Her er rapporten, der åbner ideologisk front mod de danske vand- og varmeselskaber

En rapport fra konsulentfirmaerne Struensee & Co. og McKinsey konkluderer, at danskerne kan spare 7,1 milliarder kroner, hvis selskaberne inden for vand, spildevand, el, gas, fjernvarme og affald bliver drevet mere effektivt.

Hovedkonklusionen har været kendt i en uges tid, men nu har Energistyrelsen endelig frigivet den hidtil hemmeligstemplede rapport, der åbner et nyt ideologisk slagsmål om den danske forsyningssektor efter salget af Dong.

Læs også: Regeringen vil spare milliarder ved at privatisere forsyningsområdet

Konsulenterne hævder, at der er tale om et forsigtigt skøn over besparelserne. Beregningerne viser, at forsyningsselskaberne kan spare 8,3 ud af deres 30,9 milliarder kroner i omkostninger, som er fraregnet udgifter til brændsler og lignende. Men 'forsigtighedshensyn' gør, at konsulenterne trækker 1,2 milliarder kroner fra.

Dernæst anfører de, at der samlet bør kunne realiseres besparelser for mellem 5,9 og 7,0 milliarder kroner inden 2025.

Slå jer sammen, og spar milliarder

Hovedparten af gevinsterne kan hentes, fordi selskaberne ifølge konsulenterne er alt for ineffektive. Men 2,3 milliarder kroner kan kun realiseres, hvis selskaberne opkøber hinanden eller fusionerer til større virksomheder.

Så konkret opgør konsulenterne, hvor meget danskerne kan spare på deres regninger, hvis forsyningsselskaberne bliver mere effektive. Illustration: Struende & Co. / McKinsey

Rapporten sætter specifikke beløb på, hvor meget danskerne i dag betaler for meget til selskaber, der er beskyttet af monopol. Og fjernvarmen står forrest i skudlinjen. Hele 2,3 milliarder kroner er der ifølge konsulenterne at spare, hvis selskaberne bliver holdt i strammere tøjler og får lov til at opkøbe hinanden. I dag er langt hovedparten af fjernvarmeselskaberne ejet af forbrugerne selv.

Lige efter følger spildevand, hvor der er 2,1 milliarder kroner at spare, og drikkevand med 1,2 milliarder kroner.

Omvendt er der ifølge rapporten kun 100 millioner kroner at hente på at sende naturgas ud til kunderne.

Både vand, fjernvarme, el og gas er naturlige monopoler, hvor det altså ikke giver mening at forsøge at skabe konkurrence. Til gengæld skal branchens bånd fjernes, så private investorer kan kaste sig over den danske forsyningssektor og hive overskud ud af selskaberne, hvis de gør det godt.

Undtagelsen er affaldsforbrændingerne, som ifølge konsulenterne slet ikke er monopoler, så de skal slippes helt fri på markedsvilkår. Så er der en halv milliard at spare på at brænde affald af.

Fjernvarmeselskaber sløser hver tredje krone bort

Slagsmålet om forsyningssektoren har været i gang længe, og brancherne selv kæmper med næb og klør for at få lov til at forblive forbrugerejede.

»Hvile i sig selv-princippet er i bund og grund forbrugerbeskyttelse, der sikrer, at ingen opkræver flere penge, end det koster at producere og distribuere varmen,« som direktør Kim Mortensen fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme udtrykker det.

Han får ordet her, fordi fjernvarmen står først for skud. Ifølge konsulenterne er omkostningerne løbet løbsk i sektoren. Hele 32,7 procent, næsten hver tredje krone, der bliver brugt til andet end brændsel, kan ifølge rapporten spares ved at drive alting mere effektivt.

»Vi kan ikke genkende de tal«

Det giver Kim Mortensen meget lidt for. Han mener, at rapporten er fyldt med forkerte antagelser og har meget lidt med fakta at gøre. Han ser det mest af alt som et ideologisk opgør med sektoren.

»Det lyder besnærende, og hvis man kan effektivisere fjernvarmesektoren med 2,3 milliarder kroner, så skal man da gøre det. Men det er lidt søgt. Vi kan slet ikke genkende det tal,« siger han.

2,3 milliarder kroner svarer til alle lønomkostninger og omkostninger til drift og vedligehold i fjernvarmesektoren, altså stort set alt, hvad der kan spares på, konstaterer Kim Mortensen. Og det hele kan af gode grunde ikke spares væk.

»Det, der står i rapporten, er ikke faktuelt. Regeringen går forkert i byen, når den beder et firma som McKinsey om at regne på det samlede besparelsespotentiale i stedet for at se på de faktuelle forhold. Det er formodentlig ukendt land for at amerikansk firma, at man kan drive noget effektivt, som ikke giver overskud til ejerne.«

Læs også: Minister uddeler tudekiks til vand- og varmedirektører

Kim Mortensen fremhæver, at fjernvarmeselskaberne prioriterer forsyningssikkerhed og grøn omstilling højt.

»Vi er bekymrede for anbefalingerne om at trække overskud ud og sælge de kommunale selskaber. Så sorterer vi miljøhensynene fra,« siger han.

Energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) har gentagne gange sagt, at han ikke kan sidde så store potentielle besparelser til danskerne overhørig. Regeringen vil derfor udarbejde en forsyningsstrategi, som ifølge de seneste interviews med ministeren ikke vil tvinge selskaberne til at privatisere. Men ministeren udelukker heller ikke en regulering, der gør det muligt at købe og sælge selskaberne og trække profit ud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man ser hvad privatiseringen af vandforsyningen i Frankrig har kostet de franske forbrugerer kan man nok være lidt skeptisk. Som man siger næst efter et offentligt monopol er et privat monopol værrer. For at trække profit ud slækker man på vedligeholdet. Vandtabet bliver alligevel betalt af brugerne og når så renoveringen skal laves hæver man priserne. Hvis det så er en Entreprenør der ejer koncessionsselskabet, sørger han for at vinde udbudet selv og kan derved hente mere profit ud. Privatisering af monopoler er aldrig til forbrugernes fordel. Kun hvis som ved telefonerne man knuser monopolet sker der noget. Kommunerne i Frankrig er forøvrigt ved at tage vandforsyningen tilbage i offentlig regi.

  • 30
  • 1

Det er da bemærkelsesværdigt at de 2,3 milliarder i besparelsespotentiale svarer til samtlige løn, drifts- vedligeholdelsesomkostninger. Man kan altså ifølge McKinsey spare alle lønninger og alle drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. En rapport af den kvalitet kan man kun ryste på hovedet af.

Evighedsmaskinen er opfundet igen - denne gang af McKinsey !

  • 30
  • 1

Det er hul i hovedet at privatisere et naturligt monopol. Forudsætningen for at kunne optimere markedsprisen er konkurrence. Uden den skal man ikke forvente nogen forbrugerfordele. Tværtimod. Hvem kan være i tvivl om det?

Det private marked fungerer kun tilfredsstillende hvis to forudsætninger er opfyldt: der skal være konkurrence og der skal være investorrisiko.

Nu pønser regeringen på at afgive drikkevand- energi og varmeforsyningen samt affaldshåndtering til private firmaer. Naturlige monopoler. Desuden har man (skatteyderne) forlængst overtaget investeringsrisikoen for de store banker - "too big to fail" som man siger. Vi oplever en stigende pervertering af selve grundlaget for kapitalismen som i stedet for at fungere på grundlag af effektivitet og kvalitet har fingrene dybt nede i borgernes lommer.

Hvordan kan der være at en regering som salvelsesfuldt hylder kapitalismen som koncept undergraver forudsætningerne for at den også kan fungere til gavn for borgerne.

  • 24
  • 0

Blot fordi disse såkaldte konsulenter mener 'det', behøver 'det' ikke have nogen som helst forbindelse til virkeligheden... Det er vist set før.. Det er derfor de er konsulenter, og ikke eksperter...

  • 20
  • 0

Det har der vist en fin ironi hvis samme parti som gjorde opgøret med "ekspertvælden" i sin tid, nu åbenbart sidder (deres) eksperter overhørig...

  • 4
  • 0

Jeg er fuldkommen enig i at det er dumt at privatiserer disse ydelser, men jeg tænker alligevel at denne rapport indeholder nogle sandheder om hvordan disse forsyningsselskaber bliver drevet. Jeg har f.eks. fundet denne artikel fra Bolius: https://www.bolius.dk/saa-meget-koster-van... Der er jo forskellige faktorer i disse vandpriser. Jeg har selv boet i Nakskov og der er både vand og varme meget dyrt. Det synes jeg egentligt er underligt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Lollands kommune direkte eller indirekte har nogen økonomiske fordele ved at drive disse forsyningsselskaber. Jeg har også en anden historie fra Guldborgsund Kommune. Her drejer det sig om nogle borgere, som var blevet pålagt krav om kloakering. Disse borgere søgte om at oprette en privat løsning til en driftpris, som var under halvdelen af offentlig kloakering (ca. 2000 pr. husstand pr. år). Kommunen reagerede ved at stille alle mulige og umulige tekniske krav for at stikke en kæp i det projekt. Igen kunne jeg godt tænke mig at vide, om det giver det Guldborgsund Kommune en økonomisk fordel at rense vand?? Det er et samfundsmæssigt problem hvis vores infrastruktur ikke bliver drevet bare nogenlunde fornuftigt. Det gælder også for vand og varme.

  • 11
  • 1

Hvis et fjernvarmeselskab sparer/optimerer på brændselsforbruget eller nettabet før forbrugerens måler, falder prisen for varme og alle er glade.

Hvis besparelsen sker på varmeforbruget hos forbrugeren, bliver de faste omk fordelt på færre MWh, så prisen målt i DKK/MWh stiger.

Dvs. at det ikke er ligegyldigt hvor fjv-selskabet sparer og at der er en lidt uhensigtsmæssig konsekvens hvis der alene måles og sammenlignes på varmeprisen.

  • 2
  • 0

Politiken henviser til eksempler som er 3-4 år gamle. F.eks. har Eon halveret varmeprisen i sine tidligere dyre fjernvarmnet fra 2016.

Er der mon nogen der ved hvorfor varmeforsyningsloven blev til? Er der nogen der kan fortælle hvem det var forbrugerne skulle beskyttes mod? Var det private eller kommunale selskaber ?

Det er absolut troligt at rapporten er fuld af fejl og optimistiske beregninger, men derfor bør man ikke udelukke at der er noget der kan gøres på en anden måde med lavere omkostninger. F.eks at ny teknologi kunne reducere brændselsomkostningen.

  • 0
  • 0

"konsulentfirmaerne Struense & Co. og McKinsey konkluderer, at danskerne kan spare 7,1 milliarder kroner, hvis selskaberne inden for vand, spildevand, el, gas, fjernvarme og affald bliver drevet mere effektivt."

Det lyder jo herligt.

Er konsulentfirmaerne Struense & Co. og McKinsey parate til at stille sikkerhed for besparelsen på 7,1 milliarder kroner, hvis deres spådommme ikke holder?

Vi husker jo, hvordan spådommene om f.eks. Skats besparelser blev til en milliardudgift. Listen over besparelser, som aldrig blev realiseret, men i stedet medførte udgifter i mange-milliard-klassen, er legio.

Hvordan går det med "super"sygehusene?

Kræv økonomiske garantier af de, som mener at kunne spå om fremtiden.

  • 14
  • 0

"Privatiseringerne har altså ført til højere priser. Stik imod det, som konsulentfirmaet McKinsey har fortalt fortalt i en ny rapport til Finansministeriet, som taler om mulige besparelser på 7 milliarder kr. i forsyningsektoren."

http://politiken.dk/oekonomi/ECE3347530/va...

Da fjernvarmeværket i Slagslunde blev købt tilbage af brugerne, sænkede de prisen for et standardhus på 130 kvadratmeter fra 39.775 kr. p/a til 17.265 kr. p/a

En af årsagerner var lavere lånerente, men man skal her tænke på, at profitten afhænger af, hvor højt man kan skrue omkostningerne. Er der et loft på fortjeneste på f.eks. 7% af omkostningerne, vil de private ejere tilstræbe omkostninger på 10 millioner, mens en virksomhed vil tilstræbe omkostninger på 100 mio,

  • 7
  • 0

Var der ikke noget om, at vi for nylig havde en ekspert i NPM og "salg af offentlig infrastruktur" siddende på en toppost i regeringen, og som efter et stort udsalg fik sig en toppost i McKinsey?

  • 9
  • 0

Det ser ud til, at McKinsey har videreført de samme beregningsfejl, som tidligere analyser - og det er naturligvis beregningsfejl, som øger det teoretiske effektiviseringspotentiale betydeligt. En væsentlig fejl er, at brændselsomkostningen ikke indgår i analysen, selv om der er et tydeligt sammenhæng mellem brændselstype/brændselspris og investeringsomkostning/driftsomkostning. Hvis et fjernvarmeselskab fx investerer i et stort solvarmeanlæg vil det i den teoretiske beregning få en stor kapitalomkostning, men ingen brændselsbesparelse, da denne ikke indgår.

En anden fejl i rapporten er opdelingen af selskaber i produktion og transport. Her tages der udgangspunkt i, at distributionsselskaber, der ikke selv ejer produktionsanlæg, ikke har produktionsomkostninger. Det er imidlertid ikke korrekt, da en del rene distributionsselskaber bidrager med en betydelig del af investeringsomkostningen i produktionsanlæg, som det typisk ses ved ombygningen af den centrale kraftvarmeværker. Dermed kommer det centrale kraftvarmeværk på papiret til at se meget effektivt ud (lav investering), mens distributionsselskaber ser ineffektivt ud fordi det har høje kapitalomkostninger fordi alle selskabets investeringer bogføres som transportomkostninger.

  • 10
  • 0

Det har aldrig være meningen, at kapitalismen skulle være til gavn for borgerne, dvs. det almindelige proletariat...

Det er faktisk ikke korrekt - for hvis ikke man kan få proletariatet til at bruge penge (hvis de ikke har nogen), så kan kapitalisterne heller ikke tjene nogen penge.

Det indså Henry Ford f.eks., da det var vigtigt for ham at arbejderne på Ford fabrikkerne også havde råd til at købe en Ford bil.

Derfor kan kapitalismen faktisk godt tippe så meget at den kollapser - med mindre man så afskaffer demokratiet helt, og indfører et middelalderligt herremandssystem.

  • 2
  • 0

Så vidt jeg læser det, så foreslår rapporten at staten blander sig i private selskaber. Særligt mht. til udbytter. Det er jo nærmest en nationalisering for derefter lave et monopol som så kan sælges og malkes. Det uden at der sker nogen form for teknologiforberinger eller investering. Risikoen for en DONG eller TDC. Hvis et liberalt parti ikke kan se et problem i statslig indblanding i private selskaber, så må de ophøre at kalde sig liberale.

  • 4
  • 0

@ Jørgen Når du skriver: "jeg tænker alligevel at denne rapport indeholder nogle sandheder om hvordan disse forsyningsselskaber bliver drevet" - så må man give dig ret. Det ville være rent ud fantastisk, om en så omfangsrig rapport ikke ramte et-eller-andet på sin vej gennem forsynings-landskabet.

Tilsvarende gælder for din afsluttende bemærkning: "Det er et samfundsmæssigt problem hvis vores infrastruktur ikke bliver drevet bare nogenlunde fornuftigt. Det gælder også for vand og varme" Det er selvsagt indlysende. Det vil altid være sandt, ligesom der vil altid være behov for forbedringer.

Men det relevante spørgsmål her må være om rapporten kan få positiv indflydelse på udviklingen - og her mener jeg at svaret må være klart nej: - Den hviler på dyb uvidenhed ift. de konkrete sagsområder - Den fremstår som et abstrakt, (handels)økonomisk skoleridt, og er stort set ulæselig for alle andre. - Den vil med garanti aldrig blive læst af de såkaldte "beslutningstagere" - Den er generelt ulæselig for de relevante branche-professionelle

Dvs. rapporten er i bund og grund uanvendelig til sine påståede formål. Så spørgsmålet er vel nærmere om det mon nogen sinde har været meningen at den skulle være anvendelig? Det har næppe været tilfældet. Det ligner langt mere et stykke post-moderne politik, hvor "sandheder" etableres efter behov. Og så er uvidenhed ubestrideligt en fordel.

  • 6
  • 0

Jeg husker tydelige da jeg startede i DONG for snart 10 år siden (arbejder der ikke længere), hvordan de økonomer fra McKinsey, CBS, m.fl., der blev skubbet mellem topledelsen og dem der rent faktisk ledte divisionerne, var enormt frustrerede over, at der var så store klumper i indtjeningen på salg af el fra de centrale værker. De havde helt grundlæggende ikke forstået, at prisen på strøm i Danmark afhang af vejret i Norge, mere end noget andet. Ca. hvert 5. år var der tørår, og der kom halvdelen af overskuddet over de samme 5 år. Resten af tiden var overskuddet væsentlig mindre prangende.

Det passede bare ad Helvede til med deres pølsefabrik-modeller for, hvordan man driver en virksomhed. De havde hulens travls med at få de opsparede aktiver og kapital ud og arbejde og bruge en masse "økonomiske instrumenter". Men mange af disse afhænger af en stabil indtægt, ikke mindst for at de groft forsimplede nøgletal for, hvordan en virksomhed klarer sig, ikke skal blive for ringe.

Tilsvarende nøgletal var også begrundelsen for at det gik helt katastrofalt ringe for DONG, og det var tvingende nødvendigt at få noget kapital ind til at blæse værdien af firmaet op, inden ledelsens aktieoptioner skulle indløses. Eller også var det noget med at det hastede med at malke de engelske elkunder inden kisten hamres i. Eller begge dele.

  • 7
  • 0

Jeg er fuldkommen enig i at det er dumt at privatiserer disse ydelser, men jeg tænker alligevel at denne rapport indeholder nogle sandheder om hvordan disse forsyningsselskaber bliver drevet. Jeg har f.eks. fundet denne artikel fra Bolius: https://www.bolius.dk/saa-meget-koster-van... Der er jo forskellige faktorer i disse vandpriser. Jeg har selv boet i Nakskov og der er både vand og varme meget dyrt. Det synes jeg egentligt er underligt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Lollands kommune direkte eller indirekte har nogen økonomiske fordele ved at drive disse forsyningsselskaber.

Det er vel ikke underligt når de dyreste på listen har store sommerhusområdet med lavt vandforbrug. Lavt vandforbrug har lille indflydelse på driftsomkostningerne, da vedligeholdelsen er den samme. Befolkningstætheden er generelt også lav i de dyreste områder i forhold til nogle af de billigste (Frederiskberg 12.000 km^2 vs. Lolland 48 km^2), så du har et stort forsyningsnet der skal vedligeholdes og få bruger til at betale for det. Mht. Lolland så har de netop sænket forbrugsafregningen for en kubikmeter vand, så den er +10 kr. billigere end på Frederiksberg og i København, og hævet tilslutningsafgiften gevaldigt. Dette for modvirke omkostningen fra sommerhusene. Dertil har de lavet en del klimasikringer af deres brønde de seneste år, så de ikke bliver forurenet i forbindelse med skybrud, og tabt en skattesag til SKAT. Hvis man kigger i deres regnskab er afkastningsgraden under 1%, og overskuddet er på et beskedent beløb på 3,7 millioner kr. i 2015.

  • 3
  • 0

Det passede bare ad Helvede til med deres pølsefabrik-modeller for, hvordan man driver en virksomhed. De havde hulens travls med at få de opsparede aktiver og kapital ud og arbejde og bruge en masse "økonomiske instrumenter". Men mange af disse afhænger af en stabil indtægt, ikke mindst for at de groft forsimplede nøgletal for, hvordan en virksomhed klarer sig, ikke skal blive for ringe.

@Thomas Jeg tror McKinsey har glemt det enhver god ingeniør skal kunne. Nemlig efter enhver beregning at læne sig tilbage og vurdere "kan det passe"? 2,3 milliarder svarer stort set til hele fjernvarmebranchens årlige driftsomkostninger. Kan det passe at man kan fjerne alle driftsomkostninger ? Nej vel ? Den beregning kan enhver ingeniør klare vha. hovedregning. Men tilsyneladende regner man ikke på den måde hvis man er fra McKinsey og uddannet på CBS m.fl. Lad os få nogen flere ingeniører på Christiansborg :)

  • 2
  • 1

I dag kaldes "herremændene" blot for "1%'erne".

Selv om man godt kan sige at 1%'erne har raget ret så meget til sig, og uligheden desværre er stadig stigende, så er der dog visse forskelle i forhold til middelalderen - således har 1%'erne trods alt ikke ubetinget hånd og halsret på samme måde som middelalderens adel og godsejere havde over deres livegne.

I det store hele er alle lige for loven, så middelalderlige overgreb vil trods alt være svære at gennemføre - så meget desto mere er 1%'erne faktisk afhængige af at de 99% ikke bliver for fattige, det er derfor Søren har ret, og slutresultatet faktisk kan blive at alle bliver fattigere.

Så man kan sejre af helvede til i begge ender af skalaen.

  • 0
  • 0

i de enkelte forsyningsselskaber at sikre at det hele foregår efter sunde forretningsmæssige metoder. Og det bliver såmænd ikke bedre af at indskyde en privat investor som først og fremmest vil sikre et udbytte af sin investering. Så thumbs down for forslaget.

  • 3
  • 0

Vort moderne samfund baserer sig på, at alle aktiviteter skal tage udgangspunkt i den forkætrede "konkurrencemodel"! Desværre har virkeligheden jo gentagne gange bevist, at "konkurrence" ofte resulterer i dårlige produkter, som kun giver økonomisk overskud til "investorerne". Når det så drejer sig om om infrastrukturelle funktioner, der er livsvigtige for vort samfunds overlevelse, må man korse sig over, at nogen overhovedet kan tænke tanken om, at "privatisering" kan gøre tingene bedre. Jeg fatter ikke, at nogen - med fornuften i behold - kan tage disse "konsulentrapporter" alvorligt! De er jo udarbejdet af folk, som tjener penge på, at aflevere de resultater, som "kunden" (fx den siddende regering) forventer. Det er helt hen i vejret, at man "privatiserer" samfundets nødvendige infrastrukturer. Se fx hvor galt det allerede er gået med telefonsystemer, jernbaner og el-forsyning! I hver af disse sektorer, er der nogen, der ønsker at tjene penge!! Hvis de var samfundsdrevne, var det kun de reelle omkostninger, der skulle dækkes!! Det eneste reelle problem er, at vore politikere og embedsmænd er alt for dårlige til at være "ledere" ... dvs. til at styre og måle ledelsens effektivitet i de offentligt ejede selskaber... Fri mig/os for flere "private" udbydere af vigtige infrastrukturelle "services"!

  • 4
  • 0

Det er faktisk ikke korrekt - for hvis ikke man kan få proletariatet til at bruge penge (hvis de ikke har nogen), så kan kapitalisterne heller ikke tjene nogen penge.

Du har ret, og samme argumentet kommer fra alle andre end LA.

Men det er ikke i sig selv nødvendigt at generere mere rigdom i hele samfundet, for at 1%'erne kan sidde trygt i det på toppen. Når den absolutte velstand er høj nok, har kun den relative velstand betydning. Hvis den generelle velstand falder, så slipper direktørerne også for at møde deres ansatte på ferie på Maldiverne... Og hvad er der ved at have iPhones og Gucci-tasker, når selv gymnasiepiger fra middelklassen har det?

Siden den gode (?) Henry Ford har det haltet lidt med at give medarbejderne lønforhøjelser, for at de kan købe flere varer. I børsnoterede firmaer kommer der nærmest en rygmarvsreaktion fra aktiemarkedet på løn og ansættelser/fyringer, som peger den modsatte vej. Hvis en direktør, f.eks. Henning Dyremose, fyrer nogle folk, så er han handlekraftig og forbedrer forholdet mellem indtægter og faste udgifter, og så stiger aktiekursen næsten lige så sikkert som Amen i kirken.

Hvis alles løn stiger, gavner det alle virksomheder. Men hvis så lønnen stiger lidt mindre i den virksomhed jeg ejer, så får jeg en fordel frem for alle andre, he he he. Sådan tror jeg de fleste ejere tænker, og hvis ikke jeg tager meget fejl, så er direktører i aktieselskaber lovmæssigt forpligtet til at tænke sådan.

  • 3
  • 0

Det eneste reelle problem er, at vore politikere og embedsmænd er alt for dårlige til at være "ledere" ... dvs. til at styre og måle ledelsens effektivitet i de offentligt ejede selskaber...

Ja det er nok her at problemet ligger. Alt for mange bestyrelsesposter bliver uddelt som tak for politiske studehandler. Bestyrelsesposter i offentlige forsyningsselskaber bør udelukkende besættes af folk der kan og vil arbejde for forbrugernes interesser.

  • 3
  • 0

Du har været uden for Danmarks grænser, Christian! ikk oss???

Det så sandelig jeg har været, og jeg er helt på det rene med at f.eks. i Mellemøsten hersker der tilstande som er tæt på middelalderlige - ingen diskussion om det.

Men det er så ikke kun et spørgsmål om 1%'erne mod de 99%, men også religiøs fanatisme.

Jeg vil stadig hævde at i Europa vil vi i det store hele ikke finde livegne, hvis vi ser bort fra dybt kriminelle, som f.eks. visse sigøjner grupperinger, eller i bandemiljøer - men hvis de personer som opfører sig sådan over for deres medmennesker fanges af systemet, så straffes de også.

Og selv om jeg godt ved at der er nogen her der elsker at give LA skylder for alt, fra global opvarmning til tabte landskampe i fodbold, så er det altså ikke deres skyld at en flok despoter i de Arabiske lande fastholder mennesker i et middelaldermørke.

At jeg så i øvrigt mener at det haster, i forbindelse med robotternes fremtog, at finde en helt ny model for beskatning for fremtidens samfund er en helt anden debat - imo er den eneste bæredygtige løsning at indføre en omsætningsskat (uden fradrag) for alt og alle på omkring 10%, og så afskaffe personlige skatter, måske endda indføre borgerløn.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten