Her er hovedpunkterne i ny togaftale
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er hovedpunkterne i ny togaftale

Illustration: Aske Wieth-Knudsen

S-togene skal automatiseres og driften skal privatiseres i et såkaldt Offentligt-Privat Partnerskabs-udbud (OPP). Det er de væsentligste dele af den nye aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Desuden skal Kystbanen udskilles fra Øresundstrafikken.

Læs også: S-tog bliver førerløse - privat selskab overtager fra DSB

Aftalen betyder, at i alt 68 procent af DSB's passagerer fremover skal køre med privatejede tog. Introduktionen af førerløse tog kræver kompetencer udefra, mener regeringen.

»Med aftalen ønsker vi, at en privat aktør skal have ansvaret for infrastrukturen og for udrulningen af det automatiske system, mens DSB skal være hovedansvarlig for afviklingen af den konventionelle togdrift,« sagde transportminister Ole Birk Olesen under præsentationen af den nye aftale.

Automatisering frem mod 2036

Lokomotivførerne i S-togene skal udfases »frem mod 2036«, står der i regeringens faktaark. I første omgang skal den automatiske drift testes på Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg. Når den er succesfuldt testet, kan de øvrige linjer omlægges i takt med planerne for udfasningen af de konventionelle tog.

Læs også: Førerløse S-tog: Danmark bliver igen first mover på stort jernbaneprojekt

Regeringen forventer at spare mellem 309 og 1.311 millioner kroner på driften afhængigt af, om man vil fortsætte med den samme betjening eller om den skal forbedres med flere afgange. Prioriteres afgange kan den automatiske S-bane fragte omkring 13 millioner flere passagerer årligt.

»Med automatiske tog på S-banen vil man kunne køre væsentligt flere S-tog uden, at driftsomkostningerne stiger på samme måde som i dag. Det vil f.eks. være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Netop fleksibiliteten i, hvordan den fremtidige S-togs trafik skal afvikles, vil være en stor gevinst for passagererne, som får et helt nyt mobilitetstilbud,« siger Ole Birk Olesen.

Udbud af driften

Driften af S-banen skal sideløbende udbydes til en privat aktør i en OPP-model. Det betyder, at DSB som udgangspunkt skal indgå i et partnerskab med den private, der skal stå for driften af S-togene, vedligeholdelse og fornyelse af Banedanmarks infrastruktur samt trafikstyring på S-banen. Rammerne for udbuddet skal fastlægges inden for det næste halvår.

Der skal ifølge regeringens faktaark. tages højde for tre processer under tilrettelæggelsen af OPP-udbuddet.

1) Et udviklingsprojekt frem mod automatisering, hvor der foretages tilpasninger til den eksisterende infrastruktur og nye tog indkøbes og et nyt driftskoncept implementeres. Overgangen sker gradvist med en S-togslinje ad gangen efter succesfuld pilotdrift på Ringbanen i 2024-2026.

2) Et projekt for omlægningen af det nuværende system for S-togsdrift, hvor de nuværende S-tog udfases og den eksisterende teknologi gradvist tages ud af funktion. Samtidig skal de personalemæssige konsekvenser af omlægningen håndteres.

3) Sluttilstand med automatisk drift fra omkring 2036, hvor der skal være fokus på at udnytte de muligheder, der ligger i det automatiserede system – til gavn for passagererne.

Læs også: VIDEO: Regeringen fremlægger ny plan for S-tog

Det er endnu ikke fastlagt, om DSB bliver den offentlige part i OPP-modellen, men i denne konstruktion skal DSB stå for afviklingen af den konventionelle drift.

Kystbanen skal adskilles fra Øresundstrafikken

Forligspartierne har desuden aftalt, at Kystbanen ikke længere skal være en del af det dansk-svenske samarbejde, Øresundstrafikken. DSB overtager det fulde ansvar for trafikken på Kystbanen, mens svenske Skånetrafikken får ansvaret for togtrafikken over Øresund, hvilket betyder, at de skal drive alle afgange mellem Østerport og Sverige.

Da Skånetrafikken udbyder deres del af Øresundstrafikken, kommer den dansk-svenske togtrafik dermed også til at falde ind under det udbud.

Beslutningen er truffet på baggrund af den »ringe punktlighed« som det dansk-svenske samarbejde har medført, og vil betyde, at Kystbanen i stedet for svenske bliver samtrafikeret med sjællandske tog, »der har en mindre gennemsnitlig forsinkelse.«

»Der er særligt fra svensk side en stor interesse i togtrafikken på strækningen, da cirka 2/3 af passagererne er svenske, og derfor er det oplagt at lade Skånetrafikken stå for udbuddet. Samtidig vil en adskillelse af de to trafiksystemer forbedre mulighederne for en mere punktlig togbetjening på Kystbanen, da driften ikke længere vil være påvirket af forsinkelser langt oppe i Sverige,« begrunde Ole Birk Olesen.

Det er vel heller ikke indlysende, at benytte "fjernsporene" under København til Øresundstrafik.
Eller til regionaltog mv.
Hvor er passagerbelastningen stor ?

Måske S-tog til Hovedbanen eller længere ? Det giver ekstra 2-3 spor.

  • 0
  • 0