Her kan CO2-overskuddet gemmes væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her kan CO2-overskuddet gemmes væk

Det kan være over jordens overflade eller det kan være under jordens overflade - men på den ene eller den anden måde bliver verdenssamfundet formentlig snart nødt til at finde en metode til at lagre noget af al den CO2, som vi producerer i alt for store og klimatruende mængder.

Det står mere og mere klart, i takt med at verden ikke magter at nedbringe de globale udslip af drivhusgasser som aftalt i Kyoto-protokollen ved at skære ned på udslip alene.

Ifølge Kyoto-protokollen skal EU i 2050 være nede på at stå for blot otte procent af verdens udledning af drivhusgasser. I 2000 var andelen 14 procent. Mindre udslip af drivhusgasser er én metode til at nå i mål, men også lagring af CO2 er en metode, som efterhånden har tiltrukket sig stor opmærksomhed. I dag anser FN's klimapanel IPCC CO2-lagring for et essentielt redskab i kampen mod klimaforandringer.

Voldsom interesse

»Interessen for lagring af CO2 er steget voldsomt i de seneste fire til fem år. Der er virkelig sket en opvågning i klimadebatten, bl.a. illustreret ved, at IPCC og Al Gore i fællesskab fik Nobels fredspris i 2007«, vurderer geofysiker og specialkonsulent i Grønlands og Danmarks Miljøundersøgelser (Geus), Thomas Vagnkilde-Pedersen, der selv beskæftiger sig med lagring af CO2 under dansk jord, og som selv har oplevet en stigende interesse for ideer til, hvordan man kan lagre CO2.

»Mange steder i verden egner undergrunden sig godt til at lagre CO2, og det bliver allerede udnyttet flere steder. For eksempel i Nordsøen, hvor Statoil udvinder gas i Sleipner-feltet. Her har man som mål, at udvindingen skal være CO2-neutral, og derfor injicerer man den CO2 tilbage i undergrunden, som udskilles i forbindelse med gasudvindingen,« forklarer Thomas Vagnkilde-Pedersen.

Foreløbig er der siden 1996 pumpet ti mio. ton CO2 ned under Nordsøen. Samme målsætning ligger der bag In Salah gasudvindingen i Algeriet, som ledes af BP og Statoil.

Lagring af CO2 kan også foregå over jordens overflade, for eksempel er planter som bekendt i stand til at optage og binde CO2, så længe de vokser. Fire millioner hektar skov over hele verden fungerer i dag som en slags kulstof-lager, og jo mere ny skov vi planter, jo mere CO2 kan vi binde.

I Danmark er målsætningen at fordoble skovarealet i løbet af de næste ca. 100 år. Det vil binde fem pct. af vores nuværende årlige udslip af CO2. Man skal dog være opmærksom på, at planter kun optager ekstra CO2, så længe de vokser, og det er derfor begrænset, hvor store CO2-udslip, man kan afværge ved at plante nye træer.

Der findes imidlertid andre organismer, der er mere effektive end træer - for eksempel kiselalger, der populært sagt tager CO2-gasserne med sig i graven, når de dør.

Fem mulige depoter

1. Under Nordsøen

Siden 1996 har Statoil sendt CO2 tilbage til undergrunden, når selskabet udvinder naturgas i Sleipner-feltet i Nordsøen. CO2'en injiceres ned i sandstenslag i Utsira-formationen 1.000 meter under havbunden. Utsira­-formationen er ca. 400x100 km stor, og foreløbig er kun en ganske lille del fyldt op, ca. 4x3 km.

2. På havets overflade

Når kiselalger blomstrer op, optager de CO2. Når næringen slipper op, og algerne dør og synker ned på havbunden, følger den optagne CO2 med ned og bliver lagret på havbunden i årtusinder. Kiselalgerne er afhængige af jern - et næringsstof, der ikke er meget af i havene på den sydlige halvkugle. Forskere har derfor foreslået at drysse jern ud over sydhavene. Det vil få algerne til at blomstre op og i processen optage store mængder CO2, som de siden vil tage med ned på havbunden.

3. I klipper og sten

Peridotit og basalt er stenarter, der kan reagere med CO2 og danne bl.a. kalk, hvori CO2 lagres. Peridotit findes ofte i kappen fra 20 km under jordens overflade men findes også fritlagt ved overfladen. Her optages allerede store mængder CO2, men optagelsen kan øges ved at bore huller i klippen og pumpe CO2-holdigt varmt vand ned i stenen. Hvis CO2 pumpes ned i basaltlag under havbunden har det yderligere den fordel, at vandets tryk samt de tykke sedimentlag over basalten vil forhindre, at CO2 i tilfælde af en læk når op til overfladen. Forskere vurderer, at formationer ud for USA's vestkyst kan optage CO2 svarende til USA's udslip af alle drivhusgasser i 122 år (ved et udslip på 1,7 mia. ton om året).

4. På marker og i skove

Planter og træer optager og holder på CO2, mens de lever. De mikroskopiske såkaldte plantesten (phytolither), som findes i mange planter, optager CO2, når de dannes, og er siden praktisk talt unedbrydelige. Når planten dør, lagres plantestenene og deres indhold af CO2 i jorden i tusinder af år. Ikke alle planter optager CO2 lige effektivt, så det kan have en meget stor effekt at vælge de mest CO2-effektive sorter blandt planter, vi dyrker på store arealer.

5. Under jordens overflade

Porøse kalk- eller sandstensformationer med et tykt lag lersten over er gode steder at pumpe CO2 ned. Som en anden badesvamp optager den porøse sten CO2 i flydende form, og de tætte forseglende lag af lersten sørger for, at gassen ikke kan sive op til overfladen. Sådanne steder findes over hele kloden.

Hvis der skulle ske en læk

Forkastninger i jordlagene kan i meget sjældne tilfælde skabe en læk. Skulle uheldet være ude og CO2 slipper op til overfladen, kan der dannes dødelige lommer af CO2. CO2 er tungere end atmosfærisk luft og kan ved vindstille blive liggende i lavninger ved jordoverfladen. Hverken dyr, planter eller mennesker kan tåle at indånde ren CO2.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så lad os nedlække de fossile kraftværker, erstatte dem med vindmøller og KK, og så yderligere plante 30% ekstra vindmøller, hvor vi bruger overskuds el til at pumpe CO2 ned i undergrunden....på den måde kan Danmark få en negativ CO2 udledning, og efterfølgende tjene penge på at sælge alle vore CO2 kvoter.

Men hvad så når vi får jordskælv i Danmark grundet de underjordiske lagre...skal vi så bruge ekstra penge på at jordskælvssikre bygninger og KK værker?

Og hvem har lyst til at bo ovenpå et CO2 lager, når de selvinducerede jordskælv punkterer CO2 lagrene, så der kommer dødelige CO2 lommer?

  • 0
  • 0

Hvor er jeg enig.

I betragtning af, hvor bange Akraft modstanderne er, for selv sjusket placeret radioaktivt affald i forladte miner, i stabile salthorste ,så må tanken om at opbevare CO2 i undergrunden, da være aldeles hovedløs i sammenligning.

Det er da bare at feje problemet ind under gulvtæppet...eller om man vil ....bruge den gamle opfattelse, at det man ikke kan se...det eksisterer ikke mere :-(

Metoden med CO2 i undergrunden, er en uvenlig hilsen til vore efterkommere, der virkeligt får noget at bekymre sig om....om hvis og hvornår, det scenarie og lignende, som Paul beskriver, ville kunne ske.

  • 0
  • 0

Iflg. tidligere artikel angriber det stigende indhold af CO2 i verdenshavene koralrev og skallerne på muslinger og havsnegle .
Det må så være fristende at antage CO2 også nedbrydes under denne procces .
Derfor kunne CO2 ændres kemisk til uskadelighed ved at lede CO2 igennem et kammer fyldt med en kalkmættet (CACO3) vandforstøvning der ved den direkte kontakt med CO2 ændrede dette kemisk .
CO2 + CACO3 = ???
Kan der opnåes et neutralt resulatet heraf .

  • 0
  • 0

Ja sagtens, resultatet er helt neutralt :-)

Denne operation fører ikke til nogen ændring.

For at der skal ske noget, er du nødt til at bruge brændt kalk CAO, der sammen med CO2 giver CACO3.

For at for at få CAO, er du nødt til at brænde kalken CACO3, hvor kalken frigiver sin CO2 der sammen med brændstoffets CO2. Den process fremstiller en større mængde CO2, end man kan fjerne med den frembragte CAO.

Hvis man kunne opformere dyr der anvender CO2, til at danne deres kalkskaller og skeletter, kunne det muligvis give et resultat.

Men hvis man virkeligt ville fjerne CO2 fra atmosfæren, skulle man bevidst opdyrke de ørkenområder der ligger omkring Ekvator med skove.

Hvis man frembringer forhold hor man kan få CACO3 til at reagere med CO2 og frembringe saltet CACO4, så ser resultatet ud som på dette link og kaldes kali .

http://www.kenwhite.us/Holiday%20Cali%20tr...

  • 0
  • 0

Selv medierne er ved at opdage det...
http://politiken.dk/udland/article612972.ece

CO2 er en drivhusgas, og jo mere vi lukker ud af det, jo større mængde varme fra solen bliver bibeholdt på jorden.

Det er såmænd ikke rocket-science, og problemet er kun opstået fordi vi på et split-sekund har futtet så meget fossil brændstof af, som det tager 300 mio. år for naturen at genskabe - det er en balance som du ikke bare kan skubbe til uden effekt.

  • 0
  • 0

Angaaende fare for jordskälv: Omraadet under Stenlille har allerede i flere aar väret i brug til lager. Dog ikke til CO2 men til gas! Og aabenbart har man hidtil undgaaet jordskälv.

De paa kortet viste omraader for mulige CO2-lagre kunne i stedet for anvendes til oplagring af trykluft d.v.s. energilagre til udjävning af vindenergi el. som standby-reserve i tilf. af nödstop af KK (begge dele findes i drift i udlandet).

Det ville väre et alternativ til pumped storage systemer i DK. Et trykluftlager vil nok koste ca 10% mere i energitab end et vandlager, men dette vil til gengäld enten ved inddämning af Östersöen eller bygning af en eller flere "energy islands" kräve betydelig större byggeomkostninger.

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Istedet for at bitche omkring modstandere af KK kunne i jo lige tænke en gang mere over hvad jeres holdning til underjordiske Co2 lagre er...

Personligt synes jeg det lyder som en god idé og jeg har ingen bekymringer omkring det... For jeg stoler mere på de forskere der har undersøgt emnet end de politikere der engang (Læs: aldrig) får det vedtaget...

  • 0
  • 0

Er måske så lang tid CO2 lagrene skal holde tæt.

Ingen kan garantere at disse lagre ikke vil forårsage jordskælv eller dødelige CO2 lommer indenfor den tidsramme.

Det er slemt nok at vi har svinet så meget med de fossile brændsler som vi har, men skal vi oven i hatten nu også give vores efterkommere denne hadegave fra problem generationerne der ikke formåede at tænke længere frem end 4 år?

  • 0
  • 0

Jeg syntes rigtigt godt om forslag 4! Hvis vi på en eller anden måde kan hengemme rester af planter, så tager vi jo direkte CO2 ud af atmosfæren, med mindre jeg har misforstået konceptet? Kunne en rask lille gensplejser ikke højne optaget af CO2 hos en almindelig afgrøde, så eksempelvis halm kunne være en måde at gemme det væk på? Ved godt at det nedbrydes over tid, men hvis det går langsomere end oplagringen..

  • 0
  • 0

Bjarne Mønnike.
Dolomitkal CACO3 er dannet af skaldyr/koraler . I havene angriber CO2 koralrev og skaldyrs skaller .
Derfor udligner jeg man også kan udnytte den omvendte procces , at nedbryde CO2 når dette bliver "overmættet" med CACO3 .

  • 0
  • 0

i stabile salthorste

Lige for at bringe en ting på plads: Salthorste er overhovedet ikke stabile, men er "horste" fordi de bevæger sig opad i undergrunden, ganske vist langsomt, men de bevæger sig. Geologerne har derfor også forladt radioaktiv oplagring i salthorste for længe siden. Spørg bare tyskerne om de vil gøre det igen!

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle man bruge en given sum på at fjerne X tons CO2 fra kraftværkernes røggas (med samtidigt øget energiforbrug), hvis man for den samme sum kan erstatte 2 eller 3 gange X tons CO2 ved at erstatte forbruget af fossil energi med vedvarende energi?

Det er dette spørgsmål, CCS lobby'en systematisk fortier. Det lugter fælt.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle man bruge en given sum på at fjerne X tons CO2 fra kraftværkernes røggas (med samtidigt øget energiforbrug), hvis man for den samme sum kan erstatte 2 eller 3 gange X tons CO2 ved at erstatte forbruget af fossil energi med vedvarende energi?

Det er dette spørgsmål, CCS lobby'en systematisk fortier. Det lugter fælt.

Ja det lugter fælt, og meget vigtig pointe Søren.

Brugte man de penge CCS cirkusset koster på realværdi projekter, hvor man købte vindmøller for pengene, jamen så ville disse vindmøller støt og roligt fjerne kulkraftværkerne fra planetens overflade.

Men denne løsning ville jo være selvmord for kul og fjernvarmeindustrien.

  • 0
  • 0

At opmagasinere CO2 er som at feje skidtet ind under gulvtæppet .
Hvis man så havde en målsætning om en øjnet mulig løsning på at udnytte det i nærmeste fremtid så måske--.
Eneste rigtige løsning er simpelthen at neutralicre CO2 .
Der må findes et modstykke til CO2 kemien der kan ændre stoffet til noget nyttigt , eller neutralicere dette og på en energifattig måde .
En ertikel omtaler at de stigende CO2 mængder i verdenshavene æder koralrevene og skaldyrs skaller.
Så må den modsatte effekt vel også kunne opnåes ved at lade astore mængder Kalk COCO3 dolomitkalk nedbryde CO2.
Det kunne ske ved at lede røggasserne gennem et kammer fyldt med en COCO3 kalkmættet H2Otåge hvor COCO3 bindes til CO2 og neutralicrer dette .
Jeg har endnu ikke set en gyldig modargumentering mod denne ide .

  • 0
  • 0

Jeg syntes rigtigt godt om forslag 4! Hvis vi på en eller anden måde kan hengemme rester af planter, så tager vi jo direkte CO2 ud af atmosfæren, med mindre jeg har misforstået konceptet?

Det kan man selvfølgelig godt, men jeg kan ikke se det giver mening så længe vi stadig bruger fossilt brændstof.
At grave kul op et sted og biomasse ned et andet sted er da molboarbejde.
Så giver det mere mening at erstatte kullet med biomassen.

  • 0
  • 0

Problemet med de fossile brændstoffer er vel, at vi tager kulstof, som ligger begravet i undergrunden på den ene eller anden form, og brænder det af. Hvis vi kunne lagre en masse kulstof i undergrunden (svarende til processen, hvor træer sank ned i sumpene og blev til kul og olie), så har vi da trukket kulstof ud af cirkulationen.
Vi kunne fx starte med at lægge alle aviser og tryksager pænt ned i nogle underjordiske lagre og lukke for dem, når de var fyldt. Det er hverken farligt eller risikabelt. Måske er det ikke nok, men så kan vi dyrke træmasse og lægge samme sted.

  • 0
  • 0

Er der fokus på hvormeget industrien fremstiller kemisk til f.eks. CO2 svejsning, sodavandsfremstilling osv. hovsa jeg fandt vidst lige et godt sted at deponere CO2.

  • 0
  • 0

"Hverken dyr, planter eller mennesker kan tåle at indånde ren CO2."
Det sker der nu næppe noget ved. Jeg har personligt indåndet REN CO2 uden problemer. Selvfølgelig kan der opstå et problem hvis vi ikke også får noget ilt ved siden af.
Kun hvis det er CO (uden 2-tallet med dæknavnet kulilte) opstår der med garanti problemer.

  • 0
  • 0

Det bliver vi nemt enig om, specielt på kort sigt, men hvis man vil lagre det er det er det nu engang nemmere at have at gøre med det på fast form end som gas, hvis det altså skal ud af luften

  • 0
  • 0

Ser vi bort fra klima og CO2 debatten, vil der stadig være god økonomi, og vægtige nærmiljø grunde til at gøre os uafhængige af fossilt brændsel

Ja, Enig - Men den monomane fokus på CO2 vil drive alle tiltag over på at håndterere "CO2 problemet" i stedet for at løse Energiforsyningsproblemet!

... Når man nu ikke vil acceptere simpelthen at forbruge færre ressourcer ... Den lavere vækst går jo ud over Kristian Jensen's allerhelligste ko: Provenuet, så det kan vi ikke have.

Forøvrigt "hjælper" finanskrisen til (hvis Kina dumper 7% mindre CO2 og antagelsen om at CO2 har væsentlig betydning for klimaet holder, så burde man kunne måle effekten og måske verificere nogle af de mange modeller):

http://www.china.org.cn/business/2008-12/1...

  • 0
  • 0

Forøvrigt "hjælper" finanskrisen til (hvis Kina dumper 7% mindre CO2 og antagelsen om at CO2 har væsentlig betydning for klimaet holder, så burde man kunne måle effekten og måske verificere nogle af de mange modeller):

http://www.china.org.cn/business/2008-12/1...

Ja, der er nogle modeller der trænger til at blive justeret.

Man kunne også droppe alle de bureaukratiske julelege, hvor man skræddersyr sine modeller til at støtte de ting der giver kortsigtet provenu, hvorefter man forsvarer sin kortsigtethed med de selv samme modeller.

Hvad nu hvis man med håndsoprækning istedet vedtog at vi skal have 50% VE og 50% KK år 2035?......kan man så ikke klare det på en 10 minutters tid, istedetfor de 30 år man foreløbig har brugt på at gøre næsten ingenting?

  • 0
  • 0

Bjarne Mønnike.
Dolomitkal CACO3 er dannet af skaldyr/koraler . I havene angriber CO2 koralrev og skaldyrs skaller .
Derfor udligner jeg man også kan udnytte den omvendte procces , at nedbryde CO2 når dette bliver "overmættet" med CACO3 .

Det er rigtigt, at dolomitkalk og korallernes kalk består af calciumcarbonat CaCO3. Når CO2-koncentrationen i havene stiger, kan kalken opløses. Det er (forsimplet) fordi der dannes calciumbicarbonat: Ca(HCO3)2 - et stof der er lettere opløseligt i (hav)vand end kalken selv.

I princippet har hvert calciumatom altså bundet dobbelt så meget CO2, når der dannes bicarbonat. Men det er begrænset, hvor meget havet kan binde, for jo mere bicarbonat, der dannes, jo mere stiger surhedsgraden - og så er der tendens til at CO2 frigives igen.

Det er en kompliceret ligevægt, som ikke er en løsning på CO2-problemet.

Man han skrevet om løsninger, hvor CO2 skulle lagres i porøse kalkformationer i undergrunden. Her skulle den ligesom ovenfor reagere med kalken, så der dannes bicarbonat, men forskellen er,at her har vi ligevægten under et passende stort tryk - og så kan man godt forestille sig at CO2 bindes.

Men i øvrigt mener jeg, at dette hører til den slags teknologiske fix, som man skal undgå.

  • Søren
  • 0
  • 0

Hvis CO2 pumpes ned i basaltlag under havbunden har det yderligere den fordel, at vandets tryk samt de tykke sedimentlag over basalten vil forhindre, at CO2 i tilfælde af en læk når op til overfladen.

Det virker i Island:

09 juni 2016, videnskab.dk: Sensation: CO2 kan omdannes til kalksten på rekordtid. I et forsøg på Island har forskere pumpet CO2 blandet med vand ned i den vulkanske undergrund. Efter to år er drivhusgassen forsvundet, for den har reageret med klippen og er blevet til kalk.
Citat: "...
Vandet med den opløste CO2 kunne nemt trænge igennem den meget porøse og finkornede basalt. Og bjergarten er rig på calcium, som CO2'en gik i forbindelse med.
...
På et tidspunkt brød pumpen sammen, og forskerne fandt ud af, at den simpelthen var kalket fuldstændig til. Langt hurtigere end forventet var CO2'en omdannet til calciumcarbonat.
Forskerne har også boret kalk op for at sikre sig, at det er den nedpumpede CO2, der er forvandlet til calciumcarbonat.
...
Teknikken til at indfange CO2 fra elværker eller industri er velkendt, og der findes allerede anlæg rundt omkring på kloden. Nu står det oven i købet klart, at man kan sende CO2 ned i basalt-undergrund, hvor den bliver til bjergarter i løbet af et par år.
...
Det burde stå klart, at fangst og lagring af CO2, forkortet CCS for 'carbon capture and storage', har potentialet til at dæmpe den globale opvarmning, så vi kan købe os lidt tid i omstillingen til bæredygtig energi.
..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten