Her kommer slaget til at stå om de grønne støttemilliarder

Her kommer slaget til at stå om de grønne støttemilliarder

Analyse: Nye EU-krav og en PSO-betaling, der er vokset eksplosivt på grund af ekstremt lave elpriser, har sat gang i diskussionen om, hvordan vi skal finansiere støtten til grøn omstilling.

’Årets vigtigste energipolitiske beslutning’ kalder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) opgaven med at finde ud af, hvordan vi efter 1. januar 2017 skal støtte vedvarende energi (VE) i Danmark, så det stemmer overens med EU’s statsstøtteregler og traktater.

Der bliver allerede diskuteret ivrigt, mest om fordele og ulemper ved at flytte betalingen af støtten fra elregningen over på Finansloven.

Men hvad er det egentlig, EU har bedt os om at ændre, og hvilke løsningsmuligheder eksisterer der?

Først skal vi lige adskille to ting: Måden, vi støtter vedvarende energi på, og måden, vi finansierer denne støtte på. Kravene fra EU gælder begge områder.

Energistyrelsens seneste fremskrivning fra marts sidste år viser, at de samlede PSO-­ omkostninger falder frem mod 2018, hvorefter omkostningerne stiger igen. Bemærk, at de totale omkostninger er blevet reduceret med den orange søjle under 0, fordi erhvervslivet i en aftale fra 2014 blev friholdt for dele af PSO-betalingen, som så blev lagt over på skatteyderne. (Kilde: Energistyrelsen)

Støtte til VE gives her i landet i form af forskellige politisk fastsatte pristillæg til forskellige vedvarende energiteknologier. Ved større anlæg fastsættes prisen i et statsligt udbud, som vi har set det med havvindmøllerne.

PSO leverer pengene

At skrabe pengene ind til støtten sker i øjeblikket via elregningens såkaldte PSO-post – Public Service Obligations eller offentlige forpligtelser – der udgør 25,5 øre pr. kWh i 1. kvartal 2016.

Fra 2017 må vi ifølge EU ikke mere give bestemte tilskud til de enkelte teknologier. Herfra skal prisen for en grøn kWh findes via udbud. Dog vil der være grænser for, hvor små disse udbud kan være.

Når det gælder finansieringen, kræver EU, at også udenlandske grønne elproducenter, der leverer til danske forbrugere, kan få del i noget af den ekstra betaling for grøn strøm, hvis vi fortsat vil finansiere grøn strøm via en PSO-betaling.

PSO kan bevares, hvis vi vil

Som udgangspunkt er der nemlig ikke tale om, at PSO-systemet skal skrottes, hvilket ellers af og til har været fremme i debatten. Det har vores egen EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, for nylig slået fast i et interview.

En anden og mere enkel løsning er at flytte betalingen for den grønne strøm over på Finansloven, hvorved EU’s krav om udenlandske elproducenters adgang ikke mere gælder.

En løsning i samme boldgade kan være at omformulere PSO-kontoen til en fast afgift med et andet navn eller udforme den som en slags abonnementsbeløb, hvilket også ifølge Energistyrelsen skulle være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Pres for en finanslovsløsning

Både Dansk Industri og elsektoren presser på for finanslovsløsningen, fordi de begge har en klar interesse i, at elprisen falder, og at betalingen for grøn strøm fordeles på alle skatte­ydere, uafhængigt af elforbruget.

Dansk Industri slår på, at en høj PSO – i alt 8,2 mia. i 2015 – skader erhvervslivets konkurrenceevne, fordi udenlandske virksom­heder ikke betaler samme høje PSO. Virksomhederne har dog allerede fået reduceret deres PSO-betaling via forskellige vækstpakker, og en ny opgørelse viser, at danske virksomheders elpriser med afgifter nu i snit ligger under gennemsnittet i EU.

Elsektoren argumenterer også med, at lavere elpriser vil fremme den elektrificering, som er så vigtig for den grønne omstilling.

En upopulær opgave

De grønne organisationer er derimod dybt bekymrede for, at en finanslovsløsning vil gøre det svært at finde pengene til vedvarende energi hvert år, når vindmøller skal konkurrere med kræftpatienter og vuggestuer, og at dét vil skræmme investorer i vedvarende energi langt væk.

De grønne organisationer vil heller ikke være med til at sænke elprisen generelt, men kun prisen på ‘klog elanvendelse’. Det er for eksempel varmepumper og elbiler.

Endelig skal man nok heller ikke være blind for, at det bliver en upopulær opgave at skulle finde de godt 8 mia. kroner, som PSO-regningen udgør med tidens meget lave elpriser. Pengene skal enten findes som besparelser eller finansieres med højere skatter. Ingen ønskeopgave for en Venstre-finans­minister.

Lovforslag på vej

Hvis vi i stedet kigger på modellen med at beholde PSO og give nabo-producenterne ret til en lille del af PSO-betalingen, så er et lovforslag om en test af en sådan model netop under behandling.

Det drejer sig om et udbud på 20 MW solceller, hvor EU-Kommissionen har krævet, at de 2,4 MW skal udbydes til udenlandske producenter.

Udbuddet, der efter planen skal løbe af stablen efter sommerferien, har allerede vakt en del debat under overskrifter som at ‘danske elkunder skal betale for udenlandske solceller.’

Konkret vurdering fra kommissionen

Spørgsmålet er her, hvor stor en andel, kommissionen vil forlange udbudt til udenlandske producenter, hvis man vælger en PSO-­løsning.

Til det forklarer kontorchef Jane Glindvad Kristensen fra Energistyrelsen:

»Vi ved ikke i dag, hvor meget kommissionen vil kræve, at vi åbner vores udbud,« siger hun og tilføjer, at det blandt andet vil afhænge af kommissionens konkrete vurdering af en række forhold. For eksempel hvor meget strøm, Danmark importerer, og i hvor høj grad vi er et transitland for strøm.

Dialog med Tyskland

Ifølge Jane Glindvad Kristensen er der dog mulighed for at oprette gensidige samarbejdsaftaler med andre lande, man er elektrisk forbundet med, om at åbne op for hinandens producenter og på den måde hive nogle af støttekronerne hjem til Danmark igen.

Konkret er Danmark i dialog med Tyskland om en sådan samarbejdsaftale i forbindelse med det omtalte solcelleudbud.

Alt i alt bliver der nok at overveje for energipolitikerne frem mod ‘årets vigtigste beslutning.’

Kommentarer (62)

Det er på høje tid for danske politikere at sadle om og slippe ud af den totalitære støttetænkning, med faste beløb per kWh eller en garanteret pris per kWh, til producenter af grøn energi.

Staten skal kun fastsætte de grønne mål. Markedet må fastsætte prisen, producenterne får for grøn energi. Som det er lykkedes med det svensk-norske certifikatsystem, der i øvrigt giver samfundet meget billigere grøn strøm end det danske, planøkonomiske system.

I Sverige og Norge bestemmes tilskuddene af markedet, ikke af staten.

  • 6
  • 7

Staten skal kun fastsætte de grønne mål. Markedet må fastsætte prisen, producenterne får for grøn energi. Som det er lykkedes med det svensk-norske certifikatsystem, der i øvrigt giver samfundet meget billigere grøn strøm end det danske, planøkonomiske system.


Det lyder ikke særlig markedsbaseret relativt til PSO.
http://www.geocraft.com/WVFossils/greenhou...
Producenterne får certifikater og elhandlerne er tvunget at købe dem.
Det er imponerende med de anstrengelser der gøres, for at få det til at ligne et frit marked.
Hvordan det så fungerer indenfor Nordpool og til øvrige (Dansk PSO f.eks.) ved jeg ikke.

  • 2
  • 6