Her kan vi lægge havvindmøller til 12.400 megawatt

Regnes med ca 10%:</p>
<p>Det lyder rigtigt, Peter.
Måske endda op mod 15%.</p>
<p>De 99% var noget jeg åbenbart havde misforstået.
Beklager

De ca. 99% effektivitet gælder det rene Li-ion-batteri. Når det sidder monteret i en elbil, bliver vekselstrøm omformet til jævnstrøm. Det er tilsyneladende her det store tab opstår.

Det sker også her i dk, men det kan være medierne har fået besked på at skrive om noget andet.

Kurt - 2 eksempler world wide

Vi havde her i lille Danmark 25-50 eksempler på, at Peugeot 307 brød i brand

Der er kun en grund til den voldsomme modstand mod atomkraft: penge.</p>
<p>Atomkraft vil udkonkurrere alle de andre eksisterende energikilder, hvis det fik politisk lov, til at blive bygget, uden alle de afsindige regler og hindringer.

Mit super-duper nye kemiske værk ville også kunne udkonkurrere alle andre hvis ikke det var for alle de afsindige regler og hindringer. Men de er der heldigvis. Fordi profitmaksimering ind imellem har det med at nedtone sikkerhedsmæssige aspekter.

Så kan du ikke finde en andet argument?

Fakta er at der dags dato ikke findes kommercielle, private aktører der ønsker at bygge akraft i Danmark. Fordi det ikke giver økonomisk mening.

Først skal jeg lige høre om det er en joke?

Det er ikke en joke, den er formelt omfattet af en hemmeligholdelsesaftale, og TI kender den.

Du skriver: "Vi er altså nede på at dieselmotoren maksimalt udnytter 10 % af den energi der hentes op af undergrunden." Den holder ikke, du kan ikke laste personbil-dieselmotoren for petroindustriens samlede aktiviteter. Jeg skal ikke holde hånden over petroindustrien, men når planteolie, eksempelvis rapsolie opvarmes, kan dieselmotorer køre på det.</p>
<p>Iøvrigt kommer der snart en forureningsfri dieselmotor. Den omdanner mere end 75% af energien til mekanisk drivkraft direkte på hvert af køretøjets hjul.

OK, jeg har forstået det nu: Når man sammenligner energiforbruget hos slutbrugeren af en dieselbil er den bedre end det samlede energiregnskab for en elbil. Check.

Og så tror jeg lige du skal se på EROI (Energy Return On Investment) på rapsolie. Det er i bedste fald en ikke særlig effektiv måde at omdanne fossil dieselolie til en mindre mængde rapsolie. Det kommer ikke til at redde din elskede dieselbil.

Forureningfri? Ligesom WV sidste forsøg? Med >75% effektivitet på akselen? ok, du havde mig næsten indtil da, men nu er det klart: Endnu en troll....

Der er kun en grund til den voldsomme modstand mod atomkraft: penge.

Atomkraft vil udkonkurrere alle de andre eksisterende energikilder, hvis det fik politisk lov, til at blive bygget, uden alle de afsindige regler og hindringer. Derfor har fossil industrien altid støttet anti-atomkraft kampagner og organisationer. Hvorfor står Greenpeace ikke og demonstrerer foran danske olie raffinaderier og naturgas installationer, men protesterer når et TOMT atomkraftværk sejles fra Leningrad til Murmansk? Penge!

At en lang række debatører her modsætter sig atomkraft, skyldes den samme viden om at vindmøller vil blive totalt oveflødige, og det vil gå ud over danske arbejdspladser. En debattør skriver det direkte, formodentligt uden at overveje implikationen.

Men vores klima og miljø, er ligeglad med danske arbejdspladser, og vores enøjede fokusering på fortjeneste, er det der holder liv i fossil industrien.

Heldigvis ser det ud til at andre lande er begyndt at tage klima udfordringen lidt mere alvorlig, og USA er begyndt at overveje atomkraft igen. Sverige er begyndt at tale om atomkraft igen, og der bygges i øjeblikket på 55 reaktorer, rundt omkring.

I mellemtiden stiger brugen af fossile brændstoffer støt med ca 2% pr år, og udbygningen af VE, følger ikke engang med stigningen i energiforbrug.

A'hva?</p>
<p>Kunne du ikke lige linke lidt til de hyppige eksplosioner?

se her

https://www.youtube.com/watch?v=AmbHpqWjMVEhttps://www.youtube.com/watch?v=CdaFk3w6rUY

Det sker også her i dk, men det kan være medierne har fået besked på at skrive om noget andet.

Erfaringsmæssigt ved man at batteritab er over 50% ved brugte batterier.

Dine indlæg kan jo ikke tages alvorligt, når du skriver den slags. Det tal er jo ren fantasi fuldstændig uden sammenhæng med virkeligheden. Hvor får du den slags fra?

Iøvrigt kommer der snart en forureningsfri dieselmotor. Den omdanner mere end 75% af energien til mekanisk drivkraft direkte på hvert af køretøjets hjul.

Først skal jeg lige høre om det er en joke?

Hvis ikke, så siger du, at der kommer en motor der kan lave en forbrænding uden at der dannes forbrændingsproduktet, og hvis effektivitet er større end det maksimalt mulig ud fra termodynamikkens love?

At bruge elektricitet til fremstilling af komfortvarme er det mest uøkonomiske der findes.

Så er det sørme godt at varmepumpen er opfundet og bruges i moderne elbiler.

Men ved de hyppige eksplosioner der opstår i LI-ion bilbatterier, da forekommer denne forudsætning ikke benyttet

A'hva?

Kunne du ikke lige linke lidt til de hyppige eksplosioner? Det er vidst så sjældent at det kommer i medierne ca. hver gang. I modsætning til gode gammeldags benzinbrande som vi ikke rigtig gider gøre andet ved end at slukke dem.

Hvad er din agenda?

Opstår dieslen på magisk vis i tanken på dieselbilen?

Dieselolie er et bekvemt og i forhold til benzin, sikkert brændstof. Kraftværkerne kan klare sig med mere primitive og pladskrævende brændstoffer som eksempelvis kul eller tung fuelolie, der kræver opvarmning.

Energiomsætningen i personbiler er for lille, til at kernekraft bliver aktuel der, men det bruges til ubåde uden CO2 belastning.

Du skriver: "Vi er altså nede på at dieselmotoren maksimalt udnytter 10 % af den energi der hentes op af undergrunden." Den holder ikke, du kan ikke laste personbil-dieselmotoren for petroindustriens samlede aktiviteter. Jeg skal ikke holde hånden over petroindustrien, men når planteolie, eksempelvis rapsolie opvarmes, kan dieselmotorer køre på det.

Iøvrigt kommer der snart en forureningsfri dieselmotor. Den omdanner mere end 75% af energien til mekanisk drivkraft direkte på hvert af køretøjets hjul.

Dieselmotorer til biler af idag har energitab på ca. 60% af brændstoffets energi, tilsvarende energitab ved kulfyrede kraftværker inclusiv distribution er ca. 55%. Men dertil kommer, at ofte udnyttes al spildvarmen fra dieselmotoren til komfortvarme, i såvel biler tog og busser. At bruge elektricitet til fremstilling af komfortvarme er det mest uøkonomiske der findes.

Ja der produceres stadig på kulkraftværker, men den andel bliver heldigvis mindre og mindre for hvert år. På sigt kan vi se bort fra den. Om solceller og vindmøller ikke udnytter energien optimalt er underordnet, det samme gælder vandkraft. Biomasse og atomkraft har naturligvis et energispild og det store spørgsmål er om vi kan ydnytte varmetabet eller om vi fyrer for gråspurvene. Tabet i transmissionsnettet (ved vind og sol bør man se bort fra tab i transmissionsnettet, men lad det nu ligge) og distributionsnettet er omkring 8-10 % i snit, tabet i kundens interne net er omkring 2 %, 5-10 % tab i selve laderen og 10 % tab i elmotoren. Et ladetab på 25-50% i batteriet? Det vil jeg gerne se noget dokumentation på, det hænger ikke sammen med det som elbilsejere normalt snakker om...

Tabet fra produktion (danske forhold) til fremdrift er altså 25-32 % (+ opladning batteri) for elbilen, da det meste af varmeproduktionen i de termiske værker anvendes i fjernvarmenettet og derfor ikke kan anses for tab.

Under 10% er muligt, men det går op til over 20% hos Renault Zoe.

Det afhænger af målepunkterne, er det på ladeensretterens primær- eller sekundærside?

Ifølge det udmærkede link er målemetoden: " Um die 100-kWh-Batterie des Tesla Model X100 D vollzumachen, müssen laut ADAC Ecotest 108,3 kWh geladen werden." Det må betyde at strømtilførslen er målt på ladeensretterens sekundærside. Den ca. 10% større energimængde der tilføres end batteriets kapacitet, må svare til den varmeenergi der afgives direkte fra batteriet ved op- og afladning, forbruget.

(Ved konstruktion af startbatterier, har man i mange år haft det det krav, at det skal kunne tåle at bære kortslutningsstrømmen uden at batteriets tager varig skade af varmeudviklingen fra dets indre modstand. Men ved de hyppige eksplosioner der opstår i LI-ion bilbatterier, da forekommer denne forudsætning ikke benyttet)

Men angående emnet: For mig at se er ladeensretterens spole- og hysteresetab, dvs. den egentlige netbelastning ikke medtaget i den tyske oversigt, og det angår typisk ca. 9% som brugeren også skal betale for. Det jeg siger, er at batteritabet, selv ved nyt batteri muligvis er ca. 25%. Erfaringsmæssigt ved man at batteritab er over 50% ved brugte batterier.

Dertil kommer elmotorens tab (som er elbilbranchens eneste salgsargument) de famøse 10%, men som skal tillægges regulatortab og køretøjets forøgede egenvægt, som disse koncentrerede læs af tungmetaller udgør. Se også: energitæthed benzin versus batteri

Dieselmotorer til biler af idag har energitab på ca. 60% af brændstoffets energi, tilsvarende energitab ved kulfyrede kraftværker inclusiv distribution er ca. 55%. Men dertil kommer, at ofte udnyttes al spildvarmen fra dieselmotoren til komfortvarme, i såvel biler tog og busser. At bruge elektricitet til fremstilling af komfortvarme er det mest uøkonomiske der findes.

Den fejl batteribil- tilhængerne gør, det er at de stiller lighedstegn mellem elmotorens 90% effektivitet og dieselmotorens 45% effektivitet. Det kan man ikke, fordi elmotoren kan ikke køre uden den strøm som kraftværket producerer. Danmarks CO2 udledning forøges urimeligt meget ved overgang til batteribiler.

Under 10% er muligt, men det går op til over 20% hos Renault Zoe.

15-20 Kwh energi for 20 km kørsel i fossilbrænder 3-4 Kwh energi for 20 km kørsel i elbil.

Elbilens samlede samlede energi tab er vist et stort problem eller no'et... ?

</p>
<p>1: Jeg kan nok selv bedst vurdere hvordan jeg bruger min tid bedst.</p>
<p>2: Hvis du synes, at det er spild af din tid, hvorfor blander du dig så i debatten?

@Thomas

Ad 1. Jamen god fornøjelse Ad 2. Det kaldes også demokrati

@Thomas
Og det er også mindretallet “forbandede pligt” at rette ind efter flertallet. Der er ikke “en kinamands” chance for atomkraft i Danmark.
For det første er det dyrere end de alternativer vi har (sol, vind, Hydro og bio) men ser du også på hvor svært det kan være at få placeret bare en enkelt lille vindmølle på land, tror så virkelig selv på at det var muligt med et atomkraftværk?
Det er spild af din, min og vores tid, at blive ved med at skrive om atomkraft i Danmark.

@Jakob 1: Jeg kan nok selv bedst vurdere hvordan jeg bruger min tid bedst.

2: Hvis du synes, at det er spild af din tid, hvorfor blander du dig så i debatten?

Regnes med ca 10%:</p>
<p>Det lyder rigtigt, Peter.
Måske endda op mod 15%.

Du argumenterer tit for at vi ikke skal debatere atomkraft, fordi befolkningen ikke vil have der. Nu er det jo sådan at, hvis man gerne vil have ændret noget i dette samfund, er det ens forbandene pligt, at gøre opmærksom på sine holdninger - det er det der kaldes demokrati. Der har igennem det sidste års tid været mange læserbreve, ledere, kronikker i de størrere aviser, hvor derbliver argumenteret for atomkraft, så det jan da være at vi er heldige at stemningen vender :-)

@Thomas Og det er også mindretallet “forbandede pligt” at rette ind efter flertallet. Der er ikke “en kinamands” chance for atomkraft i Danmark. For det første er det dyrere end de alternativer vi har (sol, vind, Hydro og bio) men ser du også på hvor svært det kan være at få placeret bare en enkelt lille vindmølle på land, tror så virkelig selv på at det var muligt med et atomkraftværk? Det er spild af din, min og vores tid, at blive ved med at skrive om atomkraft i Danmark.

Enig, det er mange penge.
Men de har sparet utrolige mængder CO2 og NOx og givet en stabil forsyning uafhængig af OPEC / Rusland.

Godt vi kan opnå samme resultater til den halve pris af ny akraft.

Thomas - vrøvl (og du ved det godt)</p>
<p>Ringhals 1 og 2 bestod ikke Fukushima stress-testen, da de er afhængige af udefrakommende strøm.</p>
<p>Så de skulle til at installere nødstrøm på hver værk til mange mia., og sammen med den korte rest levetid, var dette absolut ikke rentabel for Vattenfall, der traf beslutningen om at lukke de 2 a-kraftværker</p>
<p>Altså - afgørelsen var IKKE politisk; men sikkerhed og økonomi

En af hovedårsagerne til beslutningen i 2015 om at lukke Ringhals 1 og 2 var den svenske særskat på atomkraft. Siden da, er de svenske politikere kommet på bedre tanker og har afskaffet skatten igen, mens Vattenfall stadig står fast på deres beslutning.

https://ing.dk/artikel/sverige-lukker-yderligere-atomkraftreaktorer-foer-tid-179534

Nu vil de godt nok lukke Ringhals 1 og 2, men det er mere en beslutning af politisk karakter end det er af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde.

Thomas - vrøvl (og du ved det godt)

Ringhals 1 og 2 bestod ikke Fukushima stress-testen, da de er afhængige af udefrakommende strøm.

Så de skulle til at installere nødstrøm på hver værk til mange mia., og sammen med den korte rest levetid, var dette absolut ikke rentabel for Vattenfall, der traf beslutningen om at lukke de 2 a-kraftværker

Altså - afgørelsen var IKKE politisk; men sikkerhed og økonomi

Hvorfor i alverden skulle tyskerne presse franskmændene? det rene sludder, de tager da en selvstændig beslutning, punktum - forhold dig til det.

Det gør jeg så. Den tyske miljø minister Svenja Schulze har udtalt: "Germany has decided to phase out nuclear power. We would like to see our neighbouring countries following our example and taking old power plants off the grid"

https://www.bmu.de/en/pressrelease/bundesumweltministerin-svenja-schulze-zum-antrittsbesuch-in-bruessel/

https://www.politico.eu/article/germany-nuclear-energy-belgium-doel-tihange-targets-the-atom/

Alt imens i Tysklandhttps://www.youtube.com/watch?v=gxAOO2a5PJU&list=PLp6UIJstAATxz6A4x6BAWgcJc7WvRZTcS&index=5&t=43s

Punktum.

Der står i øvrigt også i den artikel at de brugte i gennemsnit ca. 38 mia. per reaktor dengang i nutidskroner, hvis ellers jeg regner rigtigt.

Hvor har du set det ?

Det kom frem for nogen tid siden. Første hit jeg lige kunne finde:

https://www.france24.com/en/20170710-france-hulot-could-close-nuclear-plants

Der står i øvrigt også i den artikel at de brugte i gennemsnit ca. 38 mia. per reaktor dengang i nutidskroner, hvis ellers jeg regner rigtigt.

Frankrig har besluttet at reducere andelen til ca 50%.

Det er kun fordi tyskerene presser på. og det lader til at de er i tvivl, de har vist ombestemt sig et par gange.

Der er nogle modsætninger i den sætning.
Faldende VE priser må alt andet lige give faldende investeringer i VE produktion.
De kan så samtidig medføre øget anvendelse af VE, som måske kan stabilisere prisen, men det er noget af en balancegang.

Men hvis ikke alt andet er lige - som fx. at prisen på produktionen falder hurtigere endnu - så vil udbygningen ske helt af sig selv (Hvis der bliver udbudt VE projekter)

Thomas.
Frankrig har besluttet at reducere andelen til ca 50%.
Tankevækkende, synes jeg.

Det er kun fordi tyskerene presser på. og det lader til at de er i tvivl, de har vist ombestemt sig et par gange.

I starten af 80erne, besluttede svenskerne sig for at afskaffe atomkraft senest i 2010, og deres atomkraftværker kører stadig for fuld kraft. Nu vil de godt nok lukke Ringhals 1 og 2, men det er mere en beslutning af politisk karakter end det er af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde.

De svenske politikere har også besluttet at åbne mulighed for at bygge nye reaktorere, når de gamle lukkes.

Frnkrig, der får 75% af deres energi fra atomkraft har en af de laveste CO2 udledninger pr. kWh.

Thomas. Frankrig har besluttet at reducere andelen til ca 50%. Tankevækkende, synes jeg.

Det er uholdbart at blive ved med at række atomkraft frem i debatten, når vi beviseligt har bedre og billigere alternativer og befolkningen og politikerne ikke vil have atomkraft.

@Jakob

Jeg kunne godt tænke mig at se de beviser på, at der er bedre alternativer end atomkraft.

Frnkrig, der får 75% af deres energi fra atomkraft har en af de laveste CO2 udledninger pr. kWh. Franskmændene udleder 3-4 gange mindre CO2 pr kWh en vi gør i Damark, på trods af at vi de sidste 40år har sat vindmøller op i vildskab.

Du argumenterer tit for at vi ikke skal debatere atomkraft, fordi befolkningen ikke vil have der. Nu er det jo sådan at, hvis man gerne vil have ændret noget i dette samfund, er det ens forbandene pligt, at gøre opmærksom på sine holdninger - det er det der kaldes demokrati. Der har igennem det sidste års tid været mange læserbreve, ledere, kronikker i de størrere aviser, hvor derbliver argumenteret for atomkraft, så det jan da være at vi er heldige at stemningen vender :-)https://www.berlingske.dk/ledere/hvorfor-er-kernekraft-ikke-en-del-af-klimaloesningen

https://jyllands-posten.dk/debat/ECE5047307/Leder-Atomkraft---m%C3%A5ske/

https://www.information.dk/debat/2019/02/atomkraft-ja-tak?lst_tag

https://www.information.dk/moti/2019/01/atomkraft-klimakampens-oemme-punkt?lst_tag

Befolkningen vil heller ikke have vindmøller, når de lige skal stå i deres helt specielle område. Du har måske bemærker alle de protester, der har været over de 2 kystnære vindmølleparker i Vesterhavet, den kystnære vindmøllepark i det sydlige Lillenbælt, højspændingsforbindelsen i vestjylland, samt de fleste vindmølle projekter på land. Så ud fra din argumentation, skal vi heller ikke have vindmøller.

Ja. En moderne vindmølle alt inklusive har tjent sig selv hjem energimæssigt i løbet af et halvt års tid....ifølge de tal jeg har læst.

Jens - 4½-10½ mdr. i flg. https://ing.dk/artikel/6-mw-vindmoelle-betaler-sig-energimaessigt-tilbage-33-gange-172542

Lad mig omformulere spørgsmålet. Indgår produktionen af det stål og evt. beton, der benyttes til vindmøllens fundering i beregningen af møllens miljømæssige footprint?

Ja. En moderne vindmølle alt inklusive har tjent sig selv hjem energimæssigt i løbet af et halvt års tid....ifølge de tal jeg har læst.

Jeg mener bestemt, det benyttes lidt eller intet beton i havvindmøllefundamenter.
De fleste er svjv kæmpe stålrør der rammes, spules, eller på anden vis drives ned i havbunden?</p>
<p>Det nævnte, enorme fundament er til en forsøgsmølle, på land.

Selvom det sammen med de faldende priser på VE kan starte en voldsom acceleration af den grønne omstilling.

Den udtalelse baserer du på en forudsætning om, at samfundet ikke skal have penge op af lommen til VE-investeringer..

Korrekt? og det gør jeg fordi ellers bliver udbygningen af VE meget afhængig af hvad der lige er top of mind for politikerne når der forhandles finanslov. Hvilket alt andet lige vil gå langsommere end hvis elektrificering og udbygning af VE gik hånd i hånd, og statens opgave blev reduceret til at udpege egnede havområder + sikre gode rammebetingelser for elektrificering.

Det er det heller ikke - som investor i VE er det bare lidt nemmere at have is i maven til at lave store investeringer uden subsidier, når der er en vis sikkerhed for afsætning af den grønne strøm kan afsættes via en øget elektrificering.

Jeg gentager:
Du behøver ikke gøre det til en forudsætning, at lagring og konvertering følger med. Det giver mening at udbygge, selv hvis lagring og konvertering ikke følger med

Det er det heller ikke - som investor i VE er det bare lidt nemmere at have is i maven til at lave store investeringer uden subsidier, når der er en vis sikkerhed for afsætning af den grønne strøm kan afsættes via en øget elektrificering. Rammebetingelserne for øget elektrificering har bare desværre fået alt for lidt opmærksomhed fra politisk hold. Selvom det sammen med de faldende priser på VE kan starte en voldsom acceleration af den grønne omstilling.

Du er vistnok typen som gerne står på for at komme med en raket til månen?

Det skal naturligvis ikke forhindre os i at lagre og konvertere den overskydende elektricitet, når den er der. Det er bare for dumt at vente med udbygningen, fordi vi ikke føler os klar til at lagre og konvertere.

Du er vistnok typen som gerne står på for at komme med en raket til månen?

Det som synes mest vigtigt når der tales om VE er af udbygningen af lagring og konvertering hele tiden følger med. S

Det skal naturligvis ikke forhindre os i at lagre og konvertere den overskydende elektricitet, når den er der. Det er bare for dumt at vente med udbygningen, fordi vi ikke føler os klar til at lagre og konvertere. Det ender lynhurtigt i en catch22, hvor vi ikke udbygger, fordi vi ikke har lagre, og vi ikke bygger lagre, fordi vi ikke har udbygget så meget, at der er nogen overskudselektricitet at hælde på lageret.

Nedenfor er link til et kort over de danske farvande og med en farvekode, der viser "bedste kvindes bedste gæt" på produktionsprisen af vindenergien (Levelized Cost of Energy), hvis en 800 MW farm baseres på 8 MW møller i 2021. Kortet er lavet med en simpel model, som tager udgangspunkt i vindresursen, vanddybden og endeligt kabellængden til land.

Fint arbejde. !
Det underbygges jo også af de seneste udbud af vindkraft. Inden længe ser vi bud som simpelthen giver markedsprisen. Når det sker vil udbygningen gå hurtigt. Med nye prisfald til følge.

Niels Vestergaard Jespersen spørger til prisen for havvindmøllerne og kablerne. Her er det en udfordring, at de hele tiden ændrer sig. Jeg har været medvejleder for speciale studerende Gyde L. Ohlsen på DTU Vind Energi og hun har undersøgt sagen med udgangspunkt i de tidligere vindfarme i Danmark, samt antagelser om den fremtidige udvikling af havvindmøllefarme frem til 2030.

Nedenfor er link til et kort over de danske farvande og med en farvekode, der viser "bedste kvindes bedste gæt" på produktionsprisen af vindenergien (Levelized Cost of Energy), hvis en 800 MW farm baseres på 8 MW møller i 2021. Kortet er lavet med en simpel model, som tager udgangspunkt i vindresursen, vanddybden og endeligt kabellængden til land.

LCoEKort

Antagelserne for modellen findes i afhandlingen (se https://orbit.dtu.dk/en/projects/positioning-of-danish-offshore-wind-farms-until-2030--using-levelized-cost-of-energy-lcoe(f101483f-6d2b-40b0-8322-6692a534c8d0).html ).

I takt med at vindmøllerne bliver større og større skal der anvendet meget store mængder beton og armeringsjern til deres fundamenter jf. <a href="https://ing.dk/artikel/kaempefundament-lag...">https://ing.dk/artikel/k…;.
Jeg tvivler på, at disse betonklodser, der ligger begravet nogensinde vil blive fjernet igen.

Det nævnte, enorme fundament er til en forsøgsmølle, på land.

Gamle fundamenter og skibsvrag er "guld" for plante- og fiskelivet i Nordsøen, der mangler klipper. På sigt bliver det nok mere almindeligt med flydende vindmøller - de er på vej i forskellige udformninger.

Vi er efter min mening alt for bange for at "smide el væk" fra VE.

Men vi hører aldrig et pip om at bliver planlagt af politikerne.
Hvorfor mon?

Fordi det er Energinet's opgave at sikre stabil el-forsyning, ikke politikernes. Og medmindre du mener vi ofte oplever brown-out i DK, så gør de vel et godt stykke arbejde?

Det som synes mest vigtigt når der tales om VE er af udbygningen af lagring og konvertering hele tiden følger med. Så der opbygges et stabilt system. Det er også vigtigt for vores fremtidige udvikling af systemet at vi samler erfaring med hvordan sådanne systemer fungerer. Men vi hører aldrig et pip om at bliver planlagt af politikerne. Hvorfor mon?

Hvad gives der i miljø og klima skadelige subventioner her i landet?

Tyskland har opgjort deres miljø og klima skadelige subventioner. I 2012 beløb det sig til 57 milliarder euro. Blandt andet fik den tyske stenkul industri subventioner for lidt over 1,7 milliarder, beregnet per ansat giver det knap 100.000 euro i tilskud.

Brunkul industrien i Tyskland er hovedsageligt subventioniert med fritagelse eller kraftige reduktioner afgifter.

Umweltschädliche Subventionen in Deutschland 2016 | Umweltbundesamt https://www.umweltbundesamt.de/publikationen/umweltschaedliche-subventionen-in-deutschland-2016

Indgår forbruget af råstoffer til støbning af vindmøllefundamentet i møllens samlede grønne energiberegning? I takt med at vindmøllerne bliver større og større skal der anvendet meget store mængder beton og armeringsjern til deres fundamenter jf. https://ing.dk/artikel/kaempefundament-lagt-i-osterild-130579#show_comments. Jeg tvivler på, at disse betonklodser, der ligger begravet nogensinde vil blive fjernet igen.

Vi er dog ved at grænsen for hvor meget ustabil VE der kan installeres med det nuværende koncept.

Vi kan sagtens fortsætte med at installere ustabil VE. Der vil bare blive nogle flere timer om året, hvor den mulige produktion overstiger afsætningsmulighederne.

Men i årets resterende timer vil den ekstra installerede VE stadig fortrænge fossil afbrænding. Og med det prisfald, som vi ser på VE, vil prisen for hver ekstra fortrængt fossil kWh stadig være lavere med nye VE-projekter end med gamle VE-projekter , selv om de skal stå stille noget af tiden.

Vi er efter min mening alt for bange for at "smide el væk" fra VE.

Ja, vind og sol er ustabil energi

Men det er meget synligt i de forgående bidrag at der kun er en akseptabel mening om vindenergi

Du har sådan set ret i at sol/vind er ustabilt - og du har også ret i at mange på dette forum ikke syntes at det er et problem at sol/vind er ustabilt. Grunden til at jeg ikke syntes at det et et problem er:

• indtil nu er vi kommet rigtigt langt med andelen af sol/vind ved at beholde store dele af vores, kul, gas, bio, vand og uran fyrede kapacitet til elproduktion. Så længe der er backup, er der ikke nogle problemer med at have ustabil VE.
• Vi er dog ved at grænsen for hvor meget ustabil VE der kan installeres med det nuværende koncept. Derfor skal vi tænke nyt hvis vi skal have mere. Vi skal sørge for at den producerede el kan afsættes til et fleksibelt forbrug i fjernvarmen, industrien eller til din elbil. VE er jo ikke ustabilt på den måde at man ikke ved OM der kommer noget elproduktion - du ved bare ikke præcist hvornår og hvor meget der kommer, men det er alligevel så stabilt at det om sommeren er en god ide at have din elbil sat til opladning om dagen - og det er også så stabilt at en varmepumpe vil kunne producere til et varmelager i rigtigt mange timer i vinterhalvåret. Og det er også så stabilt at du kan dimensionere en ammoniak fabrik inkl. Elektrolyse efter at en havmøllepark har en kapacitets faktor på ca. 50%.

Så når vi ser historisk på VE har i ikke nogle problemer, og når vi kigger fremad har vi heller ikke nogle væsentlige problemer der ikke kan løses.

Ja, vind og sol er ustabil energi og selv med lagring af energi og der kan være lange perioder med stille vejr og/eller ingen sol. Det er kun muligt at estimere en sandsynlighed for hvor meget energi det er nødvendigt at lagre. Men det er meget synligt i de forgående bidrag at der kun er en akseptabel mening om vindenergi, og der er ingen problemer med det overhovedet.

Det er helt klart.

Hvad er din pointe, Jesper?

Vindmøller og solceller er og bliver aldrig andet end ustabil energi.

• der er et langt bedre match til fluktuerende vind og sol end a-kraft, og hvor DK allerede er (/har været?) førende i verden.

Specielt mener jeg, at det vil vise sig at være en stor fejl fortsat at nedlægge (dvs. ikke at ombygge og løbende forny) de større højeffektive centrale kraftvarmeværker, som i passende brændselsfleksibel og regulerbar udførelse - "on-demand" - vil kunne nyttiggøre lokalområdernes organiske restprodukter (der ellers vil give anledning til en række typer miljøbelastning!).

Især til produktion af dyrere "energivarer" (f.eks. tidsmæssig snæver spidslast og syntetiserede transportbrændstoffer) baseret på fornøden meget decentral håndtering af bl.a. meget våde og ildelugtende restprodukter, bør også biogas huskes. - Og meget gerne inkl. brintning af biogassens CO2-indhold, når/hvis den dertil nødvendige elektrolyse mv. viser sig økonomisk. Og gerne inkl. videresendelse af separerede, tørrede og evt. mellemlagrede biogas- restfibre til førstnævnte (bl.a. mere fuldstændigt energiudnyttende) termiske kraftvarmeværker.

Hvis bio-kraftvarmeværkerne - udover især træaffald, tør overskudshalm og div typer kommunale og industrielle restprodukter - både modtager separerede og tørrede biogasrestfibre og tilsvarende meget fosforholdigt spildevandsslam, kan der opnås en aske med højt indhold af både kalium og fosfor, ligesom de foraskene næringsstoffer billigt, lugtfrit, uden smitterisici, uden mikroplast og med reduceret indhold af tungmetaller mere økonomisk kan distribueres til de marker, hvor næringsstofferne behøves og tåles af vandmiljøet.

Jeg kunne fortsætte med de yderligere perspektiver i at indrette nævnte termiske kraftvarmeværker på - ligeledes meget fleksibelt - at producere pyrolyseolie og/eller biokoks til samtidig (og selvforstærkende) jordforbedring og kulstofdeponering, men dette skulle blot have været et kort indlæg, såee....

Hvis vi er enige om, at nævnte bio-kraftvarmeværker skal "holde tilbage for" både et - samlet set - økonomisk omfang(!) af billigere vind og sol samt billig importeret el, skal elproduktionsprisen for bio-kraftvarme (f.eks. LCOE)naturligvis ikke sammenlignes med el-prisen i de billigste tidsrum, men snarere med prisen på langt dyrere "lagret" el og/eller den dyre "ende" af importeret el. Da hovedparten af kraftvarmeværkernes el-produktionspris som bekendt skyldes brændselsudgiften, har sammenligningen især en god chance, hvis kraftvarmeværkerne indrettes på også at fyre med billige bortskaffelseskrævende (herunder nogle pt. negativt prissatte restprodukter) og hvis de ovennævnte opnåelige sidegevinster værdisættes. Desværre er ingen af delene endnu taget i betragtning i de hidtil gennemførte scenarieanalyser, fordi der desværre endnu ikke findes højeffektive, brændselsfleksible og aske+biokoks-recirkulerende termiske kraftvarmeværker i energistyrelsens "Teknologikatalog".

PS 1: Også ønsket om bevarelse af høj forsyningssikkerhed taler for at bevare en stor "on-demand" -regulerbar elproduktion i DK.

PS 2: Der vil stadig være behov for markant forøgede bidrag fra vind og sol, idet det "blot" er den dårligst udnyttelige "ende" af den fluktuerende produktion med den dyreste "ende" af (tabsbehæftet) lagring, der kan overflødiggøres.

PS 3: Uvildig er jeg ikke.

Hvilken ret har vi til fiskeri? Er du sikker på, at fiskeri er holdbart?</p>
<p>Havde du i stedet spurgt "Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskebestanden?", havde jeg måske kunnet følge dig. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis svaret på det spørgsmål var: "De har en god indflydelse."

De undersøgelser jeg har set viser, at vindmøller er godt for fisk og især sæler, der gerne bruger meget tid i vindmølleparker, hvor de ikke overraskende svømmer fra fundamant til fundament. Fundamenterne virker nemlig som kunstige rev, og erstatter dermed de biologisk helt essentielle stenrev, som vi har opfisket for at brug til havnemoler. Hundested har ikke længere et hunderev med sæler men istedet en havnemole. Idag havde vi nok prioriteret at bygge molen af norsk granit og så stadigvæk havde nydt synet af sælerne (indtil de blev skræmt væk fordi jægere syntedes, at de skulle have lov at jage dem, fordi det er "sjovt"). Men den største biologisk fordel af havmølleparkerne er, at fiskerne ikke kan/må travle der, således at havmølleparkerne dermed fungere som et fristed, hvor nogle fiske kan overleve til mere end 10 cm størrelse ,og hvor den bilogiske vigtige bund ikke bliver ødelagt af travl. Desværre set det ud til at infralyd fra møllerne generer hvaler (marsvin), således at de holder sig fra havmølleparkerne, og dermed ikke får samme fordel af dem som sælerne. Men hvalerne kan vi jo glæde ved at forbyde fiskeri i andre store havområder uden for havmølleparkerne.

Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskeriet ? Det er uholdbart, at ødelægge naturen med vindmøller, fordi vi vil have en god økologisk samvittighed.

Havde du i stedet spurgt "Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskebestanden?", havde jeg måske kunnet følge dig. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis svaret på det spørgsmål var: "De har en god indflydelse."

Skulle man ikke også integrere et projekt til lagring af energi, for eks lagring og konvertering af brint?

Måske kunne det give mening, som en demo for hvad der er muligt ifht. fleksibelt forbrug - det vigtigste er dog at ramme betingelserne er i orden, som f.eks. 50 EUR/ton CO2-emission på tværs af alle sektorer i EU.

Du skal tage tidsaspektet i betragtning. Nu er farvandsområderne tilsyneladende identificeret. På et tidspunkt - ikke et gæt på hvornår - kommer et udbud. Og derefter en anlægsperiode på måske 3-5 år fra udbud. Udbuddet kan jo indeholde krav om anvendelse af State-of-the-art lagring, hvilket lyder som en god ide, Og så er der jo min ide om samtidigt at kræve et Kattegat-backbone for kablingen.

Så mon ikke der går 2-3 år inden bare udbuddet ?