Her finder norsk radar fem mennesker i det iskolde hav
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her finder norsk radar fem mennesker i det iskolde hav

Elektronisk radar: Radarbillederne herover viser tydeligt de fem personer i vandet. Illustration: Ispas

Isfjorden, Svalbard: Hvert sekund tæller, hvis nogen falder i havet på vore breddegrader, og specielt i arktiske områder. Selv med overlevelsesdragt vil temperaturen hurtigt falde, og i løbet af 30 minutter vil der nærmest ikke være forskel på temperaturen i havet og i dragten for den, som ligger der.

Allerede der vil termiske kameraer få problemer med at finde nogen i havet. Mekaniske radarer kan fortsat bruges, men kombinationen af høje bølger og relativt lav scanningshastighed vil gøre det vanskeligt at finde mennesker med nogenlunde sikkerhed.

Dette mener den relativt lille virksomhed Ispas fra Moss i Norge at have fundet løsningen på med deres egenudviklede elektroniske radar. Radaren har allerede vist sig nyttig mht. at finde olieforurening til havs efter flere tests på Edvard Grieg-feltet i Nordsøen. Den skal også placeres på Johan Sverdrup-feltet. Teknologien testes desuden til måling af isbjerge, monsterbølger, detektering af droner og brug i selvkørende fartøjer.

Virksomheden skulle efter sigende være den eneste norske virksomhed, som udvikler sin egen radarteknologi af denne type.

Radaren monteres af Anders Rosnes på KV Svalbard denne weekend. Illustration: Ispas

Fandt fem mennesker i havet

Da TU møder Anders Rosnes og Richard Norland fra Ispas ved Isfjorden på Svalbard, har radarduoen netop testet teknologien på levende mennesker i havet. To grupper med fem mennesker i hver sin overlevelsesdragt hoppede ud i det iskolde vand og blev liggende i op til to timer. Fra sin position på kystvagtskibet Svalbard kunne Ispas teste radaren fra forskellige positioner og afstande, op mod 1.100 meter væk fra personerne i vandet.

Testene blev udført som en del af Sarex4-øvelsen på Svalbard i forrige uge.

Radarbillederne viser tydeligt omridset af de fem personer i vandet samt den jolle, der lå tæt ved.

»Selv en relativt hurtig mekanisk radar vil kun kunne observere samme område et par gange i sekundet. Samtidig vil en person flyde op og ned i bølgerne og være mindre synlig dele af tiden. Kombinationen gør, at chancen for, at personen bliver opdaget, er relativt lav. Derudover vil ekko fra bølger kunne komme op som falske mål og lave forstyrrelser,« siger Richard Norland fra Ispas.

Den elektroniske radar, som blev testet på KV Svalbard, har et synsfelt på 100 grader og en opløsning på 0,5 meter og bruger både horisontal og vertikal polarisering.

Her testes Ispas-radaren foran på redningsfartøjet Horn Rescue. Illustration: Ispas

»Eftersom scanningshastigheden typisk er på kun 0,2 sekunder for 100 grader, skabes der en projektørlyseffekt, som gør, at en person i vandet vil blive opdaget på toppen af en bølge,« forklarer Richard Norland.

Virksomheden har foretaget flere tests med personer i havet de seneste par år, blandt andet på redningsfartøjet Horn Rescue i Oslofjorden tidligere på foråret. Alle tests har ifølge Ispas indtil nu vist gode resultater.

Radarbillederne viser tydeligt fem personer i havet samt den jolle, som følger dem. Illustration: Ispas

Artiklen er fra tu.no

Emner : Radarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon begrebet dækker radarantennen, som typisk er en fysisk og roterende konstruktion ?

I modsætning til en antenne som styres elektronisk uden mekaniske dele - og er vist som en plan kasse i redningsfartøjet ?

Det er så teknisk spændende ved hvilken frekvens denne radar sender - det er jo nok langt højere end en sædvanlig 3 cm navigationsradar.
Yderligere, hvorfor den højere frekvens ikke drukner i sne og regn, som sædvanligvis ville være følgevirkning.

Men spændende.

  • 0
  • 0