Historien bag Guds fingeraftryk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Historien bag Guds fingeraftryk

Det er et af kunsthistoriens mest berømte motiver: Michelangelos maleri ‘Gud skaber Adam’. Det med Guds finger, der næsten rører Adams. Det magiske touch af det guddommelige.

De, der har stået i Det Sixtinske Kapel i Rom med nakken bagover for at se det berømte motiv i loftet vil også vide, at det er overvældende. Ikke bare Michelangelos loftsmalerier, men hele kapellet, der er bemalet og ornamenteret med renæssancemalerier fra gulv til loft. Det er som en festfanfare af bibelhistorie, der gjalder fra alle verdenshjørner.

De andre renæssancemalere som Sandro Botticelli og Pietro Perugino må også siges at have sat deres præg på kunsthistorien – alligevel er der dog ingen motiver som Michelangelos, der på samme måde har hittet. Selv en seksårig vil kunne nikke genkendende til ‘det med fingeren’. Om det så er fra en reklame.

Og hvad er så historien bag? Ja, det kan man blandt andet få at vide i kunsthistorikeren Mogens Nykjærs nye bog ‘Det Sixtinske Kapel – en verdenshistorie i Rom’. Her gennemgår han hele Det Sixtinske Kapel med dets arkitektur-, kirke- og kunsthistorie, og altså ikke kun den lille del, der udgør de berømte motiver. Han yder alle malerier retfærdighed – og også hele Michelangelos loftsfortælling, der går fra skabelsen til dommedag.

Det er interessant at læse om teorierne bag ‘Gud skaber Adam’. Hvad mener kunsthistorikerne, detaljerne symboliserer? Og hvorfra fik Michelangelo ideen til motivet, hvor Gud skaber Adam gennem en finger? Eller er Adam snarere Guds fingeraftryk – skabt i hans billede?

Mogens Nykjær refererer de mange steder fra bibelen, som kan have inspireret Michelangelo, men kommer dog ikke nærmere en forklaring på inspirationen eller forlægget. Så måske er der ikke noget forlæg. Det er Michelangelos egen idé – genial som han var.

Mogens Nykjær refererer til, at en ‘skarpsindig’ iagttager har påpeget, at den røde kappe omkring Gud har form som en hjerne. Men hvis Michelangelo malede Gud som en, der svævede ud af en hjerne – hvad betyder det så? At det guddommelige princip skal forstås sådan, at mennesket fødes ud af Guds bevidsthed? Eller som Mogens Nykjær skriver, at vi på den måde ser ind i selve skabelsens værksted?

‘Gud skaber Adam’ er unægtelig noget andet end ‘Gud skaber Eva’ – freskoen ved siden af. Her er Eva malet som en kvinde, der nærmest bønfalder Gud, mens Adam ligger og sover ved siden af. I ‘Gud skaber Adam’ er Adam derimod en smuk mand, der henslængt modtager Guds nådegave, nemlig at blive skabt.

Men hvem er den kvinde, Gud holder under sin venstre arm, mens han skaber Adam? Ifølge Mogens Nykjær inkarnerer væsenet det kvindelige, som Gud allerede har ‘i tankerne’, inden han skaber Adam. Den lyshårede kvinde med det faste blik menes at være en henvisning til en anden af bibelhistoriens kendte kvinder; Jomfru Maria. Det kunne også være Eva, skriver han. Kronologien er ikke så vigtig her – det er derimod det faktum, at Jomfru Maria spillede en stor rolle i pave Sixtus IV’s opfattelse af bibelhistorien. Det var den pave, der fik Det Sixtinske Kapel bygget i midten af 1500-tallet.

Vi hører også om, hvordan Michelangelo har skiftet malemåde undervejs. Efter at have malet de første af de i alt 26 freskoer, stod han igen på gulvet og kiggede op: Noget var galt – der var for mange detaljer i forhold til rummets kolossale dimensioner. Op på stilladset igen. Denne gang måtte han indregne den visuelle effekt fra en position, der lå tyve meter under. Derfor har Michelangelo gjort kompositionerne enklere end oprindeligt og også samlet dem omkring få store, klart definerede former. Og det har skullet gå stærkt. Alle malerier er freskoer, som ikke er lang tid om at tørre, så Michelangelo har ikke rystet på hænderne.

Mogens Nykjær, ‘Det Sixtinske Kapel – en verdenshistorie i Rom’, Gyldendal, 236 s., 299,95 kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først