Med et solvarmeanlæg på 70.000 kvadratmeter og et nedgravet varmtvandslager på 203.000 kubikmeter lægger Vojens Fjernvarme sig frem i førerfeltet, hvad angår størrelsen af solvarmeanlæg i Danmark – og dermed også i verden.
Hullet til det store varmelager er netop gravet, og entreprenør på opgaven, Per Laustsen fra Chr. Johannsen A/S, er nu i gang med at beklæde bunden og de skrå sider med en tæt gummimembran. Næste skridt bliver at etablere et 70 cm tykt, isoleret låg over hele bassinet.
Anlægget, som tages i brug i 2015 og koster 120 mio. kroner, kan forsyne de 2.000 fjernvarmeforbrugere hos Vojens Fjernvarme med solvarme, der svarer til 45 pct. af varmeforbruget på årsbasis.
Når det kæmpestore, 14 meter dybe bassin er færdigt, skal det fyldes med vand. Det tager cirka fem måneder ved en pumpekapacitet på 50.000 liter vand i timen.
Forretningsfører i Vojens Fjernvarme Arne Holm oplyser i en pressemeddelelse, at investeringen vil give forbrugerne en besparelse på 10-15 pct.
Ifølge projektleder Jesper Lund Nielsen fra Rambøll sparer solvarmeanlægget i Vojens samtidigt miljøet for 6.000 ton CO2 årligt:
»Vi forventer, at denne nye metode til langtidslagring af sommeropvarmet vand til den kolde årstid vil boome de kommende år,« siger han.
Varmelageret har en overflade på 23.500 kvadratmeter og en omkreds på 610 meter samt et tværmål på 200 meter.
Jesper Lund Nielsen forklarer, at lageret ’oplades’ fra april til midt september, hvor vand på 80-90 grader pumpes ind i toppen af lageret. Dog må man i perioder med lav solindstråling pumpe vand med lavere temperatur ind i midten af lageret.
I september er lageret helt varmet op med 80-90 grader næsten helt til toppen og 40-60 grader i bunden. Sideløbende med opladningen af lageret dækker solvarmeanlægget også det løbende varmebehov til fjernvarmenettet.
Fra midt september starter afladning af lageret ved at veksle vand fra toppen af lageret med returvand fra fjernvarmenettet, så vandet i damvarmelageret nedkøles til 40-45 grader
Returvandet pumpes ind i bunden af lageret og trykker dermed det varme vand op.
De første måneder kan vandet fra damvarmelageret pumpes direkte ud til forbrugerne. Efter et par måneders afladning er det tid til at supplere med værkets kedler og motor på naturgas.
I november-januar produceres der højere temperatur med naturgasenhederne, end der er behov for på fjernvarmenettet, og den lavere temperatur fra damvarmelageret blandes i. I løbet af januar er damvarmelageret så helt afkølet til 40-45 grader.
Vojens Fjernvarme havde i forvejen et solfangeranlæg på 17.500 kvm, som nu bliver suppleret med et nyt anlæg på 52.500 kvm. Den angivne pris er eksklusive det gamle anlæg.
Jeg er nysgerrig efter hvad tidshorisonten er for at få tilbagebetalt de 120 mio. kroner. Det lyder som et rigtigt spændende projekt, og derfor er det jo rart at kende den samlede business case.
Er der nogen der ligger inde med de relevante detaljer for det?
Hej Tommy.
Her er link til projektforslaget, der ligger til grund for projektets godkendelse ved Haderslev Kommune. Heri er beskrevet såvel den selskabsøkonomiske som den samfundsøkonomiske værdi af projektet.
Jeg er nysgerrig efter hvad tidshorisonten er for at få tilbagebetalt de 120 mio. kroner. Det lyder som et rigtigt spændende projekt, og derfor er det jo rart at kende den samlede business case.
Er der nogen der ligger inde med de relevante detaljer for det?
Fremgår af det godkendte projektforslag http://xqw.dk/work/FG22/okt/Projektforslag...
Ja, og jeg bor ca. 2 ejendomsmægler-stenkast, fra anlæget, og vil gerne have fjernvarme. Jeg skal dog bare lige betale lidt under 30.000,-, for at slippe ud af DONG's naturgas :o(
I artiklen: "Efter et par måneders afladning er det tid til at supplere med værkets kedler og motor på naturgas."
Imponerende anlæg men ærgerligt at det ikke også har elpatroner til opvarmning, så ville det kunne bruge overskudsstrøm når elprisen er lav.
Er det afgiftsregler der gør at elpatroner ikke er blevet brugt?
Det er en mærkelig bestemmelse, at man skal betale for ikke mere at bruge gas. Måske det er et tilslutningsbidrag, som ikke blev betalt da man fik gassen? I øvrigt kan det koste 60.000 i tilslutningsbidrag til fjernvarmen, og 5000 om året i fast bidrag plus en rimelig varmetakst på ca. 650kr/MWh. Du skal nok bruge mere end 10MWh om året før fjernvarmen er billigere end gas.
Der er i forvejen elkedel på værket. Den kan også levere til lageret, hvilket dog normalt ikke er nødvendigt da Varme fra el går direkte til nettet.
I øvrigt kan det koste 60.000 i tilslutningsbidrag til fjernvarmen, og 5000 om året i fast bidrag plus en rimelig varmetakst på ca. 650kr/MWh.
Så dyrt er det ikke i Vojens http://www.vojensfjernvarme.dk/oekonomi/ti...
Min fejl, jeg havde taget byggemodning med.
Flyder låget på vandet? Hvordan bygger og opererer man det? Kan man færdes på det, evt. dyrke landbrug? Lars :)
Lars. Ja låget flyder på vandet. Opbygget af nederst en plastmrmbran, derpå isolering afdækket med en plast tagfolie. Fint at gå på, men anvendes foreløbigt ikke til noget.
Der er i forvejen elkedel på værket. Den kan også levere til lageret,
Det lyder godt, gid det også havde været nævnt i artiklen.
hvilket dog normalt ikke er nødvendigt da Varme fra el går direkte til nettet.
Elkedelen er interessant fordi den sammen med lageret giver en buffer der kan bruges når strømmen er billig.
Richard. Med de nuværende afgifter tillagt transport af el er det yderst få timer af året elkedler kan konkurrere med naturgas. Elkedler anvendes primært som regulering af elnettet, hvilket de gør med en lav variabel effekt. Men neget hurtigt regulerende, hvilket gør dem velegnede til den driftsform.
@Lars Grønnegaard Pedersen Måske sol PV paneler, dog vil det være en bagdel at vandet under det isolerende låg er varmt.
Med de nuværende afgifter tillagt transport af el er det yderst få timer af året elkedler kan konkurrere med naturgas.
Flemming. Det er trist at afgifts-reglerne ikke gør det lettere at udnytte en større del af den billige vindmøllestrøm.
Richard. Det er faktisk fordi vindmøllestrøm i store dele af året afsættes til gode priser, hvilket jo er en stor fordel for os alle.
Det er faktisk fordi vindmøllestrøm i store dele af året afsættes til gode priser, hvilket jo er en stor fordel for os alle.
Flemming. Udmærket, så er denne varmelager-løsning med mere brug af elkedler stadig mulig at implementere senere når der kommer flere vindmøller.
Der må da være et par begavede studerende, måske PhD. Studerende, som kan lave en landsøkonomisk model til simulering.
Altså at sælge el til 5 kr/kWh og købe gas til markedspris kan ikke være sundt for landet - med mindre, altså, fidusen ligger i at staten hele tiden skummer afgifter.
Enhver Joule, som kan høstes fra vind, sol og ...... og som erstatter kul, gas og olie må ud fra enhver rettænkendes synspunkt være godt. Så løs for h....... de hindringer som tilsige anderledes.
Richard. Vojens er godt forberedt HVIS der opstår et mere vedvarende behov for at aftage el til lave priser. Jeg skriver udtrykkeligt hvis fordi der samtidigt med mere vindkraft kommer flere og større kabler til udlandet. I år sættes er nyt på 700 MW i drift til Norge og om nogle år er der kabel til Holland. Også 700 MW. Begge disse er med til at sikre mod de meget lave elpriser vi ellers ville få.
Det er faktisk ikke helt så vanskeligt at lave nogle grove overslag på økonomien. Hvis den rå energi pris på gas F.eks er 65 kr/ GJ, vil den i en gaskedel med 100% virkningsgrad kunne producere 1 MWh varme til 3,6 GJ/MWh*65 kr/GJ = 234 kr/MWh.
Hvis distributions/Nettariffer og afgifter var ens ville elkedlerne altså blive aktiveret ved elpriser under 234 kr/ MWh, hvis de stod i et varmeområder hvor alternativet er gaskedler. Den økonomiske gevinst for varmeselskabet/DK er så differencen mellem de 234 kr/MWh og den aktuelle spotpris. Og der er faktisk en del timer hvor elprisen i DK og de omkringliggende lande er billigere end 234 kr/ MWh, så der kunne elkedlerne passende bruge strøm fra vindmøller eller strøm der er i overskud i de omkringliggende lande i stedet for indirekte at underbygge vores afhængighed af russisk gas.
Desværre er realiteten at de ca. 500 MW elkedler installeret i DK først blive aktiveret ved elpriser lige omkring 0 kr/MWh, hvorved DK går glip af de samfundsøkonomiske fordele der ligger mellem 0 og ca. 234 kr/MWh i elmarkedet.
I år sættes er nyt på 700 MW i drift til Norge og om nogle år er der kabel til Holland. Også 700 MW. Begge disse er med til at sikre mod de meget lave elpriser vi ellers ville få.
Lige præcis, der vil være brug for både internationale kabler og varme-akkumulatorer som Vojens. Det giver flere forbruger (-enheder) på elmarkedet der let kan scalere op og ned.
Jeg synes Vojens anlægget er interessant for det giver et "batteri" der kan gemme energi i uger og måneder. Dermed er det mindre vigtigt hvor kraftigt vinden blæser den ene dag eller den anden, vi ved derimod rimeligt præcist hvor meget vinden blæser over en periode (måned).
Ja låget flyder på vandet.
Hvad er planen hvis vandet af en eller anden grund forsvinder (utætheder, rep.. af bundmembran eller andet) ?
Lars. Først og fremmest sikre en tæt udførelse. Dernæst at det er usandsynligt med meget voldsomme lækager. Har kendskab til et par reparationer udført under vand.
Hvis distributions/Nettariffer og afgifter var ens ville elkedlerne altså blive aktiveret ved elpriser under 234 kr/ MWh, hvis de stod i et varmeområder hvor alternativet er gaskedler. Den økonomiske gevinst for varmeselskabet/DK er så differencen mellem de 234 kr/MWh og den aktuelle spotpris. Og der er faktisk en del timer hvor elprisen i DK og de omkringliggende lande er billigere end 234 kr/ MWh, så der kunne elkedlerne passende bruge strøm fra vindmøller eller strøm der er i overskud i de omkringliggende lande i stedet for indirekte at underbygge vores afhængighed af russisk gas.
Hvis det antages en el-kedel koster 1,5 mio pr. mw kapacitet og den skal afskrives over 10 år og den har 1000 timers produktion om året, så er kapitalomkostningen 1500 kr/mwh. Så ved en strømpris på 234 ender varmeprisen an fjernvarmenet på 1734 kr/mwh.
