Heunicke advarer om risiko for forsinkelse af tysk Femern-godkendelse

Tyske myndigheder kan være så forsinkede med godkendelsen af Femern-tunnelen, at det går ud over udbuddet, der risikerer at skulle ændres. Det fremgår af et svar, som transportminister Magnus Heunicke (S) har sendt til Folketingets transportudvalg.

Tunnelarbejdet mellem Rødby og Puttgarden kan ikke gå i gang, før den tyske miljøgodkendelse af projektet er på plads. Femern A/S’ egen tidsplan skønner, at miljøgodkendelsen falder i løbet af foråret, men det kan altså trække ud.

‘Femern A/S [har] på den baggrund iværksat arbejdet med en fornyet vurdering af risikoen for, at godkendelsen ikke kan forelægge allerede i sommeren 2015 som hidtil forudsat. I den forbindelse har selskabet iværksat initiativer for at sikre tidsmæssig fleksibilitet i udbudsprocessen,’ hedder det i Magnus Heunickes svar til Folketingets transportudvalg.

Læs også: Sådan nåede prisen for Femern-forbindelsen op på 64 milliarder

Illustration: MI Grafik

Ansøgningen til de tyske myndigheder blev afleveret 18. oktober 2013, og Femern A/S anslog, at det ville tage myndighederne i Kiel halvandet år at behandle ansøgningen. Siden da er der kommet indsigelser i den tyske høringsproces, som ifølge transportministeren har været ‘mere komplicerede og omfattende end forventet.’

At der til gengæld er væsentligt færre høringssvar end ventet, har tilsyneladende ikke betydet, at godkendelsen kan nås inden for den planlagte tid.

Spørgsmålet til ministeren er stillet af Henning Hyllested (EL), der frygtede, at miljøgodkendelsen af den tyske del af projektet kunne tage et til to år. Det er der ikke kommet et konkret svar på, da beslutningen ligger hos de tyske myndigheder.

Læs også: Transportminister truer med at droppe Femerntunnel

‘Det er alene den uafhængige tyske godkendelsesmyndighed LBV Kiel, der afgør, hvornår godkendelsen kan udstedes. Femern A/S har betydelig fokus på arbejdet med at besvare spørgsmål fra LBV Kiel i sagen, og selskabet er i tæt kontakt med de relevante tyske myndigheder m.m.,’ skriver Magnus Heunicke (S) i svaret til transportudvalget.

Han mødes i dag, tirsdag, med sin tyske ministerkollega Alexander Dobrindt i Berlin. Her skal de blandt andet sammen med repræsentanter for det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn diskutere den tyske proces omkring Femern-projektet.

Læs også: Interview med Femern-chef: »Vi får flere tusind høringssvar«

Transportministeren har forud for mødet udpeget den tyske beslutningsproces som én af tre væsentlige forhindringer. Ud over den tyske proces er status for projektets EU-støtte samt den endelige projektpris afgørende. Magnus Heunicke har tidligere skrevet i en pressemeddelelse, at arbejdet ikke kan gå i gang, før der er sikkerhed om disse tre forhold.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/02/23/...

citat:" ...Ministeren skal komme hjem med en klar tidsplan fra tyskernes side , så vi ved hvor vi står. Det er vigtigt at vi ved, at de er et hundrede procent for projektet ligesom vi er fra dansk side, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen. ... "

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/2...

citat: " ... mødet kan også ende med, at projektet må udskydes endnu mere, simpelthen fordi den tyske regering ikke anser projektet som vigtigt nok.... "

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/2...

  • 2
  • 1

@ Ole Rasmussen

Af det andet citat er det usikkert om der refereres til Femernforbindelsen eller til de tyske landanlæg. Det fremgår ikke tydeligt af artiklen.

Hvis der henvises til landanlæggene, tales der om to forskellige ting i de to citater.

I øvrigt er det ikke fordi der mangler opbakning til Femernforbindelsen fra tysk politisk side. Men miljøgodkendelser er langsomme og besværlige i Tyskland. Tyskland har prioritetet Femenforbindelsen så højt, de har besluttet at delvist bygge en ny dobbeltsporet jernbane i stedet for at opgradere den gamle. Det gør så projektet bliver bedre, men også mere omfattende, dyrere og forsinket. Men det endelige resultat bliver bedre. Man taler også om en ny Femernsundbro, som ellers ikke er nødvendig i forhold til det tyskerne har forpligtiget sig til i aftalen med Danmark.

  • 2
  • 1

I øvrigt er det ikke fordi der mangler opbakning til Femernforbindelsen fra tysk politisk side. Men miljøgodkendelser er langsomme og besværlige i Tyskland.

Lidt overrasket

Re: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/2...

citat: " ...Der er en meget stor ligegyldighed omkring projektet i Tyskland. Det er ikke noget, som tyske regeringspolitikere har haft lyst til at støtte op om, siger Michael Reiter.

Faktisk er tyskerne overraskede over, at det dansk-finanserede projekt nogensinde kom så langt som til reelle byggeplaner. ... "

Et par link mere:

http://www.beltquerung.info/index.php?id=7

http://www.bmvi.de/SharedDocs/DE/Pressemit...

  • 2
  • 0

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE7...

Citat: " ...Hvis der eksisterer politisk vilje til at investere 50 mia. kr. i trafikal infrastruktur, er der langt mere påtrængende opgaver end Femern-forbindelsen, som selv ikke tyskerne kan se det økonomisk forstandige i at realisere.

Som minimum må man derfor kunne gå ud fra, at alle beregninger, prognoser og statistiske forudsigelser er valide og kan tåle en fuldt demokratisk, offentlig debat. "

Øh - skriver JP at disse "minimum" krav ikke er overholdt ????

  • 2
  • 0

citat: " ...Der er en meget stor ligegyldighed omkring projektet i Tyskland. Det er ikke noget, som tyske regeringspolitikere har haft lyst til at støtte op om, siger Michael Reiter.

Faktisk er tyskerne overraskede over, at det dansk-finanserede projekt nogensinde kom så langt som til reelle byggeplaner. ... "

Netop. Og der kan - som JP nævner det for de danske investeringer - argumenteres for, at midlerne med stor fordel kan give et væsentligt bedre afkast investeret andre steder i Tyskland.

Det her projekt burde undersøges langt bedre, end hvad åbenbart er tilfældet p.t.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten