Her er den selvkørende bus til at erstatte letbaner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er den selvkørende bus til at erstatte letbaner

Den finder selv vej gennem lyskryds og tunneler, den genkender og bremser for fodgængere, og som Københavns metro standser den med centimeters nøjagtighed ved alle stoppesteder.

Mercedes hævder at have udviklet et af svarene på fremtidens offentlige transport, den autonomt kørende bybus Citypilot.

Foreløbig skal bussen testes med en chauffør bag, men ikke med hænderne på, rattet. Det sker på Europas længste, dedikerede busbane, også kaldet BRT for Bus Rapid Transit. Den forbinder lufthavnen Schiphol uden for Amsterdam med byen Haarlem.

70 kilometer i timen

Der bliver ikke tale om et free ride for teknologien, understreger Mercedes i sin egen lovprisning af bussen. Strækningen indeholder både kurver, lydkryds og tunneler, hvor bussen skal køre med op til 70 kilometer i timen, og chaufføren efter planen kan skal gribe ind, hvis det usandsynlige sker, at der kommer trafik mod ensretningen.

Mercedes mener selv, at Citypilot er et af våbnene imod trængsel på vejene, men advokerer dog ikke for at smide chaufføren ud af bussen. I stedet kalder den tyske bilproducent bussen for 'delvist automatiseret' og fremhæver, at teknologien højner sikkerhedsniveauet markant og aflaster chaufføren.

Pressematerialet taler om 'knap et dusin' kameraer, der skanner omgivelserne sammen med både fjern- og nærradarer. Dertil kommer naturligvis GPS, og tilsammen giver udstyret et ekstremt præcist billede af trafikken, og hvor bussen er. Desuden giver systemer en energiøkonomisk og komfortabel kørsel, lover Mercedes.

Er selvkørende busser smartere end letbaner?

BRT er stort set ukendt i Danmark, men er blevet debatteret i forbindelse med letbanerne i Aarhus, Odense og langs Ring 3 i København, blandt andet her i Ingeniøren. I Aalborg arbejder kommunen nu med planer om BRT, fordi Venstre-regeringen ikke ville støtte en letbane i byen.

Læs også: Aalborg Kommune foreslår hurtigbus som letbane-afløser

Fordelen ved BRT frem for letbaner er, at det er langt billigere at etablere en separat vej til en bus end at lægge skinner til et let tog. Med selvkørende busser kan frekvensen mellem afgangene bringes så langt ned, at det i princippet kun er lysreguleringerne, hvor også den øvrige trafik skal have grønt lys, når den krydser busbanen, der sætter begrænsninger.

Læs også: Politisk armlægning om letbane eller busser omkring København

Mercedes kalder selv Citypilot for 'morgendagens omnibus', men skriver intet om, hvorvidt der er planer om versioner, der kan køre, uden at en chauffør til enhver tid har mulighed for at overtage styringen.

Mercedes' egen reklamevideo for Citypilot-bussen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke fortælle det til Anker Boje, vi skulle jo nødigt gøre ham ked af det.

Letbaner er fine, hvis anlægget allerede er der.
At begynde nu, er i mine øjne et desperat forsøg på at fange fordums charme, og en fantastisk måde at formøble enorme summer af skattekroner på.
Som udviklingen af førerløs teknologi går, skulle man blot vente en kort årrække, så ville bedre alternativer være klar.

Suk.

  • 20
  • 6

Som udviklingen af førerløs teknologi går, skulle man blot vente en kort årrække, så ville bedre alternativer være klar.

Det er præcis derfor, at man bør benytte Malmö modellen i Ring 3. Indret nu til eBRT i løbet af 2 år - istedet for letbane om 7 år. Beslut senere om letbanen virkelig skal gennemføres - det skal den næppe.

En anden fordel ved autonom eller semi autonom drift er, at "letbanetogene på gummihjul" kan gøres større eller mindre blot ved elektronisk at koble en eller flere enheder sammen. Et 48 meter langt "tog" vil være enkelt at "oprette" i myldretiden for udenfor denne at køre med færre enheder.

  • 7
  • 5

Jeg synes ikke formuleringen er helt klar - hvis jeg rejser til Amsterdam indenfor nærmeste tid, kan jeg så stige ind i den bus og prøve at køre med den?

Gad vide hvor mange år der går før at buschauffører og andre i den brancher, kommer på museum ved siden af typograferne.

  • 4
  • 0

Det er et faktum at anlæg af letbane har medført stor vækst og udvikling i byer som Anger, Bergen, Mulhouse og talrige andre. Dette kommer formentlig også til at ske i de kommende letbane byer Odense og Aarhus. Dermed ikke sagt at en løsning med eldrevne busser, fx i form af BRT, ikke kan blive en succes i andre byer. Dog er "skinne-effekten" tvivlsom, med mindre systemet anlægges med letbane standard, men altså på gummihjul.

  • 3
  • 3

Jeg undrer mig over " skinneeffekten", det er et mærkeligt fænomen.

https://ing.dk/blog/mangelfuldt-grundlag-a...

Debatteret til ukendelighed her på siderne - mest ud fra tro, uvidenhed, ideologi - og (mest) idioti :-)

Selv den seneste dtu-skriv om diverse kollektive bybanesystemer (som er et litteraturstudium) er blevet udlagt for alt andet end det, som den konkluderer: At sammenligninger mellem det ene og det andet er kontekstspecifik.

Derudover: Den viste bus vil da bedst gøre sig i provinsen, hvor kapacitet ikke er et problem, men hvor højre frekvens er langt mere interessant.
I byen er den for lille (og med flere enheder skabes barrierer hvis prioriteret fremkommelighed), kan ikke forlænges uden større krav til spor - og bruger åbenbart stadigvæk diesel.

PS! Er stærkt påvirket af løsningerne her i Berlin, hvor der satses på noget som man ved virker :-)

  • 3
  • 4

Det er et faktum at anlæg af letbane har medført stor vækst og udvikling i byer som Anger, Bergen, Mulhouse og talrige andre.

@ Claus Pedersen

Detroit får også en letbane næste år, så skal væksten nok komme ;-)

Man må så formode, at et samfund som har letbaner i samtlige byer vil være det samfund med højest vækst, og dermed blive verdens rigeste samfund.

Vækst handler altså blot om at bygge flest letbaner.
Mon?

Størst vækst har byer i Asien i disse år. Det er altså ikke fordi de bygger flest letbaner, men bliv i troen om du vil, for tro skal der til.


Har Bergen virkelig oplevet vækst på grund af man har bygget letbane? Eller er Bergen i vækst på grund af andre faktorer ( OLIE ), og derfor udbygger man transportsystemet.


I 1975 boede der 117.000 mennesker i Mulhouse. I dag bor der cirka 112.000 mennesker. Stor vækst?


I Vesten lukkede man mange sporveje efter anden verdenskrig mens man beholdte dem i østblokken. Synes ikke rigtig den socialistiske østblok sprudlede af vækst.

Nu prøver vi så igen med sporvogne i Danmark. Så må vi jo se om vi kommer til det stik modsatte resultat af det som skete sidste gang.

  • 10
  • 6

Letbane-togene der kommer til at køre i Aarhus har kapacitet til henholdsvis 224 og 266 passagerer, så du kommer til at indsætte adskillige busser for hvert letbane-tog. Desuden er komforten så meget bedre i en letbane end i en bus. Nu var jeg selv ude at køre i Letbane i Tallinn i forgårs og det er altså bare noget mere behageligt som pendler at rejse på den måde end i en bybus.

  • 7
  • 1

Letbane-togene der kommer til at køre i Aarhus har kapacitet til henholdsvis 224 og 266 passagerer, så du kommer til at indsætte adskillige busser for hvert letbane-tog. Desuden er komforten så meget bedre i en letbane end i en bus.

Kom nu op til fremtiden. Du taler ud fra i dag værende dieselstinkere i almindelig vej. En retfærdig sammenligning kræver samme system.

En "bus" som kører i eget BRT tracee med nøjagtig de samme faciliteter som en letbane og som tilmed kører autonomt, kører mindst ligeså behageligt som en letbane - specielt når den er elektrisk drevet - idag som hybrider (Malmö) - om få år som fuldt elektriske

Da den er autonom kan du koble ligeså mange enheder efter hinanden i et stort "letbanebustog", så dine problemer med kapaciteten er løst.

Volvo viste allerede for år tilbage, at de præcis ser dette fremtidsscenarie. I den tætte bebyggelse kører store letbanebusstog i egne BRT spor. I forstæderne splitter de op og kører forskellige steder hen.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten