Her er ingeniøruddannelsernes hitlister
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er ingeniøruddannelsernes hitlister

Igen i år er der flere studerende, der kan pakke computeren og starte på en ingeniørfaglig uddannelse end året før. Ingeniørstudierne har nemlig optaget 5.929 studerende mod 5.838 i 2016, hvilket giver en stigning i optaget på to procent. Det viser årets optagelsestal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Det står i kontrast til det samlede optag på alle de videregående uddannelser, der i år er faldet med to procent – og tilslutningen til ingeniørfaget falder som bekendt på et tørt sted, da Danmark ifølge tal fra den teknologiske alliance Engineer the future vil komme til at mangle 13.500 ingeniører i 2020.

Nye bacheloruddannelser

Blandt bacheloruddannelserne til civilingeniør er optaget steget med hele tre procent. Det skyldes især et øget optag på DTU og Aarhus Universitet, hvor man har optaget henholdsvis 50 og 60 personer flere end sidste år.

Her er det tre nyoprettede uddannelser – den engelsksprogede bachelor general engineering på DTU og bioteknologi samt kemiteknologi i Aarhus – der trækker læsset.

Artiklen fortsætter under grafikken

General engineering blev oprettet sidste år med et hold på 50 studerende. Årets optag er på 130, og DTU regner med at øge optaget til 200 inden for de næste par år, fortæller Philip Binning, der er pro­dekan for uddannelse på DTU:

»General engineering er den helt store højdespringer. Det er en bacheloruddannelse med internationalt fokus, hvor undervisningen foregår på engelsk,« siger Philip Binning.

Han understreger, at det ikke kun er det internationale islæt, men også den brede faglighed, der gør linjen attraktiv.

»Det er rigtig godt for de unge studerende, at uddannelsen er mere generel. Her kan de få lov til at snuse lidt til ingeniørfaget uden at skulle lægge sig helt fast på en retning fra start,« siger prodekanen.

Bioteknologi hitter

Aarhus Universitet har som nævnt åbnet to nye civilingeniøruddannelser i bioteknologi og kemiteknologi, og begge uddannelser kan melde fuldt hus med hver 30 studerende. Næste år er målet, at dette tal skal fordobles til 60, fortæller Finn Borch­senius, prodekan på AU:

»Vi vil gerne have en bedre balance mellem uddannelser til diplom- og civilingeniør, som man ser det på de andre uddannelsesinstitutioner. Det gode ved dette års optag er, at der også er fyldt op med studerende på de to tilsvarende diplomuddannelser i bioteknologi og kemiteknik,« siger han.

Formålet er ikke at kannibalisere diplomuddannelserne, men snarere at sørge for en overordnet vækst i antallet af ingeniørstuderende. Alt i alt skal ingeniørområdet vokse på Aarhus Universitet, hvor de satser på at have åbnet syv bacheloruddannelser for civilingeniører i 2021.

Også på Aalborg Universitet har man pæne stigninger i optaget blandt bachelorstuderende. Her er i alt 29 flere studerende end sidste år blevet tilbudt en plads på arkitektur og design og ‘Bachelor of Science in Engineering (Robotics)’. Dog har AAU samlet set kun tilbudt tre ekstra pladser til nye studerende i år, da der er optaget færre studerende på de andre linjer.

For diplomuddannelserne tegner der sig et lignende mønster. Her har Syddansk Universitet og University College Sjælland øget optaget med hhv. 107 og 46 flere studerende i år, der overvejende skyldes nyoprettede linjer. Her er sidstnævnte studiepladser på den spritnye diplomingeniør i bioteknologi.

På SDU har man særligt inden for software og robotter optaget mange studerende, fortæller Henning Andersen, der er uddannelsesdirektør på SDU. Her havde de oprindeligt slået 50 pladser op på robotteknologi, men har nu øget det til 80, da der var stor søgning på uddannelsen.

It og software vokser stadig

Ud over på den nyopstartede linje i robotteknologi har der været markant fremgang på softwareteknologi. Her krævede det dog en navneændring for at få lokket de unge til:

»Vi kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke havde så stor søgning på informations- og kommunikationsteknologi for diplomingeniører. Derfor ændrede vi navnet til softwareteknologi, og det har altså virket,« siger Henning Andersen.

Netop uddannelser, der leder til job inden for it og softwareudvikling, har oplevet en stor fremgang, og også IT-Universitetet har kunnet tilbyde pladser til 24 procent flere studerende end sidste år. På SDU har man arbejdet med at få fat i de unge tidligere for at imødekomme den store efterspørgsel i samfundet.

»Hele softwareområdet skriger på arbejdskraft. Derfor har vi et intensivt samarbejde med virksomhederne. Vi tror også meget på at lave brobygning og møde de potentielle studerende. Det gør vi ved at få de studerende i øjenhøjde, som eksempelvis kan være gymnasieklasser, der kommer på besøg og prøver kræfter med robotter eller programmering,« siger Henning Andersen.

Flere udenlandske studenter til DTU

På DTU er det blandt andet de udenlandske studerende, der søger mod bacheloren general engineering. Den engelsksprogede bachelor giver blandt andet bedre mulighed for at trække dygtige studerende fra udlandet til DTU, fortæller prodekan Philip Binning.

Men det kan også være en fordel for de danske studerende, der har taget en adgangsgivende eksamen i udlandet, at de kan søge ind på DTU, når de ønsker at påbegynde en ingeniøruddannelse i Danmark.

»I dag er 42 procent af vores kandidater fra udlandet. Det tal må godt stige lidt, men vi skal ikke udelukkende være fokuseret på de udenlandske studerende,« siger Philip Binning.

Her kan der også være en fordel i, at de studerende kommer til landet tidligere og har flere år til at falde til og blive en del af samfundet. På Aarhus Universitet har man ikke planer om at optage flere udenlandske studerende på bacheloruddannelserne, som foregår på dansk. Men de vil gerne have en bedre strategi for, hvordan de tiltrækker flere udenlandske kandidater.

»Den strategi skal skrues sammen således, at vi på kandidatuddannelserne sikrer en god kontakt til erhvervslivet, så vi kan fastholde arbejdskraften,« siger Finn Borchsenius.

Selvom man kan glæde sig over, at tilstrømningen til faget har været støt stigende over de seneste syv år, er der dog brug for at uddanne endnu flere ingeniører.

Den begrænsede stigning, der er sket, vil formentlig ikke være nok til at imødekomme erhvervslivets behov for arbejdskraft i fremtiden, sagde IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, i forbindelse med offentliggørelsen af optagelsestallene.

De kommende studerende skal først godkende deres studievalg, før det endelige antal kommende ingeniører kendes præcist.

Kommentarer (3)

I grafen skriver i "Robotteknologi, DTU" men det burde nok være "Robotteknologi, SDU"

  • 0
  • 0

Hej Mikkel,

tak for din kommentar, du har jo helt ret - jeg har rettet fejlen nu.

Fortsat god dag,

med venlig hilsen

Lasse Gorm Jensen, Nyhedsgrafiker Ingeniøren.

  • 0
  • 0