Hillerød vil køre på rapsolie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hillerød vil køre på rapsolie

Hjemmehjælpere og parkarbejder kan se frem til at hælde rapsolie på tanken i kommunens 50 biler.

I otte måneder har Hillerød Kommune forsøgt sig med at bruge rapsolie i en af kommunens biler. Erfaringerne er så gode, at kommunens tekniske udvalg på tirsdag skal tage stilling til, om forsøget skal udvides til alle kommunens biler.

»Det er en god ide, og det ville glæde mig, hvis Hillerød bliver den første kommune med biler, der kører på rapsolie,« siger formanden for teknisk udvalg, Dan Riise (V), til Frederiksborg Amts Avis.

Planerne om at køre på rapsolie udspringer af kommunens ønske om at leve op til de grønne agenda 21-målsætninger. Kommunen har regnet ud, at der hvert år kan skæres 200 tons CO2 af det globale forureningsregnskab, hvis alle 50 biler fyldes med raspolie i stedet for diesel.

I dag bruger bilerne omkring 100.000 liter diesel om året, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Rapsolie kræver forvarmer i bilen

Prisen for at omstille samtlige 50 dieselbiler til at køre på rapsolie er mellem 350.000 og 400.000 kroner. Udgiften består i, at der i hver bil skal installeres en forvarmer. Rapsolie er nemlig væsentlig anderledes end biodiesel og fossilt diesel. Blandt andet er rapsolien mere tyktflydende, især ved lave temperaturer.

Til gengæld er partiklerne fra forbrænding af rapsolie meget større og færre end ved dieselbiler - og meget mindre sundhedsskadelige.
I stedet for at efterlade en kvalm diesellugt, så vil bilen til gengæld lugte svagt af en grillbar.

Prisen på en liter rapsolie til bilen ligger på omkring 4,3 kroner plus moms, men på grund af transportafgiften, så ender prisen på omkring 8,5 kroner. Altså cirka samme pris som diesel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så må vi jo gå ud fra at Hillerød Kommune er blevet gjort bekendt med at en sådan ombygning af køretøjet er en konstruktiv ændring, som iht Detailforeskrifter for Køretøjer bl.a. kræver dokumentation for at emissionforholdene ikke er forandret, samt at bilerne efterfølgende skal fremstilles til syn. Disse udgifter er helt klart ikke indeholdt i ovestående budget!Desuden må man forhente at enhver form for garanti på køretøjerne bortfalder. Påstanden om lavere emissioner er iøvrigt yderst tvivlsom, når vi taler om rå koldpresset rapsolie.For første generations biodiesel (f.eks. rapsoliemetylester, RME) og anden generations biodiesel (f.eks. fra animalsk affald) ser forholdende helt anderledes positive ud.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten