Her er robotten, der håndterer hospitalets giftige kemo-blandinger

Illustration: Niels Møller

Cellegiftene cytostatika indgår i kemobehandlinger for at nedbryde sygdomsfremkaldende kræftceller. Ofte er der kun få milliliter til forskel på en god behandling og en fatal dosis.

Region Hovedstadens Apoteks serviceproduktion på Herlev Hospital er netop nu ved klargøre en robot fra italienske Loccioni Humancare, som skal fremstille kemobehandlinger. Sammen med manuel fremstilling skal den producere omkring 55.000 kemobehandlinger om året. Ifølge Herlev Hospital vil det reducere slid og fare for de folk, som fremstiller behandlingerne samt sikre høj kvalitet af behandlingerne.

Herlev Hospital fremstiller kemomedicin af over 50 forskellige typer cytostatika – alle stærkt celleødelæggende stoffer. Kemobehandlinger er skræddersyet til den enkelte patient, så den rigtige mængde af den rigtige cytostatika skal blandes i saltvands- eller glukoseopløsning.

Kemobehandling gives via intravenøst drop, og en fejldosering kan være livsfarlig. Men cytostatika kan også optages gennem huden og ved indånding. Så der er høje krav til sikkerheden, både for patient og sundhedspersonales skyld.

»Vi bruger rigtig mange ressourcer på hygiejnen i produktionen. Det er først og fremmest nødvendigt, fordi vi arbejder med sterile lægemidler,« siger Mathilde Moe Møldrup, afdelingsleder for apoteket på Herlev Hospital.

»Dernæst er det selvfølgelig af allerhøjeste betydning, at vores medarbejdere arbejder i et sikkert arbejdsmiljø, hvor der ikke er i risiko for, at de kommer i direkte berøring med cytostatika,« tilføjer hun.

Supplerer manuel fremstilling

Man har tidligere fremstillet kemobehandlinger manuelt i LAF-bænk, et lukket kabinet med egen ventilation, som betjenes af en tekniker, der foruden det sædvanlige antræk er iført forklæde, skåneærmer og ekstra gummihandsker. Teknikeren sidder med armene inde i kabinettet og blander behandlingerne.

»Det er fysisk hårdt og enormt opslidende arbejde at fremstille behandlingerne manuelt. Det er ofte meget små mængder, man skal udtrække, og det skal opmåles meget præcist,« siger Mathilde Moe Møldrup.

»Derfor er der også indlagt rotation i arbejdsopgaverne herunder udstrækningsøvelser, og man sidder højst 20 minutter af gangen og præparerer,« siger hun

Udover at arbejdet i sig selv er fysisk opslidende, forekommer stikskader ca. 3 gange om året, hvor en laborant er uheldig og stikker sig selv igennem handsken i LAF-kabinettet.

»Cytostatika er celledræbende, så stikskader kan være farlige og meget bekymrende for den tekniker, som er uheldig at stikke sig selv. Det undgår vi helt med robotten,« siger hun.

Herlev Hospital vil fortsætte med manuel fremstilling, men robotten forventes at kunne løfte en stor del af arbejdet.

Illustration: Niels Møller

Pedantisk produktionspraksis

EudraLex er det europæiske regelsæt for fremstillingspraksis, her opstilles retningslinjer for GMP (Good Manufacturing Practice).

Reglerne fortolkes forskelligt på tværs at unionen, men ifølge Mathilde Moe har den italienske robotproducent har været imponeret, og til tider følt sig udfordret af den meget strikse fortolkning, som Danmark er kendt for.

»Vi har en ret striks fortolkning af GMP-reglerne, men det er vi egentligt ret stolte af. Reglerne er jo til af hensyn til patientsikkerheden, og netop hvad angår lægemidler til intravenøs brug, kan en kvalitetsbrist altså have alvorlige konsekvenser,« siger hun.

Systematisk renlighed

De høje krav til produktionsforholdene møder man allerede under indslusningen til produktionslokalerne. Når man endelig er færdig med at vaske hænder (slavisk fremgangsmåde, der som minimum skal tage et minut), iklædes man heldragt, rene strømper, gummitræsko, hårnet, skægnet, mundbind og gummihandsker, som man spritter af.

Alting følger en fast procedure. En akrobatisk øvelse sikrer, at heldragten ikke berøres på ydersiden eller rører gulvet. Det samme gælder gummihandskerne, hvis yderside aldrig røres.

Før man er fremme ved Kemo-robotten, har man bevæget sig igennem flere hygiejnezoner, skiftet gummihandsker (det nye par afsprittes også) og har endnu en heldragt over heldragten. Hvis man har udstyr med ind, har det også fået endnu en gang sprit – selvsagt.

Processteknolog Andreas Westergren. Robotten gemmer rapporter om samtlige blandinger den laver, både elektronisk, på label som påklistres behandlingen og som papirkopi, der udskrives af en printer i et isoleret skab. Illustration: Niels Møller

Dobbelttjek og rensning med UV-lys

Andreas Westergren er procesteknolog. Han har været tilknyttet implementeringen af robotten og viser it-systemet til at betjene robotten.

»Alt kræver bekræftelse af to personer. Det forbedrer kontrollen og arbejdssikkerheden, at der er to om arbejdet. Der er også en hel masse, der går lettere med en ekstra hånd,« forklarer han

Laboranterne ved robotten har to par gummihandsker uden på hinanden, det yderste par skiftes rutinemæssigt hvert femte minut. Afdelingen bruger omkring 5.000 par gummihandsker om ugen. De to laboranter føder robotten med de præparater, den skal blande.

»Robotten rengøres hver dag efter fyraften, desuden aktiveres seks UV-lamper i robottens kabinet. De kører fire timer hver nat og sikrer, at alt er steriliseret. Den har også en partikeltæller, som starter en alarm, hvis noget er gået galt, og der er et udslip,« siger Andreas Westergren.

Herlev har selv taget taget kontakt til den italienske producent for at sikre, at advarselsalarmer installeres på forsiden af robotten, så laboranterne kan se alarmen, hvis noget går galt.

Filtre og luftstrømme er største sikkerhed

Alt i laboratoriemiljøet er sikret med luftsluser og luftstrømme. Udsugning og ventilation passerer gennem filtre, og de skabe, som sidder i væggene mellem afsnit, har ventilation og et lille overtryk. Det forhindrer, at luft fra de forskellige hygiejnezoner passerer gennem dem.

Det samme gør sig gældende for robotten. Med udsugning, som trækkes igennem et HEPA-filter, genererer den et lille undertryk, så cytostatika-aerosoler ikke kan forlade den.

Luftstrømme adskiller den del af maskinen, som præparater placeres i, fra den inderste del af maskinen, hvor kemobehandlingerne blandes. Det forhindrer, at luft fra resten af laboratoriet løber ind i maskinen uden at passere igennem et filter.

Rigshospitalet i København har en robot at samme type, den har været i brug siden 2014. Supersygehuset i Skejby er også ved at installere en model.

Ifølge Herlev Hospital har projektet indtil videre kostet 6,5 mio. kroner. Den første behandling fra robotten blev givet i starten af juli.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For os der arbejder med sterile lægemidler er overnævnte helt standard. Det bliver så rigtigt sjovt hvis man både har sterile lægemidler samt biolevel 2 eller 3.

I øvrigt er den Italienske lægemiddelstyrelse væsentligt hårdere end den danske mht fortolkning af GMPerne. Jeg ved det, da jeg har været inspektieret af begge.

Hospitaler kunne lære en del fra den farmaceutiske industri mht hygiejne og renhed. Jeg tænker både på kvalitetssystemer som skal undgå fejl, samt selvfølgelig på renhed i operationstuer og på intensive afdelinger.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten