Her kan vi lægge havvindmøller til 12.400 megawatt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her kan vi lægge havvindmøller til 12.400 megawatt

Illustration: Energistyrelsen

Energistyrelsen har i en ny rapport kortlagt de danske havarealer, hvor man potentielt kan etablere de havvindmøller, der skal hjælpe Danmark med at nå målet om, at minimum 55 pct. af danskernes energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Det samlede areal er på 35.000 kvadratkilometer, hvor det ifølge Energistyrelsen ville kunne lade sig gøre at producere 40.000 MW. Men i første omgang har Energistyrelsen fundet store sammenhængende arealer i Nordsøen samt mindre arealer i Østersøen og de indre farvande, identificeret som et såkaldt bruttoareal, markeret med grønt. Dette areal er baseret på tidligere erfaringer med at identificere havvindsegnede arealer og udgør 11.000 kvadratkilometer, hvor potentielle havvindmøller kan levere en kapacitet på 12.400 MW.

Læs også: Politikere valgte den billigste placering til Danmarks største havmøllepark

Kortlægningen kommer på baggrund af Energiaftalen fra juni 2018, hvor det blev vedtaget, at Danmark skal opføre tre havvindmølleparker, der tilsammen skal kunne bidrage med minimum 2.400 MW for at kunne dække 55 procent af danskernes behov for strøm..

Med Energistyrelsens kortlægning af et 11.000 kvadratkilometer stort bruttoareal med en potentiel kapacitet på 12.400 MW forventer man at kunne levere et større bidrag end de danske husstandes samlede forbrug. Dette gør det også muligt at sælge strømmen videre til andre nationer ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

»Vi har så gode forhold for havvind, at vi kan bidrage markant til at dække behovet for grøn el – ikke bare i Danmark, men også i mange andre lande,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Læs også: Luft under vingerne: Nu producerer verdens største havvindmøllepark strøm

Alle de udpegede havarealer ligger mindre end 150 kilometer fra kysten og har en havdybde på mere end 50 meter.

Rettelse 29/4/2019: Tidligere fremgik det af artiklen, at de udpegede havarealer ligger mere end 150 kilometer væk fra kysten. Dette er en fejl, da alle de udpegede arealer tværtimod ligger mindre end 150 kilometer fra kysten. Dette er siden hen blevet rettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så mangler vi bare nogle politikere, der tør vise noget handlingskraft og finder økonomien til 12,4 GW. Dæk det nuværende energibehov og en potentiel fremtidig bilpark, der er baseret på el!

  • 34
  • 13

Og det er åbenbart kun makseffekten. Middeleffekten bliver måske kun det halve, og det er egentlig en meget lav effekttæthed. Mindre end 1W/m2.
Måske denne vindkraft er billig, men vi forbrugere skal så betale for at trække kabler ud til disse kraftværker.
Det kan sammenlignes med fiskere der fisker 100km fra kysten, og de kan sikkert sælge fisken billigt, hvis staten kom og hentede fisken, når båden var fyldt.

  • 18
  • 36

Med en afstand af over 150 km fra land bliver det dyrt at lægge kabler og med en havdybde på over 50 m bliver det nogle dyre fundamenter. Dertil kommer, at kortet rummer en række sekundaplaceringer i de indre danske farvande, hvor vindhastigheden er lavere end i Nordsøen og eftersom energien i vinden er en funktion af det tredje kvardrat af vindhastigheden, så vil en reduktion i vindhastigheden fra f.eks. 10 m/s til 9 m/s medføre en reduktion på 26,9%. Er det 8 m/s i stedet, vil reduktionen være på 48,8%!

  • 14
  • 4

Her kan vi lægge havvindmøller. . .
Plejer de ikke at stå op?

Okay!
Kan selv finde døren.

  • 32
  • 1

Barcebaek er tidligere blevet brugt ved sammenligning med denne screening.
De har 600 MW på hver reaktor.
Men det bliver nok både billigere og hurtigere at opføre vindmøller til at dække effekten på en A-kraft reaktor, end at bygge en reaktor.
Og når de er spredt ud på arealer som vist på kortet, så bliver tidspunkter med komplet vindstille nok meget korte eller ikke eksisterende.
Lav pris og kort byggetid og relativ sikker forsyning, så er det jo bare om at politikerene siger ja tak.
Og skrotning af glasfiber affald er nok lidt lettere at håndtere end skrotning af A-affald.

  • 23
  • 12

@John Johansen

At vi skal få fingeren ud, og være ambitiøse, og tænke på energi som en vare vi kan eksportere til udlandet, enten direkte, eller som omformateret, f.eks som brint via elektrolyse når vi har storskala anlæg.

  • 9
  • 1

så bliver tidspunkter med komplet vindstille nok meget korte eller ikke eksisterende.

Jeg er enig med dig, Allan. Jeg savner bare meget mere fokus på netop forsyningssikkerheden pga. vindstille. Altså: hvornår kan vi forvente at være tvunget til at indkøbe strøm andre steder fra pga. svag vind?

Det er i mine øjne denabsolut største svaghed ved vindmøllesatsningen. Kernekraft (og andre tilsvarende kraftværker) har som bekendt den store fordel, at de producerer konstant. Dét er og bliver vindmøllernes store svaghed. Det nytter ikke at falde i svime over potentialet for masser af vindmølleparker, før dette spørgsmål er helt afklaret.

Derfor synes jeg vindmølleparkerne er en fin ide - men jeg synes stadigvæk at vi skal have meget mere fokus på at støtte forskning og produktudvikling af ny, smart moderne og sikker kernekraft (fx Seaborg) og fusion, som på længere sigt vil overflødiggøre vindmøller fuldstændigt! Der er meget mere perspektiv i disse moderne løsninger.

  • 11
  • 14

Lad os antage Seaborg har en teknologi der virker i dag: Hvor mange år skal vi så bruge på at få en industri stablet på benene? Fra at have en teknologi der virker i laboratoriet til at opsætte masser af GW af energi i nærheden af markedspris er der stadig årevis af teknologi udvikling.
Mit gæt vil være at det tager 20 år at modne teknologien.
Den tid har vi ikke. Vi skal have bragt vores CO2 udledning ned på 0 inden 2040 hvis vi sigter efter 1,5 graders scenariet.
Vi må bruge de værktøjer vi har nu: en helvesedes masse sol og vind samt forbindelser til naboer.
(Jeg synes også vi skal forske i andre løsninger såsom ny akraft, men vi må ikke vente på det bliver klar)

  • 18
  • 5

For mig at se skal opgørelsen af energiproduktion være i TWh, som jo er en energienhed. Det gør det muligt at sammenligne med det danske forbrug og vurdere om, effekten af politiske tiltag eller tekniske løsninger, løser de problemer vi står over for. De 12400MW giver med en effektivitet på 40% ( gang gerne selv med et andet tal hvis du synes jeg er for pessimistisk ) og 8760 timer på et år ca. 43 TWh. Ifølge energistyrelsen var vores energiforbrug i 2017 på 214 TWh. Vi kan altså dække 20% af vores energiforbrug med en fuld implementering.

  • 6
  • 4

7,5atomreaktorer fylder 7, 5 kvadratkilometer landområde og ikke 35.000 kvkm.

Atomreaktorer på land, ved eksisterende infrastruktur, kan leverer både strøm og fjernvarme, uden brug af mange hundrede kilometer ekstra kabler der skal lægges ned på havbunden.

7,5 atomreaktorer på land, vil producerer dobbelt så mange kilo-watt-timer pr år som tilvarende havvindmøller, og vil kunne elektrificerer hele vores industri, og transport sektor.
Deres produktion af fjernvarme vil yderliger bringe deres virkningsgrad op.

Vi behøver ikke vente på ny atomkraft teknologi for de atomreaktorer vi bygger i dag er PWR reaktorer, og der er aldrig sket et uheld med dødelig udgang, med en kommerciel trykvandsreaktor.
Det er svært at gøre sikkerheden bedre, når den allerede er 100%.

Med 7,5 atomreaktore og vores stærke udlandskabel forbindelse, udgør ingen enhed mere end 10% af forsyningen og sammen med reaktorenes store driftsikkerhed, giver det stor forsyningsikkerhed.
Gennemsnitlig kapacitetsfaktor for atomkraft i USA i 2018 var 92,6 %.

Brændslet køber vi i Frankrig, som også tager affaldet til oparbejdning.
Restprodukter kan vi deponere i Finland, eller hvis vi eller har lidt politisk fornuft, lade vi det stå til vi har bygget "wasteburnere" om 20-30 år,

  • 12
  • 27

For mig at se skal opgørelsen af energiproduktion være i TWh, som jo er en energienhed. Det gør det muligt at sammenligne med det danske forbrug og vurdere om, effekten af politiske tiltag eller tekniske løsninger, løser de problemer vi står over for. De 12400MW giver med en effektivitet på 40% ( gang gerne selv med et andet tal hvis du synes jeg er for pessimistisk ) og 8760 timer på et år ca. 43 TWh. Ifølge energistyrelsen var vores energiforbrug i 2017 på 214 TWh. Vi kan altså dække 20% af vores energiforbrug med en fuld implementering.


Begge oplysninger er interessante. Dels skal vi have dækket energibehovet (TWh), men der skal også være effekt nok til at dække øjebliksbehovet (GW)

Ang. energiforbruget i 2017, så skal man huske at 1 kWh el bliver til 4 kWh varme når der anvendes en varmepumpe. Og den energi der i dag brændes af i en benzinbil, vil heller ikke skulle erstattes 100 % i en elbil, da benzinbilen kun udnytter 20-30% til fremdrift, hvor imod elbilen udnytter over 80% til fremdrift.

  • 26
  • 0

Men de værktøjer dækker p.t. kun ca 30 procent* af vores energi behov. Resten kommer fra fossil og kernekraft. Så hvordan skal vi få dækket resten uden brug af disse??

*Kilde Energistyrelsens energistatistik

Det er primærenergi. Meget af det er gas der bruges til opvarmning og olie der bruges til transport. Men for hver 4 joule gas til opvarmning skal der kun bruges 1 joule strøm til en varmepumpe. Og det samme for overgangen til elbiler.

Vi er derfor meget tættere på målet, end det umiddelbart ligner med tallet 30%. Det kræver bare at vi får elektrificeret alt.

  • 25
  • 1

Det fysiske slid på malingen eller overfladen som vindmøllerne har, spredes som mikroplast i deres omgivelser. Ifølge artiklen her https://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel... består vindmøllevinger af 50% glas, men enhver ved at det er glasfiber bundet i to-komponent polyester eller epoxy. Gængs formbart som til lystbåde og lastbilcontainere, men hvor der ved utilstrækkelig vedligeholdelse opstår glasfiberpest pga. salt, som i havvand.

Forvitring af maling, lak og polyester ses som porøs og ru overflade, hvor bindemidlet er udtørret og falder af. Jeg ved at ansatte i vindmølleindustrien var de første der erkendte disse forhold, men det er ikke deres opgave at gøre opmærksom derpå. De er del af forretningen, og deres politik er helt åbenbart at gøre opmærksom på, og konstant at stille større vindmøller i udsigt. Ved turbiner, herunder vindmøller ol. kaldes det kavitation, det er dybtgående erosion og forøget slid pga. hastighed på overfladen.

Er det et religiøst forhold til vindmøller, som at holde folk i en slags uøkonomisk trædemølle, der er årsag til den slags fornægtelser?

Mikroplast belaster vandmiljø og skader fisk.

Hvorledes kan objektive biologer og teknikere vende det blinde øje dertil i så lang tid?

Er det for at fisk skal reduceres til opdræt der købes fra dambrug, altså en forretning som franske gåsefarme, hvor gæs tvangsmades med en slange gennem halsen?

  • 6
  • 27

Man kan også tænke lidt over følgende regnestykke:

Antag at vi ifølge energistatistikken for primærtenergi har 30 enheder vedvarende energi og 70 enheder fossil for 100 enheder totalt. Vi får nu omlagt 20 enheder fossil til strøm fra vindmøller til der bruges til varmepumper og elbiler. Da varmepumper og elbiler er mere effektive, skal der kun bruge 5 enheder vedvarende energi fra vindmøller:

Før:

30 enheder vedvarende energi
+70 enheder fossil
= 100 enheder totalt

Efter:

35 enheder vedvarende energi
+50 enheder fossil
= 85 enheder totalt

=>

41% vedvarende energi
59% fossil

Den intuitive forståelse ville være at hvis man har en 30/70 fordeling og man omlægger 20%, så ender du med en 50/50 fordeling. Men det sker ikke på grund af forskellen i effektivitet. I stedet får vi en 41/59 fordeling. Og det betyder ikke at det er dårligere!

Dette har givet anledning til megen forvirring i debatten.

  • 7
  • 1

Hverken artiklen eller pressemeddelelsen rummer fakta om kriterierne for valgte områder.

I Kattegat skal de respektere eksisterende skibsruter (T mellem Nordsø og Østersø, og A til Århus). Desuden skal vanddybden være passende til kendt teknologi.

Ved at se på et søkort for Kattegat, så fremgår det, at det nordlige og sydlige område har vanddybder omkring 30 meter, medens området mellem Anholt og Læsø kun er 10-12 meter dybt (en drøm for en vindmøllepark). (Note: Kriegers Flak 20-30 meter dybt).
Fra det nordlige område til Gilleleje er der cirka 100 sømil, hvilket kunne muliggøre et off-shore backbone (med mellemstationer som Kriegers Flak - Tyskland) til Sjælland / Jylland mv. Måske Sverige. Til sammenligning er NorNed kablet 300 sømil, og Kriegers Flak 30 sømil til Danmark og 60 sømil ialt til Tyskland.

Det ser da meget realistisk ud. (Note: det famøse Viking Link bliver 400 sømil).

De andre farvande / områder er ikke meget anderledes.

  • 12
  • 0

Mit gæt vil være at det tager 20 år at modne teknologien.
Den tid har vi ikke. Vi skal have bragt vores CO2 udledning ned på 0 inden 2040 hvis vi sigter efter 1,5 graders scenariet.

Steffen, denne præmis er altså stærkt tvivlsom! Lomborg dokumenterer med bedste tal fra FNs klimapanel at vi rent faktisk har mange år, før der er betragtelige negative konsekvenser af for højt CO2-indhold i atmosfæren. Og man kan også med rette sætte spørgsmålstegn ved 1,5 graders scenariet som det "bedste". Det er det altså ikke nødvendigvis.

Vi har tid, og hvis vi kan få etableret en ny, effektiv, billig, sikker og rigelig energikilde der kan produceres, når og hvor vi skal bruge den, er det så fantastisk meget bedre at foretrække end at slå sig til tåls med vindmøller, der kun virker når det blæser.

  • 6
  • 33

Nu skal du ikke slå skår i vindmøllerne.

For vindmøller er CO2 neutrale og derfor har ingen slid, de er faktisk guds gave til mennesket og naturen.

Ingen tænker over det omstændige vedligehold der skal til når en vindmølle bliver udsat for naturens elementer. Og så går prisen jo først helt ud af properationer.

Et link fra The Global Warming Policy Forum

Men dyr "grøn" energi kan vi godt lide, kommer der ikke røg/damp ud af det, så det grønt. Vi skal jo ikke til at tænke på mikroplast i naturen, det er jo ikke god PR for grøn energi.

  • 6
  • 23

Har du en dokumentation af omfanget af microplast som vindmøllerne afgiver?

For der ikke skal være tvivl om mængden kg/kWh, eller pr. TWh, bør du selv forhøre dig hos branchen. Ellers findes det nemt, såfremt der findes blot een vindmølle til strømproduktion, der har givet overskud, så der blev holdt regnskab med hvor mange kg maling slidlaget blev suppleret med.

Afslidt maling er microplast.

Ellers kan det nemt beregnes, ved at sammenligne vægten af en ny oge en opslidt vindmøllevinge, der har lagt til tørring, for at fugt og svampevækst ikke skal give misvisning.

Det er ikke kun dækmalingen der slides, sliddet på vindmøllevinger går så dybt, så at også polyesteren, dvs det underlæggende bindemiddel kaviteres, så glasfibrene suger saltholdig fugt og får ødelæggende glasfiberpest.

Branchen har sandsynligvis tal derpå, men de er nok ikke kommet med i salgsbrochurerne endnu.

  • 2
  • 18

Du siger en masse ord, men kommer ikke med nogen dokumentation.
Har du noget tal?
Og hvad er det tal, sammenlignet med tungmetaludledning per TWh fra kulkraft eller NOx fra biogas?
For jeg tror at din mikroplast er en dråbe i havet (pun intended)

  • 15
  • 1

Det er ikke kun dækmalingen der slides, sliddet på vindmøllevinger går så dybt, så at også polyesteren


Nu er jeg ikke ekpert i mikroplast, men med almindelig kemisk viden må man antage, at polyester nedbrydes hurtigt i naturen fordi estre ikke er særligt stabile. Mikroplast dannes især fra polyethylen, polypropylen og den type stoffer, som ikke har reaktive centre.
Men ret mig gerne, hvis du har en kilde, som ved mere om den slags kemi.

  • 18
  • 0

Problemet med mikroplast er jo netop at vi ikke har større studier der afdækker dette, ligesom vi ikke har med plastik generelt.

Det ved vi er at vilde dyr spiser eller optager på andre måder og har det liggende i maven.

Grøn energi handler så vidt muligt om hvor lille et fodaftryk vi giver naturen og ikke kun atmosfæren?

Men hvor skulle alt det som bliver "slået af" vindmøller blive af? det er jo ikke fordi at det vi overflade behandler vindmøllevinger med er lavet så det går i opløsning lige så snart det bliver påvirket af naturen, for så ville det jo ikke have lang holdbarhed.

  • 4
  • 4

Grøn energi handler så vidt muligt om hvor lille et fodaftryk vi giver naturen og ikke kun atmosfæren?

Men hvor skulle alt det som bliver "slået af" vindmøller blive af? det er jo ikke fordi at det vi overflade behandler vindmøllevinger med er lavet så det går i opløsning lige så snart det bliver påvirket af naturen, for så ville det jo ikke have lang holdbarhed.

Du skal holde op med at tro, kom med nogle fakta.
Nu sidder jeg i et vindmøllelaug og vores 5 år gamle vinger har gennemgået en uvildig undersøgelse samt en producent undersøgelse. Resultatet er meget lidt slid og der er skal laves enkelte bittesmå reparationer.

  • 17
  • 2

Det forrige link jeg har henvist til, har vist at der er kommet noget større omkostninger til vedligehold end man allerede har planlagt.

Men det er da godt at jeres vindmøllevinger er i god stand og ikke er blevet slået i stykker af vejret. For det er blandt andet de problemer man slås med når forsiden af en vinge bliver slået i stykker pga. vejret. Derfor man derfor prøver at forstærke dem.

  • 6
  • 6

Mere eller mindre...

Blandt kriterierne for udpegning af områder er en vanddybde på mindre end 50 m og en afstand til kysten på mindre end 150 km.

Sidste linie i Ingeniørens artikel er derfor lidt ude af fokus.

Kilde er linket i energistyrelsens pressemeddelelse til den omtalte rapport.

  • 7
  • 0

.. og elbilen har desuden et tab (20% ?) ved opladningen, der skal sammenlignes tabet ved påfydning af brændstof.


Man skal jo sammenligne fra kilde til kørte kilometre.

For brændstof bilen skal man derfor tælle alle tab med fra det der kommer op af brønden, inkl. de evige flammer på boreplatformene, transport at rå olie, rafinering, transport af det færdige brændstof, driften af tankstationen... for slutteligt at kigge på antal kørte kilometre

For elbilen, fra solcelle/vindmølle/vandkraft gennem elnettet, via laderen, batterier og elmotoren for slutteligt at kigge på antal kørte kilometre.

  • 10
  • 0

Lige nu producerer møllerne 58MW, og solcellerne 0.

Forbruget er 3.237 MW. Altså skulle vi have 56 gange flere vindmøller for at dække denne aftens forbrug.

96% af vores elproduktion er lige nu CO2 udledende til lyden af 101 g/kWh og vi importerer 2.235 MW primært fra Sverige!

Ræk fingeren op hvis i syntes at dette ser ud til at være den rette vej ?
Nej vel!
Der må nødvendigvis mere til, hvis energiforsyningen fortsat skal kunne dække behovet og CO2 udslippet elimineres. Men man kan jo også bare lukke øjnene og drømmme videre om VE som eneste forsyningskilde, problemet er bare at man på et eller andet tidspunkt uværligt vågner op!

  • 10
  • 30

Forbruget er 3.237 MW. Altså skulle vi have 56 gange flere vindmøller for at dække denne aftens forbrug.

Hvad er egentlig din pointe, Henrik?

96% af vores elproduktion er lige nu CO2 udledende til lyden af 101 g/kWh

101 g/kWh er faktisk lavt, og ret pænt, med så lav produktion fra vindmøller.
Derfor ser det jo endnu bedre ud, når vinden blæser.
Dét sker jo af og til, her i landet. 😉

Danmarks gennemsnitlige udslip ligger på lidt under 200 g/kWh.
I 2006 var det over 500 g.

  • 15
  • 4

Der må nødvendigvis mere til, hvis energiforsyningen fortsat skal kunne dække behovet og CO2 udslippet elimineres.

Det er meget muligt, men en alt-eller-intet tilgang til problemet duer ikke. Med det politiske smøl vi døjer med i forvejen, så får vi det aldrig gjort.

Så har vi jo først atomkraft om 30 år, og til den tid er jeg over 70 år gammel. Det gider jeg sgu da ikke vente på?

Vindmøller sænker CO2 udledningen her og nu, når de kører. Det er CO2 der ikke er udledt, sådan som det jo skal være. Hvis de ikke kører lige nu, så kører de i morgen.

Når møllerne, sammen med sol, opstilles gradvist, får vi gradvist has på problemet, store som små. Alle kan være med. Det er ikke en lukket klub, som det er med atomkraft.

Hermed kan overgangen til mere grøn energi blive en folkelig opgave.

Når der så kommer lagring ind i billedet begynder det at blive endnu mere spændende.

  • 15
  • 3

Hvilken ret har vi, at tilplante havarealer med vindmøller ? Landarealer for den sags skyld også? Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskeriet ? Det er uholdbart, at ødelægge naturen med vindmøller, fordi vi vil have en god økologisk samvittighed. Solceller og vindmøller vil aldrig kunne levere den nødvendige stabile energiforsyning, som samfundet har behov for i fremtiden. A-kraft er den eneste løsning og der ligger et stort potentiale i for vor eksportindustri, at være underleverandør til kraftværksproducenterne. Den tyske DFR ser meget lovende ud, da den ikke har korrosionsproblemer som MSR. Men at fremme a-kraft-tanken i Danmark er en kamp mod vindmøllerne...

  • 6
  • 27

Har du en dokumentation af omfanget af microplast som vindmøllerne afgiver?

For der ikke skal være tvivl om mængden kg/kWh, eller pr. TWh, bør du selv forhøre dig hos branchen.

Så for lige at rekapitulere:

a: Der er et stort problem af mikroplast fra vindmøller, som ingen vil erkende

b: Hvor stort er problemet?

a: det ved jeg sku ikke. Spørg branchen?

For sjov skyld, her er en back of envelope beregning:

En havmøllevinge til en 8 MWh turbine vejer 33 tons

https://ing.dk/artikel/lm-windpower-bygger...

Der går tre af dem per turbine. (33/8 x 3 tons per nameplate kapacitet)

Levetiden på en havmøllepark er ca 25 år (33/8 x 3/25 tons per nameplate kapacitet / år,)

De producerer ca 50% af nameplate kapaciteten (33/8 x 3/ 25/0,5/24/365 tons vindmøllevinge per produceret MWh, 0,0001 tons/100 gr per MWh)

Danmakrs elforbrug er ca 5000 MW, så det er 500 kg vinge per time, eller 0,5x24x365=4380 tons per år

Så hvis vores vindkraftproduktion svarede til HELE elforbruget, alle vindmøllevinger bestod 100% af unedbrydeligt plast og de blev TOTALT opløst til mikroplast i løbet af møllernes levetid, så ville der være en udledning på 4380 tons plast per år.

Det er mindre end hvad der rent faktisk bliver tilføjet til naturen fra bildæk.

https://naturgeografiportalen.gyldendal.dk...

Bemærk desuden at målingerne stik vest fra Horns Rev var på 0 stk mikroplast

  • 17
  • 0

Men man kan jo også bare lukke øjnene og drømmme videre om VE som eneste forsyningskilde

Ja ja bevares VE produktion alene løser jo ikke hele udfordringen med grøn omstilling. Men det som jeg tror mange glemmer er at meget af det fossile energibehov der skal fortrænges i andre sektorer som transport, industri og varmeforsyning i høj grad vil være muligt at lave som et fleksibelt elforbrug - således at forbruget i langt højere grad indpasses efter produktionen. Det vil løse mange af de udfordringer vi har med integration af fluktuerende VE produktion.

PS: for at løse dette omkostningseffektivt skal vi have en ens stabil CO2-afgift på tværs af ALLE sektorer i hele EU. Startprisen kunne f.eks. Være mellem 30 og 50 EUR/ton afhængigt af hvor ambitiøse politikkerne vil være.

  • 8
  • 0

Jeg føler mig hensat til 70´ernes munkekommunister, som ikke på nogen måde lod de teoretiske sandheder forstyrre af de virkelige verden udenfor

Hvilken ret har vi, at tilplante havarealer med vindmøller ? Landarealer for den sags skyld også?

Havet: Danmark er tildelt en del af vores omkringliggende havområde til økonomisk udnyttelse. Da ingen privatperson ejer arealer i de danske farvande, så har staten ret til at tildele bestemte områder til udnyttelse af f.eks. vindenergi. Vi bestemmer hvem der skal sidde i folketinget, som laver de love, hvorved de rettigheder fordeles ud fra.

På land: Ejere af jorden kan indenfor de offentlige planer for udnyttelse af arealer opstille vindmøller. Planerne for udnyttelsen er med til at begrænse hvad ejerne kan gøre på deres egne arealer, planerne (herunder kompensation for naboer) laves efter lovgivning og regler vedtaget af folketing og kommunalbestyrelser, som vælges mindst hver fjerde år af befolkningen

Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskeriet ?

Ja, hvad har det? Kan du finde nogen som helst dokumenteret begrundelse til en eventuelt bekymring?

Indtil da, så har vi https://www.berlingske.dk/samfund/fisk-sto...

Det er uholdbart, at ødelægge naturen med vindmøller, fordi vi vil have en god økologisk samvittighed.

???

Solceller og vindmøller vil aldrig kunne levere den nødvendige stabile energiforsyning, som samfundet har behov for i fremtiden.

Nej, og ingen har påstået at det kan. Vi indgår i et større energisystem med bla vandkraft som kan.

A-kraft er den eneste løsning og der ligger et stort potentiale i for vor eksportindustri, at være underleverandør til kraftværksproducenterne.

Ja, det virker meget logisk: Et område som dominieres af kæmpe kapitalstærke mastodonter fra lande med 40-50 års erfaring med opførsel og drift af kraftværkerne, som ALLIGEVEL har kæmpe problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Der skal Danmark skabe sig et eksporteventyr fra nul. Tro på det. Prøv at spørge finnerne hvor stort eksporteventyr de har opbygget af opførslen af OLI3. Udenlandsk arbejdekraft der har opført et "nøglefærdigt" værk fra et fransk selskab, det eneste sandsynlige scenarie for et dansk ditto. Og Finland har endda selv erfaring med atomkfat i forvejen.

Og det i forhold til de 30000 medarbejdere i vindmølleindustrien, hovedsagligt i "udkantsdanmark", som omsætter for 4 mio hver, hovedsagligt til eksport. Men det er jo selvfølgelig ikke i nærheden af det globale industrieventyr, som to danske atomkraftværker vil igangsætte.

I den del af atomkraftværkerne som er magen til ethvert andet kraftværk behøver vi ikke egne atomrkaftværker for at kunne eksportere til...

  • 25
  • 1

Skulle man ikke også integrere et projekt til lagring af energi, for eks lagring og konvertering af brint?
Der er ikke megen mening i 2 400 MW uden mulighed for at lagre.
Vist er lagring kun under udvikling, men mon ikke der er rimeligt at gribe om nælden nu.

  • 2
  • 1

Du skal tage tidsaspektet i betragtning.
Nu er farvandsområderne tilsyneladende identificeret.
På et tidspunkt - ikke et gæt på hvornår - kommer et udbud. Og derefter en anlægsperiode på måske 3-5 år fra udbud.
Udbuddet kan jo indeholde krav om anvendelse af State-of-the-art lagring, hvilket lyder som en god ide,
Og så er der jo min ide om samtidigt at kræve et Kattegat-backbone for kablingen.

Så mon ikke der går 2-3 år inden bare udbuddet ?

  • 1
  • 1

Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskeriet ? Det er uholdbart, at ødelægge naturen med vindmøller, fordi vi vil have en god økologisk samvittighed.


Hvilken ret har vi til fiskeri? Er du sikker på, at fiskeri er holdbart?

Havde du i stedet spurgt "Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskebestanden?", havde jeg måske kunnet følge dig. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis svaret på det spørgsmål var: "De har en god indflydelse."

  • 21
  • 3

Hvilken ret har vi til fiskeri? Er du sikker på, at fiskeri er holdbart?

Havde du i stedet spurgt "Hvilken indflydelse har vindparkerne på fiskebestanden?", havde jeg måske kunnet følge dig. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis svaret på det spørgsmål var: "De har en god indflydelse."

De undersøgelser jeg har set viser, at vindmøller er godt for fisk og især sæler, der gerne bruger meget tid i vindmølleparker, hvor de ikke overraskende svømmer fra fundamant til fundament.
Fundamenterne virker nemlig som kunstige rev, og erstatter dermed de biologisk helt essentielle stenrev, som vi har opfisket for at brug til havnemoler. Hundested har ikke længere et hunderev med sæler men istedet en havnemole. Idag havde vi nok prioriteret at bygge molen af norsk granit og så stadigvæk havde nydt synet af sælerne (indtil de blev skræmt væk fordi jægere syntedes, at de skulle have lov at jage dem, fordi det er "sjovt").
Men den største biologisk fordel af havmølleparkerne er, at fiskerne ikke kan/må travle der, således at havmølleparkerne dermed fungere som et fristed, hvor nogle fiske kan overleve til mere end 10 cm størrelse ,og hvor den bilogiske vigtige bund ikke bliver ødelagt af travl.
Desværre set det ud til at infralyd fra møllerne generer hvaler (marsvin), således at de holder sig fra havmølleparkerne, og dermed ikke får samme fordel af dem som sælerne.
Men hvalerne kan vi jo glæde ved at forbyde fiskeri i andre store havområder uden for havmølleparkerne.

  • 13
  • 2
  • der er et langt bedre match til fluktuerende vind og sol end a-kraft, og hvor DK allerede er (/har været?) førende i verden.

Specielt mener jeg, at det vil vise sig at være en stor fejl fortsat at nedlægge (dvs. ikke at ombygge og løbende forny) de større højeffektive centrale kraftvarmeværker, som i passende brændselsfleksibel og regulerbar udførelse - "on-demand" - vil kunne nyttiggøre lokalområdernes organiske restprodukter (der ellers vil give anledning til en række typer miljøbelastning!).

Især til produktion af dyrere "energivarer" (f.eks. tidsmæssig snæver spidslast og syntetiserede transportbrændstoffer) baseret på fornøden meget decentral håndtering af bl.a. meget våde og ildelugtende restprodukter, bør også biogas huskes. - Og meget gerne inkl. brintning af biogassens CO2-indhold, når/hvis den dertil nødvendige elektrolyse mv. viser sig økonomisk. Og gerne inkl. videresendelse af separerede, tørrede og evt. mellemlagrede biogas- restfibre til førstnævnte (bl.a. mere fuldstændigt energiudnyttende) termiske kraftvarmeværker.

Hvis bio-kraftvarmeværkerne - udover især træaffald, tør overskudshalm og div typer kommunale og industrielle restprodukter - både modtager separerede og tørrede biogasrestfibre og tilsvarende meget fosforholdigt spildevandsslam, kan der opnås en aske med højt indhold af både kalium og fosfor, ligesom de foraskene næringsstoffer billigt, lugtfrit, uden smitterisici, uden mikroplast og med reduceret indhold af tungmetaller mere økonomisk kan distribueres til de marker, hvor næringsstofferne behøves og tåles af vandmiljøet.

Jeg kunne fortsætte med de yderligere perspektiver i at indrette nævnte termiske kraftvarmeværker på - ligeledes meget fleksibelt - at producere pyrolyseolie og/eller biokoks til samtidig (og selvforstærkende) jordforbedring og kulstofdeponering, men dette skulle blot have været et kort indlæg, såee....

Hvis vi er enige om, at nævnte bio-kraftvarmeværker skal "holde tilbage for" både et - samlet set - økonomisk omfang(!) af billigere vind og sol samt billig importeret el, skal elproduktionsprisen for bio-kraftvarme (f.eks. LCOE)naturligvis ikke sammenlignes med el-prisen i de billigste tidsrum, men snarere med prisen på langt dyrere "lagret" el og/eller den dyre "ende" af importeret el. Da hovedparten af kraftvarmeværkernes el-produktionspris som bekendt skyldes brændselsudgiften, har sammenligningen især en god chance, hvis kraftvarmeværkerne indrettes på også at fyre med billige bortskaffelseskrævende (herunder nogle pt. negativt prissatte restprodukter) og hvis de ovennævnte opnåelige sidegevinster værdisættes. Desværre er ingen af delene endnu taget i betragtning i de hidtil gennemførte scenarieanalyser, fordi der desværre endnu ikke findes højeffektive, brændselsfleksible og aske+biokoks-recirkulerende termiske kraftvarmeværker i energistyrelsens "Teknologikatalog".

PS 1: Også ønsket om bevarelse af høj forsyningssikkerhed taler for at bevare en stor "on-demand" -regulerbar elproduktion i DK.

PS 2: Der vil stadig være behov for markant forøgede bidrag fra vind og sol, idet det "blot" er den dårligst udnyttelige "ende" af den fluktuerende produktion med den dyreste "ende" af (tabsbehæftet) lagring, der kan overflødiggøres.

PS 3: Uvildig er jeg ikke.

  • 16
  • 1

Ja, vind og sol er ustabil energi og selv med lagring af energi og der kan være lange perioder med stille vejr og/eller ingen sol. Det er kun muligt at estimere en sandsynlighed for hvor meget energi det er nødvendigt at lagre. Men det er meget synligt i de forgående bidrag at der kun er en akseptabel mening om vindenergi, og der er ingen problemer med det overhovedet.

Det er helt klart.

  • 5
  • 9

Ja, vind og sol er ustabil energi

Men det er meget synligt i de forgående bidrag at der kun er en akseptabel mening om vindenergi

Du har sådan set ret i at sol/vind er ustabilt - og du har også ret i at mange på dette forum ikke syntes at det er et problem at sol/vind er ustabilt.
Grunden til at jeg ikke syntes at det et et problem er:
- indtil nu er vi kommet rigtigt langt med andelen af sol/vind ved at beholde store dele af vores, kul, gas, bio, vand og uran fyrede kapacitet til elproduktion. Så længe der er backup, er der ikke nogle problemer med at have ustabil VE.
- Vi er dog ved at grænsen for hvor meget ustabil VE der kan installeres med det nuværende koncept. Derfor skal vi tænke nyt hvis vi skal have mere. Vi skal sørge for at den producerede el kan afsættes til et fleksibelt forbrug i fjernvarmen, industrien eller til din elbil. VE er jo ikke ustabilt på den måde at man ikke ved OM der kommer noget elproduktion - du ved bare ikke præcist hvornår og hvor meget der kommer, men det er alligevel så stabilt at det om sommeren er en god ide at have din elbil sat til opladning om dagen - og det er også så stabilt at en varmepumpe vil kunne producere til et varmelager i rigtigt mange timer i vinterhalvåret. Og det er også så stabilt at du kan dimensionere en ammoniak fabrik inkl. Elektrolyse efter at en havmøllepark har en kapacitets faktor på ca. 50%.

Så når vi ser historisk på VE har i ikke nogle problemer, og når vi kigger fremad har vi heller ikke nogle væsentlige problemer der ikke kan løses.

  • 11
  • 2

Vi er dog ved at grænsen for hvor meget ustabil VE der kan installeres med det nuværende koncept.


Egentlig ikke.

Vi kan sagtens fortsætte med at installere ustabil VE. Der vil bare blive nogle flere timer om året, hvor den mulige produktion overstiger afsætningsmulighederne.

Men i årets resterende timer vil den ekstra installerede VE stadig fortrænge fossil afbrænding. Og med det prisfald, som vi ser på VE, vil prisen for hver ekstra fortrængt fossil kWh stadig være lavere med nye VE-projekter end med gamle VE-projekter , selv om de skal stå stille noget af tiden.

Vi er efter min mening alt for bange for at "smide el væk" fra VE.

  • 16
  • 1

Hvad gives der i miljø og klima skadelige subventioner her i landet?

Tyskland har opgjort deres miljø og klima skadelige subventioner. I 2012 beløb det sig til 57 milliarder euro. Blandt andet fik den tyske stenkul industri subventioner for lidt over 1,7 milliarder, beregnet per ansat giver det knap 100.000 euro i tilskud.

Brunkul industrien i Tyskland er hovedsageligt subventioniert med fritagelse eller kraftige reduktioner afgifter.

Umweltschädliche Subventionen in Deutschland 2016 | Umweltbundesamt http://www.umweltbundesamt.de/publikatione...

  • 6
  • 1

Det som synes mest vigtigt når der tales om VE er af udbygningen af lagring og konvertering hele tiden følger med. Så der opbygges et stabilt system. Det er også vigtigt for vores fremtidige udvikling af systemet at vi samler erfaring med hvordan sådanne systemer fungerer.
Men vi hører aldrig et pip om at bliver planlagt af politikerne.
Hvorfor mon?

  • 2
  • 6

Vi er efter min mening alt for bange for at "smide el væk" fra VE.


Ja, det er ligesom om det er vi forbrugere der har et problem, at det er os der må gøre noget for at aftage mere VE. Vi skal bruge flere varmepumper og elektrolyse og jeg ved ikke hvad, og udover investeringerne så vil dette ekstra forbrug også holde strømprisen oppe, så vi bliver straffet dobbelt.
Sol og vind bør deles mere ligeligt, for VE leverandørerne har vel også en interesse i at få afsat deres produktion, det bør ikke kun være os forbrugere.

  • 2
  • 10

I takt med at vindmøllerne bliver større og større skal der anvendet meget store mængder beton og armeringsjern til deres fundamenter jf. https://ing.dk/artikel/kaempefundament-lag....
Jeg tvivler på, at disse betonklodser, der ligger begravet nogensinde vil blive fjernet igen.

Jeg mener bestemt, det benyttes lidt eller intet beton i havvindmøllefundamenter.
De fleste er svjv kæmpe stålrør der rammes, spules, eller på anden vis drives ned i havbunden?

Det nævnte, enorme fundament er til en forsøgsmølle, på land.

  • 9
  • 0

Niels Vestergaard Jespersen spørger til prisen for havvindmøllerne og kablerne. Her er det en udfordring, at de hele tiden ændrer sig. Jeg har været medvejleder for speciale studerende Gyde L. Ohlsen på DTU Vind Energi og hun har undersøgt sagen med udgangspunkt i de tidligere vindfarme i Danmark, samt antagelser om den fremtidige udvikling af havvindmøllefarme frem til 2030.

Nedenfor er link til et kort over de danske farvande og med en farvekode, der viser "bedste kvindes bedste gæt" på produktionsprisen af vindenergien (Levelized Cost of Energy), hvis en 800 MW farm baseres på 8 MW møller i 2021. Kortet er lavet med en simpel model, som tager udgangspunkt i vindresursen, vanddybden og endeligt kabellængden til land.

LCoEKort

Antagelserne for modellen findes i afhandlingen (se http://orbit.dtu.dk/en/projects/positionin... ).

  • 13
  • 0

Det som synes mest vigtigt når der tales om VE er af udbygningen af lagring og konvertering hele tiden følger med. S


Jeg gentager:
Du behøver ikke gøre det til en forudsætning, at lagring og konvertering følger med. Det giver mening at udbygge, selv hvis lagring og konvertering ikke følger med.

Det skal naturligvis ikke forhindre os i at lagre og konvertere den overskydende elektricitet, når den er der. Det er bare for dumt at vente med udbygningen, fordi vi ikke føler os klar til at lagre og konvertere. Det ender lynhurtigt i en catch22, hvor vi ikke udbygger, fordi vi ikke har lagre, og vi ikke bygger lagre, fordi vi ikke har udbygget så meget, at der er nogen overskudselektricitet at hælde på lageret.

  • 14
  • 1

Jeg gentager:
Du behøver ikke gøre det til en forudsætning, at lagring og konvertering følger med. Det giver mening at udbygge, selv hvis lagring og konvertering ikke følger med

Det er det heller ikke - som investor i VE er det bare lidt nemmere at have is i maven til at lave store investeringer uden subsidier, når der er en vis sikkerhed for afsætning af den grønne strøm kan afsættes via en øget elektrificering. Rammebetingelserne for øget elektrificering har bare desværre fået alt for lidt opmærksomhed fra politisk hold. Selvom det sammen med de faldende priser på VE kan starte en voldsom acceleration af den grønne omstilling.

  • 2
  • 1

Det er det heller ikke - som investor i VE er det bare lidt nemmere at have is i maven til at lave store investeringer uden subsidier, når der er en vis sikkerhed for afsætning af den grønne strøm kan afsættes via en øget elektrificering.


Den udtalelse baserer du på en forudsætning om, at samfundet ikke skal have penge op af lommen til VE-investeringer. Hvilket er ret meningsløst, eftersom den "gamle" VE, som jeg sammenlignede med, jo er bygget med tilskud fra samfundet.

  • 4
  • 1

Den udtalelse baserer du på en forudsætning om, at samfundet ikke skal have penge op af lommen til VE-investeringer..

Korrekt😎 og det gør jeg fordi ellers bliver udbygningen af VE meget afhængig af hvad der lige er top of mind for politikerne når der forhandles finanslov.
Hvilket alt andet lige vil gå langsommere end hvis elektrificering og udbygning af VE gik hånd i hånd, og statens opgave blev reduceret til at udpege egnede havområder + sikre gode rammebetingelser for elektrificering.

  • 3
  • 1

Jeg mener bestemt, det benyttes lidt eller intet beton i havvindmøllefundamenter.
De fleste er svjv kæmpe stålrør der rammes, spules, eller på anden vis drives ned i havbunden?

Det nævnte, enorme fundament er til en forsøgsmølle, på land.

Lad mig omformulere spørgsmålet. Indgår produktionen af det stål og evt. beton, der benyttes til vindmøllens fundering i beregningen af møllens miljømæssige footprint?

  • 4
  • 7

Det er uholdbart at blive ved med at række atomkraft frem i debatten, når vi beviseligt har bedre og billigere alternativer og befolkningen og politikerne ikke vil have atomkraft.

@Jakob

Jeg kunne godt tænke mig at se de beviser på, at der er bedre alternativer end atomkraft.

Frnkrig, der får 75% af deres energi fra atomkraft har en af de laveste CO2 udledninger pr. kWh. Franskmændene udleder 3-4 gange mindre CO2 pr kWh en vi gør i Damark, på trods af at vi de sidste 40år har sat vindmøller op i vildskab.

Du argumenterer tit for at vi ikke skal debatere atomkraft, fordi befolkningen ikke vil have der. Nu er det jo sådan at, hvis man gerne vil have ændret noget i dette samfund, er det ens forbandene pligt, at gøre opmærksom på sine holdninger - det er det der kaldes demokrati. Der har igennem det sidste års tid været mange læserbreve, ledere, kronikker i de størrere aviser, hvor derbliver argumenteret for atomkraft, så det jan da være at vi er heldige at stemningen vender :-)
https://www.berlingske.dk/ledere/hvorfor-e...

https://jyllands-posten.dk/debat/ECE504730...

https://www.information.dk/debat/2019/02/a...

https://www.information.dk/moti/2019/01/at...

Befolkningen vil heller ikke have vindmøller, når de lige skal stå i deres helt specielle område. Du har måske bemærker alle de protester, der har været over de 2 kystnære vindmølleparker i Vesterhavet, den kystnære vindmøllepark i det sydlige Lillenbælt, højspændingsforbindelsen i vestjylland, samt de fleste vindmølle projekter på land. Så ud fra din argumentation, skal vi heller ikke have vindmøller.

  • 7
  • 8

Thomas.
Frankrig har besluttet at reducere andelen til ca 50%.
Tankevækkende, synes jeg.

Det er kun fordi tyskerene presser på. og det lader til at de er i tvivl, de har vist ombestemt sig et par gange.

I starten af 80erne, besluttede svenskerne sig for at afskaffe atomkraft senest i 2010, og deres atomkraftværker kører stadig for fuld kraft. Nu vil de godt nok lukke Ringhals 1 og 2, men det er mere en beslutning af politisk karakter end det er af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde.

De svenske politikere har også besluttet at åbne mulighed for at bygge nye reaktorere, når de gamle lukkes.

  • 6
  • 8

Hvorfor i alverden skulle tyskerne presse franskmændene? det rene sludder, de tager da en selvstændig beslutning, punktum - forhold dig til det.

Det gør jeg så. Den tyske miljø minister Svenja Schulze har udtalt:
"Germany has decided to phase out nuclear power. We would like to see our neighbouring countries following our example and taking old power plants off the grid"

https://www.bmu.de/en/pressrelease/bundesu...

https://www.politico.eu/article/germany-nu...

Alt imens i Tyskland
https://www.youtube.com/watch?v=gxAOO2a5PJ...

Punktum.

  • 1
  • 5

Nu vil de godt nok lukke Ringhals 1 og 2, men det er mere en beslutning af politisk karakter end det er af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde.

Thomas - vrøvl (og du ved det godt)

Ringhals 1 og 2 bestod ikke Fukushima stress-testen, da de er afhængige af udefrakommende strøm.

Så de skulle til at installere nødstrøm på hver værk til mange mia., og sammen med den korte rest levetid, var dette absolut ikke rentabel for Vattenfall, der traf beslutningen om at lukke de 2 a-kraftværker

Altså - afgørelsen var IKKE politisk; men sikkerhed og økonomi

  • 5
  • 4

Du argumenterer tit for at vi ikke skal debatere atomkraft, fordi befolkningen ikke vil have der. Nu er det jo sådan at, hvis man gerne vil have ændret noget i dette samfund, er det ens forbandene pligt, at gøre opmærksom på sine holdninger - det er det der kaldes demokrati. Der har igennem det sidste års tid været mange læserbreve, ledere, kronikker i de størrere aviser, hvor derbliver argumenteret for atomkraft, så det jan da være at vi er heldige at stemningen vender :-)

@Thomas
Og det er også mindretallet “forbandede pligt” at rette ind efter flertallet. Der er ikke “en kinamands” chance for atomkraft i Danmark.
For det første er det dyrere end de alternativer vi har (sol, vind, Hydro og bio) men ser du også på hvor svært det kan være at få placeret bare en enkelt lille vindmølle på land, tror så virkelig selv på at det var muligt med et atomkraftværk?
Det er spild af din, min og vores tid, at blive ved med at skrive om atomkraft i Danmark.

  • 4
  • 5

Under 10% er muligt, men det går op til over 20% hos Renault Zoe.


Selv når man inkluderer tab i elmotoren er der stadigt væsenligt mindre tab end den spildenergi der får til fremstilling af 1 liter benzin og dertil skal man erligge ca. 75% energitab i en fossilbrænder.

15-20 Kwh energi for 20 km kørsel i fossilbrænder
3-4 Kwh energi for 20 km kørsel i elbil.

Elbilens samlede samlede energi tab er vist et stort problem eller no'et... ?

  • 4
  • 3

Under 10% er muligt, men det går op til over 20% hos Renault Zoe.

Det afhænger af målepunkterne, er det på ladeensretterens primær- eller sekundærside?

Ifølge det udmærkede link er målemetoden: " Um die 100-kWh-Batterie des Tesla Model X100 D vollzumachen, müssen laut ADAC Ecotest 108,3 kWh geladen werden." Det må betyde at strømtilførslen er målt på ladeensretterens sekundærside. Den ca. 10% større energimængde der tilføres end batteriets kapacitet, må svare til den varmeenergi der afgives direkte fra batteriet ved op- og afladning, forbruget.

(Ved konstruktion af startbatterier, har man i mange år haft det det krav, at det skal kunne tåle at bære kortslutningsstrømmen uden at batteriets tager varig skade af varmeudviklingen fra dets indre modstand. Men ved de hyppige eksplosioner der opstår i LI-ion bilbatterier, da forekommer denne forudsætning ikke benyttet)

Men angående emnet: For mig at se er ladeensretterens spole- og hysteresetab, dvs. den egentlige netbelastning ikke medtaget i den tyske oversigt, og det angår typisk ca. 9% som brugeren også skal betale for. Det jeg siger, er at batteritabet, selv ved nyt batteri muligvis er ca. 25%. Erfaringsmæssigt ved man at batteritab er over 50% ved brugte batterier.

Dertil kommer elmotorens tab (som er elbilbranchens eneste salgsargument) de famøse 10%, men som skal tillægges regulatortab og køretøjets forøgede egenvægt, som disse koncentrerede læs af tungmetaller udgør. Se også: energitæthed benzin versus batteri

Dieselmotorer til biler af idag har energitab på ca. 60% af brændstoffets energi, tilsvarende energitab ved kulfyrede kraftværker inclusiv distribution er ca. 55%. Men dertil kommer, at ofte udnyttes al spildvarmen fra dieselmotoren til komfortvarme, i såvel biler tog og busser. At bruge elektricitet til fremstilling af komfortvarme er det mest uøkonomiske der findes.

Den fejl batteribil- tilhængerne gør, det er at de stiller lighedstegn mellem elmotorens 90% effektivitet og dieselmotorens 45% effektivitet. Det kan man ikke, fordi elmotoren kan ikke køre uden den strøm som kraftværket producerer. Danmarks CO2 udledning forøges urimeligt meget ved overgang til batteribiler.

  • 2
  • 6

Dieselmotorer til biler af idag har energitab på ca. 60% af brændstoffets energi, tilsvarende energitab ved kulfyrede kraftværker inclusiv distribution er ca. 55%. Men dertil kommer, at ofte udnyttes al spildvarmen fra dieselmotoren til komfortvarme, i såvel biler tog og busser. At bruge elektricitet til fremstilling af komfortvarme er det mest uøkonomiske der findes.


Opstår dieslen på magisk vis i tanken på dieselbilen? Fint nok at dieselmotoren udnytter 30-40 % af energien i diesel til fremdrift (afhænger af kørselstil, hastighed, tomgang osv.) og ja, der er da en lille andel af varmen der udnyttes til komfort, om man kan tale om at de få måneder om året er "ofte" er altid en diskution værdi. Men det vigtige er at det er under 1/3 af energien der ender i dieselbilen. Resten går til at hente olien op af undergrunden, sejle den verden rundt, producerer dieslen og distributerer denne. Vi er altså nede på at dieselmotoren maksimalt udnytter 10 % af den energi der hentes op af undergrunden.

Ja der produceres stadig på kulkraftværker, men den andel bliver heldigvis mindre og mindre for hvert år. På sigt kan vi se bort fra den. Om solceller og vindmøller ikke udnytter energien optimalt er underordnet, det samme gælder vandkraft. Biomasse og atomkraft har naturligvis et energispild og det store spørgsmål er om vi kan ydnytte varmetabet eller om vi fyrer for gråspurvene. Tabet i transmissionsnettet (ved vind og sol bør man se bort fra tab i transmissionsnettet, men lad det nu ligge) og distributionsnettet er omkring 8-10 % i snit, tabet i kundens interne net er omkring 2 %, 5-10 % tab i selve laderen og 10 % tab i elmotoren. Et ladetab på 25-50% i batteriet? Det vil jeg gerne se noget dokumentation på, det hænger ikke sammen med det som elbilsejere normalt snakker om...

Tabet fra produktion (danske forhold) til fremdrift er altså 25-32 % (+ opladning batteri) for elbilen, da det meste af varmeproduktionen i de termiske værker anvendes i fjernvarmenettet og derfor ikke kan anses for tab.

  • 7
  • 3

Opstår dieslen på magisk vis i tanken på dieselbilen?

Dieselolie er et bekvemt og i forhold til benzin, sikkert brændstof. Kraftværkerne kan klare sig med mere primitive og pladskrævende brændstoffer som eksempelvis kul eller tung fuelolie, der kræver opvarmning.

Energiomsætningen i personbiler er for lille, til at kernekraft bliver aktuel der, men det bruges til ubåde uden CO2 belastning.

Du skriver: "Vi er altså nede på at dieselmotoren maksimalt udnytter 10 % af den energi der hentes op af undergrunden." Den holder ikke, du kan ikke laste personbil-dieselmotoren for petroindustriens samlede aktiviteter. Jeg skal ikke holde hånden over petroindustrien, men når planteolie, eksempelvis rapsolie opvarmes, kan dieselmotorer køre på det.

Iøvrigt kommer der snart en forureningsfri dieselmotor. Den omdanner mere end 75% af energien til mekanisk drivkraft direkte på hvert af køretøjets hjul.

  • 1
  • 8

Der er kun en grund til den voldsomme modstand mod atomkraft: penge.

Atomkraft vil udkonkurrere alle de andre eksisterende energikilder, hvis det fik politisk lov, til at blive bygget, uden alle de afsindige regler og hindringer.
Derfor har fossil industrien altid støttet anti-atomkraft kampagner og organisationer.
Hvorfor står Greenpeace ikke og demonstrerer foran danske olie raffinaderier og naturgas installationer, men protesterer når et TOMT atomkraftværk sejles fra Leningrad til Murmansk?
Penge!

At en lang række debatører her modsætter sig atomkraft, skyldes den samme viden om at vindmøller vil blive totalt oveflødige, og det vil gå ud over danske arbejdspladser.
En debattør skriver det direkte, formodentligt uden at overveje implikationen.

Men vores klima og miljø, er ligeglad med danske arbejdspladser, og vores enøjede fokusering på fortjeneste, er det der holder liv i fossil industrien.

Heldigvis ser det ud til at andre lande er begyndt at tage klima udfordringen lidt mere alvorlig, og USA er begyndt at overveje atomkraft igen.
Sverige er begyndt at tale om atomkraft igen, og der bygges i øjeblikket på 55 reaktorer, rundt omkring.

I mellemtiden stiger brugen af fossile brændstoffer støt med ca 2% pr år, og udbygningen af VE, følger ikke engang med stigningen i energiforbrug.

  • 2
  • 6

Du skriver: "Vi er altså nede på at dieselmotoren maksimalt udnytter 10 % af den energi der hentes op af undergrunden." Den holder ikke, du kan ikke laste personbil-dieselmotoren for petroindustriens samlede aktiviteter. Jeg skal ikke holde hånden over petroindustrien, men når planteolie, eksempelvis rapsolie opvarmes, kan dieselmotorer køre på det.

Iøvrigt kommer der snart en forureningsfri dieselmotor. Den omdanner mere end 75% af energien til mekanisk drivkraft direkte på hvert af køretøjets hjul.

OK, jeg har forstået det nu: Når man sammenligner energiforbruget hos slutbrugeren af en dieselbil er den bedre end det samlede energiregnskab for en elbil. Check.

Og så tror jeg lige du skal se på EROI (Energy Return On Investment) på rapsolie. Det er i bedste fald en ikke særlig effektiv måde at omdanne fossil dieselolie til en mindre mængde rapsolie. Det kommer ikke til at redde din elskede dieselbil.

Forureningfri? Ligesom WV sidste forsøg? Med >75% effektivitet på akselen? ok, du havde mig næsten indtil da, men nu er det klart: Endnu en troll....

  • 4
  • 0

Der er kun en grund til den voldsomme modstand mod atomkraft: penge.

Atomkraft vil udkonkurrere alle de andre eksisterende energikilder, hvis det fik politisk lov, til at blive bygget, uden alle de afsindige regler og hindringer.

Mit super-duper nye kemiske værk ville også kunne udkonkurrere alle andre hvis
ikke det var for alle de afsindige regler og hindringer. Men de er der heldigvis. Fordi
profitmaksimering ind imellem har det med at nedtone sikkerhedsmæssige aspekter.

Så kan du ikke finde en andet argument?

Fakta er at der dags dato ikke findes kommercielle, private aktører der ønsker at bygge akraft i Danmark. Fordi det ikke giver økonomisk mening.

  • 7
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten