Her gør nøl i energipolitikken nas

Her gør nøl i energipolitikken nas

Ingeniøren stiller skarpt på otte områder, som ifølge branchefolk kalder på handling nu - og ikke kan vente til et energiforlig eventuelt er på plads om et års tid.

Da klima- og energiminister Lykke Friis fik klimakommissionens rapport i hænderne, blev det flere gange understreget, at nu havde regeringen fået en 'værktøjskasse', som kunne bruges til at lave en konkret plan for, hvordan Danmark bliver fossilfrit.

Til marts er det tre år siden, at kommissionen blev nedsat, og i dag er det mere end tre måneder siden, at klimakommissionens rapport udkom. Og regeringens plan mangler stadig.

»Hvis en håndværker ventede lige så længe med at benytte sine værktøjer, så ville han ikke tjene mange basseører,« siger formand for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard.

Frem mod 2050 skal vindmølleeffekten ifølge klimakommissionen femdobles, for at Danmark kan blive fri af fossile brændsler. Størstedelen af møllerne skal stå på havet, og udbygningen skal foregå løbende. I perioden 2015-2025 skal der opstilles omkring 250 MW om året, mens der efter 2030 skal opstilles 500 MW om året. I dag er der planer for en havvindmøllepark ved Anholt. (Kilde: Energistyrelsen/ klimakommissionen. Grafik: LGJ)

Han frygter ligesom flere energifolk, at valgkamp og efterløn udskyder regeringens udspil yderligere. Direktør i Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen, håber på et snarligt folketingsvalg med en klar vinder.

»Lige nu er al energipolitik lagt dødt i valgkampen. Jeg håber bare, at nogen vinder, og at de vinder sikkert - sådan at der bliver basis for at handle uden om Dansk Folkeparti, som i realiteten ikke vil noget på energiområdet,« siger han.

Jørgen G. Jørgensen får opbakning fra direktør i H2 Logic Jacob Krogsgaard:

»Inden nytårstalen havde vi håbet, at regeringen ville gøre sine klimaambitioner mere håndgribelige, og at det kunne ske inden første kvartal 2011. Nu er efterlønnen på alles læber, og klimadiskussionen skudt til hjørne,« siger han.

Martin Lidegaard forstår ikke, at energipolitik ikke står højere på den politiske dagsorden:

»Politikerne burde profilere sig på dette, for energipolitikken er afgørende for den økonomi, der skal drive sundheden og folkeskolen,« siger han.

Tag lidt ad gangen!

Med udsigt til måske et års forsinkelse på et nyt energiforlig har vi spurgt en række branchefolk, hvilke initiativer der ikke kan vente. Og det er der kommet otte bud ud af - som kan læses herunder.

Samtidig slår flere aktører på, at det må være muligt at træffe nogle beslutninger allerede nu på afgrænsede områder. Ifølge civilingeniør Søren Dyck-Madsen, Det økologiske Råd, burde det være at ændre varmeforsyningsloven, så biomassen kan fortrænge kul i de store byer samt beslutte nye afregningspriser for strøm fra kystmøller:

»Vi står med investorer til projekterne, Lykke Friis har modtaget begge forslag positivt og begge falder i tråd med klimakommissionens anbefalinger, så man burde kunne blive enige om at lave delforlig på disse områder,« siger han.

Også energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet mener, at det haster med at komme i gang på alle områder:

»Vi kan ikke vente med at stille vindmøllerne op de sidste ti år. Vi kan ikke udvikle varmepumpeteknologien, der skal integreres i kraft-varme-værkerne på de sidste to år, og vi kan ikke bygge alle de biogasanlæg og solcelleanlæg på de sidste ti år. Vi skal i gang her og nu på alle spor,« siger han.

Man kan dog også stadig se eksempler på, at et ministerium handler helt på tværs af udmeldingerne om at fremme omstillingen til en fossilfri fremtid. Det seneste eksempel er fra de nyligt overståede finanslovsforhandlinger, hvor man i en sen time vedtog at sænke en faktor i en såkaldt V-formel. Det gav flere penge i statskassen, men gør det til en dårligere forretning at samproducere el og varme - og det går jo stik imod alle bestræbelser på at udnytte brændslerne så godt som muligt, siger han.

8 områder, der kræver handling nu:

Område 1: Talfnidder spænder ben for fjernvarmen

Snesevis af miljøvenlige fjernvarmeprojekter bliver opgivet eller aldrig tænkt på grund af forældede forudsætninger til beregning af samfundsøkonomi. De gør det nemlig svært for værkerne at vise samfundsøkonomi i at skifte fra naturgas til biomasse og anden vedvarende energi, selvom det støtter vejen væk fra de fossile brændsler.

Derfor vurderer Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen nye beregningsforudsætninger som den mest hastende ændring inden for fjernvarme:

»Alle er enige om, at en kalkulationsrente på seks pct. for eksempel er alt for høj og modarbejder investeringstunge projekter - men der er ingenting sket siden 1999,« siger han.
Han peger på, at netop beregningsforudsætninger - selvom det kan virke meget kedeligt og nørdet - faktisk er uhyre vigtige, fordi de styrer hele udviklingen ude omkring i landet, når det gælder udbygning med fjernvarme. Også fjernvarmens evne til at lagre og dermed regulere vindmølleproduktionen mener han burde indgå i forudsætningerne.

Område 2: Kullet brænder fortsat i byerne

Kraftværker, kommuner og fjernvarmeselskaber i byerne København, Aalborg, Esbjerg, Århus, Odense og i Trekantområdet er enige om, at de gerne vil skifte kul ud med biomasse.

Men de eksisterende afgifter gør det uinteressant for kraftværkerne at investere i denne omlægning, fordi elproduktionen ikke kan få del i besparelsen ved at fyre med et ikke-afgiftsbelagt brændsel.

»Alle parter er enige om at bede om en ændring af lovgivningen, hvilket kan gøres meget let,« siger direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, der også er glad for, at ministeren har bakket op om ideen.

Ifølge Aagaard haster det med denne regelændring, fordi flere værker står og tripper for at forhandle nye 8-10-årige brændselskontrakter, og fordi biomassen på de store værker vil være et meget nødvendigt bidrag, når Danmark skal nå målet om 30 pct. VE i energiforsyningen i 2020. Og ombygningen skal starte nu, hvis værkerne skal være klar til 2020, vurderer han. Også det Økologiske Råd bakker op om sådan en lovændring, som hurtigt kan få gang i øget biomasse-anvendelse på kraftværkerne i stedet for kul.

Område 3: Ingen plan for udbygning af vindmøller

Danmark skal i gang med at planlægge fremtidens vindmøller, hvis vi vil være fossilfri. Det tager tre til fem år at planlægge og opføre en havvindmøllepark, og jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det at nå målsætningen, lyder det fra eksperter og branchefolk.

»Vi kan ikke vente med at stille vindmøller op til de sidste ti år, hvis vi skal realisere målsætningen om at være fossilfri i 2050. Målene bliver mere og mere urealistiske, fordi der ikke sker noget nu,« siger civilingeniør og professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, der støttes af direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg:

»De allervigtigste beslutninger er inden for de næste ti år. Vi har brug for en masse vindkraft, men i hvilket tempo forventer regeringen, at vi skal udbygge? Det er vigtigt med et konkret udspil - også for dansk industri, der bruger landet som udstillingsvindue,« siger han.
Han pointerer, at det på den korte bane er vigtigt for investorer at få afklaret, hvorvidt tilskudsordningen på 25 øre pr. produceret kWh fra landvindmøller fortsætter. Og at få fastsat en afregningspris for de såkaldte kystmøller, som en række store kommuner gerne vil bygge.

Område 4: Grønne biler mangler infrastruktur

Hvis grønne biler - enten det er rene elbiler eller brændselscelle-elbiler - skal udbredes, er der behov for, at forbrugerne kan føle sig sikre på, at de kan tanke brint på tankstationen og strøm i det offentlige rum; for eksempel ved biografen og i indkøbscentret. Uden muligheder for at tanke - ingen grønne biler og vice versa. Derfor mener Dansk Energis Lars Aagaard, at det haster med at få etableret ladefaciliteter til elbiler i det offentlige rum - i balanceret tempo.

»Markedet kan ikke selv klare denne opgave, og vi mener, at det er oplagt at lade elnetselskaberne stå for dette. Derfor må vi nu gøre det økonomisk muligt for dem at investere i disse ladefaciliteter. I praksis ved at lade dem inddrage disse investeringer i deres indtægtsrammer,« siger han.

Han tilføjer, at hvis vi ikke får gjort noget på transportområdet, skal regeringen ud at købe kvoter for at opfylde Danmarks CO2-mål på transportområdet.

Jacob Krogsgaard, medstifter og direktør H2 Logic A/S er helt enig på brintbilerne vegne:

»Vi mangler en aktør, der vil eje et nationalt netværk af brinttankstationer. Infrastrukturen er ikke et teknologisk problem, problemet er, at der ikke købes en eneste brintbil, før der er lavet en tankstation. Ingen tør tage den risiko, « siger han.

Område 5: Biogas-udbygningen helt i stå

Trods løfter fra landbrugsplanen Grøn Vækst (april 2009) om både penge og bedre vilkår for etablering af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg uden organisk affald.

Sekretariatschef i Biogasbranchen, Bruno Sander, betragter det som virkelig presserende at få implementeret Grøn Vækst nu; at få forbedret de basale økonomiske vilkår for anlæggene - og at der i det hele taget kommer en helhedsplan for biogassen:

»I regeringens VE-plan for 2020 er det forudsat at dagens biogas-produktion på cirka 4 PJ skal tredobles. Og hvis det skal realiseres, skal vi altså snart i gang,« siger han.

Siden 1997 er der kun bygget to nye, større biogasanlæg i Danmark. Cirka 11 nye projekter har søgt om et igangsætningstilskud i henhold til Grøn Vækst, men får først besked til marts. Samtidig er der fortsat usikkerhed omkring lovligheden af disse tilskud i forhold til EU.

Område 6: Varmen fosser ud af boligerne

På trods af en række tiltag som klimamærkeordningen og oplysningskampagner, er det klimakorrigerende energiforbrug i danske boliger kun faldet med 4,6 procent mellem 1990 og 2008.

Samtidig viste et regnestykke fra Statens Byggeforskningsinstitut, som Ingeniøren fik lavet i februar 2010, at der kan spares 10 milliarder kroner på varmeregning til de private boligejere. Det kakræver, at 75 pct. af de danske huse uden isolerede ydermure isoleres efter kravene fra 1977, og ved at vinduerne fra før 1972 udskiftes med vinduer, som lever op til 2010-kravene i Bygningsreglementet. Ud over energispildet i de private boliger er der store besparelser at hente hos erhvervslivet, lyder det fra klimakommissionens formand. Det kræver blot de rette økonomiske incitamenter, for de er ikke til stede i dag.

»Selvom erhvervslivet piver, udgør energi maks. tre pct. af udgifterne for 80 pct. af virksomhederne. Det er ikke der, hvor de laver effektiviseringer, for det påvirker ikke bundlinjen,« siger Katherine Richardson.

Område 7: Afgifter blokerer for et grønt Danmark

Det nuværende skatte- og energiafgiftssystem understøtter langtfra udviklingen i retning af et samfund, der skal udfase de fossile brændsler. Derfor skal det snarest kulegraves og laves om. Det er der bred enighed om blandt energipolitikere og i branchens forskellige interesseorganisationer.

Ifølge Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, bør man også kigge på, hvordan man undgår, at staten får reduceret sit indtægtsgrundlag ved en grøn omstilling:

»Hvis der skal findes en troværdig finansiering af den grønne omstilling, så kræver det en grundig revision af det nuværende afgiftssystem. Og jeg tror personligt, at vi bliver nødt til også at lægge afgifter på de grønne brændstoffer på sigt af hensyn til statens finanser,« siger han.

Et eksempel på afgiftssystemets uheldige effekt er - ud over dem, vi har præsenteret her på siden - at systemet ikke præmierer den energieffektive varmepumpe frem for en simpel elpatron, når varmtvandstanken på de decentrale kraft-varme-værker skal opvarmes af vindmøllestrøm. Netop kombinationen af vindmøller og varmepumper betragtes ellers som et centralt element i fremtidens elsystem.

Område 8: Affald som grønt brændsel forsvinder

Affald er ifølge klimakommissionens rapport en væsentlig del af fremtidens VE-ressource. I dag udgør affald en femtedel af den vedvarende energiproduktion. Derfor er det ifølge Christian Ege fra Det Økologiske Råd meget vigtigt, at vi stopper op og kigger på den igangværende liberaliseringsproces med nye briller:

»Liberaliseringen af det brændbare erhvervsaffald kan medføre, at en del af affaldet forsvinder, hvilket gør det meget vanskeligt at planlægge med ressourcen i den fremtidige energiforsyning. Det er et tilbageskridt,« siger han.

Han tilføjer, at han også gerne ser, at mere affald genanvendes, så bliver der mindre til forbrænding og kraftvarmeudnyttelse. Ifølge Det Økologiske Råd skal det organiske husholdningsaffald også indtænkes i sammenhæng med den biogasproduktion, som jo skal udvides kraftigt, og hvor det organiske husholdningsaffald er en glimrende vitamin-indsprøjtning.

Kommentarer (68)

Spændende artikel, og rigtig godt arbejde med at samle information og skabe dette overblik som tunnel-synede branchefolk normalt ikke ville få! Tak for det Kasper og Sanne :)

  • 0
  • 0

Område 5: Biogas-udbygningen helt i stå
Trods løfter fra landbrugsplanen Grøn Vækst (april 2009) om både penge og bedre vilkår for etablering af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg uden organisk affald.

Verdens største biogasanlæg er under opførsel her i Holstebro. Oprindeligt skulle de have 74,5 ører pr. kWh. Det er nu pristalsreguleret til 78,1 ører og der er lagt op til 1,15 kr. med en fremtidig lovændring.
http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/a...
Ikke billigt, men strøm fra biogas er i det mindste regulerbart.

  • 0
  • 0