Man skal ikke bruge elpatroner, men varmepumper, der kan flytte kalorierne/joule'ne fra det koldere vand (40ºC) til det varmere vand i toppen (80ºC). Det vil kunne ske med en COP der er passende høj. Anlægget vil derved få en højere lagerkapacitet, og det koldere vand vil være gavnligt for solfangernes virkningsgrad (om end nok marginalt i de temperaturdifferancer det vil give i så store mængder vand). Det vil være en langt billigere måde at opnå den heøjere temperatur der skal bruges til fremløb hos forbrugerne.
Chr.
Hvor skal denne energi så kommer fra til at opvarme damlagret, når det nu er kølet yderligere af fra 40 til måske 5 c'?
Hvis det antages en el-kedel koster 1,5 mio pr. mw kapacitet og den skal afskrives over 10 år og den har 1000 timers produktion om året, så er kapitalomkostningen 1500 kr/mwh. Så ved en strømpris på 234 ender varmeprisen an fjernvarmenet på 1734 kr/mwh.
Prøver lige:
1.500.000 [kr/MW] / (1.000 [timer] * 10 [år]) = 150 kr/MWh
Og så tror jeg da næppe 1 MW elpatron koster 1,5 mio kr.
Kan da være jeg undervurderer, men det er jo omtrent samme Watt-pris som private betaler for de små 2-300 W patroner, til at sikke i radiatoren.
Mon ikke man får en del mere for pengene, når vi taler MegaWatt-størrelser ?
Mit gæt er at vi taler kapitalomkostninger langt under 10 øre/kWh, og at de holder meget længere end 10 år.
... altså hvis behovet er 1000 timer pr år.
Elkedler på 5 MW eller mere installeres normalt for 0,5 mio. / MW.
1.500.000 [kr/MW] / (1.000 [timer] * 10 [år]) = 150 kr/MWh
Elkedler på 5 MW eller mere installeres normalt for 0,5 mio. / MW
Ok Der smuttede et nul!! Altså ca. 50 kr/mwh i afskrivning ved 500.000 kr/Mw og 1000 timer årligt
Anlægget, som tages i brug i 2015 og koster 120 mio. kroner, kan forsyne de 2.000 fjernvarmeforbrugere hos Vojens Fjernvarme med solvarme, der svarer til 45 pct. af varmeforbruget på årsbasis.
Det er godt nok mange penge når, man betænker at nettoprisen på strøm fra stikontakten er omkring 70 øre/Kwh. Ved relative simple tiltag hvor den individuelle varmepumpe køler på en lavtemperatur energikilde så den yder en bedre cop en ved jordvarme f.eks. cop 6. For at yde 18 Mwh/år som til et standart hus koster strømmen til denne opvarmning altså 2100 kr årligt.
Det er godt nok mange penge når, man betænker at nettoprisen på strøm fra stikontakten er omkring 70 øre/Kwh. Ved relative simple tiltag hvor den individuelle varmepumpe køler på en lavtemperatur energikilde så den yder en bedre cop en ved jordvarme f.eks. cop 6. For at yde 18 Mwh/år som til et standart hus koster strømmen til denne opvarmning altså 2100 kr årligt.
Nå - igen, men der er altså ikke nogen kunder, som kan købe strømmen uden afgift
I forhold til afskrivningen per MWh på en elkedel vil en del af afskrivningen nok kunne øremærkes til spids/reservelast funktionen i elkedlen. Så i varme områder hvor der er brug for ny spids/reservelast kapacitet vil elkedler med en omlægning af net,system og distributions tariffer samt afgifter sandsynligvis være attraktive for varmeområdet. Og som en positiv sidegevinst vil værdien af vores vindenergi blive øget.
PS: jeg ved godt at vi får nye kabler til Norge og Holland - men der bliver i DK, Sverige og Tyskland fortsat udbygget med meget ny vind og sol kapacitet så de nye kabler skal vores nabolande nok hjælpe med at få fyldt op....
Ved relative simple tiltag hvor den individuelle varmepumpe køler på en lavtemperatur energikilde så den yder en bedre cop en ved jordvarme f.eks. cop 6. For at yde 18 Mwh/år som til et standart hus koster strømmen til denne opvarmning altså 2100 kr årligt.
Om så COP blev hundrede, så skulle fjernvarmen stadig levere de 18MWh, blot ved et væsentligt lavere temperatursæt. Hvor er besparelsen i det? Det eneste der spares er noget af tabet i rørene. Varmepumper laver ikke varme ud af den blå luft, de flytter blot varme mellem forskellige temperatursæt. Faktisk vil en dårligere COP medføre, at varmeværket ikke behøvede at levere så meget varme, fordi det så blev leveret af el'en til varmepumpen.
Nå - igen, men der er altså ikke nogen kunder, som kan købe strømmen uden afgift
Nu er der jo noget der hedder samfundsøkonomi. Og hvis varmen fra en varmepumpe koster 2100 kr om året når den får overført noget lunken energi fra den lokale virksomhed. Energi som ellers skulle smides væk. se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...
Om så COP blev hundrede, så skulle fjernvarmen stadig levere de 18MWh, blot ved et væsentligt lavere temperatursæt. Hvor er besparelsen i det? Det eneste der spares er noget af tabet i rørene. Varmepumper laver ikke varme ud af den blå luft, de flytter blot varme mellem forskellige temperatursæt.
Det ser selvsagt en betydelig besparelse når varmepumpen leverer varme ud af det blå, når den optager overvejende el som skulle kasseres i en el-patron og optager varme som skulle bortventileres 'til det blå' som 18 Mw i Hobro fra Danogips se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use... Og fjernvarmesystemets med dets temperaturkrav kan jo ikke gøre brug af energien, fordi varmepumpen som yder fjernvarme er for dyr.
I forhold til afskrivningen per MWh på en elkedel vil en del af afskrivningen nok kunne øremærkes til spids/reservelast funktionen i elkedlen. Så i varme områder hvor der er brug for ny spids/reservelast kapacitet vil elkedler med en omlægning af net,system og distributions tariffer samt afgifter sandsynligvis være attraktive for varmeområdet. Og som en positiv sidegevinst vil værdien af vores vindenergi blive øget.
Der er jo ikke brug for el-kedlen den skaber jo bare et marked som ikke er der, eller burde være der. I stedet for at tage strøm ud af nettet med el.kedlen, kunne man med fordel lade være med at producere strømmen i den anden ende via kraftværker der forbruger brændsler. Altså lukke værkernes el.produktion når der ikke er brug for strømmen.
Og fjernvarmesystemets med dets temperaturkrav kan jo ikke gøre brug af energien, fordi varmepumpen som yder fjernvarme er for dyr.
Det er ikke Fjernvarmesystemet der stiller kravet - det er slutkundernes installationer. Og omkostningen pr. MW ved varmepumper er uomtvisteligt væsentlig billigere ved store enheder.
Og omkostningen pr. MW ved varmepumper er uomtvisteligt væsentlig billigere ved store enheder.
Sludder! For det første så skal fjernvarmesystemet etableres til måske 60.000 kr pr. bolig. Hvis systemet skal være 'bæredygtig' skal der laves alverdens krumspring med solvarme, el-patroner, varmepumper geotermi og så som rosinen i pølseneden skal der stå en biomassekedel klar som kan svinde de få biomasseressourcer vi råder over bort.
Men vigtigst fjernvarmesystemet skal 'bruge kræfter' på at lave hele varmeenergien varm for at fjernvarmesystemet kan gøre brug af energien, som jo altså er den væsentligste grund til at fjernvarmesystemet taber minimum 20 % af energien inden boligen. Når energien så 'ankommer' til boligen, jammen så er hoveddelen af energien da for varm og blandes i en blandesløjfe til boligens varmesystem, og kun brugsvandet stiller krav til høj temperatur.
Den individuelle varmepumpe kan efterspørge strøm fra store effektive kraftværker som får noget ud af den biomasse som er tilrådighed når der i få tidsrum over året ikke er strøm fra møllerne eller udlandet. Den individuelle varmepumpe afsætter energi ved den temperatur som er nødvendig.
Umiddelbart lyder det ret vildt med dette anlæg. Jeg forstår dog ikke manglen på en varmepumpe, da den ville kunne vride en del mere energi ud af dammen. Ved at sænke temperaturen i dammen vil man også øge udnyttelsesgraden af solvarmen, da laverefremløbstemperaturer vil give lavere delta t til omgivelserne.
Sludder!
Det indlæg fortjener ikke mange kommentarer Niels. Det er velkendt at dine evner på det termodynamiske og økonomiske felt ikke er særlige veludviklede.
Men nej - det koster ikke 60.000 kr. pr bolig at etablere fjernvarme i et eksisterende område. ( har tidligere postet link til Vojens priser ) Og nej - det er ikke nødvendigt at der er 20 % tab. Og nej igen - energien er ikke for varm, når den når boligen. Fjv værkerne laver vejrkompensering af fremløbstemperaturen. Så kunderne kun får lige præcis den temperatur der er høj nok til at lave varmt brugsvand. Og mht. rumopvarmning, så er eksistende varmeanlæg lagt ud for 70/40 den dag de virkelig skal yde Varme. Og for 4. gang nej - den individuelle varmepumpe efterspørger el, når alle andre også gør det.
Min søndag er simpelthen for kort til at gå yderlige ind i en debat på et område, hvor der klart er et behov for lagring og udligning i fluktuerende marked. Og hvor anlægget i Vojens klart er et skridt på vej i den rigtige retning
Det indlæg fortjener ikke mange kommentarer Niels.
Se side 16 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...
I 2012 afsættes 107800 Gj i boligmassen med fjernvarme og der tabes 27096 Gj når der afsættes 134.800 Gj fra fjernvarmeværker eller der tabes 20,1 % i fjernvarmenettet i 2012.
Nyt fjernvarme net i Hobro syd til 2100 brugere se side 18 http://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf som samlet koster 120,5 mio eller 58.000 kr pr. ny bruger.
Jo fjernvarmevandet er (alt) for varmt. Hoveddelen af energien i boligen behøver ikke være særlig varm. En betydelig del af boligmassen har gulvvarme som kræver varme ved 30 - 40 c', og derfor er det jo tåbelig at lave varme ved 70 c' og sende ud i byen fra fjernvarmeværket.
En varmepumpe i boligen laver den temperatur boligen har brug for og ikke mere.
For 117 gang. Varmepumper som har en kold energikilde at køle på bruger ikke særlig meget strøm til at yde varme. 6 kw varme vil typisk afsættes når der forbruges 1 Kw. Og problemstillingen er jo den diementralmodsatte af Hr. Rasmussens gentagne vås, når fjernvarmeværkernes varmeproduktion trækker el-virkingen ned på landets kraftværker og hertil udkonkurrerer møllestrøm med deres spildproduktion som der ikke er nogen el-for brugere til. Når fjernvarmen udfases så vil den individuelle varmepumpe efterspørge møllestrømmen og strøm fra effektive kraftværker eller strøm fra udlandet og brændselsforbruget vil minimeres i forhold til det exorbitante brændselsforbrug vi i dag er vidne til med fjernvarmesystemet.
Det er klart at tiltaget i Vojens er et tåbeligt tiltag i den gale retning, og fluktuerende el-produktion fra møllerne og anden varierende produktion her skal produktion afstemmes af kraftværker der tilbageholder deres produktion, i stedet for at udtage el-produktion som i praksis kommer fra noget som brændes af.
Eller fuldt og helt gak i låget at udtage el fra nettet når samtidig der produceres el til nettet...
Umiddelbart lyder det ret vildt med dette anlæg. Jeg forstår dog ikke manglen på en varmepumpe, da den ville kunne vride en del mere energi ud af dammen. Ved at sænke temperaturen i dammen vil man også øge udnyttelsesgraden af solvarmen, da laverefremløbstemperaturer vil give lavere delta t til omgivelserne.
Det vil ikke give noget nævneværdigt at der ledes koldt vand til solgangerne, når afgangstempearturen fra solfangeren skal være høj med 70 - 80 c'.
Så skal der opstilles ekstra solfangereffekt for at afsætte det energi som varmepumpen udtager af dammen.
Christian. Solvarmeanlægget vil selvsagt yde mere når en varmepumpe har afkølet lageret. Spørgsmålet er alene forholdet mellem merydelse af solfangere ( som langtfra er af samme størrelse som den mængde der skal gennem varmepumpen, for at opnå merydelsen ) og det elforbrug som varmepumpen har.
Med andre ord det et system-COP værdien vi skal have fokus på og ikke blot varmepumpens COP. I en typisk situation er system-COP kun det halve af varmepumpens COP ved en kobling til varmelageret.
Umiddelbart lyder det ret vildt med dette anlæg. Jeg forstår dog ikke manglen på en varmepumpe, da den ville kunne vride en del mere energi ud af dammen. Ved at sænke temperaturen i dammen vil man også øge udnyttelsesgraden af solvarmen, da laverefremløbstemperaturer vil give lavere delta t til omgivelserne.
Man kan selvsagt køle på damlageret.
Solfangerens virkningsgrad se http://www.arcon.dk/NY_Produkter/~/media/A...
Den driftssituation, hvor man sender 10 c' varmt vand ud i solfangerne for at opvarme det til måske 40 c' så vil solfangeren yde mere effekt fordi der tabes mindre til omgivelserne.
Men det vil jo være tåbelig at bruge varmepumpen eller opvarme koldt vand, hvis solfangeren kunne yde energi ved en høj temperatur med solens effekt.
Det som kunne komme på tale er så, hvis der sendes 10 c' ud i solfangeren og det opvarmes til 80 c' hvad sker der så. Under alle omstændigheder er der 80 c' inden i solfangeren i den varme del.. Hvor meget det så har af betydning for tabet, skal være udsagt og dermed hvor meget mere yder solfangeren via det kolde vand, når vandet under alle omstænidgheder skal opvarmes meget i solfangeren
@niels Temperaturen til solfangerne betyder meget da man derved kan nedsætte start temperatuen på fangerne. At opvarme fra 10 til 40 grader er meget energi, især i dette lager, 80c lyder afvrigtigt meget, men her vil det betyde en sænkning af gennemsnit temperaturen fra 60 til 45c, i solfangeren. Jeg vil dog formode at 60-70c er tilstrækkeligt i mange tilfælde. @flemming, lyder mærkeligt at varmepumper ikke skulle kunne betale sig.
Solvarmeanlægget i Vojens og varmelageret er et særdeles flot projekt. Og tak til Flemming (Ulbjerg) for de klare og saglige kommentarer han leverer i denne debat.
Der sker virkelig fremskridt indenfor store solvarmeanlæg og lagre hertil i disse år. Det minder om udbygningen med de talrige decentrale kraftvarmeværker i 1990erne, hvor fjernvarmeværkerne bidrog til, at vi fik en decentralisering af elsektoren. Det vil der være store systemfordele ved i en fremtid, hvor der vil være stadigt stigende mængder overløbs-el (excess power) fra sol og vind, som fluktuerer.
Diskussionen her på sitet er gået meget på, om det kan betale sig at bruge overløbs-el i elkedlerne. Her ser man - og det er forståeligt - på de gældende afgifter på el, hvor priserne på spotmarkedet skal meget langt ned, førend overløbs-el er attraktivt for fjernvarmeværkerne som alternativ til især naturgas.
I debatten er der tilsyneladende ikke nogle, der ser på forholdet mellem eksportpriserne på overløbs-el og værdien af den samme overløbs-el anvendt til varmeformål. Anvendt i varmesektoren kan hver kilowatt time vindmøllestrøm tillægges en værdi, der er lige så høj som det brændsel, den erstatter. Det er næsten altid en pris, der er meget højere, end hvad der kan opnås ved eksport. Her er prisen pr. kWh ofte kun nogle få øre og kan være negativ.
På naturgas kraftvarmeværkerne oplyser man, at brændselsudgiften til varmen er omkring 70 øre pr. kWh, som altså kan sættes som substitutionsprisen for vind-el. Der er således oplagte og profitable muligheder for anvendelse af overløbsstrømmen til varmeformål. Når det ikke sker, skyldes det, at afgifts systemet er stammer fra en tid, hvor der ikke var store mængder overløbsstrøm inde i billedet.
Både politikere og fra Energinet.dk mener , at flere, kraftige kabler til udlandet vil løse problemet med en fornuftig anvendelse af overløbsstrømmen. Men argumentet holder ikke rigtig. Det må være bedre at sælge overløbsstrømmen til det nærliggende fjernvarmeværk til varmeformål og få en god pris pr. kWh end at lægge dyre kabler til nabolandene og få en lav pris.
Så kombinationen af store solvarmeanlæg, store vandvarmelagre og elkedler er fornuftig. Så vil nogle indvende, at eldrevne varmepumper giver en bedre virkningsgrad. Det forudsætter imidlertid, at varmepumperne hurtigt kan op- og nedreguleres i takt med fluktuationerne og stoppes, når der ikke er adgang til overløbsstrøm.
Temperaturen til solfangerne betyder meget da man derved kan nedsætte start temperatuen på fangerne. At opvarme fra 10 til 40 grader er meget energi, især i dette lager, 80c lyder afvrigtigt meget, men her vil det betyde en sænkning af gennemsnit temperaturen fra 60 til 45c, i solfangeren. Jeg vil dog formode at 60-70c er tilstrækkeligt i mange tilfælde.
@Christian
Jamen du forstår ikke forholdet om at der i solen lys er en vis energimængde og en energimængde som oftest vil kunne opvarme vand til byens fremløbstemperatur så derfor er din praktiske gevinst i praksis meget minimal ved at opvarme koldt vand.
Og jeg går ikke ud fra at der er mulig at udtage f.eks. 10 c' varmt vand af lagret og opvarme det til 35 c' og så lede det tilbage til lagret hvis der er 70 c' varmt vand i lagret..
Så reelt hvis du vil afkøle lageret mere end byens returtemperatur med en varmepumpe så skal der monteres flere solfangere som kan yde den kolde del af lagret når det skal opvarmes.
@flemming, lyder mærkeligt at varmepumper ikke skulle kunne betale sig.
Christian.
Det har også overrasket flere. Sagen er at der skal være omkring 100,- kr/MWh varme tilbage til forrentning og afskrivning af en varmepumpeinstallation. de direkte driftsudgifter beløber sig til gennemsnitligt 1.200,- / MWh el. (Inkl. service)
Hvis alternativet er en gaskedel, der leverer til 500,-, så er der 400,- til drift, eller et krav om at system-COP´en skal være over 3.
Men er alternativet et solvarmeanlæg med lager, så er det ca. 300,- der er alternativet. Eller en direkte drift på 200,- / MWh varme. Og så er det pludseligt minimum system-COP på 6, hvilket næppe er opnåeligt.
I 2010 af satte Vojens 64.000 Mwh fra fjernvarmeværket og der endte 49.000 Mwh i boligerne i Vojens.
Nu produceres 45 % af de 64.000 Mwh fra sol eller 28.800 Mwh. Samlet tabes der 15.000 Mwh i fjernvarmenettet, så reelt har man vundet 13.800 mwh fra solvarmeanlægget i forhold til den individuelle løsning, hvor der ingen tab er...
@niels Jo naturligvis kan man det, hvis man ser på det som et rent energi lager så vil det være muligt at opvarme vand til 35c, derefter med en varmepumpe opvarme til 70c med en god cop. Det største problem er diverse afgifter og økonomisk rentabilitet, men muligheden er der. Solvarme har den fordel at brændslet er CO2 frit og gratis, men kræver lagre.
Jo naturligvis kan man det, hvis man ser på det som et rent energi lager så vil det være muligt at opvarme vand til 35c, derefter med en varmepumpe opvarme til 70c med en god cop. Det største problem er diverse afgifter og økonomisk rentabilitet, men muligheden er der. Solvarme har den fordel at brændslet er CO2 frit og gratis, men kræver lagre.
NU forstiller jeg mig laget er opvarmet ved fyringssæsonens begyndelse og det er f.eks. 80 c' varmt. Så sendes vand ud i byen og byen afkøler vandet til måske 35 c'. Når det så er hensigtsmæssigt at køle med varmepumpen, hvis strømmen er billig, så køles der på lagret, og der ydes mere varme.
Når solvarmeanlægget i vinterhalvåret yder effekt har den energi førsteprioritet til fjernvarmenettet, og kommer ikke over damlagret.
Når lagret så sidst på fyringssæsonen er ved at være afkølet og kan ikke ydes fjernvarme direkte så køles yderligere med varmepumpen og der ydes fjernvarme.
Når solen så hen over foråret igen begynder at yde effekt og der skal fyldes energi på lagret som nu er meget koldt, så har du ikke noget at bruge det kolde vand til, eller solfangerne yder ikke mere effekt, når vandet skal opvarmes til en høj temperatur som afsættes til lagret..
@niels 1. Som du skriver, solvarme går til nettet først. 2. Solfangere er mere effektive jo lavere indgangstemp er, temperaturen styres af flowhastighed i kredsen, så retur opvarmes først men køles ved overskud med koldt vand fra lager, som derved fyldes. et fremløb der er for lavt eftervarmes.
Når solen så hen over foråret igen begynder at yde effekt og der skal fyldes energi på lagret som nu er meget koldt, så har du ikke noget at bruge det kolde vand til, eller solfangerne yder ikke mere effekt, når vandet skal opvarmes til en høj temperatur som afsættes til lagret..
Du må undskylde Niels Hansen, men jeg forstår ikke en dyt. Normalt plejer du at excellere udi Pj og brændsler der bruges hist og pist efter behov og forbrug, eller som vinden blæser, og helst skal bruges til at lave el, som derefter bruges i varmepumper, når det efterspørges. Det er som om du synes det er forkert, at folk ønsker deres huse opvarmet uden at skulle investere i en større maskinstation, med tvivlsom effektivitet. Fjernvarme har sine begrænsninger, og nogle værker har strukket elastikken for langt, men dine forslag om varmepumper og lavtemperaturfjernvarme gør kun problemet endnu større. Udover fjernvarmenettet, som oftest er den største byrde ud over varmen, så skal de også bebyrdes med en varmepumpe. Ifølge anprisningerne af fjernvarme, så burde tvungen tilslutning være afskaffet for længe siden. Det lykkedes faktisk at få mange til at skifte til gas uden tvang.
Ifølge anprisningerne af fjernvarme, så burde tvungen tilslutning være afskaffet for længe siden
Svend.
Det er efterhånden også tilfældet de allerfleste steder.
Der er dog tilslutningspligt for anlæg over 250 kW til den kollektive forsyning, der jo er gas eller fjernvarme.
- Solfangere er mere effektive jo lavere indgangstemp er, temperaturen styres af flowhastighed i kredsen, så retur opvarmes først men køles ved overskud med koldt vand fra lager, som derved fyldes. et fremløb der er for lavt eftervarmes.
Jeg har lige prøvet og regne en 3 Mw varmepumpeopstilling ud omkring Sabroe's stempelkompressorer ved disse temperaturset se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use... og der kan faktisk nås en cop bedre end 6,5 som var Ulbjerg's krav til rentabilitet...
Fjernvarme har sine begrænsninger, og nogle værker har strukket elastikken for langt,
Fjernvarmen har jo så eftertrykkelig bevist at det er ekstrem dyrt når det skal etableres: 254 Mio for 2100 nye brugere i Hobro se http://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf og når det er etableret så skal der tilføres enorme energimængder som brændsel som kunne bruges langt bedre.
En ting lægger fast, at når man har brugt 256 mio til et flisanlæg som yder strøm og varme, så har man dels øget energiforbruget i Hobro, altså ikke reduceret energiforbruget, men øget forbruget. Hertil har man opstillet et anlæg som udbyder strøm hele vinterhalvåret hvor der i hovedelen af produktionstiden ikke er brug for denne strøm, altså et energikoncept i Hobro til 254 mio. som er skudt fuldt og helt vedsiden af...
Når hver bruger i Hobro så nu og her har brugt 120.000 kr bare på at komme igang med fjernvarme, så følger efterfølgende solvarme, varmepumper, el-patroner mm. for at gøre systemet sådan at det kan interaktiverer med det øverige energisystem, som møller, solceller mm. for altså at spare på disse brændsler. Pris = ???
Niels. Du skriver.
"og der kan faktisk nås en cop bedre end 6,5 som var Ulbjerg's krav til rentabilitet..."
Det er SYSTEM-COP jeg kommenterede på. Ikke varmepumpens COP, som mange - også du - fellagtigt bruger som vurderingsgrundlag ved kobling til solvarmeanlæg.
Det er SYSTEM-COP jeg kommenterede på. Ikke varmepumpens COP, som mange - også du - fellagtigt bruger som vurderingsgrundlag ved kobling til solvarmeanlæg.
Driftsituation i Vojens uden varmepumpe : 28.000 Mwh varme årligt.
Driftsituation i Vojens med varmepumpe : 31.000 Mwh varme årligt.
Der skal 3.000 Mwh over varmepumpen ved en cop på 6,5 giver et strømforbrug på 460 Mwh.
System-COP: 460 Mwh el har frembragt 31.000 Mwh varme. System-COP = 67.
Driftsituation i Vojens uden varmepumpe : 28.000 Mwh varme årligt. Driftsituation i Vojens med varmepumpe : 31.000 Mwh varme årligt. Der skal 3.000 Mwh over varmepumpen
Niels.
Ovenstående slutning er der hvor misforståelsen opstår. Anlæggets ydelse kan godt forøges med de ca. 10% ved at indkoble en varmepumpe. Merydelse på 3.000 MWh. Problemet er at varmepumpen skal køle betydeligt MERE end de 3.000 MWh, som solfangerne yder mere. Den mængde som varmepumpen skal have tilført er af en stårrelsesorden 8.000 Mwh (der skal anvendes til at afkøle retur fra ca. 35 grader til ca. 20 grader), svarende til et elforbrug på 1.400 Mwh.
Merydelsen var 3.000 Mwh, Elforbruget 1.400, der giver en varmeydelse på 4.400. SYSTEM-COP for varmepumpen ville blive 4.400 / 1.400 = 3,2.
Niels; Vi kommer det nok ikke nærmere, hvorfor jeg ikke agter at kommentere yderligere vedr. værdien af en varmepumpe.
Vi kommer det nok ikke nærmere, hvorfor jeg ikke agter at kommentere yderligere vedr. værdien af en varmepumpe.
Hvis 3 varmepumper er koblet som vist og de køler vand fra 35 c' til 20 c', hvis varmepumperne forbruger 1400 Mwh el så optager de 8000 Mwh og afsætter 9400 Mwh fjernvarme ved at opvarme fra 35 til 70 c'.
@Niels Hansen Du spørger, hvorfra den ekstra energi, som varmepumpen tager (nyttiggør) fra lageret skal komme fra. Svaret er, at man kan opsætte flere solfangere og dermed spare yderligere brændsel. De ekstra solfangere vil være ligeså rentable som de første. Varmepumpen skal selvsagt kun i drift, når der er overskud af el på nettet, og den energi den forbruger kommer naturligvis til gavn i lageret. Da man ikke kan lagre tilstrækkelig meget varme til at dække årets behov vil varmepumpen være et nyttigt supplement til at udvide lagerets kapacitet. Det vil der være langt mere mening i end at brænde el af i en ohmsk modstand med en virkningsgrad på præcis 1,0
Chr.
Et nyt solanlæg i Ringkøbing koster 32 mio kr. se http://domino.rksk.dk/internet/Agenda_inte...
Som i følge projektet yder 6703 Mwh varme årligt. I projektet er kapitalomkostningen over 25 år sat til 1.840.000 kr.
Altså en varmepris på 275 Kr/Mwh så skal anlægget forsikres og der skal vel lidt tilsyn, reparation og pumpestrøm til, til måske 10 kr/mwh.
Dvs. nu skal man fylde energi ned i damlagret til 285 kr/mwh og opvarme den kolde del som varmepumpen har afkølet og så hente energien tilbage via en varmepumpe til typsik 6.000 kr pr Kw effekt og strøm som koster 1200 kr/mwh skal varmepumpen forbruge. Hvis varmepumpen kan få 2000 timers drift om året som givet er højt sat, men alene kapitalomkostningen til varmepumpen er nu 350 kr/mwh ved 10 år. Hvis cop-en over produktionstiden antages nogenlunde høj med 5. Så er strømomkostningen 240 kr/mwh. Så samlet ender varmeprisen for varme fra varmepumpen på 875 kr/mwh.
Christian.
Netop kobling af varmepumpe og solvarme giver nogle udfordringer.
Varmepumpen kan selvsagt øge solvarmeanlæggets ydelse og reducere behov for lager. Så langt så godt.
Problemet er at den mængde lavtemperaturvarme, som tilføres varmepumpen IKKE giver anledning til en tilsvarende forøgelse af solvarmeanlæggets ydelse.
i et andet projekt viste en analyse at medens der blev ført 2.200 MWh til varmepumpen, blev solvarmeanlæggets ydelse kun øget med ca. 1.000 MWh. Varmepumpen optog ca. 1.100 MWh el.
Varmepumpens tekniske COP var således 3 ( (2.200 + 1.100)/1.100) , medens system-COP var under 2. ((1.000 + 1.100 ) / 1.100 )
Blandt andet af den grund er der ikke installeret en eldrevet varmepumpe på anlægget i Vojens.
@flemming Interesant, jeg er dog ikke kun ude efter mere ydelse, men forestiller mig at der kunne leveres mere peak varme. Men som Niels skriver så er det måske billigere at droppe VP og sætte flere fangere op. Jeg kan også se på databladene at de er blevet bedre.
Men som Niels skriver så er det måske billigere at droppe VP og sætte flere fangere op. Jeg kan også se på databladene at de er blevet bedre.
OG så gøre damlaget større, husk lige det også!
Christian.
En varmepumpe vil få størst indflydelse på solvarmeanlæggets ydelse om vinteren. Ofte står solvarme stille flere dage I træk om vinteen, hvilket bevirker at der går lang tid med at genopvarme til normale driftstemperature, de dage det faktisk vil køre.
På den baggrund vil varmepumpen kunne levere netop når behovet for varme er størst.
Om vinteren vil armepumpen øge ydelsen meget, men stadigt vil vi have forskel på varmepumpens COP og hele systemets COP.
Varmelagerets størelse er bestemt af produktion af solvarme og behov for varme I sommerhalvåret. Derfor er der ikke behov for større varmelager, når en varmepumpe tilsluttes.
@Flemming
Hvor var kan damlageret blive?
Niels.
Plastlineren er designet til 95 grader C.
Der synes at være en detalje, som er fortabt i tågerne. Nemlig, at da jeg bragte varmepumper på banen, så er det i stedet for en ohmsk elpatron. En ikke uvæsentlig præmis for mit forslag. Hvis der tilføres 1 MW til en ohmsk elpatron, så får man 1 MW varmeenergi ud af det. Hvis der vtilføres 1 MW vis en varmepumpe, så får man stadig tilført 1 MW varmeenergi, men man vil samtidig få nyttiggjort noget lavtemperaturenergi fra lagerets bund, så det kan ud til forbrugerne, og så lagerets kapacitet kan forøges. En høj COP er selvsagt ønekelig, men ikke i sig selv en altdominerende betingelse, som det havde været, hvis den skulle hente energien udefra og putte den ind i lageret.
Chr.
Plastlineren er designet til 95 grader C.
NOget som dette via en absorptionsvarmepumpe burde kunne sænke temperaturen i lagret se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...
Christian. En varmepumpe kan til en vis grad reducere lagerets volumen. Hvis det er hovedsigtet bør det være en absorptionsvarmepumpe, drevet af de enheder der under alle omstændigheder skal levere rest behovet om vinteren. Så betyder system-COP værdien ikke noget.
Prisen på el til en mekanisk varmepumpe gør den uinteressant, hvis ikke der kan hentes en markant mængde Varme fra andre eksterne kilder samtidigt.
Prisen på el til en mekanisk varmepumpe gør den uinteressant, hvis ikke der kan hentes en markant mængde Varme fra andre eksterne kilder samtidigt.
Ja igen et godt eksempel på at fjernvarmesystemet egner sig ikke til at implementere fremtidens varierende el-produktion og Ditto spild fra industrien.
Ja igen et godt eksempel på at fjernvarmesystemet egner sig ikke til at implementere fremtidens varierende el-produktion og Ditto spild fra industrien.
Det er lidt trættende med alle de problemer fjernvarmesystemet skal løse. Fjernvarmesystemet er lavet for at give brugerne varme til en fornuftig pris, men efterhånden virker det som om det bliver taget som gidsel i alt for mange sager. De andre må løse deres problemer selv.
De andre må løse deres problemer selv.
Nemlig! Og resultatet er at fjernvarmesystemet nedlægges fordi dels øger det energiforbruget i forhold til alternativerne og så dumper det sin spildproduktion af strøm ud i el-nettet og er derfor hovedgrunden til de lave el-priser vi ser.
Hvis ikke fjernvarmesystemet kan 'leve af' de energikilder der er til rådighed, som spild fra industrien eller fra elproduktioner hvor strømmen er brugbar, så må det lukkes i stedet for at overdænge det øvrige energisystem med alle problemerne.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
