Her er topforskernes tips til at besidde den nyeste viden

Du vil jo egentlig gerne. Du føler dig som regel beriget, efter du har gjort det. Det er også ret lang tid siden, du har gjort det. Men ak, der kommer ofte bare et eller andet i vejen.

Vid da, at du langt fra er den eneste, som forsømmer og har svært ved at presse læsning af relevant faglitteratur ind i en travl arbejdsdag. Selv nogle af de mest fremmeste forskere på deres felt også kan have svært ved at følge med i alt. Og det har sine konsekvenser, viser en rundspørge foretaget af Science.

»Hvis jeg ikke følger med i den relevante videnskabelige litteratur, aner jeg ikke, hvad andre folk foretager sig, og jeg kan ikke sætte mit arbejde ind i den rette kontekst. Men jeg har svært ved at integrere læsningen i min daglige rutine. Kravene til forskerne i form af administration, fondssøgning, undervisning, formidling og meget mere er overvældende, og der er jo kun 24 timer i et døgn,« siger Lynn Kamerlin, adjunkt i celle- og molekylær biologi ved Uppsala University til Science.

Læs også: Læsning er lutter lagkage

»At være opdateret med forskningslitteraturen er måske den eneste egenskab, som vedbliver med at være afgørende hele vejen igennem en forskerkarriere. Men der er masser af udfordringer i den henseende. En af dem er, at det kan føles som spild af tid at læse alskens rapporter og studier, fordi det er en langsom proces, og der er så mange papirer, man kan fordøje. Læsningen kan også føles demotiverende, fordi man opdager ofte, at andre folk allerede har skrevet og offentliggjort noget, som man ellers gik og troede var en unik idé. På den måde hænder det ofte, at denne vigtige opgave, som ret beset er en investering i din viden, bliver nedprioriteret på bekostninger af andre opgaver, der forekommer mere presserende,« siger Dennis Bauer, som leder bioinformatikafdelingen for The Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation i Sydney.

Ina Ganguli, adjunkt i økonomi ved University of Massachusetts, supplerer over for Science:

»For at være i stand til at bidrage til den videnskabelige forskning og for effektivt at kunne undervise mine studerende er jeg nødt til at være bekendt med, hvilke ideer og metoder der bliver brugt i de allernyeste felter inden for mit område. Men at være opdateret med litteraturen ender altid med at være et enten-eller: for skal jeg bruge mere tid på mine forskningsprojekter, eller skal jeg læse de seneste studier,« siger hun.

Delte præferencer over digitale værktøjer

Heldigvis er der også masser af løsninger, smutveje og digitale hjælpemidler, der kan være en hjælp i kampen mod den knappe tid. Dem øser de adspurgte forskere glædeligt ud af:

»Jeg foretager regelmæssige systematiske litteratursøgninger med app’en PubCrawler, der automatisk gennemsøger online-databaser med de nøgleord, jeg har indstillet den efter. Twitter er storartet – hvis du følger de rette folk – til at have en finger på pulsen og fornemme det arbejde, som er på vej,« siger Jehannine C. Austin, adjunkt i medicinsk genetik ved University of British Columbia.

»Jeg overvåger i stigende grad ny forskningslitteratur via update-featuren i Google Scholar. Den anbefaler ny litteratur baseret på dine egne publikationer,« tilråder Belen Masia, lektor i computervidenskab ved University of Zaragoza.

Dennis Bauer, som leder bioinformatikafdelingen for The Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation i Sydney, fraråder dog at sætte al sin lid til tjenester som Google Scholar og PubChase. Særligt fordi de jo netop er baseret på ens publikationer, og hvad man tidligere har læst, hvorfor man risikerer at misse idéer uden for ens zone, men som kan være særdeles givtige.

Til gengæld anbefaler han Reddit Science’s ‘Ask Me Anything’, fordi forummet drøfter interessante nye rapporter og ofte er der mulighed for at diskutere med forfatterne direkte.

Overmæt af oplysninger

De digitale muligheder og nærmest uendelige flow af informationer online rummer også en fælde: risikoen for at føle sig overvældet eller komme til at begrave sig faglitteratur, som man føler, at man pinedød er nødt til at læse. Eller i samme kategori ængstelsen over at føle, at man har missset netop det vigtigste og mest relevant studie for ens fagområde.

En følelse, som Ina Ganguli, adjunkt i økonomi ved University of Massachusetts, medgiver, at hun kender alt for godt. Den nagende følelse slipper man givetvis aldrig af med.

Over for Science lyder Ina Gangulis rådl, at hvis papiret eller studiet er væsentligt nok, så støder man alligevel på et eller andet tidspunkt på det via samtaler med kolleger, på Twitter, til en konference, i en blog eller helt anden kanal.

Og så hjælper det også at erkende, at ens nysgerrighed kan føre til en informationsmæthed, hvis man ikke formår at sætte grænser. Især hvis man både prøver at læse baggrundstof, skimme faglitteratur og læse beslægtet faglitteratur.

»Lad være med at prøve at læse sådan på én gang! Forskere, som hurtigt føler sig overvældede over mængden og hastigheden af information, bør tage et skridt tilbage og tænke over, hvad de helt præcist søger efter i faglitteraturen. Og så prioritere deres læsning skarpt ud fra det spørgsmål. Det hjælper virkerlig, når man for alvor indser, at en enkelt forsker altså bare ikke kan læse alt inden for sit felt,« siger Lynn Kamerlin, adjunkt i celle- og molekylær biologi ved Uppsala University til Science.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der går utrolig meget tid på administrative opgaver. Tendensen er helt klart at den enkelte forsker skal løse så mange opgaver som muligt selv og helst hurtigere end igår. Ulempen er at processer der indeholder et kreativt element som fx forskning eller skabelse af undervisning kræver tid. Set fra et administrativt synspunkt er det endda meget ineffektivt, at løse den slags opgaver. Det er ofte noget med at prøve igen og igen indtil man har arbejdet problemstillingen igennem.

  • 0
  • 0

Alle skal løbe stærkere og være mere effektive, hospitalerne fx 2% per år! Senest besluttet i går!

Snæver specialisering, kvantitet og registrering prioriteres overalt over bred viden, fornuft, kvalitet og gennemtanke. Dette gælder naturligvis også forskningen!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten