Håber sgu det lykkes for dem
Om lidt under to måneder skal landingsmodulet Philae skrive historie, når det for første gang gør det muligt for menneskeheden at lande på en komet. Siden 6. august har forskere i ESA brudt deres hjerne med at finde det optimale landingssted.
Først den 6. august var rumsonden Rosetta tæt nok på kometen til at kunne analysere det perfekte sted, og der var meget at overveje. For det første skulle stedet være solrigt, så solpanelerne kunne høste optimal strøm. Løbende kontakt mellem Philae og Rosetta skulle også være optimal. Stedet skulle være geologisk interessant og ikke mindst fri for forhindringer, skriver ESA i en pressemeddelelse.
Når Philae forlader Rosetta for at bevæge sig mod kometen 67P med 1,5 meter i sekundet, er den forprogrammeret til at lande på egen hånd og kan altså ikke styres, hvis noget går galt. Forskerne kan kun udvælge et landingspunkt, og de ved, at Philae vil lande et sted inden for en radius af omkring 100 meter.
Siden 6. august fik ESA udpeget seks kandidatsteder til at lande. Ingen af stederne levede fuldt op til ESA’s kriterier, men punktet med navnet J er mest optimalt. J befinder sig på kometens 'hoved', og snart skal Philae i gang med at bore i kometen i jagten på, om vand og byggeklodserne til livet på Jorden kan være kommet med kometer langvejsfra.
»Stedet J giver os chancen for at analysere det mest unikke materiale og at karakterisere kometens kerne, og hvordan den opfører sig,« siger en af de ledende forskere, Jean-Pierre Bibring, i en pressemeddelelse fra ESA.
Rosetta har været ti år i rummet og haft fem ture rundt om Solen, før den er nået til kometen 67P.
Håber sgu det lykkes for dem
...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard