Her er Googles hemmelige rekrutteringsværktøj
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er Googles hemmelige rekrutteringsværktøj

Amerikanske Max Rosett var for tre måneder siden ved at gennemføre en kandidatgrad i datalogi via Georgia Institute of Technology onlineprogram. Han synes derfor ikke, at han endnu var klar til at begynde at søge et fuldtidsjob som programmør. Det fortæller han i et blogindlæg på websiden The Hustle.

Som så mange andre programmører brugte han ofte Google-søgninger som et værktøj, når han skulle løse forskellige opgaver i forbindelse med uddannelsen. Det var således helt naturligt for ham at indtaste søgestrengen 'python lambda function list comprehension'.

Vil du videre i karrieren? Tjek Jobfinder.

Den sædvanlige liste af søgeresultater dukkede frem på skærmen, men bedst som Max Rosett var ved at skimme de forskellige links, foldede skærmbilledet sig pludselig sammen, og en tekstkasse tonede frem på skærmen.

'You’re speaking our language. Up for a challenge?', lød beskeden i kassen.

Følg den hvide kanin

Max Rosett fortæller, at han klikkede 'ja tak' til at lege med og blev ledt videre til websiden foo.bar.Selve websiden kan alle og enhver nå frem til, men det kræver en invitation, som den Rosett fik, at nå videre.

Selve websiden mindede om en Unix-brugerflade, fortæller Rosett. Han indtastede derfor en kommando for at se, hvilke filer var tilgængelige, og fandt frem til en fil med navnet ’start_here.txt’

Filen indeholdt sætningen 'Type request to request a challenge. Type help for a list of commands.' Rosett indtastede ’request’, og forventede lidt at skulle forfølge en hvid kanin ned i et hul. I stedet blev han stillet en programmeringsopgave, som han fik 48 timer til at løse.

Læs også: Kan du knække dette kodede jobopslag?

Max Rosett ønsker ikke at afsløre selve opgaven, men fortæller, at den krævede viden om algoritmer, og at han kunne vælge at løse den i enten Python eller Java.

Da hans indsendte løsning var godkendt, blev han stillet en ny programmeringsopgave. I løbet af de næste to uger løste han yderligere fem udfordringer, inden han til sidst blev tilbudt at indtaste sin kontaktinformation.

Til hans store overraskelse tikkede en e-mail ind fra en rekrutteringsmedarbejder fra Google, som gerne ville have tilsendt et CV. Senere fulgte en telefonopringning med en invitation til en jobsamtale. Og i dag, tre måneder efter Max Rosett klikkede 'ja tak' til at lege med, har han fået job hos Google.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten