Donald Trump afviste de Paris-aftaler, der forpligtiger 200 lande til at holde den globale gennem-snitlige temperaturstigning på under 2 grader, helst lavere. Som reaktion herpå, fremlagde Lars Løkke under sit besøg i FN, et forslag om, at større byer og lande danner et netværk for dog at gøre deres til at aftalerne kan overholdes. Løkkes initiativ hedder "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030". Her oprettes en fond på 6 mia kr., der skal understøtte grønne initiativer i de byer, der har tilsluttet sig netværket. Projektet skal forbedre samarbejdet mellem virksomheder, regeringer, regioner og byer og herved gøre det nemmere at skabe grøn vækst. Hovedfokusset vil ligge på landbrug, energi, byer, vand og økonomisk bæredygtighed. Den helt store foureningskilde, vejtrafikken, heller ikke er med denne gang. Alt hvad der kan bidrage til at mindske de igangværende klimaforandringer er velkommen. Men det er selvmodsigende, at Løkke udenlands giver den som miljøets vogter, mens han og hans regering på hjemmebane arbejder modsat. Siden Løkke tiltrådte i 2015, er der sket en række markante miljøforringelser: Landbrugspakken, der øger brugen af pesticider, afskaffelsen af PSO-afgiften (som finansierer den grønne omstilling), forslag om industrielle havbrug i Kattegat, modstand mod EU's forslag om at begrænse indholdet af næringsstoffer i havene, internationale målsætninger om at forbedre konkrete miljøforhold udskydes i det uvisse, bl.a. nødvendigheden af at fastsætte bindende reduktionsmål for CO2-udslippet.osv. Og nu denne reduktion af vindkraften. Jo, der er skam sammenhæng i regeringens miljøpolitik. Blandt de virkelige alvorlige forringelser er lavere registreringsafgifter, og højere fart på en række vejstrækninger. Her ser regeringen bort fra, at når farten øges fra 110 til 130 km/t, stiger benzin-forbruget med ca. 50 pct., og CO2-udslippet med 70 gram pr. km. For første gang i 20 år stiger bilernes benzinforbrug - også selvom den enkelte bil kører længere på literen. Hertil kommer kunstigt lave benzinpriser, samt forringelser af den kollektive trafik, hvor taksterne stiger langt mere end den alm. prisudvikling. Det kan næppe være anderledes, når trafikministeren ikke mener at have noget ansvar for klimaforandringerne. De ovennævnte eksempler viser, at det er regeringens generelle holdning.