'Historisk' fund: Materiale fra Jorden eller biologisk Mars-støv?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

'Historisk' fund: Materiale fra Jorden eller biologisk Mars-støv?

Illustration: Nasa

Den 21. november og de følgende dage svirrede rygter om et fund fra Mars-bilen Curiosity, som ville går over i historien. Det skulle angiveligt offentliggøres i denne uge på den årlige konference i American Geophysical Union i San Francisco.

Og projektlederen på Curiositys SAM-instrument, John Grotzinger, havde skruet forventningerne i top ved at udtale: »De her data er lige til historiebøgerne. Det ser virkelig godt ud«.

Siden har Nasas pr-afdeling været på et taktisk tilbagetog og mener, at John Grotzingers udtalelser blev overfortolket i pressen.

På denne uges præsentationer på konferencen af resultaterne fra Curioisty var der derfor ikke den historiske opdagelse, men et eller andet kan der stadig gemme sig i støvet og resultaterne.

Faldt det bare ned fra Mars-himlen?

Curiosity har gennemført sin første analyse af prøver fra planeten taget med skovlen for enden af bilens 1,2 meter lange robotarm. Disse instrumenter har fundet kulstof og organiske forbindelser, men ikke nogen endegyldige tegn på, at de stammer fra Mars. Forskerne er stadig ikke sikre på, om det man har målt, ikke blot er jordisk forurening.

SAM-instrumentet har målt ilt-klor-forbindelser, perklorat, og spor af methanforbindelser med klor og kulstof. Forskeren skal nu gennemføre en række yderligere undersøgelser for at sikre sig, at kulstoffet ikke stammer fra noget, Curiosity har medbragt. Kloret menes at være fra Mars.

John Grotzinger understregede på et pressemøde mandag i San Francisco, at man nu skal til at sikre sig, om dette virkelig stammer fra Mars-prøven.

Herefter skal man analysere, om det kan stamme fra kosmisk materiale, der er faldet ned på Mars, såvel som det sker på alle andre klippeplaneter. Først herefter kan man begynde at undersøge, om det er en form for biologisk materiale, som stammer fra Mars selv.

Er det vigtigt, kommer det fra hovedkvarteret

Forskerne bag Curiositys SAM-instrument og specielt John Grotzinger har været i et klassisk dilemma for forskere.

De havde og har stadig nogle ekstremt spændende resultater, som de gerne vil dele med resten af verden, men på den anden side vil de være helt sikre på, at de er rigtige og ikke blot tilfældige fejl eller jordisk forurening i deres instrumenter.

Vi må væbne os med tålmodighed, men der er ingen tvivl om, at når Nasa har noget epokegørende, vil offentliggørelsen komme fra Nasas hovedkvarter og ikke under et videnskabeligt møde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tydelige fodaftryk af små marsmænd eller nogen af alle de andre der vader rundt overalt i universet.
Kineserne har altid haft små fødder og gået i for små sko.
Så slipper NASA for alle de kostbare undersøgelser og kan komme videre med arbejdet.
Man kunne bruge gruppen Folkeklubbens nye hit som kan findes på facebook.
" Er du i det for pengene, eller er du en af drengene."

  • 0
  • 0

Fordi de sendte en beskidt bil til Mars vil der altid være tvivl om hvor det organiske materiale stammer fra - øv øv og atter øv.

  • 0
  • 0

Re: "Ingen tvivl"
De spor du ser er fra prøvetagning og ikke fodspor.. så joken falder lidt til jorden.

Re "Rengøring"
Det er praktisk talt umuligt at rengøre en marsbil fuldstændigt for organisk materiale, det er jo ikke nok bare at den er fuldstændig steril. Alle organiske molekyler skal også fjernes.

Der må være tale om meget små mængder af organisk materiale, de har fundet, siden de mistænker, det kan komme fra mars bilen.

Men det burde ikke overraske, hvis de fandt ud af, at der har været en eller form for mikroskopisk liv på Mars eller en anden planet på et eller andet tidspunkt. Der er jo blevet fundet aminosyrer ("livets byggesten") i bl.a. kometer. Problemet ligger i vores egen kapacitet til at nå andre planeter og solsystemer, samt en generel manglende videnskabelig almen forståelse af liv i sig selv. Men det er jo altid rart at have relative håndfaste beviser at bakke en teori op med =).

  • 0
  • 0

Fordi de sendte en beskidt bil til Mars vil der altid være tvivl om hvor det organiske materiale stammer fra - øv øv og atter øv.

Det havde været bedre at sende en ren.
Må jeg foreslå at sende Rudolf, når han er færdig med julegaverne.

Chr.

  • 0
  • 0