Herning Kommune vil have brintbusser: »Strøm kan jo ikke lagres i ledningerne«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Herning Kommune vil have brintbusser: »Strøm kan jo ikke lagres i ledningerne«

Illustration: Bjørn Godske

Herning Kommune har, uden at undersøge alternativer, besluttet at fremtiden for busdrift i kommunen hedder brintbusser, når den nuværende kontrakt om busdrift udløber i 2019. Derfor er der indgået en aftale i byrådet om, at brintbusser skal støttes med 1,5 mio. kroner om året over de næste ti år.

Samtidig overtager Herning Kommune det kuldsejlede brintbusprojekt fra Slagelse Kommune, hvor ti brintbusser med 17,3 mio. kroner i EU-støtte skulle have været indsat på kommunens busruter.

På kommunens hjemmeside siger borgmester Lars Krarup, at brintbusser »vil give en meget markant CO2-reduktion, og samtidig lever vi på et nyt og spændende område op til vores ambition om at turde gå nye veje«.

I midten af september var der konference om brintbusser i København. En polsk fremstillet brintbus var kørt turen fra Hamburg for at vise deltagerne, hvordan et alternativ til traditionelle dieselbusser kunne se ud. Illustration: Bjørn Godske

Men hvorfor har Herning Kommune ikke kigget på alternativer?

»Vi behøver ikke at kigge på alternativer, for vi har besluttet os til, at det skal være brint. Det er en politisk beslutning,« siger Finn Stengel Petersen (S), der er formand for teknik- og miljøudvalget, til ing.dk.

Læs også: Brintbusser lover os ren luft i byerne

Rent miljømæssigt vurderer han, at brintbusserne vil give en CO2-reduktion på syv procent sammenlignet med dieselbusser.

Udvalget har været i Aberdeen i Skotland for at kigge på et brintbusprojekt, som har flere år på bagen. Ifølge Finn Stengel Petersen viser erfaringer med brintbusser, at der ikke er større udfordringer med dem end med dieselbusser.

Hvorfor har I ikke undersøgt, om batteribusser eller busser, som kører på biogas, kunne være et bedre alternativ både økonomisk og miljømæssigt?

»Vi har lyttet til dem, som siger, at der er de samme problemer med batteribusser som med elbiler: Batterierne er meget tunge at køre rundt med. Med brint vil man kunne tanke om natten og køre en hel dag uden problemer. Problemet er, at man ikke kan lagre el-energi, hvis der bliver produceret for meget. Hvis der ikke er noget forbrug, så forsvinder energien,« siger Finn Stengel Petersen.

Læs også: Vindturbinen skulle være en revolution: Nu står den stille

Hov, det er jo ikke muligt rent fysisk. Elnettet reguleres hele tiden, så der opretholdes en balance mellem forbrug og produktion?

»Nej, når der ikke er noget forbrug, forsvinder energi. Og vi har jo set, at der nogle gange produceres mere energi end der kan forbruges. Der kan jo ikke lagres noget el i ledningerne.«

Det er i princippet korrekt. Men der vil altid være et forbrug et eller andet sted, og energien vil i praksis løbe derhen, ellers stiger frekvensen.

»Det er ikke sådan, jeg opfatter det. Så det bliver vi ikke enige om.«

Men altså, I har ikke tænkt jer at undersøge alternativer til brintbusser?

»Vi er lige sprunget på brintbusser, fordi vi tror, at det er fremtiden. Jeg bliver dig svar skyldig i forhold til batteribusser og biogas. Jeg tror, nogle af vores nabokommuner har kigget på det. Men det behøver vi heller ikke at kigge på. For vi har valgt brint,« afslutter Finn Stengel Petersen samtalen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Politikerne ønsker det nyeste og smarteste gadgets for borgernes skattekroner (læs: Prestige)
De er bange for at deres "prestige projekt" ender med at folk kalder dem for Syre-vognene eller Griseprutter.

  • 16
  • 4

"Nej, når der ikke er noget forbrug, forsvinder energi" Øøøhhh nå ? ?

Man kan sige meget for - eller imod Brint som energibærer i transportsektoren, men naturlovene
gælder jo altså også i Herning.

Forøvrigt har selv brint busser jo et batteri . . .

  • 32
  • 3

»Vi er lige sprunget på brintbusser, fordi vi tror, at det er fremtiden. Jeg bliver dig svar skyldig i forhold til batteribusser og biogas. Jeg tror, nogle af vores nabokommuner har kigget på det. Men det behøver vi heller ikke at kigge på. For vi har valgt brint,« afslutter han samtalen

Manden kunne jo lige så godt have stillet sig op sagt "jeg vil godt have lov at sige at jeg er 100% ubegavet".
Man køber sgu da ikke noget uden at have undersøgt alternativerne. Især da ikke køb i den størrelse. Og især da ikke for skatteydernes penge.
Jeg savner ord!

Fint at Bjørn Godske laver sådan et interview. Det må ha' været en meget særpræget oplevelse,

  • 60
  • 5

Skoleeksempel på politikerne ikke har den mindste respekt overfor det ansvar de påtager sig som folkevalgte.
De mener ikke at skatteydernes betalte milioner skal forvaltes bedst muligt, men lader sig forlede af lobbyister, salgsgas og ture til Skotland.

Ingen grund til at sætte sig ind i emnerne som Formand for Teknik- og Miljøudvalg, på trods af en total uvidenhed på området

"Vi er lige sprunget på brintbusser, fordi vi tror, at det er fremtiden."

Tro behøver ingen intelligens, viden, eller realiteter,
tværtimod kan disse være en alvorlig hæmsko for denne.

  • 44
  • 5

Det er vejen at gå ...El biler er på den lange bane et flop.. Og fremtiden det er brint biler .. Ingen tvivl om det..

I starten da man begyndte at brugte el ..Brugte man jævn strøm , men se i dag er det jo veksel strøm der bruges .. Vil vove den påstand at elbiler er for recurce krævende når man gør det totale energi regnskab op ..

  • 9
  • 53

Jens Olsen det mest kedelige i verden, er bedre vidende mennesker ,som tror at de ved alt ,og korriger alt ..

Det er jo ikke en videnskabelig afhandling ,men blot en kommentar ..Og med hensyn til overskriften .. Kan man godt skrive overskrifter med stort..

Udgiften til fremstilling af elbiler opladning osv her tænkes også på installationen af vindmøller ..
koster kassen i det store regnskab .. Brint er en logisk måde at udvikle den fremtidige moderne verden..
Brint rummer et enormt potentiale.. Hvor vindmøller bliver en medvirkende faktor til fremstilling af brint ..

Men elbiler i fremtiden nej ..

  • 5
  • 46

"Det er vejen at gå ...El biler er på den lange bane et flop.. Og fremtiden det er brint biler .. Ingen tvivl om det.."

"I starten da man begyndte at brugte el ..Brugte man jævn strøm , men se i dag er det jo veksel strøm der bruges .. Vil vove den påstand at elbiler er for recurce krævende når man gør det totale energi regnskab op .."

Måske du skulle sætte dig lidt ind i emnerne, og eventuelt gøre "det totale energi regnskab op"

En moderne brintbil er en komplet elbil med ekstra meget dyr teknik og mange problematiske komponenter, der gør den langt mere resurse krævende

  • 30
  • 4

Argumentet for Brintteknologien i transportsektoren er det indlysende, at brint som brændstof kan produceres når der er overskydende VE energi til rådighed, og lagres og distribueres som diesel, og bruges hvor og når der er behov i et køretøj med en aktionsradius der svarer til dieselbilen, og så kan den tanke lige så hurtigt som dieselbilen. Og så er teknikken lige så tyst som den rene batteribil, og opfylder dermed alle de hedeste drømme om en god bybus.

Alt sammen er gode egenskaber ved brintteklnologien som de rene batteribiler med opladning fra elnettet ikke har, endnu da - og der er ikke udsigt til at batteriteknologien når samme høje stade foreløbigt. Og uanset hvad batterierne kan opnå af kapacitet: Opladningen fra elnettet betyder nu engang også fossile emissioner fra elproduktionen samt en vis mængde kernekraftaffald fra elværker, så den rene batteribil er og bliver blot et lille trin på vejen til den VE-drevne transportsektor - på Brint.

  • 12
  • 37

... installationen af vindmøller ... Hvor vindmøller bliver en medvirkende faktor til fremstilling af brint

Der skal altså også bruges vindmøller til fremstilling af brint? Hvorledes kan det koste kassen for el-busser men ikke for brintbusser?
Desuden skal der etableres en produktion af brint, og endelig skal brinten distribueres, hvilket kræver et separat distributionsnet, hvor el-busser kan anvende det eksisterende elnet.
Slutteligt er der hele spørgsmålet om virkiningsgraden af det samlede system som jeg gætter på er højere for el-busser.
Hvordan du får det regnestykke til at falde ud til brintbussernes fordel er mig en gåde.

  • 40
  • 4

når der er overskydende VE energi til rådighed, og lagres og distribueres som diesel

Komprimeringen af brint til (ikke helt) flydende form kræver betydelig energi, og lagringen og distribueringen af den reaktive brint kan slet ikke sammenlignes med diesel.

De analyser der for adskillige år siden muligvis retfærdiggjorde brintbusser (f.eks. i Skotland) fremfor batteribusser er forældede, pga. væsentlige fremskridt for batteriteknologien.

Det er f.eks. ikke længe siden at en elektrisk bus fra Proterra tilbagelagde langt over 1000 km på en enkelt opladning:
http://mashable.com/2017/09/20/proterra-el...

  • 31
  • 4

Det er selvfølgelig mere morsomt at hele Hernings tekniske forvaltning tager en tur til Skotland for at se på brintbusser.
Hvad med i stedet at have taget til Helsingborg og se på deres biogasbusser ?
De har tilmed kørt i et par år nu !!!,
Altså ikke noget experiment.

  • 19
  • 4

Fra Energy and Capitals reklame for investering i brintteknologi:

"We’ve even found the tiny company that Amazon has bought into that creates hydrogen batteries… the company that could explode at any moment."

😳

  • 7
  • 2

Det er de samme ukorrekte ting du fremfører gang på gang. Men vi korrigere gerne endnu en gang.

Argumentet for Brintteknologien i transportsektoren er det indlysende, at brint som brændstof kan produceres når der er overskydende VE energi til rådighed

Der er aldrig overskydende VE til rådighed. Når først der kommer gang i lagringsteknologi, vil der altid være en der er klar til at købe VE el og lagre til senere salg.

og lagres og distribueres som diesel,

Ja eller lagres og distribueres som el, så vi sparer opbygning af et nyt dyrt distributionsnetværk.
Brint kan hverken lagres eller distribueres som diesel. Diesel kan lagres i en balje og hældes over med en rusten kande. Prøv du det med brint komprimeret til 700 bar. Brint er noget helt andet og meget dyrere at håndtere end diesel.

og bruges hvor og når der er behov i et køretøj med en aktionsradius der svarer til dieselbilen,

En brintbil har ca. 1/3 af rækkevidden af en dieselbil. Eller cirka det samme som en moderne elbil.

og så kan den tanke lige så hurtigt som dieselbilen.

Nej, hver km kørsel der tankes til tager ca 3 gange så lang tid som for en dieselbil. Cirka lige så længe per km som en elbil, når solid state batterierne komme på markedet.

Alt sammen er gode egenskaber ved brintteklnologien som de rene batteribiler med opladning fra elnettet ikke har, endnu da - og der er ikke udsigt til at batteriteknologien når samme høje stade foreløbigt.

Mht. til rækkevidde, så har elbilen idag samme rækkevidde som brintbilen. Og i de kommende år vil elbilen løbe fra brintbilen hvad angår rækkevidde.
Når solid state batterierne bliver almindelige fra omkring 2023-2025, så kan man lave opladningstider der svarer til tankningstiden for brint. Reelt er opladningstiden for el langt kortere end tankningstiden for brint, da opladningen næsten altid sker er sted hvor man alligevel naturligt har parkeret bilen med andre formål.

Opladningen fra elnettet betyder nu engang også fossile emissioner fra elproduktionen samt en vis mængde kernekraftaffald fra elværker,

Uanset hvilke emissioner fra nettet en elbil giver anledning til, så vil de være tre gange så store for en brintbil, da det kræver tre gange så meget el at femstille den nødvendige brint til at køre samme distance.

  • 32
  • 6

Lagres kan det ikke, men modellen vist på billedet findes som trolleybus.

De kan køre under et ledningsnetværk, og de nyeste kan sende bremseenergi tilbage til netværket.

Så jo, ledninger kan være en løsning.

Man kunne tænke sig en by, med trolleybusser, der lader batterier i centrum/byen, og fortsætter på batterier i tyndere befolkede områder.

  • 19
  • 2

Manden er direkte dum i sine udtalelser. Holder fast uden argumenter. Han har nok fået sin del af kagen for at vælge brint. Han burde undersøges økonomisk.

  • 22
  • 4

Et uforpligtende slag på tasken på, hvor stor en del af det danske energiforbrug, der går til bybusser: 0,02%

Hvor meget batter det, at tage det, når vinden blæser mest?

Korrekt, ikke en hujende fis.

Ser man med det blotte øje på en bus' geometri og struktur er et helt åbenlyst, at der er plads til rigtig mange batterier under gulvet. Og busserne skal ikke køre ret langt. Og de kan lade ved endestationer. Og de er i drift mange timer hver dag, så de kan afskrive investeringen hurtigt. Og de har mange start/stop, som giver fordele ved regenerering. Og så videre, og så videre.

Busser kommer til at køre på batterier. Det en en done-deal. Til nød med en 50 hk 'limp-home' diesel, men så heller ikke mere.

  • 28
  • 2

Trollybusser er grimhed i byen sat i system. Kun suppleret med skinner nede i vejen til jernbaner er værre. Og begge dele er uflexibel planøkonomi. Se til Århus: En sand Århushistorie, eller Molbohistorie. Milliarden brugt til et uflexibelt "letbanesystem", der er så tungt at det er et sikkerhedsproblem på vejene, og med en driftsøkonomi langt på den anden side af hvad busser på eksisterende veje kan.

Den selvkørende bus er opfundet, også som ledbus og luxusbus, og med chaufør kan den både styre og bremse ret sikkert og flexibelt, og tænk: Helt uden et centralt døgnbemandet kontrolcenter.

Den fås også som batteribus med opladning fra elnettet, men så er miljøgevinsten lidt tvivlsom p.g.a. den store andel fossile energi i elnettet, og dens rækkevidde er kort og tankningstiden er lang. Den fås også som naturgas eller biogasbus, men biogassen kan jo også bruges til så meget andet.

Så i den forbindelse er Brintteknologien jo det oplagte valg hvis det er miljø der er på dagsordenen.

  • 4
  • 28

Brinten kommer ikke fra den blå luft. Hvis elbusser belaster miljøet på grund af fossil energi til elproduktion så vil brintbussen forurene mindst lige så meget. Produktionen af brint koster meget energi i forhold til hvad man kan få ud af den igen.
Elbusser kan også regnerere bremseenergi og sådan som busser kører med tusind vis at start og stop vil det være meget mere økonomisk. For øvrig vil det også betyde langt mindre slid på bremser som også udleder partikler under nedbremsning.

  • 11
  • 2

Man kunne tænke sig en by, med trolleybusser, der lader batterier i centrum/byen, og fortsætter på batterier i tyndere befolkede områder.


Volvo og andre prøvekører trolleylastbiler til langdistancekørsel, men det er et spørgsmål om de ikke bliver overflødiggjort/overhalet af batteriudviklingen, allerede inden bare nærdistributionen er overtaget af batterilastbiler

Man skal i hvert fald regne med en stor ekstra udgift for luftledninger og vedligehold

De fleste busliniers distancer kan overtages af elbusser allerede, så hvorfor ikke starte der?

.

Plads til brinttanke, brændselsceller, rørføring og styring, udnyttes langt bedre til batterier, især i en bus.

Vis mig en brintbus der kommer i nærheden af dette:

På nuværende tidspunkt er mulig elbus-rækkevidde på en opladning 600 til 1000 km (660kwh batteri) med rekord på over 1700km på en opladning på testbane, så i virkeligheden er alt andet sat til vægs for længst

https://electrek.co/2017/09/19/all-electri...

  • 13
  • 3

Både Godske og en hel del debattører er ingeniør-nørder som slår ned på mandens manglende viden om naturlovene. Who cares. I praksis har han ret: Overskydende strøm kan ikke lagres (i store mængder). Så længe det ikke har betydning for historien, så bør man lade lægfolk tale deres eget sprog.

At Finn Stengel Petersen så i øvrigt afslører sig som påståelig overfor en der klart ved mere end ham selv er en helt anden sag. Og hans forsvar for beslutningen er selvfølgeligt helt hen i vejret. Det her lyder som Herning Kommunes helt egen IC4 sag ... heldigvis skal jeg ikke betale for eskapaderne denne gang. Popcorn time!

  • 6
  • 5

Ser man med det blotte øje på en bus' geometri og struktur er et helt åbenlyst, at der er plads til rigtig mange batterier under gulvet. Og busserne skal ikke køre ret langt. Og de kan lade ved endestationer. Og de er i drift mange timer hver dag, så de kan afskrive investeringen hurtigt. Og de har mange start/stop, som giver fordele ved regenerering. Og så videre, og så videre.

Præcis. Læser man hvad analytikere af transportmarkeder skriver, så er der stort set fuld enighed om, at bybusser bliver det første område, der bliver fuldt elektrificeret. Netop pga. den totale forudsigelighed der er af rækkeviddebehov og opladningstidspunkter. Det almindelig bud er, at inden for 10 år vil markedet for bybusser være fuldstændigt overtaget af elbusser.
Ingen af analytikerne tror på brintbusser.

  • 21
  • 3

Hvad med i stedet at have taget til Helsingborg og se på deres biogasbusser ?
De har tilmed kørt i et par år nu !!!,
Altså ikke noget experiment.

Og når de er færdige i Helsingborg, kunne de fortsætte til Landskrona, og tage bus nr. 3 ned til havnen.

Det er en hybridbus som normalt får strøm fra luftledninger, men der er også et ganske kraftigt batteri ombord, så bussen kan sagtens køre en omvej ved f.x. vejarbejde.

Hvordan man lader batteriet op ? Gæt selv !

  • 12
  • 0

Den debile S politikker må have en økonomisk grund til sit åbenlyse vrøvl.

Enten er der tale om "smørring" eller "jeg har en fætter, der bygger brintbusser", eller også er han virkelig uvidende og ude af stand til at absorbere ny viden.

Uanset så er beslutningen nærmest kriminel omgang med borgernes skattepenge!

  • 17
  • 4

Enten er der tale om "smørring" eller "jeg har en fætter, der bygger brintbusser", eller også er han virkelig uvidende og ude af stand til at absorbere ny viden.

Jeg synes du skal komme med reelt beviser eller stoppe med at sprede ufunderede beskyldninger om at politikere er dybt kriminelle. Ærligt talt kunne jeg godt ønske mig at Hr. Petersen ville sagsøge folk som dig for bagvaskelse når I skriver den slags.

Jeg vil blot henvise til "Hanlons Razor" som passer i de fleste tilfælde: Tilskriv aldrig noget til ond vilje, hvis dumhed er en tilstrækkelig god forklaring.

  • 8
  • 15

Michael Cederberg
Jeg vil da velkomme den politiske ballade ved et søgsmål af den slags.
I Herning ligger brint firmaet H2 og det er jo tankevækkende at en lokalpolitikker åbentlyst pakker fornuften ned i en sort kasse og stille den i kælderen, på denne måde.

Det er iøvrigt ikke bagvaskelse hvis man har ret i sin påstand!

  • 14
  • 3

Jeg vil da velkomme den politiske ballade ved et søgsmål af den slags.
I Herning ligger brint firmaet H2 og det er jo tankevækkende at en lokalpolitikker åbentlyst pakker fornuften ned i en sort kasse og stille den i kælderen, på denne måde.

Men det var ikke det du skrev. Du beskyldte manden for korruption og/eller nepotisme. Det er ikke ulovligt at være idiot og det er i mange tilfælde heller ikke ulovligt at gøre noget for at støtte det lokale erhvervsliv. Men det er korruption og i mange tilfælde nepotisme.

Og du har ganske ret i at det ikke er bagvaskelse hvis man har ret, men lige nu er du bare en fyr på internettet der råber beskyldninger uden nogen form for bevis. Som sagt så håber jeg du modtager et sagsanlæg: Enten føler du konsekvenserne ved den slags eller også har du ret og så tager jeg hatten af for dit mod.

  • 7
  • 8

Du er også bare en fyr på internettet der råber op om at en politikker er torskedum.

Hvad om du havde ondt af det reelle problem og ikke en tilfældig politikkers omdømme, som han vel selv må røgte?

Problemet her er en uvidende og dumsmart politikker der agter at bruge borgernes penge på den mest uhensigtsmæssige måde.

  • 8
  • 4

Kunne man nedbringe vægt og ladetid ved at have batteriet på en elbus på en trailer, og så skifte i "remisen" et par gange om dagen?

  • 4
  • 1

Fantastisk. Mon ikke DRs Detektor kunne holde en kæmpe fest af et program over dette geniale udsagn?

»Det er ikke sådan, jeg opfatter det. Så det bliver vi ikke enige om,«

Åh hvor jeg griner. Finn Stengel Petersen reddede min dag.

  • 19
  • 0

Hvad er forskellen på, at man siger brint er fremtiden og støtter det, fordi man har den kompetence i sin by, eller at man siger vindmøller er fremtiden og støtter det, fordi man har kompetencen i sit land?

Tror I Danmark havde opstillet mange vindmøller i 90'erne, hvis de var produceret i Holland...

Kan nogle brintbusser i drift sikre ordrer til H2 Logic, som ansætter flere folk og skaffer skattekroner til kommunekassen, så er det sådan set fint nok. Hvis ikke, så har eventyret måske, måske ikke kostet mere end at eksperimentere med batterier.

Det betyder ikke, at jeg på den måde støtter brintbusser. Jeg mener bare ikke det er korruption. Det er dog grænser for, hvor åbenlyst man kan støtte lokale virksomheder med EU konkurrenceregler m.m.

Noget vi ikke ved om busserne i Herning er, om ruterne kører ad landevej, således de faktisk får mange km om dagen ifht rene elbusser uden lynladning. Et hurtigt kig på rutekortet viser, at mange af ruterne ender i satellitbyer 4-6 km fra byen, og kører ad landevej. Hmm, det ligger nok på grænsen.

Det betyder ikke jeg har skiftet mening om batterier kontra brint. Det betyder, at hvis man ikke har set lyset, som jeg selv ;-) , så er det måske fair nok at prøve noget andet end alle de andre.

Selv ind i meget lærte kredse finder man folk, som mener, at det er komplet umuligt at forestille sig fremtidens biler og energisystem uden brint. Ja, der er sågar folk der mener, at det er absolut nødvendigt at brænde kul (eller biomasse) af.

  • 6
  • 5

Man skal godt nok have sovet i timen for ikke at fornemme at el samfundet er fremtiden. Man er næppe kommet hjem med det sidste skrig i elværktøj før der er kommet en kraftigere og mere energieffektiv model på markedet.

Man skal ikke bare have sovet, men nærmest havet ligget i koma for ikke at se at det også gælder på transportområdet.

Dog er der visse passager i debatten der distraherer. Argumenter som "Når først der kommer gang i " foruden "når solid state batterierne komme på markedet" eller "Og i de kommende år".

Det er ikke nødvendigt at fremskrive fordelene, da mulighederne allerede i dag dækker hovedparten af behovene.

Kunne vi så bare blive fri for at hører om de selvkørende vidundere, så havde vi her og nu realistiske muligheder at forholde os til, da jeg skal på arbejde i morgen.

  • 11
  • 0

Den debile S politikker må have en økonomisk grund til sit åbenlyse vrøvl.


Egentlig ikke. Vores politikere skal jo ideelt set være et repræsentativt udsnit af befolkningen. Og i den brede befolkning er der en dyb overbevisning om, at brintbiler er fremtiden, og batteribiler er en dødssejler.

Hvis man er i tvivl, om jeg har ret, kan man bare følge brugerkommentarerne til artikler om brint- eller batteribiler på et ikke-teknisk nyhedssite. Den brede befolkning har så begrænset forestillingsevne, at de ønsker noget, der minder om det, de har nu: En bil, de kan køre en omvej for at tanke. Og de ændrer ikke mening, blot fordi de møder argumenter.

Så kan man egentlig klandre ham for at at være lige så dum som den befolkning, han repræsenterer?

Vi har de politikere, vi har gjort os fortjent til!

  • 15
  • 3

Det hedder godt nok Nel Hydrogen i dag, men det var også lige min første tanke at det er der den stammer fra.
Det må man så selvfølgelig ikke sige, at der er lidt lokal erhvervsstøtte indblandet. Jeg håber at der er en god synergi effekt i lokal forsyning og lokale jobs.
Det kan dog også være en risiko, hvis nu Nel Hydrogen lukker og slukker, så bliver projektet pludseligt dyrere at drive videre.

  • 9
  • 0

I fald formålet med at få bybusser på brint, er at begunstige H2 Logic A/S med et udviklingsprojekt eller udstillingsprojekt, så er det nok over grænser for kommunalfuldmagten. (Der ikke tillader at tilrettelægge et projekt omkring en enkelt person eller virksomhed).

Hvis formålet er et udviklingsprojekt der skal forbedre miljøet i Herning, tja, så er almennyttekriteriet nok overholdt, men det halter med forvaltningsloven.

Formålet med busdrift må være at befordre kunderne fra A til B, og ønsket er at det sker lydløst og uden udledning. Det grønne ønske er lovligt nok.

Beslutningen om brintbusser er alligevel næppe lovligt på det oplyste grundlag. Oplysningspligten (forvaltningsloven) siger at en sag skal være belyst til et niveau hvor der kan træffes en lovlig beslutning.

Finn Stengel Petersen (formand Miljø&Teknik-udvalget siger det sådan set selv: »Vi er lige sprunget på brintbusser, fordi vi tror, at det er fremtiden. Jeg bliver dig svar skyldig i forhold til batteribusser og biogas. Jeg tror, nogle af vores nabokommuner har kigget på det. Men det behøver vi heller ikke at kigge på. For vi har valgt brint,« afslutter han samtalen.

Han fremstår godt nok som en klaphat. Stakkels dem der arbejder i hans forvaltning.

Bjørn Gødske, du bør bede Herning Kommune om beslutningsgrundlaget(?) og smide et link alle, pls.

  • 19
  • 1

Der er da ikke noget galt i at lade et lod i vægtskålen falde til fordel for egen industri. Køb dansk. Køb lokalt Skab vækst og arbejdspladser. Så kan Holstebro jo vælge gasbusser og Ringkøbing få elbusser. Der er plads til det hele. Det er da ligegyldigt om en enkelt kommune vælger noget andet og får det testet. Så kan der måske en dag laves en opgørelse der reelt sammenligner teknologierne inklusive drift, vedligehold og robusthed.

  • 4
  • 7

Stort set enhver komponent tilsluttet elnettet har i dag en jævnstrømskreds... Den største fordel ved AC er at det har været brugt de sidste snart 100 år... Og så nulgennemgangen... Men når energien skal bruges til noget, så skal den oftes konverteres til DC først...


En fordel ved vekselstrøm er, at den kan transformeres i spænding.
Ikke nok med at energien skal konverteres til jævnstrøm, den skal også oftest ned i spænding. Så er det jo genialt at et lille kredsløb med et par spoler kan klare dette problem. I årtier var det ikke ualmindeligt med udstyr hvor halvdelen af apparatets effekt blev afsat i strømforsyningen. Det er så blevet bedre nu med ny elektronik - tilgengæld så brænder strømforsningerne hyppigere af :(

Status er, at EL kan konverteres rimeligt effektivt fra den ene form til den anden i dag.

  • 2
  • 2

En fordel ved vekselstrøm er, at den kan transformeres i spænding.
Ikke nok med at energien skal konverteres til jævnstrøm, den skal også oftest ned i spænding. Så er det jo genialt at et lille kredsløb med et par spoler kan klare dette problem. I årtier var det ikke ualmindeligt med udstyr hvor halvdelen af apparatets effekt blev afsat i strømforsyningen. Det er så blevet bedre nu med ny elektronik - tilgengæld så brænder strømforsningerne hyppigere af :(


Der er ikke problemer med at transformerer DC spænding i dag, en lille IC-kreds løser let det problem... og hvis man køber en ordentlig kvalitet, så brænder de heller ikke af... Med lidt effektelektronik er det heller ikke noget problem med større effekter... Stort set alle vindmøller over 2 MW har i dag et DC mellemled...

  • 6
  • 0

Status er, at EL kan konverteres rimeligt effektivt fra den ene form til den anden i dag.


Tjoeh, jeg kan da finde et enkelt eksempel på konvertering fra EL til Alternativet:
http://www.fyens.dk/indland/Enhedslisten-r...

Eller sagt på en anden måde, når vi nu alligevel er kørt off topic i debatten:
Hvorfor er der så mange på ing.dk, der skriver EL i stedet for el?

Jeg ved godt, at man bruger store bogstaver ved forkortelser, der er dannet ud fra begyndelsesbogstaverne i flere ord - eller af begyndelsesbogstaverne i de enkelte dele af et sammensat ord. Men "el" er jo ikke sådan en forkortelse.

Ordet "el" er en en forkortelse, der er dannet ved at skære en del af ordet "elektricitet" væk. På samme måde som ordet "bil" er en forkortelse, som er dannet ved at skære en del af ordet "automobil" væk. Jeg kan ikke komme i tanker om een eneste forkortelse af denne type, der skrives med stort.

  • 9
  • 1

Det er meget længe siden, det var en forkortelse for elektricitet ... idag er det bare "el", og staves med småt (se fx dsn.dk)


Du antyder dermed, at der har været et tidspunkt, hvor det var korrekt at skrive el med stort. Er det korrekt?

Igen mangler jeg så en forklaring på, hvorfor det dengang skulle have været korrekt at skrive med stort. Som tidligere nævnt kan jeg ikke finde noget andet eksempel på, at forkortelser af denne type har været skrevet med stort.

  • 5
  • 0

Hvis denne artikel var produceret i 2011, hvor den første Nissan Leaf kom på gaden med lidt over 100 kilometers rækkevidde, så havde der været en 50/50 argumentation omkring hvor fremtiden lå mellem elbiler/busser og brintbiler/busser.

Om 6 dage starter salget af den nye leaf i Japan med over 250 kilometers rækkevidde og konkurrenterne er mange, Tesla, Renault, Chevrolet. Også alle dem der kommer med deres elbiler i 2020 og derefter.

Idag er forholdet mellem elbiler og brintbiler nærmere på 90/10 til elbilernes fordel. Det er en utrolig udvikling elbilerne har været igennem de seneste år. Samtidig har vi præcis de samme brintbiler idag som for 6 år siden.

Fremtiden ligger nok i hænderne på elbilerne.

  • 15
  • 1

Er det overhovedet en kommunal opgave, at eksperimentere med uprøvet teknologi, medmindre det sker i en kontekst , hvor en "overordnet" styrrelse har bedt om det?


Brintbusser er ikke en uprøvet teknologi. Det er kommunernes opgave, at anvende teknologi til at løse deres opgaver. Hvis de altid skulle vente på en "overordnet" styrelse, får de aldrig noget gjort og deres selvstyre er sat ud af kraft.

Kados til Herning kommune herfra for at have modet til at vælge en teknologi uden først at spilde årevis og millioner på lange rapporter, der alligevel ikke tager højde for de konkrete forhold. Der er ingen læremester som virkeligheden.

  • 2
  • 17

Præcist!

  • også på elbus området, hvor OppCharge systemerne er fuldt kommercielle - Opportunity Charge. Busserne får et skud strøm undervejs ved stoppene - ingen ledninger.

Letbanen I Ring 3 bør ikke få sporvogns teknologi. Fuldt funktionsdygtige og kommercielle eBRT (Electric Bus Rapid Transfer) løsninger er "på sporet" med passagerkapaciteter op til 200 pr vogntog og med OppCharge eller Flash charge. Se Geneve og Nantes samt Eindhoven.

Nantes er lige vundet af Hess/ABB og forsynes med 20 køretøjer samt flash charge infrastruktur til en samlet pris af 43 millioner EUR eller ca. 320 millioner DKK. De har banerne I forvejen - men læg en milliard til og hovedstadens letbane kan gennemføres med eBRT for under 1,5 milliard og ikke 4 gange mere - eks omkostnninger til ledningsomlægninger.

Der er sket utroligt meget - red København for nye sporvogne - og udbyg den kollektive trafik med el!

  • 5
  • 4

Hvad er virkningsgraden på "OppCharge" eller "Flash charge" og hvad er kapaciteten pr. tidsenhed ?
- vi er ikke alle lige opdateret på dette, og det lyder jo spændende.

  • 1
  • 0

Oppcharge er idag op til 450 kW og arbejder med en 600 kW løsning.

Hvilket giver en opladningshastighed på omkring 450 km/time. Eller 75 kilometer på 10 minutter.

Der er vist ikke behov for mere til de busruter vi kender idag.

  • 7
  • 0

Det er kommunernes opgave, at anvende teknologi til at løse deres opgaver.


NEJ!
Det er kommunernes opgave at løse borgernes behov billigst muligt.
Dertil kan vi så smække nogle miljøkrav på for at skabe bedre miljø og klima for borgerne.

Disse krav kan opfyldes med en stor vifte af teknologier.

Derfor skal opgaven med anskaffelse af f.eks busser sende i udbud.
Så klarer det fri marked nok at levere reneste og billigste løsning til kommunen.
(under forudsætning af at krav specifikationen er lavet godt nok)

  • 6
  • 0

Det er kommunernes opgave at løse borgernes behov billigst muligt.
Dertil kan vi så smække nogle miljøkrav på for at skabe bedre miljø og klima for borgerne.


Og der skal også kunne sættes andre krav på... Kommunen skal ikke være låst til at tage det økonomisk billigste tilbud, som lige netop lever op til krav.spec.

Et af de krav kan f.eks. være at der eksperimenteres med en specifik teknologi... Ellers risikerer vi at en kommune bliver tvunget til at købe nogle dieselbusser, selv om der ikke er en fremtid i dem...

  • 2
  • 1

Når den kommunale formand for Teknik- og Miljøudvalg mangler helt grundlæggende viden om naturlovene og endda opfatter dette som uvæsentligt, så går kommunens skattekroner til at aflønne den helt forkerte person.

Her er vi helt uenige. Manden er politiker - ikke ekspert. For lægfolk så er det rigtigt nok at strøm ikke kan gemmes i ledningerne og forsvinder hvis det ikke bruges. Det er en fin model som er god nok til at træffe fornuftige beslutninger. Man kan ikke forvente at en formand for Teknik og Miljøudvalget kan forstå kvantefysik.

Hvis manden har brug for at vide flere og mere præcise detaljer, så er har han eksperter til at hjælpe. Problemet er at manden nægter at lytte. Han har truffet en beslutning og er ikke interesseret i facts der kan ændre den. Og det er skræmmende.

  • 9
  • 2

Og den her diskussion kan fortsætte så længe at nogen gider lade batteriet eller hælde diesel på bålet. Elbil-entusiasterne (fanatikerne) alt efter temperament ser ingen anden udvej, og der er absolut ingen grund til at afprøve alternativer. Put et batterie i, så er alle dine problemer løst, det må være dejligt at hvad så enkel en verden.

  • 2
  • 13

Hej.

Tak Til Bjørn Godske for en spændende og interessant artikel.

I Odense har vi en del hybrid-busser, som bruger ca. 20 % mindre brændstof end en almindelig bus.

Og Odense får en letbane engang i fremtiden. Jeg har ingen anelse om, hvad forskellen i CO-2-udledning vil være mellem denne letbane og de nuværende almindelige busser.

Jeg har læst aftale-teksten om afgifterne på elbiler mellem regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre dateret 18 april 2017. I denne står der ordret : " Partierne ønsker med aftalen at understøtte og fremme elbusser i den kollektive trafik ". Med andre ord må disse partier være relativ positive overfor elbusser.

Klimarådet skriver i en rapport, som jeg har læst eller kigget i, at gas kan bruges til grøn transport. Klimarådet er dog også positiv m.h.t. elbusser.

Der bliver endnu engang skrevet om brintbiler af personbils-typen. Mange af mine og andre debattørers synspunkter og argumenter har vi læst igen og igen. Derfor er der i vores debatter mange gentagelser. Sådan er det jo af og til i debatter.

Jens Olsen skriver ordret : " En brintbil har ca. 1/3 af rækkevidden af en dieselbil. Eller cirka det samme som en moderne elbil ".

En del af nutidens elbiler har cirka samme rækkevidde som en eller flere af disse brintbiler. Så Jens Olsen er inde på noget af det rigtige. Men der er stadig en del elbiler, der har betydelig kortere rækkevidde end flere brintbiler ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden.

Brintbilen Toyota Mirai og en version af elbilen Tesla S havde iøvrigt stort set samme rækkevidde efter tankning og opladning i test. I testen med MEGET motorvej kørte brintbilen Toyota Mirai lige under 400 km. Og i testen kørte elbilen Tesla S et andet sted med MEGET motorvej ca. 350 km. Så de to forskellige slags biler havde nogenlunde samme rækkevidde.

Brintbiler kan som tidligere nævnt tankes på 3-7 minutter, hvilket jo er kort tid. De nuværende elbiler tager betydelig længere tid at oplade. Om fremtidens elbiler vil kunne oplades på lige så kort tid som nutidens brintbiler, er usikkert. Jeg vil ihvertfald lade Jens Olsen om at spå og komme med sine skråsikre spådomme, som han også har gjort i denne debat-tråd. Disse spådomme har jeg og andre som sagt flere gange kritiseret. Men da jeg fornylig har haft en diskussion om alt det overstående i en anden debat-tråd, vil jeg ikke skrive mere om dette i dette indlæg. Jeg vil derimod henvise til den anden debat-tråd om emnet. Linket kommer her :

https://ing.dk/artikel/korsoer-bliver-hjem...

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( Og Projekt Smørhul )

  • 2
  • 7

Brintbiler kan som tidligere nævnt tankes på 3-7 minutter,


Det fordrer så, at der er en tank. Det vil sige at samtlige landets tankstationer skal bygges om til brint.
Det er selvfølgelig lettere for et busselskab, som kan have deres egen tank og ikke afhængig af tanke over hele landet.

Her kommer el nok til at vinde fordi alle har en tankstation i deres egen garage, og det er ret nemt at lave en offentlig tankstation, der er ikke så mange sikkerhedsgodkendelser.

  • 6
  • 0

Hej.

Allan. Jeg har læst dit indlæg. Du har nu flere gange kritiseret mig for det nævnte ord, når jeg præsenterer mig. Din reaktion overrasker mig ikke. Jeg har nemlig deltaget i utrolig mange debatter igennem mange år. Derfor ved jeg, at der er nogle folk på nettet, der ikke bryder sig om min måde at præsentere mig på. Omvendt ved jeg også, at der er andre folk som synes, at min måde at præsentere mig på er fin nok.

Du skriver, at det nævnte ord står alle vegne. Det synes jeg ikke er rigtigt. Jeg skriver da godt nok mange indlæg om trafik herinde på Ingeniøren. Men der er også mange debatter, som jeg ikke deltager i. Og jeg præsenterer mig kun med det ord i første indlæg af de debat-tråde, som jeg deltager i.

Jeg synes, at det er vigtig, at man præsenterer sig, så folk ved, hvem man er. I vores debat-tråde på Ingeniøren er der mange, der blot skriver deres navne. Jeg vil derfor opfordre debattører til af og til at skrive noget mere om, hvem de er, hvis det er relevant. Hvis nogle er blandt beslutnings-tagerne i elbil-organisationen FDEL, Concito eller i en trejde organisation, kan det af og til være godt at oplyse vi andre læsere om dette.

Kjeld. Du har selvfølgelige nogle gode pointer i dit indlæg. Men nu må vi jo se tiden an. Jeg ved nemlig, at der er blevet forsket i at lave brint-anlæg hjemme hos folk. Og måske bliver der stadig forsket i dette. Jeg har ikke viden nok til at vurdere, om sådanne hjemme-brint-anlæg kan blive effektive, billige og sikre nok. Det må tiden vise. Hvis man kan tanke brint hjemme hos en selv, er det muligvis lige så godt som med opladning af elbil hjemme hos en selv. Af respekt for de andre læsere vil jeg hermed forsøge at skifte emne fra personbiler til busser, da det jo er det som tråden handler om.

Jeg ved, at borgmester Frank Jensen har snakket eller skrevet positiv om elbusser. Men det er jo i København. Og tråden handler jo om et andet sted. Men det viser da, at der er nogle politikere, der er positive overfor elbusser. I mit næste indlæg vil jeg komme ind på elbusser og brintbusser.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 3

Jeg ved nemlig, at der er blevet forsket i at lave brint-anlæg hjemme hos folk. Og måske bliver der stadig forsket i dette. Jeg har ikke viden nok til at vurdere, om sådanne hjemme-brint-anlæg kan blive effektive, billige og sikre nok.

Et brintanlæg hjemme er en potentiel FAE bombe, med potentiale til en meget hurtig nedrivning af huset. Ellers tak!

Effektive nok??? Er det effektivt at omsætte 1/3 til brint og 2/3 til varme?

Hvis man kan tanke brint hjemme hos en selv, er det muligvis lige så godt som med opladning af elbil hjemme hos en selv.

Altså først producere brint via el, komprimere brinten til 300 bar eller lignende og til sidst konvertere brinten til el i bilen eller bussen igen. I modsætning til at lade et batteri med meget mindre tab. Er det ikke at gå over åen efter vand?

  • 8
  • 2

Jeg ved nemlig, at der er blevet forsket i at lave brint-anlæg hjemme hos folk. Og måske bliver der stadig forsket i dette.


Det er ikke vigtigt at man kan lade hjemme, når det kan gøres på få minutter på en tankstation.
Min pointe om hjemmeladning er, at der blot mangler et kabel, så er infrastrukturen på plads til el, selvom der på sigt bliver nogle udfordringer i el-nettet.

Af respekt for de andre læsere vil jeg hermed forsøge at skifte emne fra personbiler til busser, da det jo er det som tråden handler om.


Spørgsmålet er om busser alene kan drive teknologien.

  • 1
  • 0

Som jeg ser det, så vil markedet for brinttransport afhænge meget af hvor godt det lykkes at kunne integrere de voksende mængder varierende VE i nettet. Det vil dermed også være kraftigt geografisk betinget, og afhænge af om det er vandkraft, vindenergi eller PV solar der dominerer, og hvordan de indbyrdes kan kombineres.

Fordelen ved brint er at det i princippet kan genereres 100% fleksibelt, med en minimal eller endda aflastende effekt på elnettet.

Batteritransport vil ikke umiddelbart have et nær så fleksibelt forbrug. En batteribus vil f.eks skulle lades på bestemte tidspunkter. Det vil betyde en større belastning af elnettet, og heraf følgende omkostninger til at sikre backup i forhold til varierende VE-produktion, og opgradering med Smartgrid m.m. Her i ligger også et øget energitab ved brug af energilagre m.m.

I DK er der åbenbart rigelig med vandkraft fra Norge til at komplimentere vindkraften, men andre steder hvor det ikke er muligt, f.eks steder med et svagt elnet kombineret med enorme mængder solenergi midt på dagen, kan det godt tænkes at brinttransport kan få et marked, på trods af den rigtig nok meget lille effektivitet, og dyre og komplicerede teknologi i bilerne.

  • 1
  • 3

Skal brint spille en rolle kommer det sikkert til at ske som en lagringsteknik, som kan udligne udsvingene i produktionen fra vind og sol.

Det er også klart min forventning. Om det er lige så omkostningseffektivt som et termisk lager skal jeg ikke kunne sige,. Men brint har jo i hvert tilfælde den fordel, at energien kan flyttes uden elledninger hvis behovet skulle opstå. Men er det vil vise sig af betydning er jo svært at sige.

  • 1
  • 2

Hej.

Peter. Det er selvfølgelig et problem for brint-fartøjer, at disse fartøjer er mindre energi-effektive end el-fartøjer. Det har du ret i. Men er brint-biler/busser er 3 gange mere energi-effektive end el-biler/busser, er jeg i tvivl om. Dette vil jeg helst vente med at tage op i en anden tråd, da den anden tråd handler om elbiler.

Jeg vil nu komme ind på den kommende letbane i Odense. Selvom INgeniørens artikel handler om brintbusser, synes jeg nemlig, at det følgende kan have interesse i vores debat-tråd.

Odense vil åbenbart ikke satse stort på brintbusser, men derimod lave en letbane med luft-ledninger.. Om de andre busser skal være elbusser eller brintbusser i Odense, ved jeg dog intet om. For et par dage siden fandt jeg ud af, at den kommende letbane i Odense bliver fartøjer, der får el via ledninger i luften. Da jeg tror, at det bliver grimt med alle de ledninger, læste jeg følgende korte artikel, som jeg linker til nederst. Og jeg tog kontakt med dem, der har med den kommende letbane i Odense at gøre. De har givet mig et svar.

Da der i en af de rapporter, som jeg har læst i år, står, at visse tunge fartøjer med en større eller mindre klima-fordel kan køre på gas, spurgte jeg af ren nysgerrighed, om Odense Letbane havde undersøgt muligheden for at køre på gas. Svaret var, at der vist ikke findes letbaner, der kører på gas. Og det er vel meget godt, da jeg går ud fra at letbaner på el vil have en mindre klima-belastning end letbaner på gas.

I svaret fra Odense Letbaner står der, at der findes letbaner, som på kortere strækninger kan køre på batterier, men det vil åbenbart ikke kunne lade sig gøre på hele den strækning, som der vil komme i Odense. Letbane med batterier vil åbenbart også blive dyrere end en letbane med luft-ledninger. De siger også, at fartøjer med luft-ledninger er det mest gennemprøvede og sikre system.

I en anden artikel på Odense Letbane står der, at der i fremtiden vil komme utrolig mange passagerer i Odense på visse strækninger. Derfor vil det nuværende vejnet ikke kunne håndtere et så stort antal busser. Odense vil sande til i busser. Et letbanevognsæt kan tage lige så mange passagerer som 4 busser. Udover almindelige busser har vi i Odense lange "vinkel-busser", der kan bøje på midten. Jeg ved ikke, hvad sådanne busser hedder. Måske vil et letbane-vognsæt svare til ca. 2 af sådanne lange vinkelbusser.

I en trejde artikel på hjemmesiden for Odense Letbane påstår de, at ernergiforbruget pr. passager-kilometer på skinner er lavere end for busser. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Jeg har ikke viden til at vurdere om, Odense Letbane har ret i alle deres påstande. Det kan I andre måske bedre vurdere end jeg. I små byer har de ikke brug for end letbane. Men i visse store byer er det MÅSKE godt at supplere de almindelige busser med en letbane med luft-ledninger. Hvad ved jeg ?

Ingeniørens artikel samt debatten under artiklen handler om først og fremmest brintbusser men også elbusser. Men som sagt synes jeg, at det er relevant at bringe en letbane med luft-ledninger på banen. Mener I andre, at letbaner med luft-ledninger er en god ide i større byer, hvor de kan supplere busser ?

Linket til den KORTE artikel fra Odense Letbane kommer her.

https://www.odenseletbane.dk/om-odense-let...

I ønskes en god weekend.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej.

Som jeg nævnte i en anden debat-tråd, var jeg forleden til den danske brint- og brændselscelledag 2017, som blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense. Derfor ved jeg, at der stadig bliver forsket relativt meget i brændselsceller og brint. Og det er både private og folk på universiteter, som forsker i disse ting.

En af dem, der var med til den danske brint- og brændselscelledag 2017, holdt et lille foredrag, hvor han fortalte om, at man med godt resultat kan bruge gas til flere ting, når det kommer til energi.. Han var i øvrigt medlem af Klimarådet. Jeg har læst alt det om trafik i en af Klimarådets rapporter, som vistnok udkom i år. I denne står der, at man med godt og relativt grønt resultat kan bruge gas i tung transport. Dette må jo så måske også gælde busser.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 2

Åh gudskelov, denne artikel har hjemsøgt mig siden jeg læste den første gang, men det er tilsyneladende ikke blevet til noget, og der er lagt op til et nyt udbud, der ikke blot er resultatet af en "politisk beslutning".

" Desværre lykkedes det ikke i første omgang at få satsningen på brintbusser til at lykkes. Den løsning, vi blev præsenteret for, var simpelthen for dyr. "

https://nyheder.herning.dk/nyhedsarkiv/201...

  • 3
  • 0

...men det er tilsyneladende ikke blevet til noget, og der er lagt op til et nyt udbud, der ikke blot er resultatet af en "politisk beslutning"

- næh, den politiske beslutning blev vist truffet i kølvandet af en bristet (brint) boble!:

2015 – et gennembrud for brintbiler i Danmark Siden 2011 har det været målsætningen at sikre en markedsintroduktion af brintbiler i Danmark i løbet af 2015 – seneste markedsdata fra brintbiler & tankstationer underbygger at dette ovenud er lykkedes. I løbet af året er antallet

https://brintbiler.dk/category/h2logic/

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten