Herfra fjernstyres halvdelen af Danmarks tog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Herfra fjernstyres halvdelen af Danmarks tog

Det 34 år gamle fjernstyringssystem fra Bombardier, der så sent som for tre år siden blev kaldt verdens bedste, har blinket for sidste gang. På onsdag bliver Hillerød – som den sidste station – koblet til S-banens nye fjernstyringsanlæg. Fra den dag styres samtlige S-togsnettets sporskifter og signaler fra "kommandocentralen" på Kalvebod Brygge.

Det er en stor ting, at Banedanmarks nye drifts- og informationscenter til S-banen, kaldet DIC-S-projektet, nu er færdigt.

Fjernstyringssystemet har længe trængt til udskiftning, fordi reservedelene var svære at skaffe, og færre og færre sad inde med viden om, hvordan systemet skulle vedligeholdes. Desuden dækkede det hverken Ringbanen, Nordbanen til Hillerød eller strækningen mellem Ballerup og Frederikssund.

Den nye fjernstyringscentral har fået til huse i et stort lokale på Kalvebod Brygge, og antallet af medarbejdere er vokset fra knapt 15 til 20. Den gamle trange kommandopost på den anden side af sporterrænet er for længst rømmet, og de nye arbejdspladser taget i brug, en efter en, siden den første medarbejder tog plads i februar i år.
Overordnet skal det nye fjernstyringssystem kunne det samme, som det gamle. Og logikken, der ligger til grund for systemet, er den samme. Men hvor 70’er-teknologien var trykknapbaseret, og tre datamater med en samlet lagerkapacitet på 256 kbit styrede samtlige tog, er dagens teknologi skærmbaseret.

»Vi har foretaget et teknologispring på 30 år,« siger den ansvarlige for springet, Banedanmarks projektleder Esther Holmen, om projektet, der teknologisk mindst er fremtidssikret de næste 20 år. Der er plads til mange flere stationer, ligesom der er rigelig kapacitet til at indkorporere andre togsystemer.

S-tog kolliderer med lastbil

Det københavnske S-togssystem har susende travlt. S-banen afvikler halvdelen af alle tog i Danmark, målt i tognumre, ikke kilometer. 1.100 tog på 24 timer med to minutters intervaller kræver sit overblik. Det overblik har én mand. Toglederen midt i lokalet. Oversigtstavlen i hele centralens bredde, viser S-banens fulde udstrækning, opdelt i fem geografiske afdelinger, hvor togene piler frem og tilbage.

Hvert område overvåges af en fjernstyringsleder, der kommunikerer indbyrdes og med toglederen. De har hver fire skærme, en almindelig pc og en S-baneradio til kommunikation med de enkelte S-tog til deres rådighed.

Stemningen i lokalet er fortættet, efter et linje-H-tog en time tidligere er blevet bremset af en lastvogn, der bakkede ind over sporet lidt før indkørslen nær Herlev Station. Toget kom kørende med 100 km/h, men ingen af de omkring 400 passagerer kom noget alvorlig til. Uheldet skete et par minutter i otte. Og nu gælder det om at begrænse de problemer, som kollisionen skaber for myldretidstrafikken.

»Når tingene sker, går det meget hurtigt. Er et spor spærret, giver det kø i en stor del af systemet i løbet af ti minutter. I princippet skal de 110 lokomotivførere, der netop nu kører et S-tog, omgående informeres om nødplanen,« forklarer tog- og teamleder Michael Larsen, der også har været superbruger under processen.

»Det er et sikkert system, både i kraft af teknikken og vores procedurer. Vi har gjort alt for at forhindre fejl i at opstå, men når mennesker er involveret, er intet 100 procent sikkert,« siger han.

»Det skulle gerne give en bedre regularitet på S-togsdriften. Ikke fordi systemet i sig selv kan ændre på det faktum, at der eksempelvis forekommer fejl i sikringsanlæg. Men det vil give et bedre overblik og dermed hurtigere reaktioner. Og det vil skabe bedre regularitet,« siger Esther Holmen. u

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fin nyhed blot ikke for Bombardier:Og et stort tillykke til Banestyrelsen fra en tidligere DIC-S ingniørMen det er nu ikke helt rigtigt, den første medarbejder satte sig på plads i stolen i februar 2006. Det er nok nærmeret februar 1998 hvor Adtranz -Blæse være med Bombardier ;-) s TMS /Unix system blev sat i drift på Nordbanen og eftefølgende Ballerup Frederikssund.Jeg ved det - jeg har selv kravlet rundt og trukket kabler til talesystemet under EDB gulvet  - arret fra den uafgratede røgmelder er der endnu - gu' ve' om kablerne ligger der endnu :-DDer er nok nogle af os der alligevel er lidt stolte af at have været med, om ikke hel vejen så dog noget af den hos Adtranz.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten