Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land

Illustration: Ukendt

Det kommer til at gå betragteligt langsommere med at få nye vindmøller og solceller op i Danmark fremover. Det er en konsekvens af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en ny støtteordning til solceller og vindmøller på land.

De to teknologier skal fremover konkurrere med hinanden om støtten i årlige udbud. Dem har regeringen og Dansk Folkeparti sat godt en milliard kroner af til i 2018 og 2019 tilsammen. Det vil ifølge regeringens eget estimat betyde, at der kommer i alt 190 MW grøn energi til danskerne.

Det kan naturligvis blive mere, hvis buddene bliver meget lavere end de 13 øre per kWh oven i markedsprisen for el, som aftalen fastlægger som den maksimale støtte.

Læs også: Opposition i oprør: Ny aftale giver færre vindmøller og solceller i Danmark

De 95 MW per år er godt og vel en halvering alene i forhold til, hvor meget vindkraft der er sat på land, siden det seneste, brede energipolitiske forlig blev indgået i 2012.

Der er kommet 215 MW landvind om året siden 2012

Opgørelser, som brancheforeningen Vindmølleindustrien har udarbejdet for Ingeniøren, viser, at der er sat 1.073 MW vindmøller op på land i Danmark i årene fra 2012-2016. Det svarer til 215 MW om året i gennemsnit, som det fremgår af skemaet nederst i artiklen.

Samtidig er der ganske vist pillet 42 MW ned om året i gennemsnit, men den udvikling ændrer den nye aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke.

Samtidig er der kommet 159 MW solceller i Danmark om året. Deres kapacitetsfaktor er dog noget lavere end landmøllernes, hvilket vil sige, at de producerer maksimalt mindre af tiden. De 159 MW solceller producerer således samme mængde strøm som 52 MW landmøller.

Det betyder, at den samlede udbygning med sol og vind på land har været, hvad der svarer til 267 MW landmøller årligt, hvor regeringen fremover kun garanterer 95 MW.

Minister: Vi er sikret mod ekstraregninger

Både Dansk Folkeparti og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) lægger vægt på, at aftalen giver sikkerhed for, hvor mange penge de danske skatteydere kommer til at betale for den grønne strøm.

»Vi sikrer, at der bliver konkurrence om at levere mest grøn energi til forbrugerne, og at der ikke kommer uventede ekstraregninger til forbrugerne, ligesom vi gang på gang så med PSO-afgiften,« siger ministeren i sin pressemeddelelse om aftalen.

Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, supplerer:

»I dag er der over 30 forskellige støttesatser til vedvarende energi i Danmark. Det er uigennemskueligt, det giver uventede budgetoverskridelser og ekstraregninger til forbrugerne, og det sikrer ikke mest vedvarende grøn energi for pengene. Det skal vi væk fra, og denne aftale er et vigtigt skridt i den retning.«

Oppositionen og alle industriens organisationerne er derimod yderst skeptiske. Det skyldes først og fremmest, at tilskuddet bliver lagt oven i elprisen, hvis udvikling ingen kan forudse. Det betyder, at udbyderne vil tage sig betalt med et gigantisk pristillæg for at dække sig mod en lav elpris.

Er det spild af skatteborgernes penge?

Konsekvensen er, at staten ganske vist ikke løber nogen risiko for ekstraregning, men til gengæld ødsler unødige millioner, som kunne være gået til mere grøn energi. Sådan argumenterer blandt andre Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.

Han og den øvrige opposition havde derfor hellere fulgt industriens anbefaling af en model, hvor staten garanterer en fast pris for strømmen, og hvor støtten afhænger af markedsprisen på el. Sådan udbyder Danmark også havmølleparker.

Jens Joel henviser til beregninger fra Vindmølleindustrien, som viser, at statens sandsynligvis kan få 400 MW landvindmøller for blot 300 millioner kroner, og at det efter fem år slet ikke vil være nødvendigt at udbetale støtte til dem. Simpelthen fordi markedsprisen for strøm bliver højere end den pris, som statens garanterer.

Jens Joel understreger, at oppositionen hverken havde lagt sig fast på et samlet budget eller på et bestemt antal MW landmøller og solceller. Han er også med på, at Vindmølleindustriens beregning er usikker.

»Men vi kunne have fået langt flere MW, også for et lavere beløb end en mia. kr.,« siger han.

»Det kan godt være, at regeringen har budgetsikkerhed, men der er også sikkerhed for, at det samlet set bliver dyrere.«

MW20122013201420152016I alt 2012-2016Årligt gennemsnit
Installeret landvind1613511032342241073215
Landvind - nedtagning-14-48-39-50-59-210-42
Landvind - nettoudbygning14730364184165863173
Installeret solceller3241875965162797159
Sol omregnet til 'landvindekvivalenter'1076219215326252
Samlet vind og sol-udbygning (brutto) i 'landvindekvivalenter'2684131222552771335267

Kilde: Vindmølleindustrien

Donald Trump afviste de Paris-aftaler, der forpligtiger 200 lande til at holde den globale gennem-snitlige temperaturstigning på under 2 grader, helst lavere. Som reaktion herpå, fremlagde Lars Løkke under sit besøg i FN, et forslag om, at større byer og lande danner et netværk for dog at gøre deres til at aftalerne kan overholdes.
Løkkes initiativ hedder "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030". Her oprettes en fond på 6 mia kr., der skal understøtte grønne initiativer i de byer, der har tilsluttet sig netværket. Projektet skal forbedre samarbejdet mellem virksomheder, regeringer, regioner og byer og herved gøre det nemmere at skabe grøn vækst.
Hovedfokusset vil ligge på landbrug, energi, byer, vand og økonomisk bæredygtighed. Den helt store foureningskilde, vejtrafikken, heller ikke er med denne gang.
Alt hvad der kan bidrage til at mindske de igangværende klimaforandringer er velkommen. Men det er selvmodsigende, at Løkke udenlands giver den som miljøets vogter, mens han og hans regering på hjemmebane arbejder modsat.
Siden Løkke tiltrådte i 2015, er der sket en række markante miljøforringelser: Landbrugspakken, der øger brugen af pesticider, afskaffelsen af PSO-afgiften (som finansierer den grønne omstilling), forslag om industrielle havbrug i Kattegat, modstand mod EU's forslag om at begrænse indholdet af næringsstoffer i havene, internationale målsætninger om at forbedre konkrete miljøforhold udskydes i det uvisse, bl.a. nødvendigheden af at fastsætte bindende reduktionsmål for CO2-udslippet.osv.
Og nu denne reduktion af vindkraften. Jo, der er skam sammenhæng i regeringens miljøpolitik.
Blandt de virkelige alvorlige forringelser er lavere registreringsafgifter, og højere fart på en række vejstrækninger. Her ser regeringen bort fra, at når farten øges fra 110 til 130 km/t, stiger benzin-forbruget med ca. 50 pct., og CO2-udslippet med 70 gram pr. km. For første gang i 20 år stiger bilernes benzinforbrug - også selvom den enkelte bil kører længere på literen.
Hertil kommer kunstigt lave benzinpriser, samt forringelser af den kollektive trafik, hvor taksterne stiger langt mere end den alm. prisudvikling.
Det kan næppe være anderledes, når trafikministeren ikke mener at have noget ansvar for klimaforandringerne. De ovennævnte eksempler viser, at det er regeringens generelle holdning.

  • 20
  • 12

Støtter ideen om det teknologi-neutrale udbud .... men havde gerne set lidt større ambitioner.

Så regnestykket er egentlig ...

Vil du helst have 25 øre/kWh i 7 år - eller 13 øre (eller hvad udbuddet nu resulterer i) i 20 år?

Antager en produktion på 1.000.000 kWh/år. Ved den første model er den samlede støtte på 1.750.000 kr. igennem de 7 år. I den nye model bliver det 2.600.000 kr. Ved at støttebeløbet bliver fordelt over flere år - så inflationen får din indvirkning .... men.

Troede også at landvindmøllerne skulle betale for nettilslutning allerede i dag .... mens solcelleanlæggene ikke skulle. Synes at Ing.dk havde en artikel om dette på et tidspunkt.

  • 2
  • 1

Det hedder hård straf til det vi ikke kan lide.
Ingen straf til det vi godt kan lide.

Skal DK undgå yderlige deroute fra Den grønne supermagts tinde. Så kan det ikke gå hurtigt nok med at sætte afgifterne på; Olie gas kul og biobrændsel væsentligt op.
Det handler om at sætte gang i omstillingen. Det betyder folk skal undlade at bruge fossile brændsler og deres produkter, og vælge VE løsninger i stedet.

Det liver en brat opvågning 01-01 2051 når udfasningen af fossilt brændsel ophørte som lovlig energikilde ved midnat.

  • 8
  • 13

Vil du helst have 25 øre/kWh i 7 år - eller 13 øre (eller hvad udbuddet nu resulterer i) i 20 år?

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/vindm...

den kortere støtteperiode giver også nogle uhensigtsmæssige beslutninger - som fx. at pille 7-8 år gamle møller ned for at bygge nye møller med nye støtteordninger.
(og møller der designes til 20 års drift men pilles ned efter 7-8 år - det er vel også et problem til miljøregnskabet for en mølle?)

  • 12
  • 1

Mon ikke der findes et marked for risikoafdækning af elpriser ? Hvis jeg var investor ville jeg købe sådan en risikoafdækning og byde ind på pristillægget ud fra det. Så er den enorme merpris som kritikerne taler om, reduceret til noget væsentligt mere overskueligt.

  • 0
  • 0

....sagde musen til elefanten da de gik over en bro.

Der er ret mange der ikke kan sondre mellem størrelsen af Danmarks forurening på denne verden og hvad resten af den store verden bidrager med........Danmarks bidrag er mindre end en promille....en tusinde del af den forurening menneskeheden udsætter vor klode for.
Hvad med at stoppe for handel med miljøsvinende lande !

  • 10
  • 12

Der er ret mange der ikke kan sondre mellem størrelsen af Danmarks forurening på denne verden og hvad resten af den store verden bidrager med..

Mængden af "grønne troende"[1] stiger jo konstant i takt med, at hverken præsten i kirken eller den utroværdige kandidat på Borgen, ens tidsfordriv som tv-serier og X Factor - ikke magter deres opgave - at holde folket i ro ;)

I fortiden kunne man i stedet for kirken rende rundt på gader og stræder sammen med de utallige politiske strejkegrupperinger, de mange politiske protest-/anti-/atommarcher m.fl. Der var noget for enhver mø og ungersvends smag med organiserede grupperinger på især Vesterbro og Nørrebro (der nu er bandeland) som i alle større byer.

I takt med at unge fra 70-80'erne fik gode lønninger og fine job op gennem 80-90'erner, fik prioriteter, kone og børn etc, alt det skal der jo "betales" af på, så ideologien røg ned i nederste kommodeskuffe.

Det er i dag derfor utroligt in med en "grøn tro" hos enhver venstresnoet altandyrkende hipster med venner. Hurtigt, billigt samt kræver end ikke rumpen lettes fra sofahynderne.

For at mine ord ikke mistolkes..Med småkrusninger ifm. reguleringer er typer af svineri uændret foretaget i godt 200-300 år nu. Vi er en en nation af krejler, så der skal være "penge" i det, før hovedparten af befolkningen flytter deres fokus. Jeg synes generelt, at nogle banditter/erhverv stadig fifler og sviner unødigt, vel vidende om en kortsigtet vinding og antagelige kostbare samt langsigtede skadevirkninger.

[1] engang "kratlusker" ;) ..https://da.wikipedia.org/wiki/Kratlusker

  • 2
  • 8

@ Lasse Damgaard

Skal DK undgå yderlige deroute fra Den grønne supermagts tinde. Så kan det ikke gå hurtigt nok med at sætte afgifterne på; Olie gas kul og biobrændsel væsentligt op.

Bio-brændsler er langt hen ad vejen en naturgiven VE-resource i lighed med vind og sol, og jeg antager, at du selv bidrager til at generere mere affaldsbetonede restproduktstrømme, som også kan anvendes som bio-brændsel.

Hvad forestiller du dig, at der sker med biomassen og de organiske restproduktstrømme og de deri forekommende næringsstoffer+(oxider-/separerbare) forureningskomponenter, hvis bio-brændslerne ikke nyttiggøres i (bl.a.) energiproducerende (biologiske og/eller termiske processer) og ønsker du ikke en altid pålidelig adgang til el- og restvarme til lavest mulige priser??

Jeg kunne bedre forstå din negative holdning, hvis indsnævret til (ineffektiv) anvendelse af bio-brændsler overvejende blot til lavværdig varme og unødig stor import frem for nyttiggørelse af lokale restproduktstrømme.

  • 1
  • 1

Det ville klæde artiklen, at benytte sig af fakta.

Citat:
"Vindmøller på land modtager i dag et fast pristillæg på 25 øre per kWh i 12.500 fuldlasttimer, hvilket svarer til godt syv års produktion. 21. februar 2018 udløber EU's godkendelse af statsstøtten i den ordning."

Støtten eller pristillægget, som det korrrekt kaldes er i dag 25 øre - så vidt så godt. Det gives dog hverken i 12.500 eller 22.500 fuldlasttimer, som nævnt i en anden artikel af samme journalist). Det afhænger nemlig hovedsageligt af rotorareal (70 %) og MW størrelse (30 %).

Et typisk vindkraftværk på 3,6MW og med 126 meter i diameter fx Vestas V126 giver lige knap 26.000 fuldlasttimer. Pristillægget holder længere i vindfattige områder og kortere i områder med mere vind. Typisk 7-8 år (det kan dog også beregnes!)

  • 1
  • 0

Danmark er ikke som afgrænset område i stand til at forsyne velfærdssamfundet med den nødvendige energi hvis kravet er, at det kun må ske med VE-energi. Det er påvist flere gange.

Vinden blæser som den nu gør - somme tider for meget og somme tider for lidt, og derfor at der fortsat en masse fossil energi i elnettet, dels indenlandsk produceret og dels importeret, plus en hel del kernekraft selv om DK politisk har afsværget kernekraften som det onde selv.

Bioenergi er udmærket, men som det er beregnet, har vi slet ikke landbrugsjord nok til at producere den nødvendige mængde, og slet ikke hvis alle de fredede skove og naturområder ikke må røres. Dertil kommer, at bioenergi der hidrører fra dyrket jord principielt er at "spise madjorden op" hvilket på det lange sigt udpiner jorden, medmindre vi importerer enorme mængder kunstgødning fra fremmede lande.

De VE-begejstrede må snart lære sig lidt naturvidenskab - eller vedkende sig at de er på kollisionskurs med hele tanken om et velfærdssamfund med gratis undervisning og ældreforsorg og billig kollektiv transport o.s.v.

  • 5
  • 5

Ikke forstået: Når jeg slår op på Energinet.dk`s generelle deklaration for almindeligt salg af elektricitet i DK for 2016, forekommer det mig at der står 14 % Atomkraft.

Så de der 2% Du nævner, må være den andel der tilskrives de 7% af forbrugerne der betaler ekstra for at få leveret noget såkaldt "Miljøstrøm."

Dog: Vi får jo alle leveret det samme fra det samme elnet, så mon ikke de 14 % er det mest korrekte ?

  • 4
  • 3

"Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret for udveksling af el med nabolandene samt el-salg til de elkunder, der har købt individuel deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm" Citat fra energinet.dk. 2016.

Da 7% sælges som "individuel deklareret el" og 93% som "generel deklareret el," må det vel være den generelle deklaration der principielt er dækkende for produktionstilvejebringelsen af el i det danske elnet.

  • 3
  • 1

Ikke forstået: Når jeg slår op på Energinet.dk`s generelle deklaration for almindeligt salg af elektricitet i DK for 2016, forekommer det mig at der står 14 % Atomkraft.


Bertel, må jeg anbefale at du læser de vejledninger og retningslinjer, som Energinet.dk oplyser, netop for at forstå hvorfor Flemming Ulbjerg henviser til Miljødeklariationen, og ikke den generelle deklaration, når du vil forstå hvor strømmen i de danske stikkontakter kommer fra:

https://energinet.dk/El/Miljoedeklaratione...
https://www.energinet.dk/-/media/Energinet...

Citat fra vejledningen:

"Der findes også en anden opgørelse, den såkaldte generelle deklaration. Den siger ikke noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt."

  • 3
  • 1

Tak for linket til Miljødeklaration, hvor jeg kan læse:

"Den generelle deklaration viser, det store billede af, hvor strømmen er lavet, når de grønne certifikater er trukket fra."

Og det forklares, at det ikke er det samme som det der kommer ud af stikkontakten (da de grønne certifikater er trukket fra).

Klar tale, da alle jo netop får den samme blandede produktion af el, hvorfor de 7% der i DK køber "grøn strøm" forstyrrer billedet i den generelle deklaration. Men disse 7% kan ikke rykke afgørende på fordelingen af energikilder bag den fælles elenergi således som den er skitseret i Den Generelle Deklaration.

  • 2
  • 2

"Den generelle deklaration viser, det store billede af, hvor strømmen er lavet, når de grønne certifikater er trukket fra."

Ja. På europæisk plan.
Når der handles el over grænserne anvendes det Europæiske gennemsnit. (dog fratrukket el der er handlet med certifikat) til at deklarere den handlede el ud fra.
Det betyder at hver gang Danmark importerer el, uanset fra hvilket land, så betragtes det som Europæisk gennemsnits el.
Det betyder at der i den generelle deklaration optræder såvel brunkul som akraft, når vi fysisk importerer fra Norge.
Som de fleste ved, besidder Norge ingen af delene.

Energinet.DK udarbejder også en Miljødeklaration, som er opgjort time for time over året, hvor den hjemlige produktion er registreret og det er indregnet hvorfra vi importerer og hvilken sammensætning el har, fra det pågældende land.
Eksempelvis; næsten 100% hydro fra Norge.
En blanding fra Sverige, hvor en vis andel er akraft.
Fra Tyskland lidt af det meste.
På den baggrund betragtes Miljødeklarationen som retvisende for hvad miljøpåvirkningen er fra forbrug af en kWh el i Danmark.

Søren Lund kan sikkert tilføje og evt. korrigere, hvis forklaringen ikke er uddybende nok.

  • 1
  • 0

Det betyder at hver gang Danmark importerer el, uanset fra hvilket land, så betragtes det som Europæisk gennemsnits el.


Så vidt jeg ved, behøver vi ikke engang importere el. Det er nok, at vi til en udenlandsk kunde sælger et grønt certifikat på noget af vores elproduktion.

Så sker der det, at vi på papiret - og kun på papiret - eksporterer en mængde grøn strøm til udlandet og i bytte modtager strøm, som er blandet efter det europæiske gennemsnitsmix.

Denne handel med certifikater må være ret voldsom, når den kan få andelen af atomkraft i det danske mix til at stige med en faktor 5-8 i den generelle deklaration, sammenlignet med miljøproduktionen - og få vindmølleandelen til at gå fra knap det halve og ned til nogle få procent.

  • 4
  • 0

Denne handel med certifikater må være ret voldsom, når den kan få andelen af atomkraft i det danske mix til at stige med en faktor 5-8 i den generelle deklaration, sammenlignet med miljøproduktionen - og få vindmølleandelen til at gå fra knap det halve og ned til nogle få procent.

Jeg tror mere det skyldes at de lande vi har elforbindelser til, har en atypisk sammensætning, i forhold til hele Europa.
For eksempel 95% hydro i Norge, som vi handler rigtigt meget med.

Modsat har vi slet ingen direkte handel med akraft landet Frankrig.

  • 2
  • 1

Men disse 7% kan ikke rykke afgørende på fordelingen af energikilder bag den fælles elenergi således som den er skitseret i Den Generelle Deklaration.


Nej, og som du sikkert let kan regne ud, så kan de 7% kan heller ikke forklare en forskel fra f.eks. 2% til 14% atomkraft, fra den ene deklaration til den anden.

Derfor er den individuelt deklarerede strøm langt fra hele forklaringen.

Langt den væsentligste del af forklaringen er, som det fremgår af retningslinjerne, at hver gang vi importerer strøm, så opgøres det ikke hvilket land eller hvilken kraftkilde, vi reelt importerer fra.

Importen opgøres derimod som del af et europæisk residualmix, der er ens for hele Europa, så uanset om Danmark lå imellem Rumænien og Grækenland, eller mellem Norge og Sverige, så fremstår det som samme mix vi importerer fra - hvilket naturligvis er hamrende misvisende ift Danmark - og det europæiske residualmix er ligesom det danske, renset for al den grønne, der sælges på individuelle deklarationer.

Det du citerer som "det store billede" er således en kombination af et gennemsnits-mix for hele Europa.

Den generelle deklaration er derfor, som du allerede har læst i det første link, "en regnskabsteknisk opgørelse" - "som ikke siger noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt", mens Miljødeklarationen er "et udtryk for, hvad der sker i den fysiske verden – hvor elektronerne kommer fra".

Så når Energinet.dk har to deklarationer, er det altså hverken "miskmask" eller for at folk selv kan vælge de "fakta", der passer dem bedst.

Det er alene fordi EU har bestemt nogle fælles regnskabstekniske retningslinjer for hvordan elselskaber skal deklarere strøm, som ikke er individuelt deklareret, og Energinet.dk har således pligt til at levere en opgørelse til elselskaberne, som følger disse retningslinjer.

Men de har altså kun én deklaration, der siger noget om den strøm, der fysisk kommer ud af de danske stikkontakter, og det er Miljødeklarationen.

  • 3
  • 0

Jeg tror mere det skyldes at de lande vi har elforbindelser til, har en atypisk sammensætning, i forhold til hele Europa.
For eksempel 95% hydro i Norge, som vi handler rigtigt meget med.


Det er rigtigt nok, at vi importerer noget strøm fra Norge, som så får forskelligt elmix i de to deklarationer. Og det kunne muligvis forklare stigningen i atom-andelen i den generelle deklaration.

Men det vil aldrig kunne forklare faldet på op mod 40 %-point i vind-andelen i den generelle deklaration. Den vindmøllestrøm, som vi har produceret og ikke har eksporteret, forsvinder jo ikke ud af vores mix, blot fordi vi også køber strøm andre steder. Den kan blive fortyndet en smule, men absolut ikke med en faktor 5. Her skal en anden mekanisme til, og salg af grønne certifikater på dansk produceret vindmøllestrøm er den mest nærliggende mekanisme at pege på.

  • 3
  • 0

Her skal en anden mekanisme til, og salg af grønne certifikater på dansk produceret vindmøllestrøm er den mest nærliggende mekanisme at pege på.

Allan.

Det er også min overbevisning.
Det er også udtryk for at en stor del af vores certificerede el sælges udenfor landets grænser.
Vort hjemlige forbrug er som du også skriver, sammensat af 7% certificeret el og 93% ikke-certificeret.

Derved vil en stor andel af vort forbrug fremstå som værende el domineret af den generelle deklaration. (Europæisk gennemsnit).
Det udstiller også det hykleriske I at købe el med certifikat som grøn el.
Det generer ikke I nævneværdig grad mere grøn el, men "overfører" blot den grønne el til nogle få forbrugere, med mere "sort" el til resten.
Bundlinjen erdog den samme. 40 - 50% af vort fysiske elforbrug er fysisk frembragt ved vindkraft indenfor landets grænser. ( Miljødeklarationen )

  • 2
  • 0

Det udstiller også det hykleriske I at købe el med certifikat som grøn el


Hvis certifikaterne var det økonomiske hovedincitament til at producere den grønne el, ville jeg ikke have det fjerneste problem med dem. Jeg vil faktisk mene, at certifikaterne i den situation ville være en sund finansieringsform for den grønne udbygning.

Men når vi i Danmark har støttet vindmølleudbygningen med 50 øre/kWh eller mere, og nogen så bagefter kan købe et grønt certifikat på den samme elektricitet for 3-5 øre, så er det jo ikke længere certifikaterne, der giver hovedincitamentet. Og så er certifikaterne pludselig ikke andet end katolske afladsbreve.

  • 6
  • 0

Tak til alle der har forsøgt at kaste lys over deklarationerne.

Jeg tror at jeg herefter kan gå ud fra, at vi reelt ikke aner ret meget om hvor elektriciteten i danske stikkontakter kommer fra, og at energinet.dk ikke pt. er i stand til at redegøre bare nogenlunde forståeligt for det.

Men energinet.dk er jo også en offentlig forvaltningsinstitution, så det forklarer måske lidt af forvirringen.

  • 1
  • 4

Jeg tror at jeg herefter kan gå ud fra, at vi reelt ikke aner ret meget om hvor elektriciteten i danske stikkontakter kommer fra, og at energinet.dk ikke pt. er i stand til at redegøre bare nogenlunde forståeligt for det.

Bertel.

Det må du jo gøre som du selv finder rigtigst.

Miljødekalrationen er det bedste bud fra Energinet.dk.

Hvor mener du deres Miljødeklaration fejler. ?

Iøvrigt enig I at teksten på den Generelle Deklaration ikke er let forståelig.

  • 2
  • 0

Og så er certifikaterne pludselig ikke andet end katolske afladsbreve.


De bidrager dog også til finansieringen, af den grønne energi.

Personligt er jeg ret ligeglad med hvad der står i den generelle deklaration, for det er jo intet andet end et regnskabsteknisk kunstgreb, for at undgå at den grønne energi bliver deklareret to gange, indenfor EU.

Miljødeklareringen fortæller mig i stedet hvad jeg får for mine PSO-penge.

  • 4
  • 2

Jeg tror at jeg herefter kan gå ud fra, at vi reelt ikke aner ret meget om hvor elektriciteten i danske stikkontakter kommer fra, og at energinet.dk ikke pt. er i stand til at redegøre bare nogenlunde forståeligt for det.


Jeg går ud fra at Energinet.dk ved en hel del mere om strømmen i de danske stikkontakter, end nogen her i disse tråde er stand til at udfordre, og de gør hvad de kan, for at oplyse de der ønsker at forstå, ved deres årlige opgørelse af Miljødeklarationen.

Så er det jo op til den enkelte om man vil lade sig oplyse, eller er tilfreds med at blive hængende i sine fordomme.

  • 4
  • 0

at energinet.dk ikke pt. er i stand til at redegøre bare nogenlunde forståeligt for det

Her kan du vel egentlig kun tale for dig selv, Bertel!


Egentlig tror jeg at Bertel taler på manges vegne, lige præcis hvad det angår, da der uden tvivl er utallige danskere, der må undre sig over at få en opgørelse ind ad døren, der viser at de får alt muligt andet end det de ved de betaler for, via deres PSO.

Bertel adskiller sig dog fra masserne, ved at han nu har fået det grundigt forklaret, her i tråden, så nu er det jo op til ham selv, om han vil ignorere det og dermed stadig være uinformeret.

Jeg har som sagt meget stor respekt for Energinet.dk's evner og indsats, som vi ser resultatet af hver dag - men det er vel lige rigeligt at forlange, at de skal kunne gøre forståeligt rede for vores energisystem, overfor den almindelige forbruger, når EU samtidig forpligter dem til at udsende en særdeles misvisende deklaration!

Havde jeg ikke selv gennem mange år, interesseret mig for at analysere det nordiske elsystem via data fra Energinet.dk, Nordpool, Svensk Energi, Statnet m.fl., og dermed kunnet se at oplysningerne i den generelle deklaration er helt ude af trit med virkeligheden, så havde jeg vel heller ikke selv fundet anledning til undersøge hvorfor den er så misvisende, som den er - endsige opdaget at den er det.

EU har dermed pålagt Energinet.dk (og mange andre) en helt urimelig byrde, med at redegøre på to forskellige måder (en realistisk og en regnskabsteknisk), og derefter forklare elforbrugerne at der ikke er én, men to, deklarationer, hvorfor de er forskellige, og hvilken én man skal læse og hvilken én man skal ignorere, hvis man ønsker at forstå sammensætningen i den danske elforsyning.

  • 3
  • 0

@ Bertel Johansen

” Danmark er ikke som afgrænset område i stand til at forsyne velfærdssamfundet med den nødvendige energi hvis kravet er, at det kun må ske med VE-energi. Det er påvist flere gange.”

Det modsatte er påvist af vore scenarieanalytikere og der er ingen grund til at se Danmark som et afgrænset område, med mindre man ønsker at gøre det sværere end det er. Dog synes det fornuftigt at kræve, at Danmark i (blot) forsyningskritiske situationer og evt. bare nødtørstigt skal kunne klare sig selv, således at el-udveksling via udlandsforbindelserne ”bare” er noget, der (meget gerne i stort omfang) foretages, når både muligt og fornuftigt.

”Vinden blæser som den nu gør - somme tider for meget og somme tider for lidt, ..”

Hvorfor ikke sætte pris på, at der - også økonomisk set - kan opnås store bidrag fra vind og sol, selvom det er stærkt svingende bidrag? Du forsager vel heller ikke alt muligt andet, der ikke genereres konstant og som derfor kan kræve noget lagring, selvom lagring ikke er gratis? Hvad med kartofler og jordbær, - er det noget fanden har skabt?

”Bioenergi er udmærket, men som det er beregnet, har vi slet ikke landbrugsjord nok til at producere den nødvendige mængde, og slet ikke hvis alle de fredede skove og naturområder ikke må røres.”

Det er dumt at vælge som kriterium for anvendelse af bio-energi, at det skal kunne udgøre hele forsyningen, men rigtig smart således at minimere behovet for tabsbehæftet og dyr lagring (som især sæsonlagring) af sol og vind (inkl. den til lagringstabene svarende ekstra sol og vind). Eller du vil godt have kød, men så fame ingen kartofler og jordbær?

For øvrigt mener jeg, at skove som hovedregel bør plejes og træer søges fældet og fjernet i god tid inden de vælter af sig selv eller fortæres af svinende og farlige skovbrande. Skove der efterlades urørte ophører på et tidspunkt med at optage CO2 og bliver endda klimabelastende pga. af emission af CH4 fra bakteriel nedbrydning. Og da der ikke er meget K og P i træ, der fjernes, kan næringsstof-balancen langsigtet ret let opretholdes, - f.eks. ved tilbageføring af aske.

”Dertil kommer, at bioenergi, der hidrører fra dyrket jord principielt er at "spise madjorden op" hvilket på det lange sigt udpiner jorden, medmindre vi importerer enorme mængder kunstgødning fra fremmede lande.”

Det som jeg selv og en række samarbejdspartnere længe har fokuseret på, er nyttiggørelse af mange allerede forekommende(!) organiske restprodukter (overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og flere andre bortskaffelseskrævende affaldsstrømme) til bl.a. effektiv og ”on-demand” -regulerbar produktion af el og varme. Dette på en måde så næringsstofferne kan tilbageføres til markerne i form af miljømæssig ”sund” aske. Gevinsten er således ikke kun energiproduktion, men også både undgået emission af stærke klimagasser og lugtfri, kompakt(billig) og regionalt omfordelt recirkulation af næringsstoffer, under hensyn til følsomt vandmiljø og for minimeret behov for import af næringsstoffer til f.eks. sjællandske planteavlere. Dette uden ophobning af plast, cadmium og andre problematiske komponenter på landbrugsjorden.

At det er noget, der dur, underbygges af bl.a. denne publikation:

http://orbit.dtu.dk/files/123702160/Biokul...

som forklarer perspektiverne i at recirkulere aske med indhold af uomsat kulstof, - også kaldet ”biokoks”.

Se ikke mindst dias 13 og bemærk den med halmaske gødede plantes markant forøgede topvækst og rodnet (som formentlig i væsentlig grad skyldes biokoksens indflydelse på jordens struktur) og tænk ikke blot på det forøgede afgrøde-udbytte men også på, hvordan jorden/regnormene tilføres organisk materiale i form af efterladt rodnet der – ganske af sig selv – finder dybt ned i dykningslaget. Hvis du forsøger at gøre det samme ved årlig nedmuldning af halm, vil langt hovedparten af halmens kulstof allerede indenfor et år være afgivet som (primært) CO2 og især ved (diesel-krævende) pløjning mistes yderligere noget kulstof, fordi jorden iltes.

For resten er bio-koksen stort set fuldstændig uomsættelig, og hvis du ikke tror det, kan du prøve at nedgrave noget grillkul, for så at kigge til det de næste 1000 år. Man taler nu om ”Bio-CCS”.

Når især grovsandede jorde således gøres væsentligt mere frugtbare, vil der også (midlet over året) være tale om øget kulstofbinding i selve afgrøden, og hvis der f.eks. er tale om en kornmark, kan du øge produktionen af fødevarer, ligesom der bliver endnu mere fossilt-fortrængende halm til kraftvarmeværket, der om ønsket kan returnere endnu mere bio-koks-holdig aske, som igen kan ….

Addering af bio-koks, - som i princippet kan gøres én gang for alle - vil ikke mindst kunne ”sætte skub i grovsandede vestjyske marker, idet biokoksen gør dyrkningslaget meget bedre til at holde på vand og næringsstoffer. Og derefter er det jo oplagt at fortsætte med opdyrkning af Sahara/…, hvor billig solcellestrøm evt. kan benyttes til afsaltning af havvand til bl.a. kunstvanding.

”De VE-begejstrede må snart lære sig lidt naturvidenskab - eller vedkende sig at de er på kollisionskurs med hele tanken om et velfærdssamfund med gratis undervisning og ældreforsorg og billig kollektiv transport o.s.v. ”

Nedladenhed øger risikoen for røde ører.

  • 5
  • 0
  • jamen jeg finder det også aldeles glimrende at vindmøllerne leverer VE-el ind i nettet, og at biogasværker gør det samme, og jeg glæder mig da også over, at også DK undertiden får andel i vandkraft-el fra udlandet. Det bidraget alt sammen til at nedsætte brugen af fossile energikilder og vores afhængighed af dem.

Men jeg er lidt træt af de evindelige påstande om at vi "bare kan gøre sådan og sådan" så er det fossile energiforbrug helt væk. Så nemt er det desværre ikke, og lidt mere realitetssans ville klæde mange i debatten her og i offentligheden i al almindelighed.

Det er jo ulig nemmere at skrive endnu en såkaldt videnskabelig rapport om VE-samfundet år 2050, end det er at sørge for fuld og konstant spænding på elnettet nu i 2017 uden brug af fossil energi og kernekraft.

Det er lidt ligesom bogen "Grænser for Vækst" udgivet af OECD i 1973, der var skrevet af alle de klogeste hoveder fra de bedste læreanstalter. Den havde forsket sig frem til, at år 2000 ville oliekilderne være opbrugt. Nå, sådan gik det ikke, og ligeså med alle de andre spådomme.

Og dagens spådomme er nok af samme kvalitet.

  • 1
  • 3

@ Bertel Johansen

Godt at høre at vi så måske alligevel ikke er særligt uenige.

Vindmølleindustrien har netop lanceret et forslag om 60 % VE i 2030, hvilket ikke synes urealistisk, hvis en væsentlig del af fremskyndelsen klares med effektiv og regulerbar termisk bio-kraftvarme, hvilket dog ikke just præcis er det, vindmølleindustrien advokerer for.

Med ”effektiv” mener jeg primært til el-produktion og kun sekundært til varme (dvs. tilbage til "gamle exergetiske dyder"), så vind, sol og kraft-varmeværker ”på skift” kan levere el til andre effektive virkemidler som varmepumper og el-baseret transport, som kan gøre både vind, sol og(!) brændselsbaseret kraftvarme mere økonomisk og som også øger VE-andelen grundet faldende behov for primær forsyning.

Og så synes jeg altså, at vi bør tilstræbe primært at benytte de lokalt forekommende organiske restproduktstrømme, som der under alle omstændigheder bør tages hånd om miljømæssigt set og for recirkulation af værdifulde og ressource-knappe næringsstoffer.

Biogasanlæg (som jeg antager, at du mener med ”biogasværker”) kan også bidrage væsentligt med bl.a. god regulerbar spidslast el (inkl. sæsonlagring via naturgasnettet) og ligeledes samtidig med, at både miljøproblemer afhjælpes, og næringsstoffer nyttiggøres.

Men til både tørre bio-brændsler som overskudshalm og brændsler, der økonomisk kan afvandes og tørres, giver effektive termiske kraftvarmeværker væsentlig flere VE-, miljø- og klima-”smæk for skillingen” og det sidste ikke mindst, når også ”bio-koks-tricket” medregnes.

Der er endvidere perspektiver i at kombinere biologisk og termisk forgasning og her tænker jeg på termisk forgasning af afvandede og tørrede biogasrestfibre (som ikke kræves effektivt omsat biologisk, når effektiv termisk udnyttelse følger).

Meget af det, jeg nævner, er ikke omfattet af de foreliggende scenarieanalyser, og hvis jeg har ret i, at der er tale om et væsentligt udstående, kan udviklingen imod både 100 % VE og stramme CO2-reduktionsmål vise sig at blive en god tand både billigere og mere realistisk.

Uanset evt. hang til kernekraft, bør det måske også med i overvejelserne, at medens lille Danmark er i front med rigtig meget på VE-fronten, så er kernekraftteknologi nu vist ikke lige det, vi er i den bedste position til at komme til at eksportere. Og du er jo fri til at glæde dig over, alt hvad der måtte ske udenfor Danmark og over, at vi får noget a-kraft ind via udlandsforbindelserne.

  • 4
  • 0