationen forværrer sig«. Det kan være enten krav til fyldningsgraden, eksportrestriktioner eller begge dele.

Energistyrelsen: Nordmændene kan ikke skrue ned for eksporten

Men nordmændene kan ikke inden for europæisk lovgivning skrue ned for eksporten til Danmark og andre lande for at beskytte de norske forbrugere mod høje elpriser. Det vurderede Energinets afdelingsleder for elmarkedet, Johannes Bruun, i en artikel her på Ingeniøren i september.

Vurderingen kom, efter politikere fra de norske partier Senterpartiet og Rødt for første gang luftede muligheden for at reducere norsk eksport af el til det europæiske energinet. Hvis det alligevel skulle komme til at ske, så rammer det Danmark og andre lande, som det norske elnet er forbundet med.

»Det er netop en effektiv forbindelse mellem de europæiske elnet, der kan skabe forsyningssikkerhed, i takt med at vi bliver mere og mere afhængige af vind og vejr i forhold til elproduktion, og det er jeg sikker på, at de norske politikere også vil ende med at konkludere,« lød det fra Johannes Bruun.

Rettelse 1. august klokken 10.03: Tidligere stod der, at Johannes Bruun er ansat i Energistyrelsen. Det er en fejl. Han er ansat i Energinet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Norge følger med resten af det Europæiske marked, omend de store vandlagre kan udskyde den store prisstigning. Det er ikke første gang at Norge har været i vandunderskud. En af de største udfordringer er at udvekslingen gennem Norge fra nord til syd er meget træg - priserne i Tromsø i nord kan lægge på 15 øre (DKK), mens i Kristiansstad i syd er på 270 øre. Hvis udvekslingen havde været mere fri, havde prisen været meget mere jævn. Nordmændene må snart sande at de ikke kan altid satse på de lave priser. Vi har jo i dekader brugt de Norske vandlagre som vores "batterier" og i kombination med vindmøller og solceller er vand det mest oplagte lagerform, langt bedre og mere effektiv end kemiske batterier.

  • 31
  • 1

"lå på under en tredjedel af det sædvanlige, 200 i forhold til sædvanligvis 300". En tredjedel af 300 er altså 100. 200 udgør to tredjedele af 300. Ifølge teksten blev der kun eksporteret under 100 (under en tredjedel), i modstrid med de angivne tal. Måske skulle der have stået "lå en tredjedel under det sædvanlige".

  • 2
  • 1

Store dele af elbehovet på offshore-installationerne i Norge bliver efterhånden dækket af grøn strøm fra land. Det har betydet reducerede CO2-emissioner fra afbrænding af (associeret) gas til elproduktion offshore, og denne reduktion af egetforbruget betyder, at man har (lidt) mere gas til rådighed til eksport. Der er tilsyneladede ikke redundans, så man kan 'slå tilbage på gas' igen. Det vil sige, at begræsninger på elleverancerne fra land - for at spare på vandet i magasinerne - vil komme til at gå ud over omfanget af olie- og gasproduktionen.

Her er en artikel, hvor en britisk ekspert siger, at det vil godt for Europa, hvis Norge begrænser eleksporten.

https://www.europower-energi.no/nyheter/br...

Det gode spørgsmål, som presser sig på, er, hvad Europa har mest brug for 'nu': El eller naturgas fra Norge?

  • 3
  • 0

Hvem skal sikre at der også er vand nok til vinteren. Umiddelbart ville jeg tro at kraftværkerne selv kunne have en interesse i også at kunne producere om vinteren, men tilsyneladende synes staten at den skal regulere og sikre det.

Uanset hvordan produktionen begrænses, så vil det medføre højere priser, selvom det ikke er blevet dyrere at producere.

Er der ikke noget med at staten vil støtte de norske forbrugere, så de kan betale elregningen?

  • 7
  • 5

Det gode spørgsmål, som presser sig på, er, hvad Europa har mest brug for 'nu': El eller naturgas fra Norge?

Er det spørgsmål relevant? Det er næppe er valg, vi kommer til at stå i. Det, man frygter i Norge er at strømmen må rationeres - og mon ikke den rationering sikrer, at der er el nok til produktionen fra olie- og gasfelterne. Hvis ikke, der er kan produceres nok fra lokal hydro, kan Norge jo importere strøm fra resten af Europa. Så bliver prisen højere i Sydnorge og det vil belønne de vandkraftværker, der har holdt igen med produktionen gennem forsommer og sommer.

  • 7
  • 0

Vi har jo i dekader brugt de Norske vandlagre som vores "batterier" og i kombination med vindmøller og solceller er vand det mest oplagte lagerform, langt bedre og mere effektiv end kemiske batterier.

Helt, helt enig, ESOEI for Pumped Hydro er hele 704 og kun 32 for Li-Ion! (Iflg. Wikipedia)

Men Norge pumper vist ikke vandet tilbage i reservoirerne? De er ihvertfald ikke på top 20 over Pumped Hydro lande.

Ville være super optimalt, hvis vi sendte overskuds vindstrømmen til Norge når tyskerne ønsker at betale os for ikke at producere :-) Endnu bedre end den passive deltagelse som energinet pt forsøger at få Norge med ind i.

  • 5
  • 0

Norge pumper vist ikke vandet tilbage i reservoirerne

Jo da, men ikke i større udstrækning. Norge har 4.3% af sin installerede vandkrafteffekt som 'pumped storage' iflg. denne oversigt fra IHA: https://www.hydropower.org/region-profiles...

Det er langt fra det europæiske gennemsnit på 22%, hvor lande som Tyskland og Tjekkiet ligger i toppen med hhv. 57 og 51%, Schweiz med 18% og Østrig med 38% ligger hhv. lidt under og godt over gennemsnittet, mens Sverige ligger i bunden med 0.6%. Det handler, sådan populært sagt, om hvorvidt et land har en kystlinje eller ej og om hvor langt bjergene ligger fra en sådan evt. kystlinje. Dette aspekt med kystlinje er vigtigt, fordi det er ikke smart eller ihvertfald ikke trivielt at pumpe vand, der er løbet ud i havet fra en udløbstunnel, tilbage til et magasin med ferskvand.

Her er endnu et link til en artikel, som jeg kun har skrålæst. Artiklen beskæftiger sig med, hvorledes 'pumped storage' kunne stabilisere de norske elpriser:

https://www.hydroreview.com/hydro-industry...

  • 4
  • 0

Kan du uddybe det?

Ja, der faktisk et indlæg/post længere oppe, som jeg vist ikke kan forbedre :-) Jeg har pastet det ind her:

Stop vandkraftværker fremfor vindmøller Energistyrelsen er på vej med nye regler for modhandel, så overskydsproduktion fra vindmøller i højere grad kan bruges til spare på vandet i Norge fremfor at stoppe vindmøller i Danmark eller bruge det til el-patroner i fjernvarmen. https://ing.dk/artikel/fjernvarmevaerker-m... Reglerne er tækt til at træde i kraft til marts 2023. Kunne de fremskyndes?

  • 3
  • 0

Det er en rigtig dårlig ide. Det kræver oftest et reservoir ekstra at pumpe fra. I stedet lader de være med at køre tubinerne så lageret kan fyldes op naturligt, og det gør det, selvom der kan være perioder hvor det er lidt lavt.

Aha, jeg forstår svaret som at Norge kun har et Top Reservoir, så der er ikke noget at pumpe tilbage fordi vandet der allerede er faldet ned er løbet væk :-)

Giver stor mening som et problem - men så må vi nøjes med den forbedring der kommer af at vi nok i fremtiden stopper Norsk Hydro når det blæser meget istedet forat stoppe Danske Vindmøller! Også en klar, klar forbedring!!

  • 1
  • 0

Jeg undrer mig faktisk over det her med, at det skulle være så svært i Norge. Mit kendskab til norsk vandkraft er godt nok begrænset til, at jeg har padlet rundt på søerne bag dæmningerne, men det var dengang mit klare indtryk, at der var adskillige reservoirs i forskellige koter i samme flodsystem.

  • 3
  • 0

Uanset hvad er det vel et godt design princip? Altså adskillige reservoirs i forskellige koter!

Istedet for et langt fald, så bryd det i flere sektioner med reservoirs undervejs, så kan en computer optimere på Pumped Hydro delen?

Men jeg kunne godt forestille mig at det e r svært med pumped hydro, når man forsøger at integrere sig ind i eksisterende forhold. Umiddelbart antager jeg at beboere/forbrugere downstream gerne vil have en passende strøm i floden hele tiden og det er ihvertfald svært at sikre UDEN lavere reservoirs :-)

  • 1
  • 1

Jeg undrer mig faktisk over det her med, at det skulle være så svært i Norge.

Det er måske heller ikke fordi pumped storage er sværere i Norge end f.ex. i Frankrig. Men behovet er nok mindre.

I Norge har langt hovedparten af elproduktionen, 90% eller mere, været hydro og kun i de senere år er vind og sol kommet til. Hvis der i perioder har været stor vindproduktion, lavt forbrug eller 'spottilbud' på strøm fra udlandet, har man kunnet skrue ned for produktionen af hydro og dermed tilbagholdt vand i de høje magasiner. Det er lettere at stoppe hanen end at pumpe op.

I Frankrig har situationen været anderledes. Her er hydroandelen lav og den supplerer f.ex. Nuclear, der er svært at regulere. Derfor har man brug for at regulere på hydro med mere end blot at stoppe produktionen for at gemme energien til senere brug.

  • 6
  • 0

Høj strømpris har måske også noget at gøre med det lave niveau, Jeg kan nemt forestille mig at værkerne har profiteret af den høje strømpris til at sælge så meget som overhovede muligt, selvfølgelig også for at "hjælpe" Europa med strøm. Og selvom kapaciteten nord til syd er begrænset, bliver det vel nok til noget alligevel, hvis man hele tiden kører med max last.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten