Higgs-partiklen i eksklusivt interview: »Jeg er meget ustabil«

Cern fremlagde i denne uge målinger, der skaber udbredt forventning om, at forskningsinstitutionens forskere næste år med sikkerhed kan erklære jagten på Higgs-partiklen for afsluttet.

Med udgangspunkt i blogs fra kendte fysikere som Peter Woit, Matt Strassler, Philip Gibbs, Adam Falkowski og Tommaso Dorigo har vi formuleret nogle spørgsmål, som vi har haft en enestående mulighed for at stille til Higgs-partiklen selv.

Hvorfor hedder du egentlig Higgs-partiklen?

»Det er også noget, I kun kalder mig her på Jorden. Andre steder i universet har jeg fået helt andre navne. Mit jordnavn er til ære for den nu 82-årige professor Peter Higgs fra University of Edinburgh, der var blandt de første til at opstille en teori, der forudsagde min eksistens. Det skete i 1960'erne.«

»Der var nu mange andre forskere med til at formulere lignende tanker og teorier. Men jeg fik altså navn efter Peter Higgs - og det er et meget godt navn, synes jeg selv.«

Hvem er du så?

»Jeg er kort fortalt den partikel, der er tilknyttet Higgs-feltet på samme måde, som fotonen er partiklen, der er tilknyttet det elektromagnetiske felt. Higgs-feltet er et felt, der findes overalt i universet. Det har ingen retning som et elektrisk eller magnetisk felt, men udelukkende en bestemt størrelse.«

»Partiklerne i fysikernes Standardmodel, herunder mine partikelkollegaer kvarker, elektronen og fotonen, kobler på forskellige måde til Higgs-feltet. Fotonen mærker slet ikke feltet og er derfor masseløs. De forskellige kvarker og elektronen mærker feltet på forskellig vis og har derfor forskellig masse.«

Selv om Ingeniøren altså her interviewer 'hovedpersonen' selv, så skal det retfærdigvis nævnes, at forskerne på Cern endnu mangler det endelige bevis for eksistensen af, at partiklen eksisterer. Men deres målinger og analyser af data for 2011 viser, at der kun er en omkring én procent chance for, at Higgs-partiklen ikke findes, og at dens masse vil være i omegnen af 125 gigaelektronvolt.

Forskerne udtaler sig så skråsikkert, fordi detektorerne Atlas og CMS, som arbejder uafhængigt af hinanden, har gjort de samme observationer.

Hvad betyder det, at din masse er ca. 125 GeV?

»Rundt omkring i universet bruger man mange forskellige enheder for masse og energi. Her på Jorden ved jeg, at I har vedtaget, at masse måles i kilogram, og energi måles i joule. Men mine mange besøg på Cern har lært mig, at jeres partikelfysikere har en svaghed for også at måle masse i energienheder og bruge energienheden elektronvolt, som er den energi, en elektron får, når den accelereres med en spændingsforskel på en volt.«

»Så når min masse angives til 125 GeV (gigaelektronvolt), så menes der egentlig 125 GeV/c^2, hvor c er lysets hastighed i vakuum. Det svarer til 2,24x 10^-25 kg eller det samme som massen af 123 protoner eller det samme som massen af et cæsiumatom.«

Hvorfor er det så interessant at kende din masse?

»Min eksistens har som nævnt været forudsagt gennem næsten 50 år, men min masse har ikke været forudsagt, idet den er en såkaldt fri parameter i henhold til teorien, som Peter Higgs og andre har formuleret.«

»Når min masse er bestemt med større præcision end dette års målinger på Cern, kan jeres fysikere bruge det til at bestemme min levetid og den måde, jeg vekselvirker med andre partikler på.«

»Jeg har ladet mig fortælle, at en mere nøjagtig bestemmelse af min masse vil vise den retning, fysikforskningen på Jorden vil tage i fremtiden. Jeg glæder mig til at kunne yde et beskedent bidrag til det.«

Hvorfor har du været så svær at detektere?

»En af jeres allermest berømte fysikere, Albert Einstein, opstillede en formel, E= mc^2, der viser, at det kræver megen energi at danne tunge partikler - og jeg er meget tung i forhold til de fleste andre partikler.«

»Topkvarken, som blev opdaget i 1995, er dog en ordentlig kleppert på hele 173 GeV, har jeg hørt.«

Topkvarken er den tungeste af de seks kvarker, der er indmaden i partikler som protoner, neutroner og mere eksotiske partikler, der eksempelvis dannes ved sammenstød i partikelacceleratorer.

»To andre partikelacceleratorer, Tevatron i USA og LHC's forgænger ved Cern, LEP, har ikke været kraftige nok til, at jeg kunne dannes og detekteres, men de har været med til at sætte en nedre grænse for, hvilken masse jeg kan have. Derfor har LHC søgt efter mig med en masse over 114 GeV - igen regnet i de energienheder, som fysikerne normalt foretrækker at bruge.«

Hvordan dannes du i acceleratoren?

»Det sker ofte ved en proces, som kaldes gluon fusion, hvor to gluoner, som overfører den stærke kernekraft, fusionerer med hjælp fra den tungeste af de seks forskellige kvarker, topkvarken, der indgår som en slags katalysator.«

»Ud af dette opstår jeg pludselig. Men for at det kan ske, skal protonerne i sammenstødene have megen energi. Energien har i år været på 7.000 GeV ved sammenstød mellem to protoner, der kolliderer direkte mod hinanden.«

7.000 GeV er meget i acceleratorsammenhæng, idet en proton i hvile kun har en energi på 0,938 GeV. Men i sammenligning med de energimængder, vi kender fra det daglige, er det uhyre lidt. Det svarer kun til ca. 1 mikrojoule eller 30 nanowatttimer - eller energimængden, der kan holde en 10 watt pære tændt i ca. 10 mikrosekunder.

Har forskerne haft mulighed for se dig direkte?

»Nej, slet ikke. Jeg bliver aldrig direkte synlig, for jeg er meget ustabil. Min levetid måles i titusindedele attosekunder (et attosekund er 10^-18 sekunder, red.).«

Hvorfor er du så ustabil?

»Det er ikke overraskende, at jeg er ustabil, for naturens hovedregel er, at partikler er ustabile. Kun meget få partikler er helt stabile. Jeg kan røbe, at det gælder gravitoner, fotoner, elektroner, protoner og mindst en type neutrino. Neutroner er desuden stabile inde i atomkernen, men ustabile uden for, hvor de i gennemsnit efter 15 minutter omdannes til en proton, en elektron og en antineutrino.«

»Higgs-partiklens forklaring tager igen udgangspunkt i Einsteins formel E= mc^2, der knytter energi og masse sammen. Det er ikke ukendt i andre sammenhænge, at energi kan omfordeles på nye måder.«

»Bølger på havet og vibrationer på en streng er ikke stabile, deres energi vil gradvist omdannes til andre former. Det er i princippet det samme, der sker, når en partikel henfalder til andre partikler. Forskellen er blot, at omdannelsen ikke sker gradvist, men øjeblikkeligt efter kvantemekanikkens regler.«

»Der findes en lang række regler for, hvordan partikler kan henfalde, og det er også disse regler, der forklarer, hvorfor enkelte partikler ikke kan henfalde til andre.«

Hvordan henfalder du?

»Jeg foretrækker at henfalde til to b-kvarker.«

»Da der dannes mange b-kvarker med partikelsammenstødene, giver det mig god mulighed for at leve i skjul. Det er nemlig meget svært at spore mit henfald i partikeldetektorerne på denne måde. Sporene fra mit henfald drukner simpelthen i mængden af andre b-kvarker.«

»Det er jo derfor, at jeres fysikere først og fremmest leder efter tre andre former for henfald, som jeg også udsættes for.«

»For det første kan jeg henfalde direkte til to fotoner.«

»For det andet kan jeg henfalde jeg til to W-partikler med modsat ladning. Hver af disse henfalder til en elektron eller myon og en tilknyttet neutrino, så der i alt fremkommer to leptoner og to neutrinoer.«

»For det tredje kan henfalde jeg til to neutrale Z-partikler. Disse henfalder hver især til to elektroner eller myoner med modsat ladning, så der i alt kommer fire leptoner.«

»W- og Z-partiklerer knyttet til den svage kernekraft. Elektroner og myoner er begge leptoner.«

Hvordan blev du egentligt detekteret?

»Det reneste henfald, der er lettest at adskille fra andre hændelser ved proton-proton-sammenstødene i LHC, opstår, når jeg henfalder til to fotoner.«

»Denne form for henfald sker dog typisk kun en gang, for hver 500 gange Higgs-partikler henfalder. Fotonernes retning bort fra sammenstødet og deres energi bliver registreret i de enorme detektorer, Atlas og CMS, som udfører deres målinger og analyser uafhængigt af hinanden.«

»Det er flere former for henfald, fysikerne har brugt som et tegn på min eksistens, men det er foton-foton-henfaldet, der med størst præcision fastlægger min masse til ca. 125 GeV.«

Til slut vil jeg gerne høre om dit kendskab til supersymmetri og ekstra dimensioner, som er ivrigt debatterede emner blandt fysikerne!

»Det vil jeg gerne svare på ved en anden lejlighed. Jeg tror desværre, vi må afslutte interviewet her. Jeg kan mærke, at jeg er ved at henfalde til to fotoner.«

Farvel og tak. Vi tales ved i 2012, når Cern tænder for LHC igen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At Higgs partiklen er ustabil skyldes helt sikkert et den ikke er "enestående" men som andre elementer er af sammensat struktur og ikke universets mindste element der kun består af sit eget jeg ..

  • 0
  • 0

Ifølge artiklen vejer en Higgs-partikel 125 GeV eller det samme som 123 protoner. Topkvarken opgives til en vægt på 173 GeV, og er angiveligt en del af indmaden i protoner.

Hvordan kan en topkvart veje det samme som omkring 173/125*123=172,2 protoner, men samtidig være en del af indmaden?

  • 0
  • 0

En proton består af to up-kvarker og en down-kvark (der er ikke top-kvarker i protoner).

Up- og down-kvarker har begge en masse, der er nogle få megaelektronvolt, de udgør kun en del af den masse, som protonen samlet set har.

http://en.wikipedia.org/wiki/Proton#Quarks... The mass of the proton is about eighty times greater than the sum of the rest masses of the quarks that make it up, while the gluons have zero rest mass. The extra energy of the quarks and gluons in a region within a proton, as compared to the energy of the quarks and gluons in the QCD vacuum, accounts for over 98% of the mass.

  • 0
  • 0

Ifølge artiklen vejer en Higgs-partikel 125 GeV eller det samme som 123 protoner. Topkvarken opgives til en vægt på 173 GeV, og er angiveligt en del af indmaden i protoner.

Hvordan kan en topkvart veje det samme som omkring 173/125*123=172,2 protoner, men samtidig være en del af indmaden?

Det er på grund af den store bindingsenergi... siger "man", men "man" siger så meget...

  • 0
  • 0

Først og fremmest tak til Jens Rambøll. Jeg blev MEGET klogere af det.

Men jeg mener nu ikke at der er 99% chance for at nå op på en sigma 5, som er kravet for at Higgs bliver bevist.

Sigmatallene er 2.5 og 3.5 for de to eksperimenter.

Sigma 3, svarer til at Newtons æble falder opad, hver 370*sindstyvende gang man udfører eksperimentet.

Det er SLET ikke nok endnu. Og fysikerne ved CERN er altså ikke særlig skråsikre, når de udtaler sig offentligt.

Men jeg håber de kommer op på Sigma 5, for så får jeg fred for mine vanvittige tanker.

www.crestroy.com

  • 0
  • 0

Først og fremmest tak til Jens Rambøll. Jeg blev MEGET klogere af det.

Men jeg mener nu ikke at der er 99% chance for at nå op på en sigma 5, som er kravet for at Higgs bliver bevist.

Sigmatallene er 2.5 og 3.5 for de to eksperimenter.

Sigma 3, svarer til at Newtons æble falder opad, hver 370*sindstyvende gang man udfører eksperimentet.

Det er SLET ikke nok endnu. Og fysikerne ved CERN er altså ikke særlig skråsikre, når de udtaler sig offentligt.

Men jeg håber de kommer op på Sigma 5, for så får jeg fred for mine vanvittige tanker.

www.crestroy.com

Otto

Det hedder 1,5 Sigma eller 5 Sigma osv.

Sigma 6 er navet på en fantasi militærenhed fra G.I. Joe

  • 0
  • 0

Findes higgspartikler frit omkring os, og danner de eller påvirkes de af higgsfeltet? Hvis higgspartikler ikke findes i almindelighed, men det er higgsfeltet, der giver ting en masse, hvad skal vi så forstå ved det felt?

