Histoner er genernes ukendte tvilling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Histoner er genernes ukendte tvilling

Det har i mange år været en uimodsigelig sandhed, at vi ikke nedarver erhvervede egenskaber: Et barn bliver præcist lige muskuløst, uanset om dets far er bodybuilder eller om han er revisor uden interesse for motion. Det er kun generne, der bestemmer, hvad vi arver fra vores forældre, og generne ændres ikke af, hvad forældrene laver. De ændres kun ved kønnet formering eller mutation.

Men i frontlinjen for forskning i histoner ser verden slet ikke sådan ud længere. Her er organismers tillærte egenskaber af central betydning for, hvordan de lever og udvikler sig.

På celleniveau gælder det for alle cellerne i vores krop - deres udvikling styres af forældrecellernes tillærte egenskaber. På individniveau er der en del, der tyder på, at denne type epigenetiske ændringer er mere betydningsfulde, end man har troet.

»Histonernes indpakning af DNA er lige så vigtig og indviklet som DNA selv. Ændringer i histonerne bestemmer, hvordan DNA i cellekernen kan få lov at udtrykke sig,« siger professor Xiaodong Cheng fra Emory Universitetet i Atlanta.

Cheng leder en amerikansk forskergruppe, der lige har offentliggjort en ny undersøgelse af et sæt enzymer, der kontrollerer ændringer i histoner. Han har påvist de enkelte molekyler i en proces, som ser ud til at tjekke, om der er det rigtige sæt ændringer i histonet.

Celler kan huske

Efter opdagelsen af DNA har det længe stået klart, at der mangler noget. Hvordan kan celler, der har præcist samme DNA, blive så forskellige som hudceller, nerveceller, muskelceller og alle de andre typer af celler, vi har? Der måtte findes et system, der kan tænde og slukke for de enkelte gener, så de kun bliver aktive under de rette omstændigheder.

Men først for ti år siden begyndte man at overveje, om histonerne kunne være dette system. Histoner er en proteinstruktur, der er med til at pakke vores DNA ned i en passende størrelse. Humant DNA er omkring to meter langt, hvis det er strakt helt ud, men det ligger i en kerne, der kun måler ti mikrometer. Det svarer nogenlunde til at pakke et ti kilometer langt stykke spindelvæv ned i en tændstikæske.

Der findes fem hovedtyper af histoner - fire kernetyper og en koblingstype. Kernetyperne virker som en slags spoler, som DNA vikles rundt om, mens koblingstypen sidder mellem kernehistonerne og holder dem sammen. Histonerne har nogle små haler, der stikker frem forbi DNA'et, og disse haler ser ud til at være med til at styre, hvordan vores gener udtrykkes.

Læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan logge på og læse hele artiklen HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man må give DNAet den credit, at det er den, der koder for dannelsen af histonerne ! Det er altså stadig DNA, der "styrer" - omend ad omvejen via histonerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten