Her er to pejlemærker i regeringens rumplan

Der kan være mange penge at tjene på rumfart,hvis man tænker sig om. Illustration: NASA/Tracy Caldwell Dyson

Regeringen har netop fremlagt en handleplan for, hvordan initiativerne i Danmarks nationale strategi for rummet bliver realiseret.

Vi guider dig her til to initiativer, der skiller sig ud fra mængden. Særligt fordi det ene initiativ rent faktisk allerede er blevet til virkelighed, mens det andet initiativ beskæftiger sig med et af de mest grundlæggende spørgsmål ved udforskningen af vores nære solsystem.

Læs også: Dansk rumstrategi klar: Nu skal vi have flere penge ud af det tomme rum

1. En hotline til rummet

Tænker du, at du har en idé til en god gesjæft, som beskæftiger sig med rummet? Eller vil du og din virksomhed gerne drage nytte af de enorme mængder rumbaseret data, som allerede ligger derude?

Så tast 7231 8336.

Dermed kommer du igennem til Danmarks rum-hotline, det første konkrete initiativ som følge af regeringens nationale rumstrategi, der blev offentliggjort inden sommerferien 2016.

'Du har en god idé til rumfarts-industrien? Jamen, lad mig høre nærmere.' Danmark har fået en telefonisk hotline til muligheder inden for rummet. På billedet er det Nasa-astronaut Cady Coleman ved retur til Jorden i 2011. Illustration: Nasa/Crew of STS-132

I samarbejde med ESA finansierer Styrelsen for Forskning og Innovation rum-hotlinen, hvor du kan få rådgivningstimer hos nogle af verdens bedste eksperter inden for det mest krævende teknologiske felt, der kendes, nemlig rummet. Eksperterne vil tilmed ofte være i stand til at sparre med dig om, hvordan du skærer den bedste businesscase.

’Initiativet er inspireret af gode erfaringer fra visse danske rumiværksættere, som på egen hånd har haft held til at få kontakt til ESA. Resultatet har i flere tilfælde været en overførsel af værdifuld viden eller muligheden for at udføre ESA-opgaver,’ lyder begrundelsen fra regeringen i handleplanen.

2. Dansk deltagelse i rumstationen

Den Internationale Rumstation (ISS) i kredsløb cirka 386 kilometer over vores hoveder er både et teknisk og videnskabeligt vidunder – men også et pragteksempel på internationalt samarbejde.

Rumstationen som blandt andre USA, Rusland, Japan, Brasilien, Canada og ESA er tilknyttet har nærmest ikke været påvirket af de skærmydsler, der både har været på landjorden igennem tiderne imellem de implicerede nationer. Af den grund har ISS også været nomineret til Nobels Fredspris.

Men alting får til en ende. ISS’s fremtid efter 2030 er en kende tåget på grund af vaklen om fortsat, stabil finansiel støtte fra deltagerne i projektet.

Læs også: Haves: Dansk rumstrategi. Savnes: Visioner

Danmark har besluttet at forsøge at handle allerede nu.

’Formålet med initiativet er at starte en proces op, som gør Danmark klar til at tage en beslutning om, hvorvidt der fortsat skal deltages i bemandet og ubemandet udforskning af det nære Solsystem efter ISS. Det er vigtigt, at der skelnes til den fremtidige organisering af ESA,’ lyder det i handlingsplanen.

I ESA-sammenhæng bliver ISS fremover en del af rumfartsagenturets European Exploration Envelope Programme (E3P). Dermed bliver initiativer inden for forskning i lavt jordkredsløb, udforskning af Månen og Mars og de nødvendige teknologiudviklingsprogrammer samlet under den samme paraply. Samtidig vil programmet blive afstemt med tilsvarende programmer hos f.eks. Roscosmos, Nasa og CSA (Canada), så der opnås synergi.

’Selvom det for en nation i en overgang vil være muligt at satse på enkelte delprogrammer, er det en alt eller intet-problematik,’ bemærker regeringen i handleplanen.

Spektakulær udsigt fra ISS. Illustration: ISS

Konkret vil regeringen forsøge at identificere alle og særlige nye aktører inden for forskning og erhvervsliv, der kan drage nytte af ISS og Mars-missioner.

’Har danske forskere og virksomheder kvalifikationer og international anerkendelse, der kan bruges fremadrettet?’ lyder det i handleplanen.

Læs også: IDA om ny rumstrategi: Send flere satellitter op over Arktis

Dertil kommer en kortlægning af fremtidige muligheder for forskning og teknologiudvikling. Det kunne være medicinske forsøg i lave baner, men også længere væk fra Jorden, andre videnskabelige projekter, teknologier til at skabe gode livsvilkår ved fremtidige bemandede missioner til Månen og Mars. Og endelig det mest principielle spørgsmål:

’En politisk stillingtagen til om Danmark fortsat skal deltage i ESA’s projekter i det nære solsystem.’

Læs hele rumstrategien her.