Her gør nøl i energipolitikken nas

Ingeniøren stiller skarpt på otte områder, som ifølge branchefolk kalder på handling nu - og ikke kan vente til et energiforlig eventuelt er på plads om et års tid.

Da klima- og energiminister Lykke Friis fik klimakommissionens rapport i hænderne, blev det flere gange understreget, at nu havde regeringen fået en 'værktøjskasse', som kunne bruges til at lave en konkret plan for, hvordan Danmark bliver fossilfrit.

Til marts er det tre år siden, at kommissionen blev nedsat, og i dag er det mere end tre måneder siden, at klimakommissionens rapport udkom. Og regeringens plan mangler stadig.

»Hvis en håndværker ventede lige så længe med at benytte sine værktøjer, så ville han ikke tjene mange basseører,« siger formand for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard.

Frem mod 2050 skal vindmølleeffekten ifølge klimakommissionen femdobles, for at Danmark kan blive fri af fossile brændsler. Størstedelen af møllerne skal stå på havet, og udbygningen skal foregå løbende. I perioden 2015-2025 skal der opstilles omkring 250 MW om året, mens der efter 2030 skal opstilles 500 MW om året. I dag er der planer for en havvindmøllepark ved Anholt. (Kilde: Energistyrelsen/ klimakommissionen. Grafik: LGJ)

Han frygter ligesom flere energifolk, at valgkamp og efterløn udskyder regeringens udspil yderligere. Direktør i Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen, håber på et snarligt folketingsvalg med en klar vinder.

»Lige nu er al energipolitik lagt dødt i valgkampen. Jeg håber bare, at nogen vinder, og at de vinder sikkert - sådan at der bliver basis for at handle uden om Dansk Folkeparti, som i realiteten ikke vil noget på energiområdet,« siger han.

Jørgen G. Jørgensen får opbakning fra direktør i H2 Logic Jacob Krogsgaard:

»Inden nytårstalen havde vi håbet, at regeringen ville gøre sine klimaambitioner mere håndgribelige, og at det kunne ske inden første kvartal 2011. Nu er efterlønnen på alles læber, og klimadiskussionen skudt til hjørne,« siger han.

Martin Lidegaard forstår ikke, at energipolitik ikke står højere på den politiske dagsorden:

»Politikerne burde profilere sig på dette, for energipolitikken er afgørende for den økonomi, der skal drive sundheden og folkeskolen,« siger han.

Tag lidt ad gangen!

Med udsigt til måske et års forsinkelse på et nyt energiforlig har vi spurgt en række branchefolk, hvilke initiativer der ikke kan vente. Og det er der kommet otte bud ud af - som kan læses herunder.

Samtidig slår flere aktører på, at det må være muligt at træffe nogle beslutninger allerede nu på afgrænsede områder. Ifølge civilingeniør Søren Dyck-Madsen, Det økologiske Råd, burde det være at ændre varmeforsyningsloven, så biomassen kan fortrænge kul i de store byer samt beslutte nye afregningspriser for strøm fra kystmøller:

»Vi står med investorer til projekterne, Lykke Friis har modtaget begge forslag positivt og begge falder i tråd med klimakommissionens anbefalinger, så man burde kunne blive enige om at lave delforlig på disse områder,« siger han.

Også energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet mener, at det haster med at komme i gang på alle områder:

»Vi kan ikke vente med at stille vindmøllerne op de sidste ti år. Vi kan ikke udvikle varmepumpeteknologien, der skal integreres i kraft-varme-værkerne på de sidste to år, og vi kan ikke bygge alle de biogasanlæg og solcelleanlæg på de sidste ti år. Vi skal i gang her og nu på alle spor,« siger han.

Man kan dog også stadig se eksempler på, at et ministerium handler helt på tværs af udmeldingerne om at fremme omstillingen til en fossilfri fremtid. Det seneste eksempel er fra de nyligt overståede finanslovsforhandlinger, hvor man i en sen time vedtog at sænke en faktor i en såkaldt V-formel. Det gav flere penge i statskassen, men gør det til en dårligere forretning at samproducere el og varme - og det går jo stik imod alle bestræbelser på at udnytte brændslerne så godt som muligt, siger han.

8 områder, der kræver handling nu:

Område 1: Talfnidder spænder ben for fjernvarmen

Snesevis af miljøvenlige fjernvarmeprojekter bliver opgivet eller aldrig tænkt på grund af forældede forudsætninger til beregning af samfundsøkonomi. De gør det nemlig svært for værkerne at vise samfundsøkonomi i at skifte fra naturgas til biomasse og anden vedvarende energi, selvom det støtter vejen væk fra de fossile brændsler.

Derfor vurderer Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen nye beregningsforudsætninger som den mest hastende ændring inden for fjernvarme:

»Alle er enige om, at en kalkulationsrente på seks pct. for eksempel er alt for høj og modarbejder investeringstunge projekter - men der er ingenting sket siden 1999,« siger han.
Han peger på, at netop beregningsforudsætninger - selvom det kan virke meget kedeligt og nørdet - faktisk er uhyre vigtige, fordi de styrer hele udviklingen ude omkring i landet, når det gælder udbygning med fjernvarme. Også fjernvarmens evne til at lagre og dermed regulere vindmølleproduktionen mener han burde indgå i forudsætningerne.

Område 2: Kullet brænder fortsat i byerne

Kraftværker, kommuner og fjernvarmeselskaber i byerne København, Aalborg, Esbjerg, Århus, Odense og i Trekantområdet er enige om, at de gerne vil skifte kul ud med biomasse.

Men de eksisterende afgifter gør det uinteressant for kraftværkerne at investere i denne omlægning, fordi elproduktionen ikke kan få del i besparelsen ved at fyre med et ikke-afgiftsbelagt brændsel.

»Alle parter er enige om at bede om en ændring af lovgivningen, hvilket kan gøres meget let,« siger direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, der også er glad for, at ministeren har bakket op om ideen.

Ifølge Aagaard haster det med denne regelændring, fordi flere værker står og tripper for at forhandle nye 8-10-årige brændselskontrakter, og fordi biomassen på de store værker vil være et meget nødvendigt bidrag, når Danmark skal nå målet om 30 pct. VE i energiforsyningen i 2020. Og ombygningen skal starte nu, hvis værkerne skal være klar til 2020, vurderer han. Også det Økologiske Råd bakker op om sådan en lovændring, som hurtigt kan få gang i øget biomasse-anvendelse på kraftværkerne i stedet for kul.

Område 3: Ingen plan for udbygning af vindmøller

Danmark skal i gang med at planlægge fremtidens vindmøller, hvis vi vil være fossilfri. Det tager tre til fem år at planlægge og opføre en havvindmøllepark, og jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det at nå målsætningen, lyder det fra eksperter og branchefolk.

»Vi kan ikke vente med at stille vindmøller op til de sidste ti år, hvis vi skal realisere målsætningen om at være fossilfri i 2050. Målene bliver mere og mere urealistiske, fordi der ikke sker noget nu,« siger civilingeniør og professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, der støttes af direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg:

»De allervigtigste beslutninger er inden for de næste ti år. Vi har brug for en masse vindkraft, men i hvilket tempo forventer regeringen, at vi skal udbygge? Det er vigtigt med et konkret udspil - også for dansk industri, der bruger landet som udstillingsvindue,« siger han.
Han pointerer, at det på den korte bane er vigtigt for investorer at få afklaret, hvorvidt tilskudsordningen på 25 øre pr. produceret kWh fra landvindmøller fortsætter. Og at få fastsat en afregningspris for de såkaldte kystmøller, som en række store kommuner gerne vil bygge.

Område 4: Grønne biler mangler infrastruktur

Hvis grønne biler - enten det er rene elbiler eller brændselscelle-elbiler - skal udbredes, er der behov for, at forbrugerne kan føle sig sikre på, at de kan tanke brint på tankstationen og strøm i det offentlige rum; for eksempel ved biografen og i indkøbscentret. Uden muligheder for at tanke - ingen grønne biler og vice versa. Derfor mener Dansk Energis Lars Aagaard, at det haster med at få etableret ladefaciliteter til elbiler i det offentlige rum - i balanceret tempo.

»Markedet kan ikke selv klare denne opgave, og vi mener, at det er oplagt at lade elnetselskaberne stå for dette. Derfor må vi nu gøre det økonomisk muligt for dem at investere i disse ladefaciliteter. I praksis ved at lade dem inddrage disse investeringer i deres indtægtsrammer,« siger han.

Han tilføjer, at hvis vi ikke får gjort noget på transportområdet, skal regeringen ud at købe kvoter for at opfylde Danmarks CO2-mål på transportområdet.

Jacob Krogsgaard, medstifter og direktør H2 Logic A/S er helt enig på brintbilerne vegne:

»Vi mangler en aktør, der vil eje et nationalt netværk af brinttankstationer. Infrastrukturen er ikke et teknologisk problem, problemet er, at der ikke købes en eneste brintbil, før der er lavet en tankstation. Ingen tør tage den risiko, « siger han.

Område 5: Biogas-udbygningen helt i stå

Trods løfter fra landbrugsplanen Grøn Vækst (april 2009) om både penge og bedre vilkår for etablering af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg uden organisk affald.

Sekretariatschef i Biogasbranchen, Bruno Sander, betragter det som virkelig presserende at få implementeret Grøn Vækst nu; at få forbedret de basale økonomiske vilkår for anlæggene - og at der i det hele taget kommer en helhedsplan for biogassen:

»I regeringens VE-plan for 2020 er det forudsat at dagens biogas-produktion på cirka 4 PJ skal tredobles. Og hvis det skal realiseres, skal vi altså snart i gang,« siger han.

Siden 1997 er der kun bygget to nye, større biogasanlæg i Danmark. Cirka 11 nye projekter har søgt om et igangsætningstilskud i henhold til Grøn Vækst, men får først besked til marts. Samtidig er der fortsat usikkerhed omkring lovligheden af disse tilskud i forhold til EU.

Område 6: Varmen fosser ud af boligerne

På trods af en række tiltag som klimamærkeordningen og oplysningskampagner, er det klimakorrigerende energiforbrug i danske boliger kun faldet med 4,6 procent mellem 1990 og 2008.

Samtidig viste et regnestykke fra Statens Byggeforskningsinstitut, som Ingeniøren fik lavet i februar 2010, at der kan spares 10 milliarder kroner på varmeregning til de private boligejere. Det kakræver, at 75 pct. af de danske huse uden isolerede ydermure isoleres efter kravene fra 1977, og ved at vinduerne fra før 1972 udskiftes med vinduer, som lever op til 2010-kravene i Bygningsreglementet. Ud over energispildet i de private boliger er der store besparelser at hente hos erhvervslivet, lyder det fra klimakommissionens formand. Det kræver blot de rette økonomiske incitamenter, for de er ikke til stede i dag.

»Selvom erhvervslivet piver, udgør energi maks. tre pct. af udgifterne for 80 pct. af virksomhederne. Det er ikke der, hvor de laver effektiviseringer, for det påvirker ikke bundlinjen,« siger Katherine Richardson.

Område 7: Afgifter blokerer for et grønt Danmark

Det nuværende skatte- og energiafgiftssystem understøtter langtfra udviklingen i retning af et samfund, der skal udfase de fossile brændsler. Derfor skal det snarest kulegraves og laves om. Det er der bred enighed om blandt energipolitikere og i branchens forskellige interesseorganisationer.

Ifølge Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, bør man også kigge på, hvordan man undgår, at staten får reduceret sit indtægtsgrundlag ved en grøn omstilling:

»Hvis der skal findes en troværdig finansiering af den grønne omstilling, så kræver det en grundig revision af det nuværende afgiftssystem. Og jeg tror personligt, at vi bliver nødt til også at lægge afgifter på de grønne brændstoffer på sigt af hensyn til statens finanser,« siger han.

Et eksempel på afgiftssystemets uheldige effekt er - ud over dem, vi har præsenteret her på siden - at systemet ikke præmierer den energieffektive varmepumpe frem for en simpel elpatron, når varmtvandstanken på de decentrale kraft-varme-værker skal opvarmes af vindmøllestrøm. Netop kombinationen af vindmøller og varmepumper betragtes ellers som et centralt element i fremtidens elsystem.

Område 8: Affald som grønt brændsel forsvinder

Affald er ifølge klimakommissionens rapport en væsentlig del af fremtidens VE-ressource. I dag udgør affald en femtedel af den vedvarende energiproduktion. Derfor er det ifølge Christian Ege fra Det Økologiske Råd meget vigtigt, at vi stopper op og kigger på den igangværende liberaliseringsproces med nye briller:

»Liberaliseringen af det brændbare erhvervsaffald kan medføre, at en del af affaldet forsvinder, hvilket gør det meget vanskeligt at planlægge med ressourcen i den fremtidige energiforsyning. Det er et tilbageskridt,« siger han.

Han tilføjer, at han også gerne ser, at mere affald genanvendes, så bliver der mindre til forbrænding og kraftvarmeudnyttelse. Ifølge Det Økologiske Råd skal det organiske husholdningsaffald også indtænkes i sammenhæng med den biogasproduktion, som jo skal udvides kraftigt, og hvor det organiske husholdningsaffald er en glimrende vitamin-indsprøjtning.

Kommentarer (68)

Spændende artikel, og rigtig godt arbejde med at samle information og skabe dette overblik som tunnel-synede branchefolk normalt ikke ville få! Tak for det Kasper og Sanne :)

  • 0
  • 0

Område 5: Biogas-udbygningen helt i stå
Trods løfter fra landbrugsplanen Grøn Vækst (april 2009) om både penge og bedre vilkår for etablering af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg uden organisk affald.

Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.
http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...
Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.

  • 0
  • 0

  • klimakommissionens rapport ligner en tom værktøjskasse, hvor der
    kun findes en løs beskrivelse af nogle enkeltfaktorer for klimaet, med den overvejende vægt lagt på de ret svage drivhusgasser - metan og CO2.

Kommissionen skulle behandle forsyningssikkerheden af energi, men man anviser ingen løsninger på, hvorledes landet skal forsynes med elenergi i de ugelange perioder, hvor der er vindstille her i landet. Det er for slapt.

Kommissionen skulle medtage nogle ord om atomenergi i den globale sammenhæng, men har kun orket at referere til Energistyrelsens fejlbehæftede notat fra aug. 2007, der står intet om de globale planer - end ikke EUs holdninger er med. Man taler om globalisering, men tænker lokalt!

En del CO2-besparelser sker p.g.a. almindelig nedgang i landbrugsarealet til skov, bygninger o.a., men intet om at CO2-regnskabet forringes p.g.a. varmetab o.a. fra de nye bygninger, der opføres på landbrugsarealet.
At skov kun samler CO2 en kort periode, hvorefter der er balance, kan man ikke se i rapporten. Omtalen af jorden kulstofindhold er faglig dårligt funderet, og der refereres da heller ikke til de mere end 100 års danske forskningsresultater på dette område. Måske fordi udvalget ikke havde ekspertise nok?
Bilagsmaterialet til afsnittet er dårligt fagligt funderet, man kanikke bare øge humusindholdet i danske agerjorder. Et par ord om undlade dræning af lavbundsjorder viser, at ingen i udvalget har set et landbrug nærere end fra en bilrude.
Hvad nedgang i landbrugsarealet betyder på global plan nævnes ikke med et ord, det er da et problem, der skal løses.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

[quote]Område 5: Biogas-udbygningen helt i stå

Trods løfter fra landbrugsplanen Grøn Vækst (april 2009) om både penge og bedre vilkår for etablering af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg uden organisk affald.

Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.

http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...

Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.[/quote]

Ikke billigt nej det er nærmest ekstrem dyrt, da både de 78,1 øre og de 115 øre er en garanteret pris uanset om spotmarkedsprisen er negativ. Se det er energipolitik af værste skuffe.

  • 0
  • 0

Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.
http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...
Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.

Quiz.

Hvilken CO2-let, forureningslet energikilde kan drives uden alle de her voldsomme subsidier?

  • 0
  • 0

Til område 4 og 7.

Der tales kun om el- og brint biler, men udviklingen går stærk andre steder.

F.eks:

Nogle bilmærker tilbyder nu at nye biler leveres som flexifuel for kun 1000 kr. ekstra. Så kan den køre på alle blandinger af benzin og E85 (Bioethanol).

Andre mærker har leveret bilerne i flere år - og rigtig mange af de biler der køre på vejene kan laves om med en simpel opdatering af motor softwaren.

E85 giver en reduktion i CO2-udledningen på 70%.

Danmark er nu det eneste land i EU, hvor man ikke kan købe E85 !!!

  • 0
  • 0

[quote]Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.

http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...

Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.

Quiz.

Hvilken CO2-let, forureningslet energikilde kan drives uden alle de her voldsomme subsidier?[/quote]

Svar - vandkraft

  • 0
  • 0

Det haster ikke med tiltag på klimaområdet. Som om at verden går under i morgen. Når jeg ser dem som er blevet interviewet til artiklen, er det personer med klare interesser i sagen. Vi skal ikke smide penge efter klimatiltag fordi økologisk råd eller H2 Logic mener dette eller hint.

Vi skal gøre det, hvis der er en mening med det og uden at vi kvæler erhvervslivet og konkurrenceevnen i processen eller forringer leverstandarden for borgerne. Det er trods alt erhvervslivet som giver brød på bordet i det her land, selvom nogle ikke helt forstår at det er sådan at verden hænger sammen. At gøre Danmark 100% fossilfrit vil desuden blive opvejet af væksten i co2 udledninger fra Kina på mindre end et kvartal. At begynde med nedbringelse af co2 udslippet uden USA, Indien og Kina er altså helt gak og uden nogen betydning for klimaet i øvrigt.

Så klap lige hesten. Det her er for vigtig en sag til at man skal have lavet en plan på tre måneder. Heldigvis har regeringen givet økonomien højere prioritet i den kommende valgkamp og med rette. Betrykkende at det her land ikke er ledet af (klima-) ideologer, men af mennesker med en anelse mere realitetssans.

Alternativt skal jeg til at overveje om ikke et land som Norge er et glimrende sted at slå sig ned...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Svar - vandkraft

Da vi ikke har mulighed for vandkraft i DK og alle landene omkring os ikke har nok vandkraft til sig selv, er det altså ikke svaret.

Den eneste økonomisk forsvarlige vej til at nedbringe co2 udslippet er kernekraft. Så jo hurtigere vi stopper med at være bange for kk, jo bedre.

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.

http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...

Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.

Ikke billigt nej det er nærmest ekstrem dyrt, da både de 78,1 øre og de 115 øre er en garanteret pris uanset om spotmarkedsprisen er negativ. Se det er energipolitik af værste skuffe.[/quote]
Slet ikke uenig. Med den pris er selv [b]reguleret[/b] strøm fra A-kraft langt billigere.
Men man har da i det mindste mulighed for at skrue ned for produktionen, når spotmarkedet er negativ med et passende gaslager.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.

http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...

Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.

Ikke billigt nej det er nærmest ekstrem dyrt, da både de 78,1 øre og de 115 øre er en garanteret pris uanset om spotmarkedsprisen er negativ. Se det er energipolitik af værste skuffe.[/quote]

Slet ikke uenig. Med den pris er selv [b]reguleret[/b] strøm fra A-kraft langt billigere.

Men man har da i det mindste mulighed for at skrue ned for produktionen, når spotmarkedet er negativ med et passende gaslager.[/quote]

Hvorfor skulle et kraftvarmeværk der fyrer med biogas skrue ned for elproduktionen, hvis de uanset spotmarkedsprisen er garanteret minimum pt. 78,1 øre/kWh eller ifølge forslaget 115 øre/kWh?

Hvis værkerne er smarte, kan de reelt tappe elforbrugerne for penge, hvis de på det værk på biogas fortsætter elproduktionen når elmarkedet oversvømmes og på et andet værk med elkedel. elpatron mv. aftager el til negative priser. Jeg tror dog ikke, at det lige var den model politikerne havde i tankerne.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle et kraftvarmeværk der fyrer med biogas skrue ned for elproduktionen, hvis de uanset spotmarkedsprisen er garanteret minimum pt. 78,1 øre/kWh eller ifølge forslaget 115 øre/kWh?

Jeg bliver dig svar skyldig, men jeg har sendt følgende forespørgsel til Måbjerg Bioenergy:

Hej

I en debattråd spørges der: "Hvorfor skulle et kraftvarmeværk, der fyrer med biogas skrue ned for elproduktionen, hvis de uanset spotmarkedsprisen er garanteret minimum pt. 78,1 øre/kWh, eller ifølge forslaget 115 øre/kWh?" http://ing.dk/artikel/115361 08. jan 2011 kl 16:05 Jeg er dem svar skyldig, så jeg vil gerne spørge, om Måbjerg Bioenergy har "nogen gullerod" til at skrue ned for elproduktionen, når elprisen er lav, og op når den er høj, så værket er med til at udligne udbud og efterspørgsel på elmarkedet?

MVH Henning Sørensen

Jeg vil bringe svaret her, så snart det foreligger.

Her er en systemoversigt.
http://www.maabjerg-bioenergy.dk/Default.a...
Her kan man se at noget af gassen sendes til bl. a. Vinderup varmeværk (ikke elproducerende (så vidt jeg ved)) hvor man kan producere efter behov, og Måbjergværket, hvor det formodentlig erstatter (en del?) af de ca. 10% naturgasfyring, der går til at effektivisere elproduktionen. (stort set al gasenergi bliver til el, da affald, halm og flis allerede har bragt vandet i dampform) Hvad Holstebro Centralrenseanlæg angår, kan man formode, at de aftager efter behov. (Hvad skulle de ellers bruge gassen til?)

  • 0
  • 0

Troels Halken siger, at vi ikke skal smide penge efter klimatiltag fordi bl.a. en erhvervsvirksomhed mener dette eller hint. Senere kommer så: ”Det er trods alt erhvervslivet som giver brød på bordet i det her land, selvom nogle ikke helt forstår at det er sådan at verden hænger sammen.” Det har vist længe været kendt, at erhvervslivet her i landet efterspørger en sammenhængende og fremtidsrettet klimastrategi. Fordelene for dansk erhvervsliv ved dette er indlysende.
Derudover ser det helt ud til at have forbigået Troels Halken at f.eks. Kina nu udbygger VE med raketfart (i øvrigt også KK).
Tag endelig til Norge!

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle et kraftvarmeværk der fyrer med biogas skrue ned for elproduktionen, hvis de uanset spotmarkedsprisen er garanteret minimum pt. 78,1 øre/kWh eller ifølge forslaget 115 øre/kWh?

Præcis!

Og når det desuden er noget bøvl at gemme gassen i større mængder eller regulere gasproduktionen, vil de køre alt hvad de kan.

Det er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt og forbrugerne er dem som får regningen.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det har vist længe været kendt, at erhvervslivet her i landet efterspørger en sammenhængende og fremtidsrettet klimastrategi. Fordelene for dansk erhvervsliv ved dette er indlysende.

De dele af erhvervslivet der efterspørger den klimastrategi er dem som lever af det, som vindmølleproducenter o.l. Alle andre dele af dansk erhvervsliv ser bare at udgifterne til energi i alle led vil stige og dermed forringe deres konkurrenceevne i forhold til udlandet. Og der er andre virksomheder i Danmark end Vestas og H2 Logic.

Derudover ser det helt ud til at have forbigået Troels Halken at f.eks. Kina nu udbygger VE med raketfart (i øvrigt også KK).

Kineserne udbyger på papiret VE, men tag til Kina og se hvor mange vindmøller som er opsat men ikke forbundet til nettet. Det er desuden en strategisk udbygning, fordi Kina ønsker at skabe kinesiske virksomheder inden for dette område, så de kan eksportere VE produkter til klimaskræmte vesten.

I virkeligheden udbygger Kina KK og kul meget meget mere end VE, fordi kineserne har brug for billig energi til at drive deres økonomiske vækst og lave billige produkter som de så kan sælge på de vestlige markeder, hvor klimatiltagne har gjort energien dyr og dermed forringet de lokale virksomheders konkurrenceevene i forhold til kinesiske producenter.

Det er virkeligheden. Kineserne er ikke dumme eller naive og de driver en hård strategi. Det er os som er dumme og naive hvis vi tror at de er det.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det er ikke kun Vestas og H2 Logic, der ønsker en meget gerne international eller national klima- og VE strategi. Mange andre danske virksomheder ønsker og vil have en konkurrencefordel ud af dette. Hvis man ser på lande hvor f.eks. biogas er blevet fremmet, så er det f.eks. i Tyskland og Sverige. Disse lande har været ambitiøse på nationalt plan hvad angår VE, samtidig med at de har høj økonomisk vækst trods finanskrisen og økonomisk ligger de i toppen indenfor EU. F.eks. Norge har traditionelt haft lave el-priser, men det Norske erhvervsliv er vel ikke afgørende konkurrencedygtigt af den grund.

Det er korrekt, at Kina udbygger alle sektorer indenfor energi, pga. stadigt stigende energibehov til den voksende industri og stigende levestandard. Alligevel hævder kineserne at kunne nedbringe CO2 udledningen relativt ift. deres produktion. Kineserne er naturligvis ikke dumme, og de har indset, at det er nødvendigt også at indkalkulere nogle af de enorme følgeomkostninger, der er ved den måde den fossile energi anvendes i dag. Det er f.eks. ikke på længere sigt holdbart at nedlukke al industri samt halvdelen af biltrafikken i en millionby, for at luftkvaliteten kan blive god nok til at afholde et OL. Derfor interesserer Kina sig seriøst for de VE teknologier, der har potentiale til direkte at konkurrere med den fossile energi. I dette regnestykke indgår naturligvis også følgevirkninger af energianvendelsen, forsyningssikkerhed og eksportpotentiale. Denne udvikling foregår i Kina ikke uden statslig starthjælp til den hjemlige industri, skal jeg hilse og sige.

Hvis vi i Danmark vil gå tilbage til den energipolitik Kina kommer fra og ikke gør os klart hvor Kina er på vej hen, så begår vi en fatal fejltagelse.

Mht. klimatruslen så er der en del, der som Troels Halken tilsyneladende mener, at CO2-udledningen på nuværende og endog øget niveau vil kunne fortsætte ubegrænset. At vi allerede er på et CO2-niveau i atmosfæren der er uden fortilfælde i hvert fald i over 500.000 år, samt er lodret stigende bekymrer ikke. Der er tilsyneladende en høj risikovillighed på klodens og andre medborgeres vegne. Videnskabelige facts anerkendes ikke, eller man opfinder sine egne.

  • 0
  • 0

De dele af erhvervslivet der efterspørger den klimastrategi er dem som lever af det,
[...]

Er det ikke bedre at have et erhvervsliv der nyttes af en politisk strategi, end ikke at have nogen politisk strategi og ikke noget erhvervsliv ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

De røg vist ud af debatten - eller rettere sagt de kom slet ikke med.

Jeg undrer mig over at et anlæg kan sælges for 105.000 kr og et stort set magen til kan fås for omkring 20.000.

Der er ikke megen styring af kvaliteten af udbud og Dokumentation så man kan se hvad man investerer i.

Hvor er ENERGISTYRELSEN i denne sammenhæng. Usynlig på baghjul af folk der ikke vil fortælle sandheden om hvordan produkterne humper af sted når det bliver koldt og apparaterne netop skal til at arbejde.

Hvor er udvikling og forskning henne på området. Det lyder ikke rigtigt for mig at der ikke sker noget indenfor branchen. Man kører stadig baglæns afkøling i stedet for OPvarmning.
Og så giver staten TILskud så fabrikanterne kan få solgt deres gamle produkter, som de ellers måtte skrotte.

Forleden var der en dansk virksomhed der udvikler en ny kompressor til brintanlæg.
Er dét starten på den manglende udvikling? Mindre støj og større effektivitet, så det kan betale sig at fyre med gratis-energi ?

  • 0
  • 0

Tag endelig til Norge!

En væsentlig del af grundlaget for vor nuværende velstand er den kæmpeindsats der blev gjort for at genrejse landet efter en tabt krig for snart 150 år siden!
Ved at uddanne os og sætte nye ideer i værk fik vi det forspring som vi tildels stadig lever højt på, og hvor et par væsentlige milepæle var at en dansker for snart 90 år siden fik en Nobelpris for forskning der bl. a. blev grundlaget for fremtidens vigtigste energiteknologi og at vi op gennem 50erne og 60erne kunne høste frugten af den tidligere satsning i kraft af en massiv materiel fremgang.

I dag synes udviklingen med stormskridt at gå den modsatte vej, vi har så travlt med at fordele goderne og bekymre os om bekvemme fjerne problemer at vi er godt igang med at udstikke kursen mod et meget fattigere samfund for vore efterkommere.

En væsentlig del af årsagen til dette er nok at en alt for stor del af samfundseliten i 80erne hentede inspiration, ideologi og samfundsforståelse i det nu kollapsede DDR, og at disse forestillinger spredte sig som ringe i vandet visse steder.
Det katastrofale ved dette er at store dele af samfundet har lidt eller ingen forståelse for hvordan et frit erhvervsliv skal overleve i international konkurrence på et frit marked. Derfor har vi set et skattetryk som er uforsvarligt højt og prestigeprojekter i energisektoren som har kostet det øvrige samfund kassen. Men dyr energi og høje skatter er gift for bevarelsen af vore arbejdspladser og kan måske engang i fremtiden lede til et sammenbrud som det der overgik DDR, f. eks. når indtægterne fra Nordsøen ophører.
Derfor er der ikke brug for noget der minder om en 5-års-plan for klima og energi , for når f. eks. Vestas, de rød-grønnes svar på Wartburg, er solgt eller selv flyttet bort har vi formentlig haft et samlet tab på det eventyr. Jeg synes man kan ane en helt forældet nationalistisk tankegang bag denne form for erhvevspolitik? Det burde være et naturligt krav fra vælgerne til vore politikere at vi ikke vil se flere energipolitiske svipsere som barmarksværker eller alt for dyre havmølleparker.

Naturligvis skal vi få så meget som muligt de grønne teknologier som vi har gjort så meget for at fremme, men først og fremmest skal vi forsøge at sikre vort erhvervsliv generelt gennem konkurrencedygtige vilkår som lave omkostninger, ordentlig infrastruktur, fornuftig offentlig service, bedre uddannelser og et politisk klima som er til at holde ud.

Nå, men egentlig ville jeg bare foreslå at hvis vi vælger en politisk kurs som er inspireret af DDR, så skal vi måske forsøge at redde stumperne ved at melde os ind i Norge efter et kollaps ligesom DDR gjorde det med Vesttyskland?

  • 0
  • 0

Endnu en gang jagtes de private boligejere. Kan der snart dynges mere Rockwool op på loftet i de små hjem ?!?
Kig hellere på de private boligudlejere - med deres andel af den danske boligmasse ville det da batte noget. Her sidder der vitterligt lejere og fryser, medmindre de som jeg vil fyre fjernvarme af for 1200 kr. om måneden og som jeg høre gråpipserne sidde udenfor vinduet på sålbænken for at tø deres små fusser op.
Her er der ikke megen isolering, og det gælder for rigtig mange byhuse af omtrent samme årgang +/- 30 år (huset er fra 1934), både i de større byer og her i de mere provinsielle omgivelser.
Til gengæld opvarmes de fleste lejeboliger med fjernvarme - hvilket også gælder min egen, men hvor mine naboer i de små lave ejerboliger udeom fyrer løs i deres brændeovne, fordi de er for nærige til at bruge fjernvarmen. Så er det meget billigere at fyre med gamle vinduesrammer, rådne plankeværker, mælkekartoner, gummistøvler, HCB-behandlede engangspaller, plastic, kulørte tryksager, vådt træ, petrokoks, gamle klude vædet med brugt motorolie, malingssjatter, kort sagt, spånplade, limtræ, gamle ferniserede gulvbrædder, det gamle køkken, trykimprægneret træ, gamle presenninger, kort sagt alt hvad der måtte være bare en smule brændværdi i. For det er hvad der sker ude i de små hjem, uanset hvad politikere måtte gå rundt på Christiansborg og tro.
Så selvom min lejebolig er mangelfuldt isoleret - hvem er det så lige, der gør miljøet en "tjeneste". Trods alt ?!?.

Og så de der brintbiler dér. Suk!.
Det kan kun gå galt, når hr. og fru Almindelig står på brinttankstationen med en smøg i flaben og tanker op, sådan som man ser det ved benzin- og dieseltankstationer idag.
Selv med nok så mange 'Rygning Forbudt' skilte og nok så sikre tankstandere, så skal der kun én lillebitte utæthed i én enkelt pakning til, fordi der er så stort tryk - hvad enten det er på køretøjet, tankstanderen eller rørforbindelsen hen til hovedtanken - før vi har en ny Hindenburg-katastrofe, lige midt i byen, med boligkvarterer, butikker og legepladser udenom.
Det er kun på film, at benzin sprænger i luften - normalt brænder det bare - men med brint får vi ulykken i en total grillstegt Hollywood-udgave!
Det som "ikke kan ske", det vil ske!
Så den slags potente sprægstoffer kan man ikke slippe løs i almindelige menneskers hænder ude i den virkelige verden. Det kan kun gå galt!

Spændende artikel, og rigtig godt arbejde med at samle information og skabe dette overblik som tunnel-synede branchefolk normalt ikke ville få! Tak for det Kasper og Sanne :)

Ja, artiklen giver et vist overblik - men jeg synes nu snarere, at det er branchefolkene, der visionære - de vil jo gerne en hel masse nu og her - mens det er politikerne, der træder på bremsen og har tunnelsyn, hvorfor de med lovgivningen ofte spænder ben for sig selv og for en intelligent udnyttelse af ressourcerne - og for nye tiltag.
For helt ærligt - og undskyld mig - hvad ved politikere egentlig om noget som helst, andet end Christiansborgpolitik ?. Og de fagfolk, som vitterligt ved noget, bliver de overhovedet lyttet til ?. Det er ligesom det indtryk man godt kunne få i øjeblikket...

Kommissionen skulle medtage nogle ord om atomenergi i den globale sammenhæng, men har kun orket at referere til Energistyrelsens fejlbehæftede notat fra aug. 2007, der står intet om de globale planer - end ikke EUs holdninger er med. Man taler om globalisering, men tænker lokalt!

Der er vel heller ikke så meget nyt at fortælle - affaldsproblematikken er jo stadig ikke løst.
Men du vil måske gerne have et par tønder højradioaktivt affald stående hjemme i din kælder ?.
Det skulle give sådan en dejlig varme, har jeg hørt.

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:

Er det ikke bedre at have et erhvervsliv der nyttes af en politisk strategi, end ikke at have nogen politisk strategi og ikke noget erhvervsliv ?

Nu er du jo selv indrulleret som energi-bistandsmodtager med dine nettoafmålede hobbysolceller, så selvfølgelig var det den forventede reaktion fra dig. Det er den forventede reaktion fra alle med så stor økonomisk interesse i "grøn energi".

Resten af industrien efterspørger samvittighedsren energi med forudsigelige og lave priser. Men hvem tør stå ærligt frem og sige dette? Det er jo blasfemi i disse grønne tider.

Tidligere var gul uærlighedens farve, nu er det grøn.

  • 0
  • 0

Tidligere var gul uærlighedens farve, nu er det grøn.

Så bare lige for at have det helt på det rene:

Når du bliver ved med at udspye din fantasiøkonomiske forestilling om mine solceller, er det så fordi du er gul eller grøn af misundelse ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Når du bliver ved med at udspye din fantasiøkonomiske forestilling om mine solceller, er det så fordi du er gul eller grøn af misundelse ?

Nej jeg er bare ked af det på nationen vegne. Det er altid trist at se et spilteoretisk strategiskifte fra "vi løfter i flok" til "mig, mig, mig". Særligt fra driftige personer som dig selv.

  • 0
  • 0

PH: Kan man mon tage en almindelig 12 V -> 230 V vekselretter på og så håbe på den kan sparke noget ud på nettet, eller ?
Det er nok smart at sætte en 500W halogenprojektør i mellem som en slags "sikring". Gu ved om den overlever?

  • 0
  • 0

PH: Kan man mon tage en almindelig 12 V -> 230 V vekselretter på og så håbe på den kan sparke noget ud på nettet, eller ?

Nej, alt hvad du får ud af det er sprængte sikringer og/eller røg.

Inverteren skal vide hvad den foretager sig mht. synkronisering til elnettet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Mange andre danske virksomheder ønsker og vil have en konkurrencefordel ud af dette.

Det er kun de virksomheder som sælger klimateknologi og det er ikke 10% af det danske erhvervsliv.

Måske skal vi tage hensyn til de 90% af dansk erhvervsliv, som ikke er på støtten, hvilket vindindustrien og alle de andre klima virksomheder er.

Derfor interesserer Kina sig seriøst for de VE teknologier, der har potentiale til direkte at konkurrere med den fossile energ.

Det kan du naturligvis understøtte med andet end spekulative teorier? Jeg kan bare konstatere at de bygger langt langt mere kk og kul end VE.

At vi allerede er på et CO2-niveau i atmosfæren der er uden fortilfælde i hvert fald i over 500.000 år, samt er lodret stigende bekymrer ikke.

Lodret stigende?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Tak til Per, Troels og flere! - Mange debattanter her har forlængst set og indset, at klimakommissionens vilde anbefalinger om 6-8 gange mere vindkraft hverken kan bæres økonomisk eller forsyningsmæssigt.
Faktisk vil det koste samfundet ca. tre gange mere end de "sølle" 16 milliarder kr, som efterlønnen påstås at koste hvert år.
Læs REO's analyse og kommentarer til rapporten på reo.dk under "REOs udgivelser, REN ENERGI nr. 125.
Og jeg kan tilføje, at vores allesammens Bjørn Lomborg beskrev ovennævnte samfunds-omkostninger i kronik i Jyllands-Posten den 22.10.2010.

  • 0
  • 0

Nu hvor solceller igen er på banen - og hvor jeg erkender, at produktions-prisen for strømmen er kommet ned i nærheden af 2 kr/kWh, og derfor er tæt på at kunne betale sig privatøkonomisk....
- vil jeg gå et skridt videre og minde om, at det kun er privatøkonomien, der hænger sammen.
Hvis strømmen afregnes til 1,9 kr/kWh, og strømprisen på elbørsen i snit ligger på vist 36 øre/kWh, så betaler vi, der ikke har solceller altså i snit 1,54 kr/kWh til dem, der har.
Og det er helt fint, hvis man politisk er enige om, at det er rimeligt at støtte så bastant.
Jeg har selv levet med omtrent samme dilemma, for i mange år fik jeg 60 øre/kWh for vindmøllestrøm, hvor "netprisen" dengang vel var 25 øre/kWh. - Det gav søvnproblemer !!

  • 0
  • 0

Det er kun de virksomheder som sælger klimateknologi og det er ikke 10% af det danske erhvervsliv.

Har du nogen dokumentation for det tal ?

Meget gerne med præcis angivelse af hvilke procente vi taler om:

Procenter af Firmaer ? Direktører ? Kr ? Kr betalt i skat ? Arbejdspladser ? Arbejdspladser i Danmark ? Firmaer der ikke modtager statsstøtte ? Er landbruget med ?

Når vi ved hvad det er 10% af kan vi måske tage din skråsikre udmeldning til overvejelse.

Den gang Fogh blev statsminister kundgjorde han en energipolitik der var skrevet i Dansk Industri (Iflg. MS-Word-vandmærket) som kort og godt lød "masser af billige energi.

Det afstedkom protester fra nogle industri-interesser der ikke følte at de var blevet hørt for de havde det præcis modsatte behov: Jo dyrere energi var, jo bedre deres forretning.

Jeg kan huske at bla.a Velux, Vestas, Rockwool, Wattenfall og Dong var på listen, sammen med en lang liste af mindre virksomheder.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Faktisk vil det koste samfundet ca. tre gange mere end de "sølle" 16 milliarder kr, som efterlønnen påstås at koste hvert år.

Hvordan når du frem til de tal?

Hvis man tager klimakommisionens forventede 18.500MW vindenergi og fratrækker ca 3.800MW landbaserede møller(vindindustriens drøm for 2020), så er der 14.700MW tilbage.

Bygger du et ny "Anholt" hvert år fra 2013 og frem, så opnår du en maksimal effekt på ca. 10000MW, ved en økonomisk levetid på ca. 25 år.

Skal du op og nå det 14.700MW så skal der ca. 1,5 Anholt til per år fremadrettet. Det er slemt nok i sig selv, men det er da ikke 3x efterløn?

  • 0
  • 0

At DI har skrevet en energiplan som handler om masser af billig energi, kan jo ikke overraske og beviser netop min pointe ovenfor. At erhvervslivet som helhed har gavn af lave energipriser.

Jeg kan huske at bla.a Velux, Vestas, Rockwool, Wattenfall og Dong var på listen, sammen med en lang liste af mindre virksomheder.

Se, Velux laver ovenlysvinduer, og højisolerede ovenlysvinduer koster mere end almindelige vinduer, og da profitten beregnes som en procentdel, så tjener de flere penge på at sælge et højisoleret vindue. Os, som køber et vindue får regningen og Velux ejere scorer kassen.

Vestas laver vindmøller, og de kan ikke konkurrere på elprisen, så de vil gerne have højrer energipriser, for det gør vindmøllerne til knapt så dårlig en forretning og så kan de sælge flere og tjene flere penge. Vi, forbrugerne som betaler den højer elpris og elafgifter får igen regningen og Vestas ejere scorer kassen.

Rockwool sælger isolationsmateriale, og det er energiprisen som afgør hvor meget det kan betale sig at isolere sit hjem. Så jo højere energipris, jo mere Rockwool sælger Rockwool. Vi, forbrugerne, får igen regningen og ejerne af Rockwool griner hele vejen hen til banken.

Wattenfall og DONG sælger strøm og de beregner deres profit som en procentdel af produktionsprisen pr. kWh. Så jo højere elprisen er, jo flere penge tjener DONG og Wattefall. I det tilfælde er der tale om den danske henholdsvis svenske stat, som griner hele vejen til banken, og vi forbrugerne får igen regningen.

Da vi som forbrugere ikke får mere i løn men vi skal betale mere for el, isolering og ovenlysvinduer, så betyder det at vi har en nettonedgang i vores disponible indkomst, altså at vi bliver fattigere, og at de her virksomheders ejere bliver rigere. For penge skal jo komme et sted fra, og de kommer fra os, borgerne.

Lur mig om ikke det samme er tilfældet for mange af de mindre virksomheder på listen.

Så jeg kan sagtens forstå at de syntes det var en umådelig god ide med højere energipriser, for så kan de score kassen, og sende regningen til dig og mig og alle andre danskere.

Nu vi er i gang, så kan vi jo spørge landbruget om de ikke syntes at vi skal sætte landbrugsstøtten op ;-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

Måske skal vi tage hensyn til de 90% af dansk erhvervsliv, som ikke er på støtten, hvilket vindindustrien og alle de andre klima virksomheder er.

Til din liste over virksomheder på støtten kunne man også tilføje de firmaer, der har opereret på oliefelterne i Nordsøen. Der har gennem årene været uhyre gunstige afskrivningsforhold, lempelige skatteregler for offshorearbejdere etc. Hvorvidt dette er rimeligt, skal jeg ikke forholde mig til, nævner det blot som et eksempel på, hvad VE-industrien skal konkurrere imod.

Lodret stigende?

På en graf der forløber over 500.000 år med istidsniveauer ned til 180ppm der forekommer en stigning fra 280 ppm til 387 ppm fra 1870 til 2010 at være lodret (indrømmet, det er den selvfølgelig ikke helt).

  • 0
  • 0

Til din liste over virksomheder på støtten kunne man også tilføje [...]

Landbruget, Fiskeriet, Militærisenkramproducenterne osv...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvad med en liste over producerende erhverv der IKKE bliver ramt af stigende energipriser?

Er den liste for kort til at betale gildet for dem der ønsker energiprisen op, så må vi tænke kreativt.

Jeg foreslår motionsforbud og sukkervandstvang, det vil give Novo Nordisk et stærkere hjemmemarked. Dernæst flere solceller på nettomålerordningen.

  • 0
  • 0

Til din liste over virksomheder på støtten kunne man også tilføje de firmaer, der har opereret på oliefelterne i Nordsøen. Der har gennem årene været uhyre gunstige afskrivningsforhold, lempelige skatteregler for offshorearbejdere etc. Hvorvidt dette er rimeligt, skal jeg ikke forholde mig til, nævner det blot som et eksempel på, hvad VE-industrien skal konkurrere imod.

Jan, meget meget praktisk glemmer du lige kulbrinteskatterne.

Nævn så bare en enkelt VE teknologi (minus vandkraft da det ikke er realistisk i DK) som kan klare sig på markedsvilkår, bare en.

At nogle industrier er på støtten gør det ikke mere rigtigt.

Uanset hvad, så er det os, borgerne, som får regningen, og så skal vi ikke glemme at det også går ud over de resterende 90% af erhvervslivet, som så igen vil betyde lavere eksport og færre jobs. Så alle dem som i artiklen kræver handling er enten klimareligiøse eller står til personlig vinding fra en sådan politik, men til skade for resten af samfundet. At Ingeniøren er talerør for den slags skal jeg undlade at kommentere.

På en graf der forløber over 500.000 år med istidsniveauer ned til 180ppm der forekommer en stigning fra 280 ppm til 387 ppm fra 1870 til 2010 at være lodret (indrømmet, det er den selvfølgelig ikke helt).

Danmarks bidrag så minimalt at vi ikke ville kunne måle det på co2 indholdet i atmosfæren, hvis vi lukkede for hele butikken i morgen, så det er svært at se at det skulle være et argument.

Blev Danmark fossiltfrit ville det heller ikke overbevise hverken USA, Kina, Indien, Rusland (De tre sidste er ikke overbevist om vestens klimafrygt) om at de skal gøre noget.

De vil bare kigge måbende på, mens et af verdens rigeste lande begår kollektivt økonomisk selvmord.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Nævn så bare en enkelt VE teknologi (minus vandkraft da det ikke er realistisk i DK) som kan klare sig på markedsvilkår, bare en.

I det øjeblik fossile energikilder belægges med en bare nogenlunde realistisk skat for den luftforurening de er årsag til, bliver de fleste VE teknologier ganske konkurrencedygtige.

Det er derfor fossilindustrien bruger så mange penge på at bekæmpe og afspore det videnskabelige arbejde med a finde ud af præcist hvor skadelig CO2 forurening faktisk er.

Men hvis du mener "markedsvilkår" som dem der er nu, hvor det er gratis for fossile energiproducenter at forurene, så er det klart at mere renlige energikilder ikke kan konkurrere.

Stort set det første ord i The Stern Review var "markedsfejl" og handlede on netop denne problematik.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det er derfor fossilindustrien bruger så mange penge på at bekæmpe og afspore det videnskabelige arbejde med a finde ud af præcist hvor skadelig CO2 forurening faktisk er.

  • og de får god hjælp af diverse "sorte" miljøbevægelser, der gennem mange år har øget behovet for fossil energi ved at gå imod alle forsøg på rationelle løsninger - herunder GMO, opbygbning af atomenergi. At pege på en enkelt solfanger (pris pr kWh ca 10 kr.) er ikke nok, det svarer til at slukke en skovbrand med en vandpistol. Pudsigt nok findes de medskyldige blandt de, der er mest ivrig med at tale om CO2-problemet!
    En undtagelse er medstifteren af Greenpeace, Patrick Moore, der lidt sent indså, at hans organisation var medansvalig for det store overforbrug af fossil brændsel.
    Glem de usikre klimaeffekter og lad os koncentrere os om at få udfaset de fossile energikilder, så ville det gå meget lettere, der er tilsyneladende for mange bolde i luften?
    CO2 er skam ikke skadeligt, tværtimod, det lever planterne af og bidrager lidt med at holde kloden varm.
    Regeringen har sørget for at Danmark ikke bliver fossilfrit, rusland fører en stikledning til landet fra sit rørprojekt med gas til Europa.
    Så vi kan roligt fortsætte med den ideologiske debat længe endnu.

'Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

PHK skrev bl.a.:
"Men hvis du mener "markedsvilkår" som dem der er nu, hvor det er gratis for fossile energiproducenter at forurene, så er det klart at mere renlige energikilder ikke kan konkurrere".
Du glemte - som alle andre politisk korrekte klima- og energi-debattører - at der faktisk er noget, der hedder kernekraft.
Det var sikkert ikke med vilje, - men blot ikke værd at nævne.
Men alle har sikkert set, at klimakommissionen var nødt til at lægge 1050 kr/ton CO2 for at få VE til at konkurrere med de fossile (og kernekraft).

  • 0
  • 0

I det øjeblik fossile energikilder belægges med en bare nogenlunde realistisk skat for den luftforurening de er årsag til, bliver de fleste VE teknologier ganske konkurrencedygtige.
Poul-Henning

Er det ikke uklogt at tale om skat her?
Skatter har det med at forsvinde til fossil-ødende forbrug for de snyltende.
Skadeserstaning er vel mere på sin plads.
Så kan man også opgøre det på en konto i Nationalbanken og præsentere den for USA,Indien og Kina eller lade være som vi gjorde med det tyske forbrug under krigen.

  • 0
  • 0

I det øjeblik fossile energikilder belægges med en bare nogenlunde realistisk skat for den luftforurening de er årsag til, bliver de fleste VE teknologier ganske konkurrencedygtige

  • hvilket næppe vil virke specielt befordrende på danske erhvervs relative konkurrenceevne ift. sydøstasiatiske/sydamerikanske 'emerging economies', der under ingen omstændigheder ville så meget som [b]drømme[/b] om slige tiltag! :)
  • 0
  • 0

sydøstasiatiske/sydamerikanske 'emerging economies', der under ingen omstændigheder ville så meget som [b]drømme[/b] om slige tiltag! :)

Et land som kina der er villig til at lave rullende strømafbrydelser for at overbevise borgerne om at der skal spares på energien har tydeligvis højere ambitioner end dette land.

Det påstås at:

Energy consumption per unit of gross domestic product was reduced by 20 percent from 2005 levels by the end of 2010, said Zhang Ping, chairman of the National Development and Reform Commission. It is China's top economic planning body.

(http://www.huffingtonpost.com/2011/01/09/c...)

Men det er en påstand af den type jeg gerne vil se uafhængige kilder til før jeg fjerne mit "+/- 50%" kildekritikfilter.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Men hvis du mener "markedsvilkår" som dem der er nu, hvor det er gratis for fossile energiproducenter at forurene, så er det klart at mere renlige energikilder ikke kan konkurrere.

Oveni kommer at de fossile brændsler modtager enorme subsidier.

Hele pointen med Stern rapoporten er at hvis vi betragter samtlige omkostninger, så kan det ikke betale sig at forurene. Hvis forureningsomkostningerne gøres til en del af prisen (gennem internationale aftaler) og subsidierne fjernes, vil markedet udfase de fossile brændstoffer. Derfor - som Poul-Henning siger - handler debatten om at sløre omkostningerne ved at forurene, bl.a ved at olie og kulindustrien angriber klimavidenskaben og teorien om den menneskeskabte opvarmning.

Det er ikke bemærkelseværdigt. Det forunderlige - og skræmmende - er at der er så mange som tjenstivrigt stiller deres tid og evner til rådighed for banditterne.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvad med en liste over producerende erhverv der IKKE bliver ramt af stigende energipriser?

Er den liste for kort til at betale gildet for dem der ønsker energiprisen op, så må vi tænke kreativt.

Jeg foreslår motionsforbud og sukkervandstvang, det vil give Novo Nordisk et stærkere hjemmemarked. Dernæst flere solceller på nettomålerordningen.

Jeg er klar! Kan man få statsstøtte til sit sukkervand??

Hvis motionsforbuddet ikke gælder produktive aktiviteter som fx træfældning, -kløvning, -stabling og -fyring så er jeg 100% med på ideen!

  • 0
  • 0

Jeg er klar! Kan man få statsstøtte til sit sukkervand??

Jeg er sikker på at vi kan få lavet en tilskudsordning så Danisco også får et "Stærkt Hjemmemarked".

Det er jo utænkeligt at vores C20-nortede virksomheder på nogen måde kunne klare sig selv uden yderligere favorisering og økonomisk bistand fra staten.

Eksplosive energipriser så Vestas kan være med.
Sukkersyge så Novo Nordisk kan være med.
Sønderjysk kaffebord hver dag så Danisco kan være med.

Danisco er netop i kursflugt pga opkøbsrygter. Vestas bliver vel de næste, så den sidste aktieminoritet kommer på udenlandske hænder.

Stort tillykke herfra.

  • 0
  • 0

Derfor - som Poul-Henning siger - handler debatten om at sløre omkostningerne ved at forurene, bl.a ved at olie og kulindustrien angriber klimavidenskaben og teorien om den menneskeskabte opvarmning.

Det er ikke bemærkelseværdigt. Det forunderlige - og skræmmende - er at der er så mange som tjenstivrigt stiller deres tid og evner til rådighed for banditterne.

Mvh Søren

Det er lige så skræmmende som det at VE-erne ikke kan se sig selv som de sortes bedste venner(mest nyttige idioter).

  • 0
  • 0

Jeg er klar! Kan man få statsstøtte til sit sukkervand??

Hvis du ikke har nogen helbredsproblemer, så undersøg hvad landbrugsstøtte sukkerproduktion modtager, men vær advaret om at resultatet ofte giver folk hovedpine og/eller højt blodtryk.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Et land som kina der er villig til at lave rullende strømafbrydelser for at overbevise borgerne om at der skal spares på energien har tydeligvis højere ambitioner end dette land.

Mon ikke at sagen nærmere er at Kina har brug for billig energi til at holde den økonomiske vækst i gang, og en høj økonomisk vækst er en af de ting som gør at magthaverne kan blive ved magten. Et af problemerne er at Kina ikke kan bygge kraftværker hurtigt nok og de kan ikke hæve prisen på energi for at mindske forbruget (som vil skade deres konkurrenceevene, noget som kineserne er udemærket klar over, til forskel fra visse i den her tråd). Dermed er de tvunget til at bruge andre midler, hvis de skal undgå brown/blackouts, som man også kan læse om i artiklen du referer til. Kinesernes handlinger fortæller hele historien, for man skal ikke altid tage deres retorik for pålydende. Kina har et meget højt forhold mellem energi brug pr. BNP enhed, og det er også en af deres svagheder, når nu at de ikke kan udbygge elsektoren hurtigt nok, og derfor forsøger de at få det forhold nedbragt uden at hæve prisen på energi.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Oveni kommer at de fossile brændsler modtager enorme subsidier.

At blande alle nationale økonomier sammen inkl. subsidier er helt ude i skoven, da det forslag som er i artiklen handler om Danmark. Her i landet er kul, olie og gas ikke subsidieret. Tvært om, så er det kraftigt afgiftsbelagt.

At nogle lande vælger at subsidiere deres kulindustri, kan vi godt blive enige om er hul i hovedet. Det er lokale forhold som gør sig gældende, så som hensyn til en lokal mineindustri eller for Iran at holde benzinprisen internt i landet nede. Det sidste har ikke noget med os at gøre, for den olie vi køber afregnes til verdensmarkedsprisen.

Da vi har ret effektive og rene kulkraftværker, så lad os da bare tage den økonomiske fordel med, som disse lande smider efter os.

Så alt det der med subsider til olie, kul og gas handler om lokale interesser og ikke om en global konspiration.

Uanset, siden at vi ikke her i landet har subsider til de fossile brændstoffer, så det sagen totalt uvedkommende.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det er derfor fossilindustrien bruger så mange penge på at bekæmpe og afspore det videnskabelige arbejde med a finde ud af præcist hvor skadelig CO2 forurening faktisk er.

Det er der så hvor mange beviser for? I forhold til alle de virksomheder som du sagde støttede højrer energipriser, så går det nok lige o.p. op. Ellers se mit tidligere blogindlæg:
http://ing.dk/artikel/104383-klimaspin-par...

Påstår du at CO2 er skadelig, hvis vi ser bort fra at nogle påstår at det leder til CAWG?

Jeg er enig i at energikilder som forurener skal pålægges en passende afgift for den byrde som de medfører for samfundet. Men i co2'en hellige navn har vi skiftet benzinen ud med partikelforurenende diesel. Det går ud over os alle sammen. Målet helliger åbenbart midlet, og så pyt med at ungerne får astma og de gamle er ved at hoste sig ihjel.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der tales meget om kineserne som om den gyldne formel for dem er uhæmmet forbrug af billig og forurenende energi. F.eks. forskellen på beskatning af arbejde bliver slet ikke nævnt.

Hvis det var så simpelt, var det ret let at få skovlen under Kina ved at indføre en kulstofskat, der straffer forbruget af kulstof i alle varer incl. dem importeret fra Kina. Hele provenuet fra denne skat skal naturligvis tilbagebetales til befolkningen, med mindre man vælger at anvende provenuet til at lette personbeskatningen. Det var såmænd ikke sværere end at lave en fedtskat (som godt nok ikke er særlig målrettet, men det kunne man nok løse hvis man gjorde sig lidt umage).

Jeg kunne sagtens uddybe i detaljer hvorledes dette kunne fungere, men se det hellere som et eksempel på, at den kommercielle side af energifremstillingen ikke er den afgørende faktor i landes konkurrenceevne, og hvis den var, kunne det jo ret nemt løses.

I øvrigt kan det komme til at fremstå som om VE-tilhængere ikke er interesseret i billig energi. Den skal være billig og fremstillet forsvarligt. Vi accepterer heller ikke børnearbejde.

  • 0
  • 0

Hvis det var så simpelt, var det ret let at få skovlen under Kina ved at indføre en kulstofskat, der straffer forbruget af kulstof i alle varer incl. dem importeret fra Kina.

Jep, den ligger lige til højrebenet og så længe du ikke stiller udenlandske virksomheder anderledes end de indenlandske har hverken EU eller WTO noget imod at du gør det.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jep, den ligger lige til højrebenet og så længe du ikke stiller udenlandske virksomheder anderledes end de indenlandske har hverken EU eller WTO noget imod at du gør det.

Helt enig PH.

Samt den lille detalje om hvordan kan man så lige bestemmer hvor meget co2 der er gået til produktionen af et bestemt produkt, samt administrere den opgørelse individuelt for forskellige produkter, specielt når malmen er brudt i Australien, stålet støbt i Kina, forarbejdet og malet i USA og tilføjet elektronik fra Japan, og designet i Danmark?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:

Jep, den ligger lige til højrebenet og så længe du ikke stiller udenlandske virksomheder anderledes end de indenlandske har hverken EU eller WTO noget imod at du gør det.

Det bliver ikke rart for danske virksomheder at konkurrere mod virksomheder der forsynes af egne andele i kernkraftværker. Ekselmpelvis fra kernekraftværker som det kommende andelsejede Fennovoima.

Det er kernekraftens rå kostpris og lave CO2-footprint, mod dyrt dansk el med et betydeligt CO2-footprint.

Det bliver da et fatalt selvmål i Andrés Escobar klassen.

  • 0
  • 0

Hvis du ikke har nogen helbredsproblemer, så undersøg hvad landbrugsstøtte sukkerproduktion modtager, men vær advaret om at resultatet ofte giver folk hovedpine og/eller højt blodtryk

  • fin og rammende overskrift.
    "Støtte" eller præmiering til dyrkning af sukkerproer er stort set udfaset her i landet, og der er nedlagt sukkerfabrikker i stor stil.
    Ideen er at man vil støtte udenlandske sukkerproducenter, så i dag kan vi købe udenlandsk statsstøttet sukker fra sukkerrør - fragten går fint med fossil energi.
    Sukker (rørsukker, glukose m.v.) er kun usundt, hvis man indtager mere end behovet. Det gælder forresten for samtlige næringsstoffer og mineraler.
    Det er slet ikke så indviklet som mange gør det til. Et gammelt ord siger så rigtigt, at både for lidt og for meget fordærver alt.
    For lidt CO2 resulterer i mindre plantevækst - for meget kan man dø af (jfr. CO2 til svin inden de slagtes). Det gælder for både mætte og umættede fedtsyrer etc. etc.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Problemet er så bare at kostprisen på Kina-varerne vil stige, dette betyder at det igen kan betale sig at producere her i landet og lønningerne vil stige.

Begge ting føder ind i inflationstallet som så igen kræver en Rentestigning.

Det er alt sammen dårlig muzak for den Danske regering og EU som er 'all-in' på at holde en gældsboble af unik størrelse i luften (og gerne gøre den endnu større).

Men ... Det ville være Det Rigtige at gøre efter min mening.

  • 0
  • 0

Jeg tror dog ikke, at det lige var den model politikerne havde i tankerne.

Hvis ikke, så er de enten meget naive eller ganske ligeglade. ENRON var en af pionererne udi kunsten at "game" elmarkedet for personlig vinding. Enhver kan slå det op til inspiration.

Lige netop politikere burde forstå at: "Incitamenter Altid driver Opførsel".

Den adfærd, der (bevidst eller ubevidst) belønnes bliver der naturligvis mere af. Hvis den belønnede adfærd også er skadelig, så tiltrækker man naturligvis de mennesker hvis karakter gør det nemt for dem at skade eller bedrage andre. De negative effekter vokser eksponentielt og overvælder hurtigt fuldstændigt det gode man prøvede at opnå. Det er gerne der hvor "eksperterne" dukker op på TV og snakker om hvordan "man naturligvis ikke kunne forudse ...." ... præcis det udfald man tidligere programmerede ind!

  • 0
  • 0

Samt den lille detalje om hvordan kan man så lige bestemmer hvor meget co2 der er gået til produktionen af et bestemt produkt, samt administrere den opgørelse individuelt for forskellige produkter, specielt når malmen er brudt i Australien, stålet støbt i Kina, forarbejdet og malet i USA og tilføjet elektronik fra Japan, og designet i Danmark?

Det kan løses på mange måder. En forholdsvis simpel måde var at fastlægge et typisk energiforbrug for samtlige varetyper. Dernæst beregner man for hvert land forholdet mellem CO2-udledning og BNP. Denne størrelse anvendes til at fastlægge kulstofskatten på de forskellige varetyper fra det pågældende land. Dette vil så være importlandets eller -landenes udgangspunkt for beskatningen. Hvis en fabrikant fremstiller varen med lavere CO2-udledning end der er fastlagt på baggrund af denne beregning, og dette kan dokumenteres, nedsættes skatten tilsvarende. Dette vil kræve en international anerkendt certificeringsordning, som fabrikanten kan benytte. Importlandene kommer herved ikke til at stå med bøvlet med at udrede den faktiske CO2-udledning ved varens fremstilling. Ordningen kan simpelt igangsættes af enkeltlande eller f.eks. EU, og den afhænger ikke af om f.eks. Saudi Arabien også vil tilslutte sig.

Det bliver ikke rart for danske virksomheder at konkurrere mod virksomheder der forsynes af egne andele i kernkraftværker. Ekselmpelvis fra kernekraftværker som det kommende andelsejede Fennovoima.

På de markeder der ikke er tilsluttet en sådan ordning skal danske firmaer konkurrere på helt lige vilkår med andre firmaer.

  • 0
  • 0

Lars spørger, hvordan jeg kommer til, at Klimakommissionens vindmøller vil koste samfundet tre gang efterlønnen, altså ca. 48 mia kr om året.
Det tal, du kommer til (ca. 20 mia kr/år) gælder kun for opførelse af møllerne.
Jeg indrømmer, at man kan beregne det på forskellige måder.
14700 MW mere end nu producerer ca. 14700 * 0,4 * 365 * 24 * 1000 = 51,5 mia kWh/år.
Jeg bruger Anholt-prisen 105 øre/kWh, som er ca. 70/kWh øre mere end fra kul, olie og kk. Denne pris passer pænt med andre landes priser.
Det giver en prisforskel på 36 mia kr/år for selve strømmen, også for den strøm, der ikke kan anvendes i Danmark.
Da vi er bekendt med, at der i denne pris ikke er medregnet ilandtagning af strømmen og netforstærkning indenlands og til udlandet (ca. 10 GW!) - og ikke er medregnet prisen for backup til møllerne (4-6 GW), kan du roligt lægge mindst 10 mia kr oveni, hvorved de ekstra omkostninger bringes op på mindst 46 mia kr/år.
Klimakommissionen har ikke selv beregnet denne pris, og tilsyneladende har ingen i kommissionen haft tilstrækkelig viden til at vurdere vindkraftens konsekvenser nogenlunde objektivt.

  • 0
  • 0

Holger Skjerning:

Det tal, du kommer til (ca. 20 mia kr/år) gælder kun for opførelse af møllerne.
Jeg indrømmer, at man kan beregne det på forskellige måder.
14700 MW mere end nu producerer ca. 14700 * 0,4 * 365 * 24 * 1000 = 51,5 mia kWh/år.
Jeg bruger Anholt-prisen 105 øre/kWh, som er ca. 70/kWh øre mere end fra kul, olie og kk. Denne pris passer pænt med andre landes priser.

Jeg tør slet ikke sætte tal på. En så kraftig vindkraftudbygning vil sænke nogle af omkostningerne og hæve andre. Den samlede effekt er svær at gætte på, selvom du har håndfaste beviser på, at nogle af dem bestemt stiger.

Det værste er nok konkurrencen med de øvrige støttegivende vindudbyggere som England og Tyskland. Dem er vi i konkurrence mod, når det gælder om at tiltrække opsættere. Det er grotesk at kun et firma ønsker at byde på Anholt, selvom koncessionspriserne kommer så højt.

Når man hører om klimakommisionens ideer om biomasse og vind, fordi det er billigt og hurtigt, så kan man ikke andet end undres. Billigt er det ikke, det kan en hver regne ud med de støtteordninger der allerede findes eller kommer.

Biomasse er først CO2-let, når kulstoffet via fotosyntese igen er bundet i sammenlignelig træ eller halm. Det er en tidsramme på mellem 1-100 år! Særligt langsomtvoksende skov har vi ingen økonomisk garanti for vil genetableret i samme CO2-bindende tilstand, der mangler en forpligtelse ligesom deponien af kernekraftens ultimative affald. Der mangler også en CO2-reduktion i den periode hvor kullet er fri som CO2.

Selv hvis CO2en igen bliver bundet i biomasse, så er der jo stadig masser af forurening der kommer op af skorstenene og aske der skal bortskaffes ved deponi eller forsvarlig genanvendelse.

Subsidierne til produktion burde fjernes. Hele vej rundt. Afgifter og stigende begrænsninger på anvendelse af brændsel er et fornuftigt alternativ.

Det er intet problem for kernekraften, den kan både beskattes(Tyskland) og bygges uden subsidier(Finland, Italien, England). Muligheden for kernekraft kan indføres med et pennestrøg.

Det er intet problem for vindkraften, vi må tage vindmølleindustrien på ordet og tro på at møllerne er billige og de eksisterende støtteordninger faktisk er til alles fortjeneste. De skal få glæden ved selv at få denne "lille risiko og store fortjeneste". Samfundets opgave må være at anvise sites hvor de må opstille havmølleparker. Den opgave løser ENS allerede fint.

Solcelelrne må af nettomålerordningen og leve sit eget liv. Det er intet problem, alle taler jo om at de bliver billigere.

  • 0
  • 0

Det tal, du kommer til (ca. 20 mia kr/år) gælder kun for opførelse af møllerne.

Jeg indrømmer, at man kan beregne det på forskellige måder.

14700 MW mere end nu producerer ca. 14700 * 0,4 * 365 * 24 * 1000 = 51,5 mia kWh/år.

Jeg bruger Anholt-prisen 105 øre/kWh, som er ca. 70/kWh øre mere end fra kul, olie og kk. Denne pris passer pænt med andre landes priser.

Holder det nu også og er alle samfundsomkostninger med?

Hvis blot 1 MW vindmølleeffekt sættes til 10 mio. kr. vil 14.700 MW koste 147 mia. kr. Hvor stor bliver så forskydningen i skatteindbetalingerne, hvis alle investorene betaler topskat og bruger investeringen til pensionsplanlægning.

  • 0
  • 0

Lars: Jeg er temmelig enig med dig i det meste, bortset fra, at jeg (og mange andre) ikke mener, at hav-vindmøllerne kan etableres meget billigere fremover.
Og så er der slet ikke så lang tidsforsinkelse på fordelene ved biomassen. Både skrald, brænde og træ-affald opstår jo løbende, så den sparede CO2 kommer øjeblikkelig i det øjeblik, biomassen erstatter kul, m.v. Altså i lande som Danmark, hvor både skov og landbrug køres nogenlunde "stabilt" og kontrolleret. Kun indsamlig, transport og evt. forarbejdning kræver energi, der kun i "eventyrland" kan udføres CO2-neutralt.
Boe: Du glemme da vist, at det vi taler om, er "den årlige ekstra-omkostning", hvis Klimakommissionens van(d)vittige vindkraft-anbefalinger føres ud i livet. - Men du har nok ret i, at ikke alle samfundsmæssige omkostninger er vurderet højt nok?
Vi kan heldigvis nu også henvise til Bjørn Lomborg, der 20.10 i Politiken og 22.10.2010 i kronik i Jyllands-Posten var kommet frem til ca. 50 mia kr/år frem til 2050.

  • 0
  • 0

Både skrald, brænde og træ-affald opstår jo løbende, så...

  • hvad 'skraldet' angår, tror jeg desværre ikke, at energien kommer helt uden problemer: 'Mit' lokale fjernvarmeselskab har gennem en årrække kunnet levere temmeligt billig varme, baseret på affaldsforbrænding (DONG), suppleret med naturgas. Men i de senere år har DONG i flere omgange hævet priserne, og den seneste 'udvikling' er, at DONG har besluttet at lukke anlægget i 2013.
    Tilsyneladende er affaldet 'hårdt ved' kedler mv., og det vurderes, at et nyt (dyrt!) anlæg ville skulle afskrives over ~10 år!
  • 0
  • 0

Hej HHH! - Ja, jeg ved, at biomassen - også halm - kan være hårdt ved kedlerne, men "det bløde" affald kan vel anvendes til biogas-produktion, gætter jeg på ??? - Vi vil jo alle så gerne være positive !!!

  • 0
  • 0

...men "det bløde" affald kan vel anvendes til biogas-produktion, gætter jeg på ???

Hej Holger - nu er vi ude i et område, jeg kender yderst lidt til! Men hvis det drejer sig om husholdningsaffald(?), ville jeg forestille mig, at opdelingen kunne være ret besværlig. Og hvis man på genbrugspladsen kaster et blik ned i containeren ' småt brændbart', får man et noget blandet billede på nethinden! :)

Vi vil jo alle så gerne være positive !!!

  • naturligvis, men vel også (nogenlunde) realistiske?
  • 0
  • 0

Hej HHH!
Jeg formulerede mig for vattet om biomassen..
Småt brændbart skal brændes!
Det, jeg kaldte "blødt affald" er husdyrs "gødning", slagteriaffald, planteaffald, m.v. altså affald med stort vandindhold. Mig bekendt er det særlig velegnet til biogasfremstilling.
Potentialet for biomasse i DK er 165 PJ/år, som udgør ca. 19% af energiforbruget.
Det, jeg normalt kritiserer (mht. biomasse), er, at nogle vil brænde det, andre lave biogas, andre vil lave 2. generations bioethanol, og nogle synes at en stor del skal bruges til strøelse hos - og foder for husdyrene. Endelig vil nogle pløje det ned og spare gødning......
Og jeg er stensikker på, at hvis det hele lægges sammen, så bliver det mere end de nævnte 165 PJ.
Ligesom vindmølle-mafiaen (nu støttet af Klimakommisionen), der vil bygge så mange vindmøller, at elsystemet SLET IKKE kan indretttes, så vi kan udnytte den stærkt varierende effekt.
Træerne er begyndt at vokse ind i himmelen!

  • 0
  • 0

Jeg synes Holgers bud er retvisende ud fra klimakommissionens tal holdt op mod revisionsrapporten fra Anholt.
Jeg er kan dog også se, at de forøgede udgifter fra vores kraftvarmeværker, læs fjernvarmeforbrugerne, ikke er talt med, Her bliver der tale om betydelige mia. udgifter for disse varmekunder.'
Det mystiske er egentligt, hvorfor pokker regner vi det ikke bare ud, hvorfor leverer klimakommissionen så fejlbehæftede tal og konklusioner.

  • 0
  • 0