Her spirer skaberiet frem: Produktionsværkstedet har adgang for alle

Med en studietid på Marbjerg Mark i bagagen havde jeg - Ingeniørens udsendte reporter - ganske god tro på mine egne evner til at finde vej til de små kælderlokaler, der huser Fab­Lab på Roskilde Universitet (RUC). Eller rettere husede.

For det viser sig, at det lille gør-det-selv-værksted med et par 3D-printere og en mindre laserskærer, som tonede frem i min erindring om FabLab, har vokset sig markant større, ud af kælderen og ind i nye bygninger gennem sine godt 10 års levetid på RUC.

Og til mit held vokser skaberlysten helt ud af den ellers grå betonklods, som i dag rummer værkstedet, så et skilt i strålende LED adskiller bygningen fra de andre gråtonede klodser: Et magentafarvet ‘FabLab’ viser vej.

Indenfor byder teknologikonsulent og lab manager Sara Daugbjerg velkommen. Ganske som skiltet, hun og kollegerne har lavet til værkstedets indgangsparti, gør det. Ganske som hun gør det med alle andre besøgende - RUC-studerende, -ansatte og udefrakommende - som hun vejleder, underviser og rådgiver i brugen af værkstedet, programmering og udvikling af idéer.

»Det er maker-kulturen: Vi siger, at her skal være adgang for alle,« siger Sara Daugbjerg, da vi senere sidder i det store åbne værksted.

Et enkelt koncept

Her spirer skaberiet frem i rumdelere af stablede plantekasser. Vokser ud af bordene som krokodillenæbbede printplade-holdere. Skyder op af gulvet som vægge af skuffe på skuffe med sensorer og mikrocontrollere.

FabLabs koncept er enkelt. Her er fri adgang til værktøj, avancerede 3D-printere, CNC-fræsere og elektronisk udstyr, med hvilke værkstedets brugere kan bygge, programmere, lodde, skære og printe alt fra sensorbaserede forsøgsopstillinger til hjemmebyggede vandingssystemer. En kultur, som Sara Daugbjerg fra første møde med FabLab følte sig tiltrukket af.

»Jeg kan huske, at jeg som nystartet studerende på HumTek (Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, red.) kom forbi FabLab og sagde til min veninde, at her ville jeg arbejde,« fortæller hun.

Gør-det-selv i arvemassen

Og sådan skulle det gå. Først blev Sara Daugbjerg ansat som studentermedhjælper sideløbende med sit tværfaglige studie i datalogi og byplanlægning. I dag er hun én af fem ansatte i værkstedet, hvor hun har været fast, fra før sidste punktum var sat i hendes speciale for fem år siden. Og selvom der på hendes kandidatgrad står cand.soc., har Sara Daugbjerg fingrene helt nede i elektronikken selv.

»Jeg kommer fra en familie, hvor alt bliver fikset. På godt og ondt,« siger Sara Daugbjerg med et grin, da hun fortæller om sin opvækst i Portugal, hvor enhver i hendes portugisiske, mødrene ophav selv letter på kølerhjelmen på en hostende bil eller åbner ind til maskineriet i en ødelagt opvasker.

Med denne gør-det-selv-lyst i sin arvemasse blev Sara Daugbjerg ikke overraskende optaget af at bakse med Arduino, da hun som elev på et teknisk gymnasium i Lissabon stiftede bekendtskab med de dengang helt nye mikrocontrollere baseret på open source-hardware og -software.

»Der blev brugt meget tid på at slå små LED-pærer til og fra på mit teenageværelse,« siger Sara Daugbjerg, igen grinende.

Undervejs i vores samtale bliver vi afbrudt flere gange, i takt med at morgen bliver til formiddag, og der kommer mere liv i FabLab. Én universitetsansat kommer for at hente en håndfuld lyserøde plastskruer, Sara Daugbjerg har printet til hende. Én kollega er vendt tilbage fra ferie og spørger nysgerrigt til det igangværende interview, som Sara Daugbjerg med egne ord gerne stiller op til for som kvindelig rollemodel at vise bredden i FabLabs brugergruppe, der rummer alle køn og aldre.

Eksempelvis må to unge iværksættere, der udvikler sensorer til måling af plantevækst i spildevandsanlæg, vige pladsen i det store, åbne værkstedsmiljø for et hold af studerende, som indtager lokalet til undervisning.

Teknologi som allemandseje

Også vores interview bliver fortrængt til et tilstødende lokale. Omgivet af VR-briller og fotoudstyr fortæller Sara Daugbjerg her, hvordan hun dog oplever en forskel på mandlige og kvindelige brugere af værkstedet. Mens førstnævnte kan begejstres over det sjove i at få en skør dims til at virke, arbejder sidstnævnte ofte på ting, der skal løse givne problemer.

Det kan Sara Daugbjerg genkende fra sig selv. Selvom hun også kan blive høj af wauw-effekten ved at se et stykke elektronik virke, er det ikke nok, at det er sjovt, at »hacke en kørestol«. Der skal være et formål med det. Et motiv.

»Drømmen om at skabe noget af betydning kan jeg 100 procent genkende,« siger Sara Daugbjerg.

Senere fremviser hun nogle af sine egne kreationer, som er installeret i FabLab. En luftsensor, der med en farveskala viser tilstanden af indeklimaet i værkstedet, og en digital tavle til afkrydsning af faste opgaver for FabLabs studentermedhjælper. Men bag de fysiske produkter har Sara Daugbjerg også en underliggende agenda med sit arbejde med gør-det-selv-elektronik og -programmering. At skabe en bedre og bredere teknologiforståelse.

»Det kan lyde lidt banalt, men jeg tror, at teknologi som IoT (Internet of Things, red.) kommer til at blive en meget større del af vores verden,« siger hun.

»Vi bevæger os hen et sted, hvor alle har brug for en større forståelse af teknologi.«

Det mener hun, at FabLab og maker-kulturen omkring værkstedet kan være en vej til. For det første får brugerne her teknologien i hænderne selv. For det andet kan prototyperne på elektroniske enheder og sensoriske netværk bruges af almindelige borgere til at indsamle samme slags data, som offentlige myndigheder bruger eksempelvis IoT til.

»Data bliver en større del af eksempelvis politiske beslutningsprocesser. Derfor er det vigtigt at vide, hvem der skaber data og til hvem,« siger Sara Daugbjerg.

Her finder hun eksempelvis den tyske borgerdrevne luftkvalitetsovervågning Luftdaten interessant, ligesom hun selv har undervist i et kursus med titlen Guerilla Data Collection, mens hun er medstifter af Roskildes afdeling af det brugerskabte, globale IoT-netværk The Things Network.

»Vi bliver nødt til at tage ejerskab over data,« siger Sara Daugbjerg.

Sara Daugbjerg har selv udviklet den luftsensor, hun står ved siden af herover, og som er et godt eksempel på, hvad FabLabs brugere finder på.

Til venstre nogle af arbejdsbordene med loddestationer, computere og holdere til mikrocontrollere. Hovedparten af programmeringen kører på open source, så mange brugere af FabLab har også egne computere med. Fotos: Liv Bjerg Lillevang