Her er IC4-skandalen med DSB's egne ord
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er IC4-skandalen med DSB's egne ord

IC4, sammenstød, Aalborg, lav hastighed, kolission
Selv om oversigten over IC4's historie er den hidtil mest grundige og kritiske fra DSB selv, har den bogstaveligt talt ikke alle bump på vejen med, for eksempel ikke problemerne med aksellejekasserne eller de gentagne rangersammenstød. Foto: DSB

Nedenstående oversigt over IC4-skandalen er en del af den rapport, som DSB torsdag præsenterede Folketingets transportpolitikere for. Ingeniøren har kun foretaget minimale, sproglige ændringer.

Læs også: DSB lader pendlerne bumle otte år mere i ukomfortable IC4-tog

Ingeniøren har fulgt skandalen gennem alle årene og samlet vores artikler i et fokus, som gør det muligt at dykke ned i stort set alle hjørner.

Læs Ingeniørens fokus om IC4

2000

Finansudvalget godkender aktstykke til finansiering af indkøb af IC4-tog jf. aktstykke nr. 113 af 6. december.

DSB skriver kontrakt med AnsaldoBreda (AB) om levering af 83 IC4-togsæt, jf. 4-vogns diesel-togsæt med hastighed på 200 km/t til landsdelstrafik. Ifølge kontrakten skulle AB levere de første togsæt i april 2003, mens alle togsæt skulle være leveret i juli 2005 og indsat i passagertrafikken i januar 2006.

2002

DSB og AB indgår en tillægsaftale (et såkaldt Project Settlement Agreement), og leveringsplanen ændres. AB skal herefter levere det første togsæt den 31. juli 2003. Leveringstidspunktet for det sidste togsæt er uændret i forhold til den oprindelige kontrakt: Den 15. juli 2005.

2002-2005

AB overholder ikke leveringsplanen af IC4-togsæt.

2005

DSB og AB indgår en aftale, som blandt andet fastslår, at AB skal betale en del af den samlede maksimale bod, svarende til 250 mio. kr. Aftalen ændrer ikke parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til IC4-kontrakten.

2006

Ved aktstykke 95 af 17. januar 2006 blev det besluttet at forlænge lejen af de 67 dobbeltdækkere i 1 år, dvs. for 2007. DSB fik kontraktbetaling til dækning af lejen.

2007

I efteråret 2007 forlængede DSB lejen af de 67 dobbeltdækkere 18 mdr. DSB havde i henhold til tillægskontrakt 3 overtaget den kontraktlige forpligtelse til anskaffelse af erstatningsmateriel fra 1 januar 2008, idet leje skulle ske på et forretningsmæssigt grundlag. DSB derfor fik ikke kontraktbetaling til denne forlængelse.

2008

Den 19. maj stiller DSB AB et ultimatum om, at AB senest d. 1. maj 2009 skal have leveret 14 IC4. Såfremt AB ikke lever op til ultimatummet, vil DSB ophæve IC4-kontrakten.

I december indsætter DSB de første 5 IC4-tog i ordinær drift i passagertrafikken (NT-togsæt, som står for National Traffic, dvs. at de pågældende tog skulle køre landsdelstrafik).

2009

AB leverer de aftalte 14 IC4-togsæt.

DSB oplyste i maj 2009 Transportudvalget om, at DSB ville anvende de 2 mia. kr., som DSB fik i kompensation efter forliget med AB, på følgende måde:
1) 800 mio. kr. til at færdiggøre IC4- og IC2-togene
2) 700 mio. kr. til erstatningsmateriel mv.
3) 500 mio. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog.

DSB indgår forlig med AB, om at AB skal levere alle togsættene med en aftalt kvalitet jf. MPTO-standard (Multiple Preliminary Take Over), og at det er DSB, som fremover skal forestå færdiggørelsen af togsættene, så de lever op til kravene om funktionalitet og driftsstabilitet i de oprindelige kontrakter med AB. Forliget betød, at de tog som AB efterfølgende leverede til DSB, ikke skulle leve op til den oprindelige IC4-kontrakt på to centrale områder. For det første kunnetogsæt ikke sammenkobles, og for det andet havde IC4-togsættene en lavere driftsstabilitet end oprindeligt aftalt.

DSB indgår aftale med AB om, at AB skal færdiggøresoftwaren til IC4.

2010

AB indgår aftale med DSB Vedligehold om at færdiggøre de 14 NT-togsæt (IC4-togsæt til national trafik) til den såkaldte MPTO-standard.

AB begynder leverancen af de resterende 69 IC4-togsæti april.

2011

Det kom frem, at et dansk IC4-tog uden DSB's viden befandt sig i Libyen. AB kompenserede efterfølgende DSB for det manglende togsæt, og DSB accepterede, at togsættet aldrig blev leveret.

Folketingets Trafikudvalg beslutter, at et eksternt konsulentfirma skal se med friske øjne på IC4-togene, samt undersøge juridiske skridt over for leverandøren, jf. Atkins rapport.

Atkins' rapport om IC4 og IC2 konkluderer, at IC4 kontrakten ikke bør ophæves, da projektet er for langt fremskredet, og da der ikke eksisterer en alternativ strategi for at levere den krævede pladskapacitet. Rapporten konkluderer endvidere, at de basale komponenter og systemer i IC4-togene er fundamentalt sunde, og at togene fortsat vil repræsentere ‘value for money’, selv når der tages højde for de nødvendige supplerende omkostninger til at færdiggøre og forbedre toget. DSB igangsatte efterfølgende en række tiltag med henblik på at imødekomme Atkins' anbefalinger.

2011

Signalforbikørsel ved Marslev på Fyn. Kørsel med IC4 indstilles helt, fra november 2011 frem til juli 2012.

2012

Med aktstykke 68 af 5. december 2012 blev godkendt, at DSB købte de hidtil lejede 45 dobbeltdækkere samt yderligere 1 DD. DSB fik trafikkontraktbetaling hertil, idet forlængelse ikke kunne ske på et forretningsmæssigt grundlag. Købet af de 45 DD indgik i den politiske aftale om 'Bedre og Billigere Kollektiv Trafik' af 12. juni 2012.

2013

DSB får leveret de sidste IC4-togsæt, hvilket er 7 år efter aftalte tidspunkt i henhold til kontrakt.

Rigsrevisionen konkluderer, at DSB ikke var parat til at varetage rollen som togbygger.

2014

Med aktstykke 84 af 10. april 2014 blev godkendt, at DSB købte de 67 dobbeltdækkervogne, som DSB hidtil havde lejet for at mindske generne af, at IC4 ikke kan indgå i driften, som forventet. Købet blev dækket af en del af de midler, der i aftalen om 'Bedre og Billigere Kollektiv Trafik' oprindelig var afsat til køb af el-togsæt.

2014

Prose-rapport (ekspertvurdering) vedr. IC4 konkluderer, at toget er i en dårlig forfatning, men at det er billigere at bygge toget færdigt end at indkøbe nyt materiel. Rapporten peger på en række nødvendige tiltag for at nå op på 74 driftsstabile IC4-togsæt i 2019. DSB beslutter, at Proses anbefalinger skal implementeres.

2015

DSB får godkendelse til at køre med to og efterfølgende tresammenkoblede togsæt.

2016

DSB beslutter at skrotte 5 ud af 82 IC4-togsæt, da det ikke vurderes muligt, at de 5 IC4-togsæt løftes op på et tilfredsstillende niveau. Nedskrivningen af de 5 IC4-togsæt udgør 85 millioner kroner.

DSB beslutter, ikke at anvende alle 23 IC2 pr. 31. juni 2016.

2016

DSB skriver i halvårsrapporten 2016: 'På grundlag af den opsamlede driftserfaring, må det konkluderes, at IC4 ikke bliver grundstammen i den danske togtrafik, men vil være en del af løsningen frem til elektrificeringen er gennemført, og det nye materiel er på plads.'

AB leverer dem sidste leverance til IC4-togets togcomputer (TCMS22). Det er fremover DSB’s ansvar at vedligeholde togcomputeren.

AB har afsluttet alle kontraktlige opgaver for DSB med undtagelse af levering af 4 FTE frem til ultimo 2018 (TCMS specialistressourcer).

Kommentarer (6)

Skrot er skrot og ikke egnet til genbrug.

Men måske kan U-lande med lave mekanikerlønninger og lave krav til sikkerhed bruge IC4.

Randers, vi savner jer ...

  • 4
  • 1

Hvordan kan det dog gå så galt.

DSB havde nogle specielle ønsker om sammenkobling.
Folkene fra Randers sagde at det var umuligt at lave sådan nogle tog som DSB ønskede.

Det brød DSB sig ikke om at høre, så de valgte en producent der lovede at opfylde kravene ...
Man skulle jo nødig høre på den hjemlige sagkundskab.
Og da italienske biler var så pålidelige mente DSB også at italierne måtte være det.

Senere rapporter fra diverse konsulentfirmaer har udmærket sig ved IKKE at høre "manden på gulvet" - altså mekanikerne der reparerede togene. Så vidt jeg har kunnet læse mig til.
Man skulle jo nødig høre på sagkundskaben.

Bemærk venligst at jeg ikke har nævnt DJØF med ét eneste ord.

  • 6
  • 0