Historisk dyr bredbåndsstøtte: 3.539 adresser får 108 millioner til hurtigt bredbånd

Illustration: Norlys

96 procent af de danske boliger og virksomheder er i dag dækket med hurtigt bredbånd med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s.

Men de sidste fire procent er så kommercielt svære at dække, at Folketinget siden 2016 hvert år har uddelt støtte til restgruppen gennem Bredbåndspuljen. I år har Energistyrelsen givet tilsagn om støtte til 177 bredbåndsprojekter fordelt på 59 forskellige kommuner rundt om i landet.

I år giver staten et gennemsnitligt tilskud på 30.457 kr. pr. adresse. Det er det hidtil højeste beløb siden den kontroversielle pulje blev oprettet i 2016.

Ifølge Energistyrelsen indikerer niveauet, at de projekter, der har opnået tilskud i 2021, inkluderer flere af de adresser, som har de største udfordringer med at få hurtigt bredbånd på kommercielle vilkår.

»Tallene tyder på, at der bliver længere mellem de tilskudsberettigede adresser, så i forhold til tidligere kan det være mere vanskeligt at organisere større projekter. Afstanden mellem adresserne indebærer også, at omkostningerne ved at få de enkelte adresser tilsluttet bliver højere end tidligere. Men selvom der har været behov for flere støttekroner pr. adresse, er det faktisk kun 12 projekter med samlet 128 adresser, som ikke opnåede tilskud i år,« fortæller Birgitta Bundgaard, kontorchef i Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Se Danmarkskort over alle projekter der har fået tilsagn om støtte

De senere år har bredbåndspuljen også politisk været på vej i graven for så at genopstå i 11. time i finanslovsforhandlingerne og overleve.

Læs også: Bredbåndspuljen overlever igen: Ekspert og DI vil inkludere mobilt bredbånd

Det samme gør sig gældende for næste års bredbåndspulje. På oplægget til finansloven for 2022 var bredbåndspuljen igen sløjfet, men nu fortsætter den, foreløbig dog kun med bevilling til 2022.

Lige nu forhandler partierne bag teleforliget om Danmarks bredbåndsmålsætninger fremadrettet. Hidtil har ambitionen været at sikre 100/30 Mbit/s forbindelser til alle danske husstande.

Se oversigt over de projekter, der har modtaget tilsagn fra Bredbåndspuljen

Nordjylland billigst

Med 1.067 adresser er Region Hovedstaden den store vinder i år efterfulgt af Region Midtjylland (782 adresser) og Region Sjælland (751 adresser).

Illustration: Energistyrelsen

98,2 procent af adresserne ligger i landzoner, og de resterende 1,8 procent ligger i sommerhusområder.

Udover at være topscorer på antallet af adresser, der får tilskud til bredbånd, er hovedstaden også det geografiske område, hvor det er dyrest at etablere bredbånd. Her koster det i gennemsnit 36.648 kroner at etablere bredbånd på en adresse, mens det i Nordjylland kun koster 19.499 kroner at etablere bredbånd på en adresse. I Nordjylland er antallet af projekter noget mindre, og kun 275 adresser får i år støtte.

I løbet af de næste år forventer Energistyrelsen, at alle adresser i Nordjylland har adgang til hurtigt bredbånd, og dermed forsvinder regionen helt fra restgruppen af adresser uden adgang til hurtigt bredbånd.

»Bredbåndspuljen kan ikke anvendes til adresser, der ligger i byzone. Og hvis man ser isoleret på landområderne, er dækningen med hurtigt bredbånd i Region Hovedstaden faktisk ikke så langt fremme, som vi efterhånden ser mange andre steder i landet. Derfor er det ikke så overraskende, at der har været mange ansøgninger fra Region Hovedstaden i år. Men der er givet tilsagn om tilskud til projekter fra Bornholm over Langeland og Lyø – og hele vejen op til Venø og Brønderslev,« siger kontorchef i Energistyrelsen - Birgitta Bundgaard.

Læs også: Jyderne trækker fra i bredbåndskapløb – hovedstaden sakker bagud

Den primære årsagen til at hovedstaden halter efter Jylland er TDC.

»Det skyldes at TDC har haft et fuldstændig monopol på hovedstadsområdet, siden de købte Dong Energys fibernet i 2009. Sidenhen blev al ny fiberudrulning lagt på hylden, og man satsede i stedet for at opgradere kobberet for ikke at kannibalisere egen forretning,« har Michael Brogaard Jensen, fomand for IDA Connect tidligere forklaret til Ingeniøren.

Den teknologiske satsning er ikke gået helt efter planen, lød det fra Michael Brogaard Jensen..

»Kobber har som bekendt haft mere end svært ved at levere hastigheder som 100/30 Mbit/s. Faktisk er det kun 13 procent af alle kobberforbindelser i Danmark, der kan det i dag.«

Læs også: Bredbåndspuljens død åbner for trådløse teknologier

Kontroversiel pulje målrettet fiber

»En kæmpe katastrofe«, »et hæfteplaster på et misrøgtet teleforlig« og »konkurrenceforvridende«. Bredbåndspuljen har måttet lægge øre til heftig kritik, lige siden man i 2016 oprettede puljen, som støtter projekter, der etablerer hurtig bredbåndsdækning i yderområder.

Læs også: Teleselskaber: Bredbåndspulje ser bort fra teknologineutralitet

En af de mest udtalte kritikpunkter er, at bredbåndspuljen - trods principper om teknologineutralitet - i praksis kun uddeler støtte til fiberkabler, mens teleselskabernes mobilnetværk ikke kan opnå støtte. Her skal teleselskaberne omvendt betale staten milliarder for adgang til radiofrekvenser, hvor der også følger dækningskrav med frekvenstilladelserne.

Læs også: Leder: Utilstedeligt, at en styrelse evaluerer sin egen bredbåndspulje

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

TDC Monopol

Vil gerne fremhæve udsagnet, da det passer på min og mine naboers oplevelse:

Den primære årsagen til at hovedstaden halter efter Jylland er TDC.

»Det skyldes at TDC har haft et fuldstændig monopol på hovedstadsområdet, siden de købte Dong Energys fibernet i 2009. Sidenhen blev al ny fiberudrulning lagt på hylden, og man satsede i stedet for at opgradere kobberet for ikke at kannibalisere egen forretning,« har Michael Brogaard Jensen, fomand for IDA Connect tidligere forklaret til Ingeniøren.

  • 25
  • 0

Så virker det bortkastet med puljer til dette. koster 625 per måned eks moms, og er foreløbig på 150 til 250mbit download. etablering 4500,- Løb og køb. tager under 5 minutter fra pakker ud, til er online, og kommer i posten 4 dager efter bestilling. Fungerer de alle fleste steder tænker jeg.

  • 9
  • 15

Fungerer de alle fleste steder tænker jeg.

Spændende "spilller". Den faktisk opnede hastighed for rigtige installationer er, som jeg kender den dog noget lavere, 70 Mbit download, 25 Mbit upload. Samtidigt er det nødvendigt at der er fri sikt mod den sydlige himmel. I det samlede regnskab skal man også huske elregningen. Antenne / modtager trækker ca. 100W, omkring 200,- mere om måneden.

  • 12
  • 0

hører det vel også med til historien, hvormeget hver adresse selv må betale - det er ikke småpenge, selvom det nok er noget mindre end de 30.000 kr. Jeg har ikke fundet tallet, men det kunne være interessant at vide.

  • 3
  • 0

Det er da en usædvanlig dårlig forretning at bruge 30.000 kr på StarLink, som efter mindre end 2 år har kostet mere en 30k kr

Det er altså 4 år og hvis du regner det som en merpris over det typiske internet abonnement i Danmark så er det omkring 8 år. Og det bliver kun dyrere herfra at få de sidste med.

Jeg går da om nogen ind for at få udbredt fiber til alle, men hvis der ligger en hytte langt fra alt, så giver det meget mere mening at smide en StarLink parabol op. Det er ikke længere et spørgsmål om at kunne få adgang til godt Internet men udelukkende om at nogle borgere kan spare lidt penge - og hvorfor skal fællesskabet betale for det?

  • 9
  • 0

Der er fiber i genboens gravsten, på den anden side af en 10 meter bred grusvej, men alligevel skal jeg betale TDC over 30.000 kr for at få opgraderet min internetforbindelse. Så kan man lære det, fordi man afviste deres tilbud om kabelTV for over 20 år siden.

  • 6
  • 0

Fra Bredbåndspuljens hjemmeside: " Adressen er beliggende i en byzone, hvorfor der ikke kan søges om tilskud."

Derfor koster det 30.000 kr af egen lomme for at få bedre internet end ADSL

  • 4
  • 0

Hvor jeg bor (byzone) får man 100/100 Mbit for ca. kr. 200/md på den ene side af vejen, på den anden side kan man - hvis man er heldig - få 15/2 Mbit for ca. kr. 300/md.

  • 8
  • 0

TDC har set sig sur på Roskilde (jf både TDC og kommunen), så store dele af denne store provinsby har ikke fiber, og ifølge TDC er der ingen plan om at ændre dette inden for de næste 4 år.

Gigabit var i fuld gang med en plan om fiber, men så kom TDC og lovede gratis fiberkabel, hvorefter de fik kvalt Gigabits projekt. TDC glemte dog sjovt nok at oplyse om, at det kun ville gælde en mindre del husstande i de første mange år !

  • 8
  • 0

Fra artiklen: "En af de mest udtalte kritikpunkter er, at bredbåndspuljen - trods principper om teknologineutralitet - i praksis kun uddeler støtte til fiberkabler, mens teleselskabernes mobilnetværk ikke kan opnå støtte. Her skal teleselskaberne omvendt betale staten milliarder for adgang til radiofrekvenser, hvor der også følger dækningskrav med frekvenstilladelserne."

Tænk hvis en eller anden snedig journalist på Ing.dk skulle finde på, at sammenligne de områder, der denne gang har fået tilskud til nedgravning af fiber, med de områder, hvor mobilselskaberne allerede har opsat mobilsites med 4G... og som allerede har 5G eller meget snart også kan leverer 5G.

Man kunne f.eks. sammenligne projekt 53 og 118 med teleselskabernes dækningskrav på 1800 MHz licensen. De kvikke kan hurtig se, at disse to projekter ligger i områder, der allerede har 5G dæking fra TDC, og som samtidig er omfattet 1800 MHz licenskravet (og dermed snart har både 4G og 5G har teleselskabet 3).

Vi bruger altså vores skattekroner på at levere fiber i områder, hvor man beboerne kan få alt den bredbånd de ønsker, hvis blot de sætter en mobilt bredbåndsrouter i vindueskarmen. En løsning de kan købe her og nu, og det vil ikke koste skatteyderne så meget som én eneste krone.

Og før en eller brokker sig over, at mobilt bredbånd slet ikke kan levere nok kapacitet, så prøv lige at se på, hvor mange husstande er er tale om i de nævnte områder (42 og 55 adresser). De to områder er dækket af flere mobilsites fra flere teleselskaber, så områderne er dækket af mindst 5-6 sektorer (hvis ikke flere).

Alene disse to nævnte projekter koster skatteyderne over 4 millioner kroner. Fiberselskaberne er sikkert glad for de mange penge, men det er SPILD AF SKATTEKRONER!

  • 2
  • 7

forstår ikke dit regnestykke... en erhvervs fiber koster ofte fra 500 til 1000 per måned, hvorfor starlink er udgiftsnøjtrale i brug. at man så har 4500 i etablering er vist til at betale og oi den gode ende i forhold til f.eks. finer , radiokæder og amdet man kan få.

åointen er: man køber billig hus på landet, ælsker naturen, men forventer derefter at inyernet, bus infrastruktur, offentlige tjenester er gratis.

typisk hører jeg erhverv ikke kan etablere sig ude i udkants danmark fordi det ikke er bredbånd.

hvis dit erhverv ikke kan bære 625,- i måneden for at eksistere, er det vist lige meget med at få den kunde på. for private, lidt det samme... du har lige sparet 75% på dit huskøb, burde kunne sætte et par hundre ekstra af i måneden for at få bredbånd, hvis mobil nettet ikke duger.

de fleste kan også opnå ok resultat fra en 4g ruder med ekstern antenne... har endda ikke vært. udsat for et sted jeg ikke kunne fremskaffe 30mbit eller bedre

  • 6
  • 4

hastigheden er testet til 150 til 250 mbit download, og 20 til 70mbit upload. testet det sidste uge på den ru de starlink antenne. og den kræver ikke vildt meget fri sigt mod syd, da den kun vipper antennen de små 15-20 grader mod syd.. hvad hastigheden bliver senere har jeg ingen ide om. blot en status rapport fra bredbåndsbrokkerne som føler sig tabt ude i udkantsdanmark.

løsninger har vært mulige i de sidste 10 år, og har selvsagt kostet lidt ekstra. Så må man jo indrette sig til det. for dem som klager på naboen over gaden har fiber, dem på anden side ikke... Vær god med naboen, få en radiokæde op, så deler i den gode sides internet for 1000 kroner investering og deler abonnement prisen ;-) Fantasiløse mennesker som både læser ingeniøren og ikke kan finde løsninger på basale problemer.. :-)

  • 6
  • 0

Hvor jeg bor (byzone) får man 100/100 Mbit for ca. kr. 200/md på den ene side af vejen, på den anden side kan man - hvis man er heldig - få 15/2 Mbit for ca. kr. 300/md.

Stort set det samme her, min bagbo har fiber, men ikke her, og der er ingen tegn på det kommer til at ske i min levetid.

Byen er delt op i stort set to halvdele, hvor den ene del kan få fiber (det var Dong der lagde det ned i sin tid), mens den anden ikke kan få - og efter Dong smed barnet ud med badevandet, og forærede fiberen til TDC, så har TDC bare siddet på sin flade.

Det mest kummerlige er at Dong faktisk senere har udskiftet en del kabler, men der har TDC så holdt sig væk - eklatant eksempel på manglende planlægning.

  • 3
  • 0

de fleste kan også opnå ok resultat fra en 4g ruder med ekstern antenne... har endda ikke vært. udsat for et sted jeg ikke kunne fremskaffe 30mbit eller bedre

Enig, det kunne je ogsaa inden jeg fik fiber paa min DK adresse. MEN : Den 4G forbindelse var forbrugsbegraenset - det aflivede sagen for mig. Mener det var 499/md for 100GB ( 4 aar siden ca )- prisen var OK

Og : Der er SANDELIG steder hvor du stadig ikke kan faa noget der ligner en stabil udendoers forbinelse i DK, ja.

Hvis jeg ikke i mellemtiden havde faaet fiber paa DK addressen ( 1000/1000, bare fordi - ikke et behov ) var Starlink klart blevet koebt, ja.

  • 4
  • 0

Det er korrekt for 3s vedkommende, men dog noget på øverste hylde bagest. Jeg måtte vente i 10 minutter, før medarbejderen vendte tilbage med et positivt svar. Tillægsprisen er som hos andre udbydere på ca. kr 25 om måneden. Om det stadig er en NAT adresse fik jeg ikke lige spurgt om.

  • 2
  • 0

Gigantisk spild af penge, dine og mine skattepenge ?

  1. Samtlige selskaber har sat turbo på fibernet udrulningen, så indenfor de næste 2-3 år sker der latterligt meget på fibernet fronten. Se f.eks. https://fyens.dk/artikel/energi-fyn-fordob..., bare ikke de steder, hvor der kan søges tilskud. Det giver jo sig selv, hvem vil investere der hvor der kan søges tilskud (Se næste pkt.) ?

  2. Projekter, hvor man har søgt, men ikke kommet i betragtning, bliver nu udført af selskaberne alligevel, for nu kan der ikke længere søges støtte. F.eks. projekt #412-20 Øvre Gravlev Bredbånd fra 2020, som lige kom under grænsen pointmæssigt (ville være over grænsen i 2021), og der er selvfølgelig mange flere eksempler.

  3. Prisen for at grave ned er helt groteskt, der ses beløb på over kr. 50.000,- pr. husstand og gennemsnittet er kr. 50.000,- Så meget koster der simpelthen ikke, så nogen malker systemet, eller gør det >HELT< forkert (Med andre ord, de burde ikke få tilskud til det, da man jo ikke får mere for skattepengene, man får mindre). Hos Skywire graver vi fibernet ned for kr. 6.000,- pr. adresse steder, hvor der er > 500 meter mellem husene ude, hvor kraverne vender. Det er kr. 2.000,- mere pr. husstand end egenbetalingen for bredbåndspuljen og altså langt fra beløb på kr. 50.000,-

  4. Tilskud til f.eks. 2-3 adresser, hvor selskaber med vilje har lukket dem inde, og eneste mulighed er så at de året efter (eller senere) kan søge tilskud. Det er selvfølgelig kun den udbyder, som i forvejen har fibernet i området, som kan få idé i og økonomi ud af at afgive tilbud (og det er så det der sker).

  5. Konkurrenceforvridende. Energistyrelsen har skruet puljen sådan sammen at det er meget administrativt tungt og dyrt at være ansøger, som lille udbyder. Det er også kun store selskaber, der modtager tilskud (også historisk). Derfor sker der ingen konkurrence på markedet, og det er selvom Erhvervsstyrelsen har igangsat undersøgelse for at undgå at der opstår monopol tilstande på markedet (Der er nu store regionale monopoler, f.eks. Fibia på Sjælland og Øerne, EnergiFyn på Fyn og Norlys i Region Midtjylland og Syddanmark) https://erhvervsstyrelsen.dk/igangvaerende... Så mærkeligt at man fra Energistyrelsens side ikke tager konkurrence perspektivet med ind, når der uddeles midler.

  6. Loven med at der ikke må gives tilskud, hvis en udbyder planlægger udrulning indenfor 3 år skider Energistyrelsen højt og flot på. Indberetter du er dokumentationskravet horibelt, så det orker man som (lille) udbyder ikke at arbejde i. Så hellere lade adresserne få tilskud og grave andetsted. Hos Skywire har vi f.eks. opsat gadeskabe og nedlagt hovedfiberkabel i et område, som er tilskudsberettiget. Det har vi sendt dokumentation til Energistyrelsen om, men det vil de ikke anerkende. Heldigvis for os, har beboerne i området ikke ansøgt. Ellers var vores investering hældt ud med badevandet og vi går i gang i foråret 2022 med at etablere til dem. I år har projekt "Klavsebølle og Omegn Bredbånd" på Langeland fået tilskud. Det er ellers adresser vi hos Skywire havde planlagt at udrulle til i 2022, da vores hovedforsyningsfiber løber igennem Tullebølle og bla. passerer Klavsebøllevej. Vi dækker i øvrigt mange af adresserne i området med trådløst bredbånd, og så er de ikke tilskudsberettigede, men det skider Energistyrelsen også på (Bredbåndspuljen >skulle< være teknologineutral, men der er aldrig givet én eneste krone til projekter, hvor der er etableret anden teknologi end fiber).

  7. Hvad der i øvrigt også er dybt problematisk er at udbydere, som har fået tilskud bruger kan etablere fibernet steder, hvor der ikke ikke kan gives tilskud, vha. af fibernet etableret med tilskud. Dvs. de kan nu udbygge til adresser, de aldrig ville grave ud til på markedsvilkår, men forbi naboområdet har fået tilskud, kan de nu nå områder ved siden af, med fiber etableret vha. tilskud. Det er fandme ikke nemt at konkurrere imod. Det betyder også at områder bliver låst inde (se pkt. 4).

Som udbyder kan det bedre betale sig for os at etablere fiber i områder, hvor de store allerede har gravet fiberkabel ned. Det er f.eks. byer, hvor befolkningstætheden er stor, så man med lidt gravearbejde når få adresser. Det er jo grotesk, specielt ifht. at vi har specialiseret os i at få en forretning i at grave fibernet ned, hvor de store ikke vil, specielt ude de steder, hvor de store får offentligt tilskud i form af bredbåndspuljen.

Vi er flere små udbydere i Danmark der er igang med at etablere fibernet. F.eks. http://ostednettet.dk og http://acianet.dk udover Skywire.

MVH.

Jens Jönsson Direktør Skywire.dk

  • 5
  • 0

Den eneste rigtigt måde at give tilskud på, ville være at man som husejer kunne få et fradrag på etablering på f.eks. kr. 10.000,- hvis ens adresse var tilskudsberettiget.

Så ville man også få etableret fibernet i områder, hvor mange af adresserne ikke er tilskudsberettiget, fordi de ligger på grænsen og fordi mange flere projekter så ville kunne betale sig at etablere for udbyderne.

Så var man også ude over at de små selskaber holdes udenfor og det vil være sundt for konkurrencen.

  • 3
  • 0

I 2014 tildelte den daværende regering kr. 60 millioner til bedre bredbånd på Bornholm.

https://www.tv2bornholm.dk/?newsID=247504 Når man læser dette, hvor der så igen gives tilskud på Bornholm fra #bredbåndspuljen, så undrer det gevaldigt, hvad de 60 millioner gjorde godt for ?

For der er stadig rigtigt mange adresser på Bornholm der er tilskudsberettigede....

https://www.berlingske.dk/kommentarer/dras...

Dengang fortrød regeringen at den havde lavet narrestreger med offentligt tilskud....

  • 2
  • 0

Gad vide om TDC læser med? Nu skal jeg pludselig kun betale for gravearbejdet på min egen grund - 5 meter á 375kr for at få 100/100. Det blev et pænt ja tak herfra.

  • 1
  • 1

Dertil blev NESA smidt med i DONG for at få skidtet solgt. DONG havde vist aldrig intentioner om fiber selvom det er de rigeste kunder. Mens vi i sønderjylland fik gravet fiber mange steder (sammen med el-kabler i stedet for gamle el-master), blev NESA kanibaliseret og fiber-planer skrinlagt. TDC var jo blevet kanibaliseret flere år tilbage, hvor kapitalen gik til udbytter fremfor investering i fremtidens fibernet.

  • 1
  • 0

Nicklas (Bennekov) Hansens indlæg er på mystisk vis forsvundet, men skal Jens Jönsson fra Skywire ikke have lov til at svare på kommentaren?

Nicklas Hansen skrev: "Wow, i må være gode til at forhandle priser hos Skywire, hvis i kan grave 500 meter fiber i jorden for 6.000 kr. I bør da give jeres kontraktforhandlere en kæmpe bonus, for de penge kan man da ikke engang købe materialerne (rør, kabler osv.) Og derefter skal det vel også lige puttes ned i jorden, men i har måske fundet en entreprenør som gør det gratis?"

  • 0
  • 0

Nu fik jeg lige 5 minutter mere tid til at undersøge den nye bredbåndstøtte lidt mere, så jeg bliver bare mere og mere foraget over spildet af skattekroner.

Det drejer sig om projekt 70 Ilskov Land, som om området øst og sydøst for Ilskov (postnummer 7451 Sunds).

Stofa Fiber får 203.400 kroner i tilskud til at dække hele 10 adresser med fiber. Gennemsnitlig tilskud per adresse på hele 20.340 kroner og "hele" 58% af adresserne i området har takket ja tak. Det er kun lidt over halvdelen af husstandene, der gider have fiber.

Nu kommer det "rigtig sjove". Der er fuld 5G dækning i området med teleselskabet 3. 3 har lige opgraderet sitet med 5G, så det fremgår ikke på deres dækningskort endnu. Desværre har 3 ikke fået sat udstyr op i Munklinde endnu, men når de får det, så burde hele området der dækker projekt 70 være dækket med 5G fra 3. Jeg mener, nogle få af adresserne i projekt 70 falder ind under masten i Munklinde.

Jeg kørte, forbi området øst for Ilskov for et par dage siden, og "sjov nok" kan man sagtens få 4G og 5G leveret i området øst/syd-øst for Ilskov: https://www.speedtest.net/result/a/8012339485

Med andre ord så burde der ikke være problemer med at få internet leveret i området - hvorfor bib bruger vi så penge på, at grave fiber ned til kun lidt over halvdelen af adresserne? Det er ikke længere et spørgsmål om at levere internet til dem, der ikke kan få - nu er det blevet et prestige projekt, hvor statskassen bare skal malkes for så mange penge som muligt.

Det må sgu da snart være på tide, at en eller anden politiker stoppet op, og nøje overvejer hvorfor dette cirkus skal forsætte?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten