Her får eleverne lov at lære med hænderne - og det er altså sjovest
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her får eleverne lov at lære med hænderne - og det er altså sjovest

Der er ivrige øjne på modspillerens terninger. Koncentrationen er stor, selvom knap 80 elever fra 6.klasse er samlet i den fælles spisesal, hvor de spiller strategispillet 'Hungry Higgs', der naturligvis er opkaldt efter fysiker og partikel af samme navn. Når pladen vipper, er der en vinder. Foto: Andreas Beck

Vi er knap trådt ind i aulaen, før det vrimler med børn omkring os. »Jeg beklager larmen,« lyder det smilende fra souchef Britta Thomsen, der tager imod os: »Vi har et arrangement for alle vores 6. klasser i dag, der skal kæmpe mod hinanden i spillet ‘Hungry Higgs’« - et strategispil, der har tyngdekraften som medspiller.

Engineer the future er på besøg på Antvorskov Skole i Slagelse på en dag, der - trods det store ståhej - minder om de fleste andre. Her på stedet bliver der nemlig ikke sparet på aktiviteter, der tager udgangspunkt i teknologi, naturvidenskab og matematik, og skolen har blandt andet en sciencelinje i udskolingen og et topmoderne naturfagshus.

Mens de mange 6. klasseselever kæmper for at finde sig til rette ved de lange bord i den fælles spisesal, hvor ‘Hungry Higgs’-spillene er linet op, møder vi Marie Murmann Kragh og Mathias Stiller Andersen fra 9.B. De viser os Naturfagshuset, der blandt andet rummer skolens helt store stolthed: LearningTechLab.

Her bor robotter til programmering fra Lego Mindstorm og VEX side om side med 3D-printere, Raspberry Pi-computere og masser af andet udstyr.

»Det er skolens absolut sjoveste sted, for her får vi lov at lære med hænderne også,« siger Marie Kragh med overbevisende røst.

LearningTechLab er dog mere end et lokale med det nyeste udstyr. Det er en måde at tænke læring på. LearningTechLab er inspireret af de teknologiske bevægelser Maker og FabLab og tager udgangspunkt i produktbaseret læring. Det der også kaldes engineering.

»Når man brænder for noget, er det ikke ekstra arbejde«, siger Marie Murmann Kragh om de mange ekstratimer, hun bruger på science-projekter ved siden af skolen. Foto: Andreas Beck
Sammen med sin gruppe vandt Mathias Stiller Andersen fra 9.B i år to priser i konkurrencen 'Unge Forskere' for projektet 'Energiopsamler'. Det er en nedfaldstamme, hvorpå der sidder et kammer med en mølle, som genererer strøm fra spildevandet. Møllen har de selv 3D-printet. Foto: Andreas Beck

Udfaldet af produktbaseret læring er naturligvis en prototype på et produkt, men vigtigere er de erfaringer, eleverne gør sig i processen. Det er her de udforsker ideer, deler deres viden, løser problemer og modtager feedback fra kammeraterne. Præcis som de kommer til, når de senere i livet skal ud i erhvervslivet.

Og netop erhvervslivet inddrager eleverne også i udviklingen af deres produkter. Sidste år lavede Marie Kragh sammen med to af sine klassekammerater projektet: ‘En sundere burger’.

»Vi fik hjælp udefra af både en fødevareingeniør, to kostvaneforskere og flere andre. Vi ringer bare til dem, og så er de enormt søde til at hjælpe. Det er virkelig fedt.« fortæller hun.

Sciencelinje er klart mest spændende

Marie Kragh og Mathias Andersen går begge på den såkaldte sciencelinje. På Antvorskov Skole skal eleverne i udskolingen vælge imellem en håndværk- og designlinje, en global linje eller sciencelinjen, som i år også har en ekstra gren med fokus på teknologi og innovation.

For Mathias Andersen var valget enkelt:

»Jeg har altid synes, at natur/teknik var sjovt, og så er jeg god til matematik, så sciencelinjen var klart det mest spændende for mig.«

Marie Kragh havde dog et andet første valg. Hun ville gerne på den globale linje, men hun kom ikke ind og måtte derfor nøjes med sit andet valg: science.

»"Det er jeg vildt glad for i dag, for jeg vil helst være her. Vi lærer en helt masse, og jeg er god til det,« fortæller Marie Kragh, der særligt brænder for at arbejde med miljø og sundhed.

Valget af sciencelinje betyder, at Marie Kragh og Mathias Andersen får endnu mere teknologi ind med undervisningen end skolens øvrige elever. Blandt andet i de ugentlige fordybelsestimer, som alle eleverne har 2-3 af afhængigt af årgang. På sciencelinjen bruger de ofte fordybelsestimerne på projekter, der rækker ud over undervisningen.

For Marie Kragh og Mathias Andersen gælder det blandt andet projekterne ‘Den sunde burger’ og ‘Energiopsamler’, som de hver især stillede op i talentkonkurrencen ‘Unge Forskere’ med sidste år. Begge vandt de priser, og det er noget, der giver blod på tanden.

»Jeg stiller helt sikkert op igen til foråret,« siger Marie Kragh, der overvejer at undersøge noget med de tomme pladser i det periodiske system:

»Det kunne være vildt spændende at finde ud af noget om de ukendte grundstoffer!«

Kommentarer (0)