Herlev Hospital overså arvelige brystkræftmutationer i screeninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Herlev Hospital overså arvelige brystkræftmutationer i screeninger

Syv kvinder er siden 2011 blevet ramt af fejl under en screening, der skulle vise, om de var bærere af arvelige mutationer på BRCA1- og BRCA2-generne og dermed være særligt disponeret for brystkræft. Screeningen viste, at de ikke var bærere af mutationer, selv om senere prøver viste, at de var.

Prøverne er foretaget i perioden 2003-2011 på Herlev Hospital, og klinikchef og professor i klinisk genetik på Rigshospitalet Anne-Marie Gerdes siger, at det ikke kan skyldes en fejl i teknologien. I stedet mener hun, at der må være tale om menneskelige fejl eller andre ukendte forhold.

»Betegnelsen af de mutationer på generne, som er blevet overset på Herlev Hospital, kender vi fra andre tilfælde enten her i landet eller i udlandet. Herlev Hospital må altså have haft et problem, der enten skyldes dårlig kvalitet - eller at de har overset mutationerne,« siger Anne-Marie Gerdes.

Hun kan ikke nærmere uddybe de kvalitetsmæssige problemer på Herlev Hospital, da hun endnu ikke har modtaget de nødvendige papirer og dokumenter til at vurdere årsagen.

Fejl kendt i årevis

Sagen begyndte, da Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet den 12. april 2016 modtog en henvendelse fra Patienterstatningen, fordi en patient havde anmeldt fejl, sket i 2009. Før det har der været tre forkerte svar på BRCA-analyser fra Herlev Hospital. Den første blev opdaget i 2011, de to andre i 2014, fremgår det af et notat fra Region Hovedstaden til Regionsrådet sendt den 29. november 2016.

»Disse tre fejlagtige analysesvar er desværre blevet håndteret som isolerede fejl. Efter den fjerde sag, som Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet blev gjort opmærksom på i april 2016, blev der iværksat en systematisk gennemgang, og det var muligt at finde i alt 47 prøver, som også var analyseret andre steder end på Herlev Hospital,« fremgår det af notatet.

I de 47 prøver fandt man altså frem til yderligere tre nye tilfælde af fejlagtige svar på gentesten.

Med de sekventeringsmetoder, som man brugte på det tidspunkt på Herlev Hospital, burde man ifølge Anne-Marie Gerdes have fundet de syv kvinder, der i første omgang fik at vide, at de ikke var særligt disponeret for brystkræft. Det burde man, fordi man i samme tidsperiode kunne finde samme mutationer med samme teknologi på andre hospitaler.

Screeningerne efterprøves med nyere teknologi

Efter afsløringen af fejlene vil man nu på Rigshospitalet lave endnu en screening af de blodprøver, som man har fået fra de 247 kvinder, der er testet på Herlev Hospital i årene 2003-2011.

De nye tests vil blive udført med den seneste teknologi kaldet Next Generation Sequencing, NGS. I både den gamle og den nyere gentest for brystkræft undersøger lægerne, om der er mangler i generne, og om de baser, der danner BRCA-1 og BRCA-2, kommer i den rigtige rækkefølge. Man undersøger desuden, om de er sat rigtigt sammen. Hvis der er sket mutationer enten i rækkefølgen eller sammensætningen, vil der være en forøget risiko for brystkræft.

Professor Anne-Marie Gerdes lægger vægt på, at den nyere teknologi ikke er revolutionerende, men en smule bedre end den gamle og her benyttede sekvenseringsmetode.

»NGS er hurtigere og mere effektiv end den gamle metode, og den kan finde nogle ting bedre. Det er blevet mere automatiseret i dag, og det giver en bedre dækning,« siger Anne-Marie Gerdes.

Hun fastholder dog, at det ikke er en mulighed, at det er metoden, som er skyld i, at der er fundet fejl i brystscreeningerne fra Herlev Hospital.

Herlev foretog 247 screeninger for brystkræft i perioden fra 2003-2011. Alle screenede kvinder vil få besked, undtagen de 68 af dem, som er afgået ved døden. Hvis der har været fejl i deres test, vil familierne blive kontaktet.

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen kvinder får lettere brystkraft og nogen får lettere blodpropper og kredsløbsproblemer pga af generne. Problemet er så at sundhedsstyrelsens vejledninger for p-piller og hormonbehandling efter klimakteriet er direkte forkerte idet sunde og raske kvinder har helbredsmæssig gavn af p-piller og hormonbehandling efter klimakteriet. De fleste læger arbejder ud fra syndhedsstyrelsens anbefalinger og så får kvinderne forkert behandling. P-piller og hormonbehandling giver bedre livskvalitet, længere liv med færre kræfttilfælde og færre kredsløbssygdomme.

  • 0
  • 0