

Regningen for at indhente det store efterslæb på bygninger, materiel og personel i Forsvaret lander på omkring 38 mia. kr. over en ti-årig periode.
Sådan lyder det torsdag fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen(V) på et pressemøde.
27 ud af de 38 milliarder kroner går til konkret genopretning, såkaldt »håndtering af ophobede udfordringer,« som regeringen kalder det.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er helt fint at lave en liste over en masse "isenkram" der skal indkøbes. Herved går man udenom det helt centrale problem, personell. Der skal være nogen til at betjene udstyret. Der er en voldsom mangel på medarbejdere og i øjeblikket er der et voldsomt frafald. Indtil man får gjort noget reelt ved det så er alt andet ligegyldigt. Glem alle de fine skåltaler. Der er tale om at skabe nogle arbejdsforhold så folk har lyst til at blive der. Hvem var det "fjols" der for eksempel afskaffede ordningen med civiluddannelse, så folk der havde arbejde i forsvaret kunne opkvalificere sig når de skulle tilbage i det civile liv? Det haster da det vil tage flere år at få meget af dette på plads. Det betyder så at at forsvarsministeren / forsvarschefen må fortælle at mange af de ting vi har lovet at gøre, det kan vi ikke endnu. Vi har i forvejen mangel på arbejdskraft i samfundet. Hvad vil erhverslivet sige til hvis man pludseligt igen indfører en længerevarende værnepligt der fjerner 3.000 til 5.000 mennesker fra det civile arbejdsmarked?
Det er naturligvis og åbenbart, at Forsvaret mangler soldater. Det fremgår af flere presseindslag, at eet af de største problemer er afgangen fra Forsvaret.
Det er ikke svært at forstå når man ser f.eks. tilstanden af bygningerne, som end ikke ville kunne tilbydes til flygtningen. Når soldater yderligere ikke har ammunition til at øve sig med, eller køretøjer til at køre med, så forsvinder enhver motivation. Og endeligt, når tjenesten omfatter tilbagevendende udstationeringer (Hæren) eller uplanlagte togter (Søværnet), så er det da let at forstå HVORFOR soldaterne hellere vil have et civilt job.
Så ja, det er et klassisk "hønen eller ægget" problem: materiel eller soldater først ?
Jeg er overbevist om, at de basale forhold (bygninger, skibe, ammunition, materiel, tjenestetid og rotation) er helt nødvendige forudsætninger for at fastholde personellet og for eventuelt at rekrutere yderligere.
Jeg anerkender at udgifterne bare til betaling af det opgjorte efterslæb er af samme størrelse som anlæg af 5 supersygehuse (5 x 5 mia kr. i runde tal). Det ER voldsomme beløb der tales om. Desværre er det et udtryk for, at "fredsdividenden", som vi troede og håbede på i 1990'erne, IKKE kom til udbetaling.
Den danske forsvar var langt støre under den kode krig, det var også i den periode at de kaserner vi har i dag blev bygget (1950'erne). Dette skyldes ændret fokus de sidste 30 år.
Den danske forsvar var langt støre under den kode krig, det var også i den periode at de kaserner vi har i dag blev bygget (1950'erne).
I 50-60-70’erne blev en stor procent del af de danske mænd indkaldt til 12 måneders værnepligt. Meningen var at vi i skulle kunne stille med 100000 soldater inden for kort tid. Der blev anskaffet meget udstyr i den tid, men det skulle også leve længe.
Da jeg aftjente værnepligt i 1988, var en stor del af den personlige udrustning fra WWII (Basis, M50). Køretøjerne var af mange generationer, noget var nyt (GD’er), andet var halvgammelt (Beford, Landrover), og noget var 40 år gammelt som Dodge Power Waggon, Willys Jeep etc.
Det virkede som om at der var et mål omkring antal soldater, ikke så meget kvaliteten. Og omkostninger til materiel, ammunition og vedligehold skulle holdes nede. I 1980’ var olie blevet dyrt, og det var dyrt at opvarme de dårlige isolerede bygninger, så det blev der sparet på. (Jeg har overnattet i nogle kolde bygninger på Sjælsmark) Værnepligtige var jo tvangsindlagte.
Efter mures fald var der ikke brug for så mange soldater, og det hele blev skalleret til en meget mindre og mere moderne udrustet hær.
I de sidste 10 år har flere gange op til en ny finanslov været diskussion omkring forsvarets bygnings masse, og deres vedligehold. Men det virker som om at det var spild af penge at bruge resurser på at opvarme og renovere bygninger der alligevel ikke skal bruges.
Vedligehold
De billeder der er vist fra nogle af forsvarets bygninger viser at noget må være alvorlig galt. Utætte tage, smadrede vinduer og generelt manglende vedligehold, og det er ikke repareret gennem flere år.
Jeg tænker på "holder på 25øren og lader daleren rulle". Det er ikke så mærkeligt at nogle af bygningerne må rives ned, simpelthen af mangel på selv det mest nødtørftige vedligehold.