  • 0
  • 0

Tak til Jens RAMSKOW for en god måde at indføre os i et vanskeligt emne - jeg blev også meget klogere.

  • 0
  • 0

»Så når min masse angives til 125 GeV (gigaelektronvolt), så menes der egentlig 125 GeV/c^2, hvor c er lysets hastighed i vakuum. Det svarer til 2,24x 10^-25 kg eller det samme som massen af 123 protoner eller det samme som massen af et cæsiumatom.«

Higgs partiklens masse er ikke som 123 protoners.

Da alle partikler i en accelerator er udsat for en cirkulær bevægelse, skal der fratrækkes den energi der skal bruges for at ophæve den cirkulære friktion på partiklen. Dernæst skal den energi der er brugt for at påføre partiklen dens hastighed i acceleratoren også fratrækkes og så bliver partiklens masse (eV) en helt anden.

  • 0
  • 1

Jf artiklen så er Higgs partiklen ansvarlig for vekselvirkningen mellem Higgs feltet og partikler som derved får deres masse, Vekselvirker de ikke med Hidds feltet - har de ingen masse. (Fotoner har altså i denne teori ingen masse - overhovedet).

Higgsfeltet er altså et såkaldt skalarfelt, i modsætning til f.eks. tyngdefeltet eller det elektromagnetiske felt som er vektorfelter, dvs at der i hvert punkt i rummet er er både en feltretning og feltstørrelse. Higgsfeltet er som et trykfelt, i hvert punkt er der en feltstørrelse (trykket), men ingen retning, svarende til hydrostatisk tryk i en vandsøjle.

Hvad er det for en skalar der udgør Higgs feltet. Hvad er det for en størrelse?Har den en enhed (SI), hvad udtrykker den, hvordan fordeler den sig i rummet, er den konstant eller varierer den i tid og rum - og hvorfor?

I Wiki fandt jeg. bl.a. følgende forklaring: In the standard model, the Higgs field is an SU(2) doublet, a complex spinor with four real components (or equivalently with two complex components), with a Standard Model U(1) charge of −1.

It transforms as a spinor under SU(2). Under U(1) rotations, it gets multiplied by a phase; this mixes the real and imaginary part of the complex spinor into each other, so this is not the same as two complex spinors mixing under U(1) (which would have eight real components between them), but instead is the spinor representation of the group U(2).

The Higgs field, through the interactions specified by its potential, induces spontaneous breaking of three out of the four generators ("directions") of the gauge group SU(2)×U(1), and three out of its four components would ordinarily amount to Goldstone bosons, if they were not coupled to gauge fields. However, after symmetry breaking, these three of the four degrees of freedom in the Higgs field mix with the W and Z bosons, while the one remaining degree of freedom becomes the Higgs boson – a new scalar particle.

Er det muligt at komme det lidt nærmere på jævnt dansk?

Selve Higgs partiklen er tung og henfalder lynhurtigt til f.eks. fotoner. Hvordan opstår den? Masse er jo noget som partikler har permanent fordi de vekselvirker med Higgs feltet via Higgs partiklen, betyder det ikke at Higgs partiklen bliver skabt hele tiden. Hvor kommer energien fra og hvorfor kan man ikke bare observere henfaldsprodukterne?

Indtil videre vil jeg se med velvilje på ikke at få forklaringen fra Lars

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Ja Søren, mange pinlige spørgsmål, men ingen fornuftig forklaring...

Hvordan foregår det i praksis når partikler udveksler (kraftoverførende... og massegivende) partikler ? Du begynder måske at se det absurde i sagen ?

For hver positionsændring skal der en ny størrelse af den kraftoverførende partikel til, som faktisk skal beregnes af en af partiklerne, eller begge... hvem eller hvad udfører disse logisk nødvendige handlinger... og det betyder også (som du siger om Higgs-partiklen) at den skal skabes hele tiden. Det er komisk nok med en kraftoverførende partikel... men en partikel der giver alle andre partikler masse er urkomisk.

Higgs-partiklen eksisterer SLET ikke ! Vi ved at tyngdekraft virker DER hvor der kan konstateres en tidsgradient, denne gradient kan måles på overfladen af jorden og aftager hen imod centrum. Ting falder hen imod stedet med langsommere tidsflux, hvilket er på overfladen af et graviterende legeme. Og dette er sand, tænk lige over det ! Du kan ikke afvise det !

Standart-modellen har været død siden fødslen !

God jul og godt nytår !

  • 0
  • 0

@Bernhardt:

Det er komisk nok med en kraftoverførende partikel...

Har jeg så misforstået noget, når jeg ikke klasker mig på lårene af grin over elektroner? Missede jeg pointen?

  • 0
  • 0

@ Jais Knudsen

Der virker en frastødende kraft (F) imellem to elektroner som er afhængig af afstanden imellem dem

F = q^2/(4Pieo*afstand^2)

...det er denne kraft (F) der påstås at blive overført af en partikel, men det ville kræve to ting:

  1. at partiklerne (her elektronerne) bliver enige om hvem der skyder denne partikel af (hvis de gør det begge må disse kraftoverførende partikler kollidere midt imellem dem og hvad så med kraftoverførslen ?).

  2. siden denne kraft er afhængig af afstanden skal der ske et eller andet sted i elektronerne en beregning af hvor stor partiklen (og dermed kraften) for en givet afstand skal være.

Hvem eller hvad udfører denne beregning ? Det er denne tanke der er komisk, idet det kræver elektroner med regnekraft eller intelligens !

Du tænker på at elektronen overfører elektriske kræfter... og det er jo rigtig, sådan som vi for øjeblikket ser på det. OK...? Forstået ?

  • 0
  • 0

@Berhnardt

Du tænker på at elektronen overfører elektriske kræfter... og det er jo rigtig, sådan som vi for øjeblikket ser på det. OK...? Forstået ?

Ja, det er jo det, der er min tanke. Og jo, tak, jeg har skam forstået mit eget plot. Men jeg tror ikke, at jeg vil ind i en dybere diskusion om morskaben ved partiklers egenskaber, for jeg vil uden tvivl blive fanget på det forkerte ben et eller andet sted. Gymnasiefysikken fra 80'erne er lidt rusten på det felt. Jeg har bare ikke noget problem overhovedet med at tænke på masse som en egenskab ved stof på lige fod med elektrisk ledningsevne, f.eks. Jeg tænker, lad nu de små fysikere more sig et par år, så kan de altid forklare sig senere.

  • 0
  • 0

@bernhard "...Det er denne tanke der er komisk, idet det kræver elektroner med regnekraft eller intelligens..."

Måske komisk, ja. Men måske er vi ved at finde ud af at de allermindste partikler styres af – intelligens.

  • 0
  • 0

@ Henning

Det kan du ikke mene alvorligt... tænk lige over hvor mange atomer og elektroner der indgår i et menneskehjerne for at præsentere en sommetider kun ringe intelligens, som ikke er i stand til at lave denne beregning, men du vil give en enkelt partikel, elektronen, intelligens til at gøre det ?? Undskyld mig, men det ER komisk over alle grænser !

Tænk så lige på to magneter der vender den samme pol mod hinanden og frastøder hinanden med en eller anden kraft... vil du påstå at dette sker ved hjælp af partikler begge magneter afskyder mod hinanden ? (eller kun én af dem, hvis de kan blive enige om hvem)

Det samme gælder for to elektrisk ladede rav partikler, der vil frastøde hinanden... men ved hjælp af partikler de hver især skyder af ?? Nej, at løse et problem på denne måde svarer til at politiet bare sigter en tilfældig person i nærheden af mordstedet... så er problemet løst for ordensmagten, ja, men det går ud over den forkerte person...

  • 0
  • 0

@Bernhardt

Grænsen for hvad vi forstår er ikke grænsen for virkeligheden...

Ok, jeg kan ikke protestere... men hvad vi tror at have forstået er ikke absolut virkeligheden !

  • 0
  • 0

Elektronrne bliver skam hvor elektronerne skal være --men som alle energiladninger er de omgivet af en korona ud fra deres kernes kraft --det er denne omgivende kraft der virker ,enten tiltrækkende +/- eller frastødende +/+ Det er denne orden der styrer hele universets store og små emners sammenhold og afstandstagning .

  • 0
  • 0

Selve Higgs partiklen er tung og henfalder lynhurtigt til f.eks. fotoner. Hvordan opstår den? Masse er jo noget som partikler har permanent fordi de vekselvirker med Higgs feltet via Higgs partiklen, betyder det ikke at Higgs partiklen bliver skabt hele tiden. Hvor kommer energien fra og hvorfor kan man ikke bare observere henfaldsprodukterne?

Indtil videre vil jeg se med velvilje på ikke at få forklaringen fra Lars

Mvh Søren

Higgs partiklen er - såfremt den eksisterer - ikke en kraftoverførende partikel, men blot en partikel, som så mange andre af de mange underlige partikler der ellers eksisterer, når partikelforskerne smadre diverse partikler i deres acceleratorer.

Eksisterer Higgs partiklen, vil man så sandelig kunne observere henfaldsprodukter, da det er dem man bruger til at bekræfte higgs partiklens eksistens ved hjælp af.

Higgs feltet er et forkølet forsøg på at forklare noget ved naturen (den træge masse), som videnskaben har svært ved at få indsigt i, hvad er, hvad den består af og hvordan den egentlig fungerer.

Videnskaben har svært ved at acceptere en mulig partikel eller element i naturen, der er friktionsløs, der ikke har et kraftfelt, som er ekstremt småt, som udfylder vakuumrummet helt og totalt og som alene kun udviser masse.

Et masseelement elektromagnetiske kraftfelter kan omslutte og spærre inde i lukkede kraftfelter (partikler), som så fremstår med en træg masse.

Når partikler annihileres, forsvinder det lukkede kraftfelt, masseelementet frigøres og de elektromagnetiske kraftfelter stråler væk som stråling uden masse.

Så har vi diverse partikler uden masse (minus fotonen) eller næsten ingen masse. De fremkommer ved at kraftfelter kan skabe bobler i masseelementernes hav og dermed lukkede kraftfelter med næsten intet eller slet intet masseelement.

Husk på, det er de elektromagnetiske kraftfelter der skaber friktionen og dermed fornemmelsen af masse (eV), selv om der slet ingen masse forekommer udover partiklens egen træge masse. Som det opleves i acceleratorer når partikler får en større og større hastighed.

... eller ligesom når du træder på bremsen i din bil og bilen er i frigear. Så vil folk der skubber til bilen føle at den har en større masse end de vil føle at den har, når du ikke træder på bremsen.

Jeg kunne ikke dy mig, Søren ;-)

  • 0
  • 0

Higgs-feltet er et felt, der findes overalt i universet. Det har ingen retning som et elektrisk eller magnetisk felt, men udelukkende en bestemt størrelse.«

Et felt uden retning er vel egentlig ikke et felt, så var det bedre at kalde det tryk, som det blev sammenlignet med. Nu har man tilordnet diverse eksotiske partikler til de gammelkendte, som man siger de "består" af. Hvorfor skynder man sig ikke videre og leder efter endnu en opløsning i endnu mere eksotiske partikler. Jeg mener hvorfor skulle det stoppe her hvor vi er nu. Det er for sølle at stoppe blot fordi maskinerne til eksperimenterne bliver større end Jorden.

  • 0
  • 0

[quote]Higgs-feltet er et felt, der findes overalt i universet. Det har ingen retning som et elektrisk eller magnetisk felt, men udelukkende en bestemt størrelse.«

Et felt uden retning er vel egentlig ikke et felt, så var det bedre at kalde det tryk, som det blev sammenlignet med. Nu har man tilordnet diverse eksotiske partikler til de gammelkendte, som man siger de "består" af. Hvorfor skynder man sig ikke videre og leder efter endnu en opløsning i endnu mere eksotiske partikler. Jeg mener hvorfor skulle det stoppe her hvor vi er nu. Det er for sølle at stoppe blot fordi maskinerne til eksperimenterne bliver større end Jorden.[/quote]

Sikke du ævler - der er da ingen der stopper her - at finde Higgs fra Standardmodellen er blot begyndelsen - lige nu skla vi se på hvilke partikel vi har fundet - det er med meget stor sandsynlighed Standard-Higgs og hvis der er så er det meget sandsynligt at der findes et HiggsFELT og når det så er på plads - så skal vi lede efter hans makker og kikke på supersymentri og og.... vi har kun taget det første lille spæde barneskridt

  • 0
  • 0

Det er for sølle at stoppe blot fordi maskinerne til eksperimenterne bliver større end Jorden.

Det gør vi da heller ikke. Vi skal bare lige have løst alle de andre problemer først.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten