»Den menneskeskabte påvirkning af klodens klima nærmer sig et kritisk punkt. Videnskaben er klar: Der skal handles nu,« skriver regeringen i det nye klima- og luftudspil 'Sammen om en grønnere fremtid'.
Udspillet har et forventet reduktionsbehov på 32-37 mio. ton CO2 frem mod 2030 – resten skal komme fra kvotefordeling.
»Danmark skal fortsat være et grønt foregangsland. Ved at sætte nye standarder for klima og miljø inspirerer vi andre til handling og præger udviklingen i Europa og globalt. Med klima- og luftudspillet 'Sammen om en grønnere fremtid', tager regeringen det næste skridt på vejen mod et Danmark, hvor luften er ren, og vi på sigt ikke belaster klimaet overhovedet,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Betegnelsen ikke-kvotebelagte sektorer dækker over drivhusgasudledninger fra transportsektoren, landbrugssektoren samt de boliger og bygninger, som opvarmes med gas og olie: Populært opsummeret til 'biler, boliger og bønder'.
Regeringens mål er, at drivhusgasudledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer støt skal nedbringes frem til 2030, hvor drivhusgasudledningen fra de tre sektorer sektorer skal være 39 pct. under niveauet i 2005.
Det vil kræve en reduktion på 32-37 mio. ton CO2 i årene 2021-2030.
Klimaudspillet indeholder »34 initiativer for en grønnere fremtid«.
Herunder en konkret skrotningspræmie for brændeovne, en støtteordning til udskiftning af gamle oliefyr og mindre konkrete initiativer såsom en adfærdskampagne kaldet »Informationsindsats for energieffektiviseringer«.
Der vil også være fokus på skibstrafik, og der afsættes et beløb på 100 mio. kr. til en dedikeret dansk forsknings- og udviklingsindsats inden for CO2-optag og -lagring.
På landbrugsområdet skal drivhusgasudledningen og luftforureningen mindskes, for landbruget står for 94 procent af den danske ammoniakudledning. Udspillet indeholder intet om at begrænse animal produktion eller om konkrete begrænsninger af landbruget.
I stedet lægges fokus på, at landbruget skal lykkes »på en måde, så danske landmænd fortsat er konkurrencedygtige«, står der i pressemeddelelsen med begrundelsen:
»Hvis danske landmænd taber konkurrencen med landmænd i lande, der forurener mere end os, gavner det ikke miljøet,« som der står i udspillet.
Derudover skal der bruges 160 mio. kr. til at styrke indsatsen mod ammoniak i luften. Der skal også afsættes 90 mio. kr. til klimaforskning i landbruget.
Endelig vil der være en støtteordning til svinestalde og en jordfordelingsfond med 150 mio. kr., som gennem køb og salg af jorder skal gennemføre en »multifunktionel jordfordeling«.
