Her sprænges! Kom med til choktest af Danmarks nye fregat

På søværnets nyeste fregat sidder to frømænd med det, der umiddelbart må beskrives som Danmarks farligste mælkekasse. Kassen i sig selv er der ikke noget underligt ved - det er en grøn plastickasse, som man kender dem fra supermarkeder og knallert-bagagebærere rundt om i det ganske land.

Indholdet, der er fastsurret med gaffertape, er til gengæld noget, man ikke kan købe på en tur til dagligvarebutikkerne. Det drejer sig nemlig om en større mængde sprængstof.

Præcis hvor mange kg sprængstof, og hvilken type det drejer sig om, er man ikke meget for at fortælle om på fregatten Iver Huitfeldt, som vi befinder os om bord på i farvandet øst for Samsø. Et par fortalelser tyder dog på, at der er cirka 45 kg i mælkekassen, som frømændene fragter over i en gummibåd, som derefter sættes i havet.

Læs også: Galleri: Se choktesten af fregatten Iver Huitfelt

De sejler ud og mødes med en anden gummibåd, og i fællesskab får de placeret sprængstoffet præcis 17 meter fra fregatten og 11 meter under havets overflade, før de i hast sejler et stykke væk.

»Ét minut til sprængning,« lyder det over skibets højtalere.

Så tælles der ned:

»Fem, fire, tre, to, en, sprængning!« før der lyder et drøn, og en søjle af vand rejser sig.

Vi er på forhånd blevet advaret om at gå lidt ned i knæ, når der sprænges, men man kan stadig mærke, hvordan chokbølgen fra eksplosionen sender et stød fra dækket op gennem fødderne, via rygsøjlen og videre op i hovedet. Det føles, som når ens fødder rammer gulvet et splitsekund før, man havde regnet med, og tænderne ufrivilligt smælder sammen.

Og sådan mærkes det - i teorien - at være om bord på et skib, når en mine eller torpedo sprænges tæt på.

Se video fra sprængningen

Choktest med 34 accelerometre

Formålet med choktesten er at se, hvordan skibets forskellige systemer reagerer, hvis miner eller torpedoer sprænges i nærheden.

Til det formål er der rundt om på skibet placeret 34 accelerometre, der kan måle påvirkninger op til 10.000 G. De måler, hvordan skroget reagerer, og er via skibets fiberoptiske net forbundet til en række computere, hvor forskere fra Forsvarets Materieltjeneste registrerer og analyserer de indkomne data.

»Den sprængning, I lige har overværet, havde en størrelse, der betyder, at Iver Huitfeldt nu er det første danske krigsskib. Den var nemlig større end noget, vi har udsat skibe fra Absalon-klassen for, og er i overensstemmelse med de internationale krav, man stiller til krigsskibe,« fortæller civilingeniør og seniorforsker Bjarne Damsgaard fra Forsvarets Materieltjeneste.

Han må ikke fortælle, præcis hvor stor påvirkning skibet lige har været udsat for, men siger, at det svarer til 'et momentvist tryk, som svarer til, at vi røg ned på 400 meters dybde meget, meget hurtigt'.

Bag ham viser to computerskærme, hvordan det genererede tryk pludselig stiger og gradvist falder over 200 millisekunder.

Choktesten er en af en række prøvelser, som Ivar Huitfeldt for tiden gennemgår i de danske farvande, inden fredatten sejles tilbage på Lindø-værftet, og de sidste justeringer foretage. Først da er den klar til at blive overdraget til søværnet - det sker i begyndelsen af 2012. I løbet af 2013 og 2014 følger søsterskibene Peter Willemoes og Niels Juel.

Ny klasse kan se lufthavnen i Hamborg

Tilsammen udgør de tre skibe søværnets nye Iver Huitfeldt-klasse. Med deres længde på 137 meter og 19,5 meters bredde minder de i størrelse om den nuværende Absalon-klasse. Nogle af de store forskelle er, at Huitfeldt-klassen kan udstyres med en meget bredere vifte af våbensystemer og har samtidig et meget veludviklet radarsystem til flyovervågning og luftforsvar.

»Radaren rækker omkring 400 kilometer, og da vi testede den for første gang her omkring Samsø, kunne vi se lufthavnen i Hamborg,« fortæller kommandørkaptajn Per Hesselberg, der er programleder for fregatprogrammet.

Skibene koster omkring 1,7 milliarder kroner stykket uden våbensystemer - noget, Per Hesselberg beskriver som et røverkøb.

»Det er omkring halvdelen af prisen for skibe i samme klasse, som vi kender fra lande som England, Holland og Norge. Vi har sparet, hvor det har kunnet lade sig gøre. For eksempel stammer stolene i kommandocentralen fra et gammelt skib. Vi har så genbetrukket dem og på den måde fået dem til det halve,« fortæller han.

Dobbelt op på mælk

Efter planen skal Iver Huitfeldt igennem endnu en test. Skibet har klaret sig godt igennem de fem, man har foretaget indtil nu. Eneste større skade har været top-lanternen, hvis glas er krakeleret under rystelserne.

Den sidste test er også den største. Man vil ikke sige, præcis hvilke mængder det drejer sig om, bortset fra at det er mere end ved den seneste sprængning. I stedet for én ser det ud til, at man nu er oppe på to mælkekasser med sprængstof.

Det sejles ud i samme afstand som sidst, mens medlemmer af pressen kommer i våddragter og sejles tilbage til Nymfen - skibet, som står for dagens transport til og fra Iver Huitfeldt.

På afstand kan man se, hvordan sprængningen sender en vandsøjle omkring 50 meter op i luften. Man kan håbe, at undergrunden ved sprængning ikke gemmer på de kalklag, man tidligere er kommet til at foretage chokstest over. For som en officer fortalte tidligere på dagen:

»Som sådan er det jo ikke noget problem for skibet, men der har været tilfælde, hvor choktest over kalklag har resulteret i, at vinduer på land 20 kilometer væk er sprængt i stykker.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er måske en helt speciel type radar der kan følge jordens krumning? Så har man måske endelig løst problemet med at opdage lavtflyvende mach 2+ antiskibsmissiler på lang afstand så man faktisk kan nå at reagere og skyde dem ned? Næppe..selv Amerikanerne kan ikke stille meget op overfor "sunburn" antiskibsmissiler der flyver med mach 3+...

  • 0
  • 0

»Den sprængning, I lige har overværet, havde en størrelse, der betyder, at Iver Huitfeldt nu er det første danske krigsskib.

Det er da lidt synd for de andre skibe i det Danske søværn at de aldrig er blevet kategoriseret som krigsskip. Mon ikke der heller skulle have stået "største" ?

  • 0
  • 0

Kære Aki

Godt spørgsmål, men jeg mener personligt, at det giver mening at sige "første danske krigsskib", når man tager den følgende sætning med:

Den sprængning, I lige har overværet, havde en størrelse, der betyder, at Iver Huitfeldt nu er det første danske krigsskib. Den var nemlig større end noget, vi har udsat skibe fra Absalon-klassen for, og er [b]i overensstemmelse med de internationale krav, man stiller til krigsskibe[/b]...

Dbh, Mikael

  • 0
  • 0

Man nævner at skibene koster ca. det halve af sammenlignelige type og nævner at man bla har genbrugt nogle stole i kommandorummet - det er selvfølgelig fint hvis forsvaret gør nogle gode indkøb, men besparelsen på stolene er vel næppe mere end 1-2 mil. (højt sat!) Det vil være spændende at høre mere konkret om hvilke besparelser/kompromiser der er tale om.

  • 0
  • 0

Jeg synes det lyder som meget få accelerometre til et så stort et skrog - er det nok til at give et ok billede af hvordan skroget reagerer på en sådan eksplosion?

  • 0
  • 0

Godt spørgsmål, men jeg mener personligt, at det giver mening at sige "første danske krigsskib", når man tager den følgende sætning med: overensstemmelse med de internationale krav, man stiller til krigsskibe

Tjaaah nu har danmark jo haft krigsskibe i mange hundrede år ;-)

  • 0
  • 0

Hvorfor falder ens tanker på brædtspillet "sænke-krigsskibe" når man ser dette billede - C-5 -- (plask) C-6 -- (plask)

  • 0
  • 0

Der har eksisteret Radar'er der kan kigge forbi horisont siden 60'erne. Det hedder OHT-Radar. http://en.wikipedia.org/wiki/Over-the-hori... De blev brugt som early warning systemer da deres opløsning ikke var særlig god. HF-bølger kan nå ganske langt har selv prøvet at ligge i Aden-bugten og modtage et distress-call der kom fra det filippinske hav.

Smart-L radaren "som kan følge flytrafik over hamborg" er der jo som en varslingsradar ikke en ildleder. Ildleder-radarene på Iver-klassen er Ceros og APAR.

Sunburn har en max rækkevidde på 240+ km det vil sige at en pilot skal flyve 240 km ind i Smart-l rækkevidde før han kan kaste sin payload. Ved mach 1 er det 12 min. hvilket betyder at man allerede er advaret lang tid i forvejen. Og endnu vigtigere er APAR systemet advaret. Sunburn er et sea-skimmer ramjet missil der blev "afvæbnet" ved opfindelsen af bla.a. SeaRAM eller Evolved SeaSparrow.

Sunburn er for øvrigt et fire-and-forget system der kan narres af decoy systemer ligesom alle andre FaF systemer.

  • 0
  • 0

Der har eksisteret Radar'er der kan kigge forbi horisont siden 60'erne. Det hedder OHT-Radar. http://en.wikipedia.org/wiki/Over-the-hori... De blev brugt som early warning systemer da deres opløsning ikke var særlig god. HF-bølger kan nå ganske langt har selv prøvet at ligge i Aden-bugten og modtage et distress-call der kom fra det filippinske hav.

Smart-L radaren "som kan følge flytrafik over hamborg" er der jo som en varslingsradar ikke en ildleder. Ildleder-radarene på Iver-klassen er Ceros og APAR.

Sunburn har en max rækkevidde på 240+ km det vil sige at en pilot skal flyve 240 km ind i Smart-l rækkevidde før han kan kaste sin payload. Ved mach 1 er det 12 min. hvilket betyder at man allerede er advaret lang tid i forvejen. Og endnu vigtigere er APAR systemet advaret. Sunburn er et sea-skimmer ramjet missil der blev "afvæbnet" ved opfindelsen af bla.a. SeaRAM eller Evolved SeaSparrow.

Sunburn er for øvrigt et fire-and-forget system der kan narres af decoy systemer ligesom alle andre FaF systemer.

Decoys er vel ikke altid pålidelige. Hvis antiskibsmissiler blir affyret i "bølger" og de via datalink opdateres om målets position (lidt à là de nyeste gbu bomber) så vil chancen for et hit være væsentlig forbedret. Smart L som (officielt) opererer i 20 cm båndet vil jeg påstå IKKE er en OTH radar...Den kan ikke se mål der ikke er i radarhorisonten!

  • 0
  • 0

Decoy anlæg, er jo et forsvar som alt andet. Men koblet op med ESSM og CIWS. Så skulle jeg da mene, der var en mulighed.

Hvis de sendes i bølger, kan de jo nedskydes i bølger. Jeg tror nu aldrig, vi kommer i krig med USA. Og jeg tvivler på at kineserne, er teknologisk langt nok fremme. De fleste missiler til ASW, bliver styret af et gps plot. Dette indlægges ved affyring. Når missilet når ud til plot område, søger den efter største mål.

Jeg tror nu heller ikke jeg har påstået at Smart-L er en OTH Radar. Det var såmænd bare det at du skrev "Det er måske en helt speciel type radar der kan følge jordens krumning?" Der henledte mig, til at tro at du ikke mente, at sådanne radarer eksisterede.

  • 0
  • 0

Jeg lægger mærke til APAR som ildledning. Jeg formoder fregattens APAR opererer i X båndet. og X båndet vil også være at finde som dualband (X/S båndet) radarer på den kommende Zumwalt klasse af destroyere med et særligt skrogdesign. se evnt: http://www.globalsecurity.org/military/sys...

http://www.defenseindustrydaily.com/AMDR-C...

Det skulle være muligt, at scanne 360 grader i sek, dvs selv hurtige og små mål vil blive opdaget "i tide"

  • 0
  • 0

Ja de ser sgu spændende ud. Men det bliver da et problem at få mere skrammel på Arleigh Burke klassen. De er sgu rimeligt proppet, med grej i forvejen. Men det de gør er jo bare at samle Smart-L og APAR i et. Ja bare og bare... :-) Men ja Phase-Array er klart fremtiden. Så man har så få komponenter der kan gå i stykker som muligt. Ja og så er de nemme at gøre Stealth. Ja så syntes jeg også at det er et genialt koncept at benytte sig af hylde varer til pc-komponenter frem for at Raytheon og Lockheed laver deres egne one-of-a-kind kort.. Gad vide om de har kigget over skulderen hos Terma.

Hehe den Zumwalt ligner godt nok, meget en forstørring af Visby-klassen.

Ja deres scan frekvens er jo vanvittigt hurtig, kontra mekaniske radarer.

  • 0
  • 0

Der har vist været forsøg på at opgradere nogle af deres radarer til dualband, men med en vægt på..jeg mener det er omkring 55 tons gav det nogle stabilitetsudfordringer plus det ikke var umiddelbart muligt at finde den krævede plads. Det fylder jo alligevel lidt:-)

At den nye radarteknologi kan spotte selv ubådsperiskoper kom lidt bag på mig. Den nyeste generation af AESA radarer til kampfly kan med en opløsning på 30 cm frembringe ganske gode billeder selv på relativ lang afstand. se evnt: http://www.youtube.com/watch?v=hzDke56vMiU ganske imponerende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten