Her kan de nye gigant-havmølleparker ligge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her kan de nye gigant-havmølleparker ligge

Illustration: Energi-, forsynings- og klimaministeriet

I Nordsøen, Skagerak, Kattegat og Østersøen er der mulige sites til ny havmøllepark. I alt skal 3.200 kvadratkilometer havbund screenes for at finde plads til tre store havvindmølleparker. De skal stå klar inden 2030.

Udover de vindressourcer, som skal drive havvindmøllerne, er der også andre vigtige forhold, som spiller ind når man skal anlægge en havmøllepark.

Havstrømme, vanddybder, havbund samt natur- og miljøbeskyttelse er alt sammen vigtigt når en park skal anlægges, men også nettilslutningspunkter på land spiller ind i vurderingen.

De fire områder, som skal afdækkes, er allerede udvalgt af Energistyrelsen. Det drejer sig om to mulige sites i Nordsøen, to i Kattegat, to i Østersøen og et enkelt ved Jammerbugten i Skagerak.

Finscreening

Energistyrelsen har derfor indgået aftale med COWI A/S om at vurdere potentialet i forskellige, mulige placeringer for de nye vindmølleparker.

»Overordnet foretager vi en miljøscreening og en havbundsscreening for at finde ud af, hvordan forholdene er,« siger Cecilie Langhans, civilingeniør og projektleder for afdelingen Wind and Renevables ved COWI

»En del af arbejdet gøres på grundlag af modeller fra tidligere målinger af havbunden samt en vejrmodel, som vi har lavet i samarbejde med norske StormGeo,« siger hun

I screeningen ligger også layoutforslag til placering af parkernes vindmøller og den kabellægning, som skal føre strømmen til land.

COWI vil også vurdere anlægsudgifter, potentiale for hvor meget el, der vil kunne produceres samt en samlet vurdering af, hvilket site der giver bedst mening at anvende.

Efterfølgende skal der laves en VVM undersøgelse på hvert site, før projektering begynder, men det kommer først til at ske, når de bedste sites er udvalgt.

Screeningen forventes færdig ved udgangen af året. Ifølge Energistyrelsen koster screeningen, som COWI A/S skal udføre, en million kroner, og opgaven har været i udbud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Personligt håber jeg at to af de tre parker kommer til at blive tilsluttet i ØstDanmark, da det er der hvor vi har den mindste andel af vindmøller i elnettet...

  • 18
  • 0

Møller kan ses så lang øjet rækker! Så hvis man står i vandkanten og ser mod en 250 meter høj vindmølle, skal den længere ud end 55 km for at forsvinde under horisonten. (62 km hvis man står på Bovbjerg Fyrs platform).

Dis og tåge forekommer, men det er normalt, at man tydeligt kan se møller på en afstand af 30-40 km om dagen. De er det helt dominerende element i landskabet, når man ser i deres retning. Da disse store møller er udstyret med kraftigt hvidt blinkende lys for at advare fly er de faktisk endnu mere dominerende om natten. (Og kan i natteklart vejr ses på 60 km afstand).

Ministeren udtaler: "Det bliver i hvert fald meget, meget vanskeligt. Man skal have luppen eller kikkerten frem for at kunne se dem".
Dette passer ganske simpelt ikke.

Jeg er stor tilhænger af vindmøller, men man er endnu engang i gang med at stikke folk blår i øjnene, ved at sige at de ikke synsmæssigt betyder noget. Jeg frygtede at de to vindmølleparker Vesterhav Nord og Syd skulle bruges som en murbrækker til at sætte møller op tæt på den Jyske vestkyst, og der viser sig nu at holde stik.

Og hvis/når Nordsø A bliver befolket med møller kommer de til at stå som et møllestakit.

Eneste løsning på det er sætte vindmøllerne op længere ude end 50-60 km. Der er plads nok og vanddybderne overstiger ikke 40 m.

  • 8
  • 28

Personligt håber jeg at to af de tre parker kommer til at blive tilsluttet i ØstDanmark, da det er der hvor vi har den mindste andel af vindmøller i elnettet...

Sjælland for med udgangen af 20018 yderligere 600 MW vindmølle energi, som igen er tilsluttet en tysk vindmølle park, så strømmen produceret kan fordeles mellem dem, afhængig af hvem der har mest plads på el nettet.

Kriegers Flak nettilslutning | Energinet https://energinet.dk/kriegers-flak#Anlag

  • 3
  • 0

Hvis man tager udgangspunkt i Vindsenariet og derefter quizzer på hvad Danmark energiforbrug er i 2050, kommer man frem til at vi skal bruge mellem 2500 km2 og 7000 km2 til havvindmøller.

Så med de arealer der er afsat i planen er vi et sted mellem færdig og knap halvvejs.
(Personlig tror jeg mest på halvvejs da man fra politisk hold ikke gør noget for at vi som nation skal spare på energien.)
Egenlig tankevækkende at vore politikere er så skødesløse overfor inverteringer i XXX mia klassen.

  • 4
  • 8

Man kan tydeligt se at det ikke er ejerne af disse parker der skal betale for den belastning de pålægger elnettet. Havde det været tilfældet så havde man lagt disse parker tættere på forbrugerne. Hvorfor vil man absolut ligge disse parker længst væk fra hovedparten af forbrugerne? Hvor er parkerne der skal forsyne København og Nordsjælland?

Desuden vil jeg gerne se et kort med vindmøller plottet ind og politikere og velhavende/ personer med indflydelse på den politiske process bopæl da jeg har en mistanke om at disse ikke er sammenfaldende.

Byg nu de parker enten så langt ude at de ikke kan ses selv under optimale forhold eller byg den klods op ad forbrugerne af strømmen. (så må der sættes flere/større møller op for atkompencere for mindre optimal vindforhold)

  • 3
  • 23

Energinet.dk har været fremme med en vision om at bygge en energiø i Nørdsøen for at have en platform at bygge møller fra. Selve bygningen af en sådan ø vil umiddelbart belaste koste 1-2 øre pr. kWt for første generation af møller. Men ideen er jo at billiggøre udbygning og drift så slutresultatet kan sagtens vise sig at gå i 0 eller lige frem billiggøre strømmen.

Hvis man kikker på et søkort over Den Danske del af Nordsøen er der 2 steder man umiddelbart kan pege på som oplagte.

1: 70 km vest for Agger, i den vestlige del af Jyske Rev, ligger et område på 16 meter vand. De omgivende km2 ligger på 23-42 meter vand, mest på 30-35 meters dybte.

2: godt 80 km vest for Nymindegab ligger en banke på 17 meter vand. Det omgivende km2 ligger på 22-41 meter vand, mest på 30-35 meter vand.

Det vil formentlig koste 15-30 mia kr pr ø.

Finansiering kunne være:

1: Lade energinet.dk arbejde som de plejer: Låne pengene og bygge. Dermed er det naturlige monopol under statslig kontrol.

2: Udbyde som koncessioner på 25-50 år. Pensionsselskaber er interesserede langsigtede, sikre indtægter. De ville være oplagte investorer. Ørsted kommer til at have rigtig mange penge i kassen. De ville kunne financierer den ene ø, og derefter have mulighed for at stå for en massiv udvidelse af deres beholdning af havvindmøller.

3: Forudbetalt el. Lade privatpersoner og virksomheder købe el til levering når der begynder at strømme el fra øen. (Man skal nok have en børs hvor man kan sælge/købe disse futures). Hvis man strikker det rigtigt sammen økonomisk vil man formentlig kunne rejse endog ganske mange penge denne vej. Også vil man kunne lade energinet.dk stå for øerne og passe på vores infrastruktur.

  • 9
  • 3

@Harry Jessen

Jeg kombinere
1: Vind-scenariets ca. 80% vindenergi i det samlede energisystem,
2: med Danmarks forventede energiforbrug i 2050. Hvor min bestcase er fremskrivninger på massiv elektrificering og massive investeringer i energibesparelser. Worstcase er højeste årlig forbrug inden for de sidste 30 år.
3: Stiesdals formel for hvor meget strøm man kan forvente at få pr. km2 hav.

  • 5
  • 4

Stiesdal argumenterer for sin formel, men det er altså ikke sådan en almengyldig formel - mere en tommelfinger regel.

Fx vil højere og større møller øge energihøsten, men ganske vist kun lidt.

Den nye multirotor teknologi som testes på Risø giver væsentligt mindre vindskygge og delaminerer vindlagene mere effektivt.

Kommende fremskridt indenfor aerodynamik vil ændre ligningerne.

Konklusion. Stiesdal formlen er kun vejledende og kun for dagens standard. Fremtidens offshore vindmøller vil med garanti fungere bedre end dagens standard.

  • 7
  • 2

Nu har jeg tilbragt 18 år i første række på Gniben som sidste sommerhus inden militær området og derfor set ud imod fyret temmelig ofte.

Fyret er tit usynligt også i klar sol.

Min kærestes sommerhus ved Liseleje giver mulighed for at se Hesselø, men selv på solskinsdage er der ikke altid mulighed for at skimte Hesselø.

Selv på en ultra klar dage vil man med kikkert have uhyre svært ved at se 50km over havet, og man vil helt sikkert ikke kunne identificere det man set som en vindmølle.

Desuden er vandet vores alle sammens og de globale udfordringer ligeså, så drop NIMBY.

  • 18
  • 4

Stiesdal formlen for 100% el forsyning kræver 35 x 35 km og dermed 1225 kvadrat kilometer.

Det vil nok være mere hensigtsmæssigt at producere al vores energi, så det er nok passende at gange med en 3-4 stykker.

Derudover har vi enormt eksportpotentiale.

  • 8
  • 3

Jeg bor i Vestjylland og har min daglige gang mellem vindmøller.
Jeg har nogle møller der står 30 km nord for mig og i 300+ dage står de helt tydelige og synlige på horisonten. De er ca. 80 meter høje og står i kode ca. 50. Det er altså hver dag de kan ses og er jo små i forhold de 10 mW møller der kommer med 110 meter vinger og 135+ meter tårn.

I klart vejr kan jeg se Videbæksenderen med det blotte øje. Den står 50 km væk og syner jo af meget mindre end en vindmølle.
I klart vejr om natten kan jeg se Thistedsenderen og masterne ved Østerild blinke. De står 60 km væk.

Så på en almindelig dag kan man altså normalt se 30-40 km og på en klar dag kan man se 60 km.

Og hvis vi så lige skal sammenligne fyrtårnet på Hesselø, (står i kote 18 og er 24 meter høj), på 42 meter med en 10 mW mølle på ca 250 meter. 30 km til Liseleje, 35 km til Gniben. Med at areal på 550 km2 vil der komme et par hundrede møller som I vil kunne se tydeligt med det blotte øje.

  • 5
  • 5

Jeg synes, ærlig talt at "Not in my Backyard"-argumentet er lidt billigt, når jeg beskriver, hvordan vi undgår at det overhovedet kommer på banen: To energiøer tilpas langt ude, med tilstrækkeligt vand omkring.
Nordsøen A og B kommer jo ud på samme dybder, som jeg vil have møllerne, så det er ikke teknikken, der sætter grænsen.

(Hvis vi skal gå efter den billigste version skal vi sætte vindmøllerne på det forholdsvis lave vand tæt ved kysten på de 190 km mellem Blåvandshuk og Hanstholm.

Sådan i meget runde tal skal vi bruge 2000-3000 10 mW-møller, de skal stå med en afstand på ca. 1,5 km. De kan så i 15-25 rækker med 125 møller i hver række. Bredden på møllebælter vil blive 20 og 40 km. Så hvis de startet 15 km ude vil de yderste møllerne ligge 35 til 55 km fra land, hvoraf de allerfleste vil kunne ses fra stranden som et stakit af kæmpemøller.)

  • 3
  • 1

@John Hohansen
Jeg synes faktisk ikke at landvindmøller under 150 meter og i de nuværende mængder er generende. Jeg synes ovenikøbet at vi i næste energiplan får bygget for få havvindmøller.
Hvis vi skal have bygget 20 til 30 GW vindmøller og deres levetid er 25 år skal vi sætte ca 1 GW op om året. Hvilket giver 10 GW på 10 år. Det kommer vi ikke i nærheden af.

Det jeg forsøger at forklare er hvor langt væk man kan se møllerne. Både vores energiminister og en debattør i denne tråd påstår at møller ikke kan ses på 15-60 km afstand uden kikkert. Det kan jeg ved selvsyn jo konstaterer at man at kan! Og prøver så med konkrete eksempler at anskueliggøre dette.
Det jeg egenlig frygter at er sommerhusejerne både på Sjællands Nordkyst og på den vestjyske kyst vil vende sig i mod yderligere havvindmøller når de opdager hvor synlige disse "usynlige" møller egenlig er. Løsningen ligger lige for: Byg energiøer og flyt møllerne uden for synsvidde.

Men skulle jeg anbefale et sted hvor man kan se hvor meget vindmøller fylder i synsfeltet så tage en tur rundt om Nissum Bredning og se på de 4 stk ca 180 m høje 7 MW der står ved Thyborøn.
Tag fx et kik fra Jeppes led vest for Humlum ca. 23 km fra møllerne og prøv at forestille dig at de er 70 meter højere og der står rigtig mange af dem!
Gejlgård Bakke lige øst for Nr. Nissum er også et godt sted.

  • 8
  • 2

Syndes folk skal slappe lidt af, vindmøller er ikke særlig grimme, ikke at det er relevant, for man ejer jo ikke havet, hvis man ikke syndes udsigten bliver bedre af vindmøller, så har man 2 muligheder, enten ignorer det, eller flyt....

At hele energi systemet skal designes ud fra at være usynlig, er både dyrt og latterligt, de byggede jo heller ikke kulkraft under jorden eller eller 50km fra nærmeste by... hvorfor skal vind være anderledes og bedre gemmes?

  • 8
  • 3

Man kan også synes at det er en fordel at alle kan se møllerne og huskes på at energi ikke kommer af ingenting. Møllerne viser os at der kan gøres noget for miljøet, og at det ikke kommer af sig selv.

Og jeg synes heller ikke møller er grimme.

  • 8
  • 3

Men kraftværker, brunkulminer, biogasanlæg er jo ved siden af de rene skønheder, så dem kan vi da placere præcis hvor det lige passer os.

Det er simpelthen en dårlig undskyldning, at vindmøller skulle være grimmere end alt muligt andet vi bygger - også i energisammenhænge. Hvorfor skal det gælde så absurde afstandsregler for lige præcis vindmøller? So. Københavner ville jeg da også gerne have Avedøre værker, Amager 4, Amager bakke osv placeret 50 km ude på havet, det giver bare ikke mening. Hvis man vil have strøm, må man leve med anlæggene og møller er Altså ikke grimmere end alt muligt andet.

Har du været i Norge og Sverige og se hvordan kæmpe områder i naturparker er dæmmet op til reservoirs?

Energianlæg, grønne som sorte, er som oftest rimelig grimme: lær at lev med dem - og iøvrigt er Møllerne måske noget af det mindst grimme.

  • 13
  • 2

Flemming

Min synsevne med briller er for to år siden målt til 150%.

Optikeren kalder det falkeblik og en sjældenhed for en på dengang 56år.

Sagt ligeud, så tror jeg ikke på dine beretninger.

Jeg er klart bevidst om at møllerne vil kunne ses af dem i de første rækker og af dem som går til stranden, men faktisk ikke af dem på stranden.

NIMBYimod vindmøller er at der på en almindelig sommerdag passerer anseelige antal skibe af alle størrelser langs nordsjælland.

  • 1
  • 5

Flemming Kaa Madsen har fuldstændig ret- uanset de mange nedadvendte tommelfingre. Det er et såre simpelt stykke geometri, som jeg tidligere har skrevet her. Ministeren må have et problem med synet når han kan sige, at man må have kikkerten frem. Fra mit vindue i Vandborg kan jeg , med mindre det er tåget, klart se Hovsøres små møller dag og nat, selv om de er 12,3 km væk . Jeg vil fra mit vindue få fuld udsyn til de kommende Vattenfall-møllers berøring med havoverfladen, for ikke at tale om at stjernehimlen nu suppleres med blinkende røde og hvide lamper. Det ville være en ringe pris at betale hvis møllerne ville gøre en forskel i den globale opvarmning. Men enhver der kan læse tal, og som gør sig ulejlighed med at kigge i de internationale, årlige officielle opgørelser over energikildernes omfang og udvikling, prisværdigt anskueligt resumeret i Nature (2018) vol. 556, side 422 ff, kan se, også uen at bruge lup eller kikkert, at det er en illusion. Men selv svagtsynede kan at se, at det er en god forretning

  • 2
  • 3

Møller kan ses så lang øjet rækker! Så hvis man står i vandkanten og ser mod en 250 meter høj vindmølle, skal den længere ud end 55 km for at forsvinde under horisonten. (62 km hvis man står på Bovbjerg Fyrs platform).


Hvor mange km skal møllerne ud før de ikke er generende for dig ?

Jeg finder svinefarme og deres gylle er væsentlig mere generende en møller i horisonten .
Svineafføring kan ganske vist ikke ses , men er generende . Mange får åndenød og vejrtrækningsproblemer af den ammoniak der er i gyllen. Det er faktisk ganske sundhedsskadeligt .
Mon de der har så meget imod vindmøller også er lige så aktive modstander af bla bil os , støj fra vejtrafik og andre forurenende produktionsformer. Host var der nogen der sagde grundvandsforurening ? eller forurening bla fra brændeovne og træpillefyr.

  • 6
  • 1

Sådan som jeg læser Flemming Kaa Madsen, er hans pointe, at når man oversælger store havmøller 15km fra land som usynlige, skaber man stor uvilje i befolkningen når den finder ud af at det ikke er sandt. Denne uvilje kan smitte af på den generelle støtte til vindmøller, så udbygningen af vindmøller går i stå.

Alternativet med at flytte havvindmøllerne uden for synsvidde, og dertil investere massivt så prisen pr installeret MW stadig er konkurrancedygtig, må være vejen at gå.

  • 3
  • 0

Selv EIA regner med 200GW havvind i 2040, hvad der svarer til 11.1% årlig vækst.

Hvordan de kommer frem til den meget beskedne vækst svæver ganske vist i det uvisse da fx MHI Vestas rapporterede et fald til kun 77% vækst i salget i 2017.

Siemens Gamesa CEO Hans Tacke siger de vil fastholde deres 50% af salget.

Hvis det skal ske må MHI Vestas stoppe med at øge deres markedsandel udover de 25% de har nået i løbet af fire år og så skal Senvion og GE med deres nye turbiner med op til 12MW og op til 80% større rotorareal ikke nuppe nogen markedsandele.

Glem bare din Nature reference fuldstændigt.

Her er et billede af det meget lille areal, der skal til for at offshore vind kan producere ikke bare al vind til elektricitet, men al energi som kloden pt. forbruger.
http://landartgenerator.org/blagi/wp-conte...

Arealet er blevet noget mindre siden 2008 pga. udvikling i teknologiens stade og det vil fortsætte pga. større møller og aerodynamiske fremskridt.

  • 0
  • 0

Dan Grønbæk

Jeg forstår ikke helt begrebet oversælger.

Hvem har påstået at de ikke kan ses i 15 km afstand.

De forståelse overfor modstandere af vindmøller undrer mig meget.

En 1/3 af befolkningen lever i et område, hvor de hvis de bevæger sig til nærmeste strand, så vil se vindmøller mindre end 15km væk.

Nu taler vi om noget som ligner mindre end 1/10 af befolkningen som får de kommende vindmøller mindst 15km væk.

Det er ikke denne mindre end 1/10 af befolkningen, der betaler den milliard store regning for at sende havvindmøllerne længere til havs, men derimod os alle sammen.

  • 3
  • 2

Man kunne eventuelt gøre som tyskerne gør, og installere en lille radar på nogle af møllerne, så lyset kun er aktivt når der kommer fly.

Hvad med mølletransponder supplering?:
Wikipedia Citat: "...
I flyvemaskiner sidder en transponder i IFF/SIF – kredsløbet (Identification Friend or Foe/Selective Identification Feature). Når en radarstråle fra lufttrafikkontrollen (ATC) 'rammer' flyet [møllen], sendes der samtidig et spørgsmål. Dette opfanges af transponderen og denne svarer tilbage med oplysninger om identitet, heading (kurs), flyvehøjde m.m.
..."

PS: heading (kurs) og hastighed sættes fx til nul. flyvehøjde sættes til møllehøjden :-)

  • 2
  • 0

Jeg forstår ikke helt begrebet oversælger.

Hvem har påstået at de ikke kan ses i 15 km afstand.

OK, jeg kan ikke lige finde hvor jeg fik de 15km fra, men det er heller ikke afgørende.

Det afgørende er om møllerne kan ses fra kysten eller ej, og hvis man påstår at man ikke kan se møllerne på f.eks 30 km, velvidende at det kan man, så oversælger man disse havvindmøller, da netop et uforstyrret visuel indtryk af horisonten, er vigtigt for mange.

Personligt vil de ikke genere mig, men på den anden side kan jeg godt respektere at andre kan have det anderledes.

Problemet med havvindmøller der står tæt på kysten er jo netop at de kan ses over en lang kyststrækning.
At rigtig mange mennesker i DK også har udsigt til vindmøller, er da et dårligt argument for, at det sidst stykke dansk natur også skal plastres til med vindmøller.

Vindmølle diskussionen har også en Øst/ Vest slagside, hvor magthaverne i København, pådutter Vestjyderne vindmøller de ikke vil have for at kunne pudse deres grønne glorie.

Ved at flytte vindmøllerne så langt ud på havet, at de ikke genere nogen, vil man lettere kunne få folkelig opbakning til projekterne.

Hvis vi tager Flemming Kaa Madsens udtagelse om at møllerne 20-30km længere ude vil så på samme havdybte, er det vel i praksis kun et længere ilandføringskabel og den længere transport under installationen der er en merudgift.

Denne ekstra udgift kunne måske imødegåes, hvis man skruede lidt op for ambitionsniveauet, og byggede nogle større havmølleparker.

  • 2
  • 2

Den ruller på halvtredsenstyvende år gennem vores smukke byer og landskaber. Meget tæt op og ned af mennesker, larmende, diesel stinkende, trængslene 24/7/365.
Og nu kommer der så ovenikøbet en variation i den kedelige streg man kalder horisonten.
Jammen hvor skal jeg dog snart gøre af mig selv.

  • 0
  • 2

OK, jeg kan ikke lige finde hvor jeg fik de 15km fra, men det er heller ikke afgørende.

Det afgørende er om møllerne kan ses fra kysten eller ej, og hvis man påstår at man ikke kan se møllerne på f.eks 30 km, velvidende at det kan man, så oversælger man disse havvindmøller, da netop et uforstyrret visuel indtryk af horisonten, er vigtigt for mange.


Dan - jo, Lillelund har faktisk udtalt ordret, at det kræver en kikkert eller en lup at se vindmøller på 15 km afstand. Det er jo langtfra den første idiotiske udtalelse den mand er kommet med, og det mest bekymrende er jo desværre den skingrende uvidenhed, han dermed demonstrerer, vedr. det emne han er udpeget til at administrere.

Hver eneste gang en havmøllepark er i udbud, offentliggøres en visualisering af dens synlighed, også selvom de anlægges udenfor den kommunale indsigelsesret.

Følgende eksempel er Horns Rev 3, hvor møllerne bliver installeret 29-44 km fra land: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindener...

Så nej, der er ingen tvivl om at vindmøller kan ses på 15 km afstand eller mere.

Når det er sagt, er jeg slet ikke enig i at det bør være afgørende om møllerne kan ses eller ej, for hvad i alverden er problemet i at vindmøller kan ses?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten