Historisk billig havvind: Vattenfall vil bygge Kriegers Flak til 37,2 øre pr. kWh

Jeg ville nok foretrække lavstrålingsreaktorer, som jeg ser som den eneste reelle mulighed for, at nedbringe CO2 uden et alt for stort affaldsproblem...

Hvis vi - altså alle folk på Kloden - ikke samarbejder om projektet, kan det fremtidige energibehov ikke dækkes.

Nu kommer der sikkert masser af negative tomler, men det ændrer ikke noget ved min holdning, at kernekraften i rette håndtering vil være energikilde nummer 1.

Realitaten på landjorden (og havet) er at der ikke bliver hverken planlagt eller bygget EPR reaktorer i Danmark. Der er altså tale om rigtigt godt nyt, og den lave pris er et kvantespring i forhold til at der for ikke længe siden blev kæmpet for at bryde igennem 100 øre /kWh...

Ser frem til at det afspejler sig i elregningen og at vi kan begynde at fjerne elafgifter, så en større del af energiforbruget kan flyttes til el.

"...når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering i regi af de igangværende PSO-forhandlinger"- her må vi da have et solidt bud på 'årets ord'! :)

Hvordan kan det være at Vattenfall kun kunne tilbyde de kystnære møller til 47,5 øre/kWh, når de efterfølgende kan tilbyde Kriegers flak til 37,2 øre?

Betyder det at der faktisk for de kystnære møller var for megen luft i budgettet, og hvad ville prisen være hvis budrunden gik om i dag (jeg ser bort fra formalia omkring udbud, og tænker mere på selve prisberegningen)?

Betyder det at der faktisk for de kystnære møller var for megen luft i budgettet

- eller måske for megen luft under vingerne! ;)

http://www.litteratursiden.dk/artikler/fem...

Hvordan kan det være at Vattenfall kun kunne tilbyde de kystnære møller til 47,5 øre/kWh, når de efterfølgende kan tilbyde Kriegers flak til 37,2 øre?

Muligvis spiller det ind, at de kystnære møller er 350 MW fordelt på to lokationer, og Kriegers Flak er 600 MW på én lokation.

Fantastisk nyhed og imponerende billigt. Jeg håber at projektet lykkedes med den lave pris og det ikke ender med at Vattenfall fejler med projektet og budgettet ikke holder. Pihl og Søn gik konkurs mens Inderhavnsbroen i København blev bygget.

Om grafik: Kriegers Flak (lat-lon 55.026, 12.939 DD) ligger vist mere syd og vest end angivet.

Måske fordi projektet med kystnære vindmøller også indeholdt ilandførings kabler, og dermed en højere omkostning pr. installeret MW ?

Markedsprisen kan sagtens blive højere end denne garantipris.

Måske fordi projektet med kystnære vindmøller også indeholdt ilandførings kabler, og dermed en højere omkostning pr. installeret MW ?

Er det noget du kan uddybe?

Markedsprisen kan sagtens blive højere end denne garantipris.

Ja, og?

I øjeblikket er elprisen ca 40 øre pr kWh. De kunne altså levere el på markedsvilkår, hvis jeg forstår støtten som garanteret mindstepris. Så mangler det bare at der gøres op med den garanterede afsætning. I UK og Tyskland er der nogle overvejelser om netop dette.

Vindmøllestrøm leveres med et elendigt servicelevel, så det er en høj pris

...Det skal jeg lige have uddybet en gang? Mig bekendt får man da lige præcis den strøm der betales for... så hvad syntes du der mangler?

@Måske et dumt spørgsmål

På Krigers Flak er det energinet.dk der betaler for de "transformatorstationer" der etableres på platforme ude ved selve vindmølleparkerne. De betaler ligeledes for kablingen til land. Det er det hovedparten af de nævnte 3,1 mia "ilandføringsudgifter" går til.

Ved de to parker på vestkysten har Vattefall tilbudt at føre strømmen i land. Og det ser ud som om at de har prissat det til ca. 10 øre. Alternativet ville (sandsynligvis) være at energi.dk skulle bygge en "transformatorstation" ved hver park som så ville skulle betales til dem via deres lagkagedel af elregningen.

Et bud på hvorfor Vattenfall har tilbudt at føre strømmen i land: er de i processen er blevet bedt om det i deres bud. At det så ser ud som om V-regeringen bruger det til at vise at det er for dyrt er en anden sag. Selvom det er ren "mørkelygte" ikke at tage både PSO-udgiften og "ilandføringsudgifterne" med i begge tilfælde.

Et andet politisk problem med at bygge en "transformatorstation" ved begge parkerne (fx syd for den sydlige og nord for den nordlige) ved vestkysten er at så vil det være nemt og billigt at udvide disse parker. Og det ønsker V-regeringen ikke.

Mig bekendt får man da lige præcis den strøm der betales for... så hvad syntes du der mangler?

Jeg gætter på, at det er den sædvanlige klagesang om at strømmen kommer som vinden blæser, og derfor er mindre værd end anden strøm (grundlast).

Kan Ing.dk ikke lave nogle regnestykker så vi kan sammenligne prisen på vestkysten og Krigersflak. Fx ved at lade energi.dk imaginært bygge to "transformatorstationer på vestkysten.

Sammenlign med prisen fortsat udvinding af olie i Nordsøen. Mærsk har jo lige bedt om et skattefradrag i størrelsen 30 mia.

Hvordan er prisen Watt mod Watt? Hvordan ser samfundsøkonomien ud? Hvordan ser afgifter til staten ud over 10, 20 og 30 år?

@Flemming.

Tak for forklaringen.

Ja, det ville være rart hvis der blev sat et regnestykke på, så man bedre kunne sammenligne.

En af forskellene mellem det kystnære udbud og Kriegers Flak udbuddet er, at nettilslutningsomkostningerne i stort omfang er indeholdt i buddet på de kystnære havvindmølleparker, mens Energinet.dk står for omkostningen på 3,1 mia. kr. til nettilslutning af Kriegers Flak. Vindmølleindustrien har lavet en sammenligning af prisen i de to udbud: http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuel...

Hvor er det egentlig, Peter Hansen, at du ser EPR reaktorer, der kan levere "super billig strøm" til danskerne? Er det Olkiluoto 3 i Finland, der er stærkt forsinket og hvor omkostningerne er mere end fordoblet? Eller er det Hinkley Point i England til 18 mia. pund, som finansieres ved en garanteret afregningspris på over 90 øre/kWh indekseret i 35 år? Til sammenligning får Vattenfall de 37,2 øre/kWh for en produktion på 30 TWh eller ca. 11-12 år. Derefter er det den rene markedspris.

Markedsprisen kan sagtens blive højere end denne garantipris.

Ja, og?

Det gør det lettere at få økonomi i projektet.

Det gør det lettere at få økonomi i projektet.

Og?

I øjeblikket er elprisen ca 40 øre pr kWh. De kunne altså levere el på markedsvilkår, hvis jeg forstår støtten som garanteret mindstepris.

Det er nok bedre at se på årsgennemsnitsprisen, da elprisen i sommerhalvåret ligger helt nede omkring 10-15 øre/kWh... Godt nok ligger ca. 2/3 af produktionen i vinterhalvåret, men det har stadig betydning...

Så mangler det bare at der gøres op med den garanterede afsætning.

Svend.

Igen er du ikke helt opdateret.

Der gives ingen støtte, når elprisen er negativ.

Når elpriserne er positive, vil vind være vanskeligt at udkonkurrere. Uanset tilskud.

Når elpriserne er positive, vil vind være vanskeligt at udkonkurrere. Uanset tilskud.

Så må den logiske konklusion vel være at vindmøllerne ikke behøver tilskud ?

Størrelsen (størrelse = MW) på vindmøllerne.

Der er ganske stor forskel på om det er 3-4MW størrelse eller det er 7-8 MW.

Så må den logiske konklusion vel være at vindmøllerne ikke behøver tilskud ?

Med en pris på de 37,5, bliver det næppe heller ret meget. Nej, det jeg mener er jo at driftsudgifterne er ganske små, sammenlignet med mere konventionel el-produktion. Møllerne skal stadigt finansieres. Og hertil er tilskud den eneste mulige vej. Det gælder i øvrigt al ny kapacitet til el-produktion. Ingen nyopført kapacitet er rentabel med de nuværende elpriser, som jo helt er styret af el fra længst afskrevne værker.

Prisen på vindmøllestrøm er ikke 40øre/kWh. I oktober var den i følge Vindenergi Danmarks hjemmeside 22,90 øre i vestdanmark og 25,50 øre i østdanmark. Vindmøllestrøm handles altid ca 4 øre under kulstrøm fordi man ikke ved hvornår det blæser. I november regner man med lidt højere priser men priserne forventes ikke at blive på dette " høje" niveau Ovennævnte priser er spotpriser og man skal være heldig for lige at ramme toppen. De mange mølleejere der har tegnet kvartalsafregning ligger væsentligt under. Pr hukommelse på ca 17 øre i 4. Kvartal 2016

Det kan kun være leveret ab park, som vinden blæser, og uden transformer.

Så prisen stiger til noget nær det dobbelte inden at strømmen er i land.

Billigt er relativt.

Vh Troels

Så prisen stiger til noget nær det dobbelte inden at strømmen er i land.

Har du regnet på det?

Det forventes at de samlede støtteomkostninger antager 3,5 milliarder kr. Dertil 3,1 milliarder kroner for at få strømmen i land. Parken er på 600 MW og kan forvente en kapacitetsfaktor på 50%. Levetiden er 25 år. Der vil blive produceret 66 TWh i den tid. Fordel på 3,5+3,1 milliarder giver en samlet støtte inklusiv transformer og landkabel på 10 øre per kWh.

Historisk billig betyder vel bare at vi har betalt overpris så det basker for de vindmølleparker vi allerede har købt? Sådan går det vel når sælger kan føle sig sikker på at få ordren uanset prisen!

Det gælder i øvrigt al ny kapacitet til el-produktion. Ingen nyopført kapacitet er rentabel med de nuværende elpriser, som jo helt er styret af el fra længst afskrevne værker.

Såvel samfunds-, virksomheds- som brugerøkonomisk kan man altså argumentere for ikke at etablere ny kapacitet før der er brug for den? Er problemet ikke mere, at hele liberaliseringen af el-sektoren har slået fejl og politikerne ikke vil erkende det?

Historisk billig betyder vel bare at vi har betalt overpris så det basker for de vindmølleparker vi allerede har købt? Sådan går det vel når sælger kan føle sig sikker på at få ordren uanset prisen!

Det er Anholt et brilliant eksempel på. Anholt var det eneste konkrete VE projekt som den forrige borgerlige regering gennrmførte.

men det ændrer ikke noget ved min holdning, at kernekraften i rette håndtering vil være energikilde nummer 1.

Det kan godt være det er din holdning. Men det vil være en del mere interessant hvis du kan pege på investorer med samme holdning. Og det behøver ikke være private. Jeg går faktisk ud fra at du har skatteydere i hele verden i tankerne?

Så må den logiske konklusion vel være at vindmøllerne ikke behøver tilskud ?

Det vil helt sikkert også være tilfældet hvis man værdisatte forurening gennem afgifter. Men indtil da - og hvis man politisk insisterer på at afvikle brugen af fossiler - er tilskud til VE nødvendige for at fremme overgangen.

Selv om man ikke politisk kan finde ud af at beskatte forurening betyder det jo ikke at forurening ikke er en omkostning for samfundet. Det er jo netop dette der er årsagen til at vi politisk ønsker at afvikle fossiler. Hvis der ikke var en samfundsomkostning ved forureningen var der jo ingen grund til ikke at forurene. Ikke sandt?

Alligevel har vi en debat hvor mange bidragydere systematisk vælger at ignorere denne centrale omkostning. Uvidenhed? Det hænger i hvert fald Ikke sammen.

Så må den logiske konklusion vel være at vindmøllerne ikke behøver tilskud ?

Det vil helt sikkert også være tilfældet hvis man værdisatte forurening gennem afgifter. Men indtil da - og hvis man politisk insisterer på at afvikle brugen af fossiler - er tilskud til VE nødvendige for at fremme overgangen.

Selv om man ikke politisk kan finde ud af at beskatte forurening betyder det jo ikke at forurening ikke er en omkostning for samfundet. Det er jo netop dette der er årsagen til at vi politisk ønsker at afvikle fossiler. Hvis der ikke var en samfundsomkostning ved forureningen var der jo ingen grund til ikke at forurene. Ikke sandt?

Hvordan kan det være at så mange bidragydere i debatten systematisk vælger at ignorere denne centrale for udsætning for hele energipolitikken. . Uvidenhed? Det hænger i hvert fald Ikke sammen.

Det skal tilføjes at politikerne i vidt omfang gør sig skyldig i samme fejl. Ikke så mærkeligt at folk er forvirrede.

Og så bruge strømmen til at fortrænge både fossil & træpille opvarmning af individuelle huse.

400MW ekstra vindstrøm i november skulle nok lukke skorstenen på en del parcelhuse

Nårh...nej..... Statens kasseapparat kan ikke lide den slags rebelske tanker.

Selv om man ikke politisk kan finde ud af at beskatte forurening betyder det jo ikke at forurening ikke er en omkostning for samfundet. Det er jo netop dette der er årsagen til at vi politisk ønsker at afvikle fossiler. Hvis der ikke var en samfundsomkostning ved forureningen var der jo ingen grund til ikke at forurene. Ikke sandt?

Hvordan kan det være at så mange bidragydere i debatten systematisk vælger at ignorere denne centrale for udsætning for hele energipolitikken. . Uvidenhed? Det hænger i hvert fald Ikke sammen.

@Søren Uvidenhed er det vel ikke fra din side, men når du skriver at man politisk ikke kan finde uf at beskatte forurening, hvad er så: NOx – afgiften NOx – afgiften, (NitrogenOxid), er en afgift på brændsler, der bliver udledt, når man eksempelvis forbrænder naturgas og biomasse. Formålet med afgiften er at begrænse udledningen. S0₂ – afgiften S0₂ – afgiften, (Svovldioxid), er en gas som bl.a. dannes ved afbrænding af fossilt brændstof fra bl.a. kraftværker. Formålet med afgiften er at begrænse udledningen. CO₂-afgiften CO₂-afgiften, (Kuldioxid), er en afgift indført i Danmark i 1993 med lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bl.a. elektricitet, naturgas og dieselolie. Formålet med afgiften er at begrænse udledningen af CO₂ udslippet.

Ignorerer du de allerede vedtagene beskatninger eller mener du bare at de ikke er høje nok ?

Hvordan kan det være at Vattenfall kun kunne tilbyde de kystnære møller til 47,5 øre/kWh, når de efterfølgende kan tilbyde Kriegers flak til 37,2 øre?

Det var måske mere interessant at stille spørgsmålet:

Hvordan kan det være at Vattenfall kun kunne tilbyde Horns Rev 3 til 77 øre/kWh, når de efterfølgende kan tilbyde Kriegers flak til 37,2 øre?

Det er næsten en halvering af garantiprisen, og det kan hverken forklares med hvem der betaler landføringskablet, eller om parken ligger kort eller langt fra kysten, for projekterne er stort set identiske på alle væsentlige parametre.

Ikke desto mindre var prisen på Horns Rev 3 sensationelt billig, da Vattenfall vandt udbuddet, og der var svjh mindst 4 om buddet.

Det eneste der synes at kunne forklare det, er at der måske er opstået decideret priskrig på havmøllemarkedet.

Efter en årrække, hvor man har været villige til at betale meget høje priser, for at motivere vindindustrien og elselskaberne til at tage risikoen i at udvikle en ny teknologi, er havmølle-industrien nu blevet moden, og elselskaberne har indset at de konventionelle teknologier inkl. atomkraft ikke længere er konkurrencedygtig, handler det om for Vattenfall m.fl. at vinde markedsandele, så Dong ikke ender med at sidde på det hele.

Der er en artikel her som argumenterer for at Vattenfall accepterer under 10% profitmargin (7,5% nævnes) medens DONG typisk ligger mellem 15% og 20%. http://finans.dk/finans/erhverv/ECE9137811...

Størstedelen af faldet (40%) ligger derfor i lavere BOM og mere effektiv opsætning.

MHI Vestas kan sagtens have lanceret en kampagnepris på samme vis som Vattenfall har og så er der jo smidt nogle bomber.

Siemens Wind Power CEO havde så sent som 22 Juni 2016 som mål at udvikle teknologi, der ville muliggøre offshore til €10/MWh i 2020 og €8/MWh i 2025 og de mål har de sgu nok smidt i skraldespanden nu. http://www.siemens.com/press/en/pressrelea...

Offshore industrien vil arbejde videre imod langt større prisfald, da Synfuel kræver strøm omkring $0.01/kWh for at kunne udkonkurrerre de billigste råoliefelter.

USA onshore 20 årige vind PPA faldt fra $0,035/kWh i 2014 til $0,03/kWh i 2015 eller omregnet 14% som også svarer til det årlige gennemsnitsprisfald fra 2008.

Onshore mangler således blot 66% yderligere fald før olieproduktion kun fortsættes til overgangen til Synfuels kan gennemføres.

Størstedelen af faldet (40%) ligger derfor i lavere BOM og mere effektiv opsætning.

Det kunne jo også tænkes at grådigheden på direktionsgangen ikke var slet så stor.

Vides dette? Eller er det hemmeligt ifm. udbudsmaterialet?

I Januar proklamerede Vattenfall at de forventede at kunne levere ustøttet offshore vind strøm inden 2025.

Mon de er forud for deres egen vision?

http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables...

Der er en artikel her som argumenterer for at Vattenfall accepterer under 10% profitmargin (7,5% nævnes) medens DONG typisk ligger mellem 15% og 20%. http://finans.dk/finans/erhverv/ECE9137811...

Størstedelen af faldet (40%) ligger derfor i lavere BOM og mere effektiv opsætning.

Ja, 40% er hvad Vestas beregnede at V164 vil kunne reducere omkostningerne på havmølleparker, ift at anvende de modificerede landmøller, som man har anvendt tilmed Anholt m.fl..

Hvis det er lig med 77 øre/kWh, med en margin på 20% (i de første 11 år), så er det lig med ~69 øre/kWh, hvis de kan nøjes med 10%.

Men det er jo overhovedet ikke i nærheden af at kunne tilvejebringe en halvering af garantiprisen, på kun et år?

Måske regner Vattenfall med at kunne købe dobbelt så møller som V164, når de skal installeres i 2019-2020, men det er jo utopisk at forestille sig at en fordobling af mærkeeffekten medfører endnu en 40% kostreduktion.

Der findes mig bekendt heller ikke udvikling af så store møller, som er så fremskredne at de kan have certificerede møller klar om 2-3 år, ligesom der heller ikke findes installationsskibe, der er dimensioneret til den størrelse møller.

Det ville jo være en usandsynlig risikabel satsning fra Vattenfalls side, at sælge bjørneskind til halv pris, baseret på bjørne som næppe findes indenfor tidsmæssig skudvidde.

Jeg ligner mere at Vattenfall har accepteret 0 profit, med stor risiko for tab, i kampen om at vinde markedsandele fra Dong.

Søren Lund

Er der ikke lidt mindre dramatisk vejr ved Kriegers Flak end ved Hornsrev 3 og derfor billigere opsætning, og er der ikke også lidt lavere havdybde, hvad der taler for både billigere opsætning og lidt mindre udgifter til fundamenter. Er der ikke også noget kortere fraNakskov til Kriegers Flak, med nedsat transport omkostning. Mange bække små.

Vestas har i flere år nedsat prisen ret systematisk fra år til år med 9% for deres gennemsnits MW kapacitet. Og det er de nok nødt til at regne med at de skal blive ved med, hvad deres CFO også har udtalt at de regner med, For Gamesa har lige leveret et regnskab, hvor de har vokset næsten ligeså som Vestas 32% imod 37,5%, men også har lykkes med at hæve profitten med 62% hvor Vestas profit kun fulgte salgsfremgangen.

Gamesa kan måske få pustet liv i Siemens igen, der er gået fuldstændigt bag af dansen helt uden vækst, men dog forbedring af bundlinien.

MHI Vestas har jo endelig også strategiske planer med offshore og vælger måske at vinde kapacitet istedet for at have øjnene stift rettede på bundlinien. Enhver kan jo regne ud at der ikke i det uendelige vil være støtteordninger og et virkeligt gennembrud for offshore kræver jo selvklart endnu billigere priser.

Tyskerne har allerede bygget et par vindmølleparker på deres side, lige op ad dem Vattenfall nu skal etablere. Jeg ved ikke tyskernes parker har præcist samme størrelse, men her har man altså en en stor kraftledning til Danmark og en tilsvarende til Tyskland, hvorfor forbinder man dem så ikke? Der kan komme perioder hvor møllerne ikke kan producere noget som helst, og hvor det kunne være meget fornuftigt at udveksle strøm med tyskerne?

John Larsson

Jeg ved ikke tyskernes parker har præcist samme størrelse, men her har man altså en en stor kraftledning til Danmark og en tilsvarende til Tyskland, hvorfor forbinder man dem så ikke? Der kan komme perioder hvor møllerne ikke kan producere noget som helst, og hvor det kunne være meget fornuftigt at udveksle strøm med tyskerne?

Jeg mener ikke at parken her skal forbindes til de tyske parker, men det er planen at der lægges en HVDC-forbindelse mellem Kriegers Flak og Tyskland... Netop for at kunne udveksle energi mellem Tyskland og Sjælland når vindmøllerne ikke producerer (eller retter, når de ikke udnytter kapaciteten)...

Er der ikke lidt mindre dramatisk vejr ved Kriegers Flak end ved Hornsrev 3 og derfor billigere opsætning, og er der ikke også lidt lavere havdybde, hvad der taler for både billigere opsætning og lidt mindre udgifter til fundamenter. Er der ikke også noget kortere fraNakskov til Kriegers Flak, med nedsat transport omkostning. Mange bække små.

Jo, middelvindhastigheden ved Horns Rev 3 er lidt højere end ved Kriegers Flak, men det skulle jo gerne give BILLIGERE energi, da møllerne så producerer mere gennem levetiden. Hvis de modsatte var tilfældet, så er vindindustrien jo kommet helt forkert igang. ;o)

Horns Rev 3 ligger kun 33 km fra Hvide Sande, men har en kæmpe fordel af at kunne anvende Esbjerg Havn (55 km), som i forvejen har alle faciliteter.

Udskibningshavnen til Kriegers Flak er vist ikke officielt fastlagt, men Ystad (ca 60 km) regnes for den mest oplagte.

Som supporthavn, har været nævnt Klintholm Havn (40 km), Stubbekøbing Havn (70 km), Køge Havn (ca 80 km) og Rødvig Havn (50 km).

Depth range stated by developer: Horns Rev 3: 11-20 m Kriegers Flak: 15-30 m

Du kan endvidere selv sammenligne data her: http://www.4coffshore.com/windfarms/horns-... http://www.4coffshore.com/windfarms/kriege...

Jeg vil mene at de absolut væsentligste forhold for en havmølleparks økonomi, er vindforhold, havdybde og bundforhold.

Vi hørte fra Dong, da Anholt var i udbud, at denne blev dyrere end Horns Rev 2, fordi bundforholdene ved Horns Rev var væsentligt mindre udfordrende end mellem Djursland og Anholt.

Hvordan det forholder sig med Kriegers flak, ved jeg ikke, men der er jo således intet der tyder på at Horns Rev 3 skulle være særligt udfordrende.

Så tilbage står jo egentlig kun at Kriegers Flak har ringere vindressourcer, skal bygges på halvanden gang større havdybde, og har generelt større afstande til både udskibningshavn og supporthavn ... men Vattenfall behøver altså kun det halve i støtte. ;o)

Det ser ud til at Vattenfall er ved at sætte sig på markedet som ellers har været domineret af DONG. Skal DONG ikke til at tage sig sammen eller er der styr på tingene?

Jeg tænker at Søren Lund måske kan kommentere

Der kommer ikke HVDC forbindelse fra et sted ude i østersøen. Det blev for dyrt.

Der kommer en 400MV AC forbindelse til de tyske vindmølleparker og en AC-DC-AC konverter station i Tyskland. På land.

Der kommer ikke HVDC forbindelse fra et sted ude i østersøen. Det blev for dyrt.

Der kommer en 400MV AC forbindelse til de tyske vindmølleparker og en AC-DC-AC konverter station i Tyskland. På land.

Vil det sige at disse kraftige forbindelser til området slet ikke kan bruges som en ekstra forbindelse mellem Danmark og Tyskland?

John Larsson

Det ser ud til at Vattenfall er ved at sætte sig på markedet som ellers har været domineret af DONG. Skal DONG ikke til at tage sig sammen eller er der styr på tingene?

Jeg tror egentlig Dong har ganske godt styr på tingene, men den tid hvor de selv kunne diktere priserne, er tydeligvis overstået nu.

Du skal jo også huske at Dong vandt Borssele 1 & 2 med en udbudspris på 54 øre/kWh inkl. landføringskabel, og satte dermed ny prisrekord, efter Vattenfall havde vundet Horns Rev 2 til 77 øre/kWh (ekskl. kabel), så Dong deltager jo selv aktivt i priskrigen.

Man kan således se iagttage en historik:

Vattenfall, Horns Rev 3: 77 øre (ekskl kabel) Dong, Borssele 2 & 3: 54 øre (inkl kabel) Vattenfall, Vesterhav N & S: 47 øre (inkl kabel) Vattenfall, Kriegers Flak: 37 øre (ekskl kabel)

Jeg tror det er sundest for alle parter, at der kommer reel konkurrence på området, og Dong burde, med deres enorme erfaring, have mindst ligeså gode vilkår for at tilbyde lave priser som Vattenfall.

Skal man pege på nogen, der ser langt mere pressede ud end Dong, kunne det være atomkraftindustrien.

Hvordan har britiske elforbrugere det egentlig med den pris, de for nyligt har bundet sig til, 35 år ud i tiden, når de allerede nu kan se hvordan prisen på den ene havmøllepark efter den enden, blive udbudt til langt under det halve?

Jo 37,2 øre/kWh er billigt. Dog skal men ikke undervurdere ”alt det løse” Ikke bare transformere og landføring men også backup. Lille Danmark har gode naboer og kan få backup uden at det koster alt for meget. Men Tyskland er på vej ind i en dyr blindgyde.

Der skrives lidt om at få nogle kernekraftværker (EPR) Selv om disse EPR vil leverer ÆGTE vedvarende energi bliver det dyrt – unødvendigt dyrt. Korea og andre eksporterer kendte og prøvede reaktorer for under en tredjedel.

Hvis vi, i det der kaldes Vesten, ikke skal sakke bagud, må vi se i øjnene at vi er blevet lokket / narret til et urimeligt sikkerheds-niveau med helt urimelige omkostninger. Langt over det der kræves ved andre energikilder. I steder for at se realiteterne i øjnene, spiller vi hasard med klodens klima. Inden man farer over mig og beskylder mig for at sætte menneskeheden i fare, ja så læs først på http://wp.me/p1RKWc-12a

Selv om disse EPR vil leverer ÆGTE vedvarende energi bliver det dyrt – unødvendigt dyrt. Korea og andre eksporterer kendte og prøvede reaktorer for under en tredjedel.

Torkil.

Der er helt sikkert også et element af at de europæsike ansatte har fornuftige løn- og arbejdsforhold. Det er mere tvivlsomt at et Koreansk firma tilbyder dette til sine ansatte I UEA.

Ligesom Jehovas vidner giver Thorkil aldrig op. Han henviser dog ikke til biblen men til sine egne skrifter.

Der er helt sikkert også et element af at de europæsike ansatte har fornuftige løn- og arbejdsforhold. Det er mere tvivlsomt at et Koreansk firma tilbyder dette til sine ansatte I UEA.

Det kan også være at fremtidens historikere kan vise at Vesteuropa gik rabundus på grund af vildt overdrevne lønninger til tumber. Kina tilbyder meget høje lønninger til dygtige danskere der vil bo der og det gør Korea nok også hvis det bliver nødvendigt