Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land

Illustration: Ukendt

Det kommer til at gå betragteligt langsommere med at få nye vindmøller og solceller op i Danmark fremover. Det er en konsekvens af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en ny støtteordning til solceller og vindmøller på land.

De to teknologier skal fremover konkurrere med hinanden om støtten i årlige udbud. Dem har regeringen og Dansk Folkeparti sat godt en milliard kroner af til i 2018 og 2019 tilsammen. Det vil ifølge regeringens eget estimat betyde, at der kommer i alt 190 MW grøn energi til danskerne.

Det kan naturligvis blive mere, hvis buddene bliver meget lavere end de 13 øre per kWh oven i markedsprisen for el, som aftalen fastlægger som den maksimale støtte.

Læs også: Opposition i oprør: Ny aftale giver færre vindmøller og solceller i Danmark

De 95 MW per år er godt og vel en halvering alene i forhold til, hvor meget vindkraft der er sat på land, siden det seneste, brede energipolitiske forlig blev indgået i 2012.

Der er kommet 215 MW landvind om året siden 2012

Opgørelser, som brancheforeningen Vindmølleindustrien har udarbejdet for Ingeniøren, viser, at der er sat 1.073 MW vindmøller op på land i Danmark i årene fra 2012-2016. Det svarer til 215 MW om året i gennemsnit, som det fremgår af skemaet nederst i artiklen.

Samtidig er der ganske vist pillet 42 MW ned om året i gennemsnit, men den udvikling ændrer den nye aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke.

Samtidig er der kommet 159 MW solceller i Danmark om året. Deres kapacitetsfaktor er dog noget lavere end landmøllernes, hvilket vil sige, at de producerer maksimalt mindre af tiden. De 159 MW solceller producerer således samme mængde strøm som 52 MW landmøller.

Det betyder, at den samlede udbygning med sol og vind på land har været, hvad der svarer til 267 MW landmøller årligt, hvor regeringen fremover kun garanterer 95 MW.

Minister: Vi er sikret mod ekstraregninger

Både Dansk Folkeparti og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) lægger vægt på, at aftalen giver sikkerhed for, hvor mange penge de danske skatteydere kommer til at betale for den grønne strøm.

»Vi sikrer, at der bliver konkurrence om at levere mest grøn energi til forbrugerne, og at der ikke kommer uventede ekstraregninger til forbrugerne, ligesom vi gang på gang så med PSO-afgiften,« siger ministeren i sin pressemeddelelse om aftalen.

Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, supplerer:

»I dag er der over 30 forskellige støttesatser til vedvarende energi i Danmark. Det er uigennemskueligt, det giver uventede budgetoverskridelser og ekstraregninger til forbrugerne, og det sikrer ikke mest vedvarende grøn energi for pengene. Det skal vi væk fra, og denne aftale er et vigtigt skridt i den retning.«

Oppositionen og alle industriens organisationerne er derimod yderst skeptiske. Det skyldes først og fremmest, at tilskuddet bliver lagt oven i elprisen, hvis udvikling ingen kan forudse. Det betyder, at udbyderne vil tage sig betalt med et gigantisk pristillæg for at dække sig mod en lav elpris.

Er det spild af skatteborgernes penge?

Konsekvensen er, at staten ganske vist ikke løber nogen risiko for ekstraregning, men til gengæld ødsler unødige millioner, som kunne være gået til mere grøn energi. Sådan argumenterer blandt andre Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.

Han og den øvrige opposition havde derfor hellere fulgt industriens anbefaling af en model, hvor staten garanterer en fast pris for strømmen, og hvor støtten afhænger af markedsprisen på el. Sådan udbyder Danmark også havmølleparker.

Jens Joel henviser til beregninger fra Vindmølleindustrien, som viser, at statens sandsynligvis kan få 400 MW landvindmøller for blot 300 millioner kroner, og at det efter fem år slet ikke vil være nødvendigt at udbetale støtte til dem. Simpelthen fordi markedsprisen for strøm bliver højere end den pris, som statens garanterer.

Jens Joel understreger, at oppositionen hverken havde lagt sig fast på et samlet budget eller på et bestemt antal MW landmøller og solceller. Han er også med på, at Vindmølleindustriens beregning er usikker.

»Men vi kunne have fået langt flere MW, også for et lavere beløb end en mia. kr.,« siger han.

»Det kan godt være, at regeringen har budgetsikkerhed, men der er også sikkerhed for, at det samlet set bliver dyrere.«

MW 2012 2013 2014 2015 2016 I alt 2012-2016 Årligt gennemsnit
Installeret landvind 161 351 103 234 224 1073 215
Landvind - nedtagning -14 -48 -39 -50 -59 -210 -42
Landvind - nettoudbygning 147 303 64 184 165 863 173
Installeret solceller 324 187 59 65 162 797 159
Sol omregnet til 'landvindekvivalenter' 107 62 19 21 53 262 52
Samlet vind og sol-udbygning (brutto) i 'landvindekvivalenter' 268 413 122 255 277 1335 267

Kilde: Vindmølleindustrien

Donald Trump afviste de Paris-aftaler, der forpligtiger 200 lande til at holde den globale gennem-snitlige temperaturstigning på under 2 grader, helst lavere. Som reaktion herpå, fremlagde Lars Løkke under sit besøg i FN, et forslag om, at større byer og lande danner et netværk for dog at gøre deres til at aftalerne kan overholdes.
Løkkes initiativ hedder "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030". Her oprettes en fond på 6 mia kr., der skal understøtte grønne initiativer i de byer, der har tilsluttet sig netværket. Projektet skal forbedre samarbejdet mellem virksomheder, regeringer, regioner og byer og herved gøre det nemmere at skabe grøn vækst.
Hovedfokusset vil ligge på landbrug, energi, byer, vand og økonomisk bæredygtighed. Den helt store foureningskilde, vejtrafikken, heller ikke er med denne gang.
Alt hvad der kan bidrage til at mindske de igangværende klimaforandringer er velkommen. Men det er selvmodsigende, at Løkke udenlands giver den som miljøets vogter, mens han og hans regering på hjemmebane arbejder modsat.
Siden Løkke tiltrådte i 2015, er der sket en række markante miljøforringelser: Landbrugspakken, der øger brugen af pesticider, afskaffelsen af PSO-afgiften (som finansierer den grønne omstilling), forslag om industrielle havbrug i Kattegat, modstand mod EU's forslag om at begrænse indholdet af næringsstoffer i havene, internationale målsætninger om at forbedre konkrete miljøforhold udskydes i det uvisse, bl.a. nødvendigheden af at fastsætte bindende reduktionsmål for CO2-udslippet.osv.
Og nu denne reduktion af vindkraften. Jo, der er skam sammenhæng i regeringens miljøpolitik.
Blandt de virkelige alvorlige forringelser er lavere registreringsafgifter, og højere fart på en række vejstrækninger. Her ser regeringen bort fra, at når farten øges fra 110 til 130 km/t, stiger benzin-forbruget med ca. 50 pct., og CO2-udslippet med 70 gram pr. km. For første gang i 20 år stiger bilernes benzinforbrug - også selvom den enkelte bil kører længere på literen.
Hertil kommer kunstigt lave benzinpriser, samt forringelser af den kollektive trafik, hvor taksterne stiger langt mere end den alm. prisudvikling.
Det kan næppe være anderledes, når trafikministeren ikke mener at have noget ansvar for klimaforandringerne. De ovennævnte eksempler viser, at det er regeringens generelle holdning.

  • 20
  • 12

Støtter ideen om det teknologi-neutrale udbud .... men havde gerne set lidt større ambitioner.

Så regnestykket er egentlig ...

Vil du helst have 25 øre/kWh i 7 år - eller 13 øre (eller hvad udbuddet nu resulterer i) i 20 år?

Antager en produktion på 1.000.000 kWh/år. Ved den første model er den samlede støtte på 1.750.000 kr. igennem de 7 år. I den nye model bliver det 2.600.000 kr. Ved at støttebeløbet bliver fordelt over flere år - så inflationen får din indvirkning .... men.

Troede også at landvindmøllerne skulle betale for nettilslutning allerede i dag .... mens solcelleanlæggene ikke skulle. Synes at Ing.dk havde en artikel om dette på et tidspunkt.

  • 2
  • 1

Det hedder hård straf til det vi ikke kan lide.
Ingen straf til det vi godt kan lide.

Skal DK undgå yderlige deroute fra Den grønne supermagts tinde. Så kan det ikke gå hurtigt nok med at sætte afgifterne på; Olie gas kul og biobrændsel væsentligt op.
Det handler om at sætte gang i omstillingen. Det betyder folk skal undlade at bruge fossile brændsler og deres produkter, og vælge VE løsninger i stedet.

Det liver en brat opvågning 01-01 2051 når udfasningen af fossilt brændsel ophørte som lovlig energikilde ved midnat.

  • 8
  • 13